Legislator Case Law & Legislation
B20160054905 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af forbrug af køleenergi i fjernkøleanlæg og centralkøleanlæg

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

BEK Æ#LOKDOK05 2016 549 Valid

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af forbrug af køleenergi i fjernkøleanlæg og centralkøleanlæg

BEK Æ#LOKDOK05 2016 549 Valid

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1178 af 6. november 2014 om bekendtgørelse om måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af forbrug af køleenergi i fjernkøleanlæg og centralkøleanlæg foretages følgende ændringer

1.

Indledningen affattes således

I medfør af § 15, stk. 1, og § 22, stk. 4, i lov om erhvervsfremme og regionaludvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 14. april 2016, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 3

2.

I § 5 indsættes som stk. 4

Stk. 4.

Kravene til køleenergimålere, jf. stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på underenheder til køleenergimålere.

Der kan foretages separate og indbyrdes uafhængige overensstemmelsesvurderinger eller typegodkendelser af underenheder.

3.

§ 17 affattes således

§ 17.

Kombinerede køle- og varmeenergimålere kan lovligt markedsføres og tages i anvendelse, hvis

1)

køleenergifunktionen opfylder samme krav som målere, der udelukkende anvendes som køleenergimåler, jf. § 5, og dette er eftervist ved typeprøvning i henhold til DS/EN 1434 i hele det relevante temperaturområde af et notificeret organ, og

2)

varmeenergifunktionen er overensstemmelseserklæret i henhold til bekendtgørelse om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter.

Stk. 2.

Kombinerede køle- og varmeenergimålere, som er overensstemmelsesvurderet af et notificeret organ efter DS/EN 1434 i hele det relevante temperaturområde, skal påføres CE-mærkning og den supplerende metrologiske mærkning for varmeenergifunktionen efter bekendtgørelse om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter.

Stk. 3.

Kombinerede køle- og varmeenergimålere, der er lovligt markedsført i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz, kan bringes på markedet og tages i anvendelse uden dansk typegodkendelse og mærkning, hvis

1)

varmeenergifunktionen er overensstemmelseserklæret i henhold til bekendtgørelse om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter, og

2)

køleenergifunktionen er dokumenteret at opfylde kravene i § 5 af et notificeret organ i henhold til DS/EN 1434 i hele det relevante temperaturområde.

Stk. 4.

Kravene til kombinerede køle- og varmeenergimålere, jf. stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på underenheder til kombinerede køle- og varmeenergimålere.

Stk. 5.

Udstyrsleverandører må ikke markedsføre, sælge eller levere kombinerede køle- og varmeenergimålere til anvendelse efter § 1, medmindre de kombinerede målere opfylder kravene i stk. 1-2 eller stk. 3.

Stk. 6.

Køleenergileverandører må ikke installere kombinerede køle- og varmeenergimålere eller lade kombinerede køle- og varmeenergimålere installere til anvendelse efter § 1, medmindre de kombinerede køle- og varmeenergimålere opfylder stk. 1-2 eller § stk. 3.

Stk. 7.

§§ 3-4 finder tilsvarende anvendelse for køleenergimålerfunktionen af kombinerede køle- og varmeenergimålere.

Stk. 8.

§§ 7 og 10-16 finder tilsvarende anvendelse for kombinerede køle- og varmeenergimålere.

4.

Kapitel 12 ophæves.

BEK Æ#LOKDOK05 2016 549 Valid

1)

Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester, EU-Tidende 2015, nr. 241, s.

1.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →