Legislator Case Law & Legislation
B20160045205 DK

Bekendtgørelse om produktionsafgift ved slagtning og eksport af svin

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2016 452 Historic

Bekendtgørelse om produktionsafgift ved slagtning og eksport af svin

BEK H#LOKDOK04 2016 452 Historic

§ 1.

For hvert svin, herunder søer, orner, polte og smågrise, der er produceret i Danmark, og som slagtes og ved offentlig kontrol ubetinget godkendes til menneskeføde, skal betales en afgift.

Afgiftspligten omfatter også svin, der slagtes for private til eget forbrug.

Stk. 2.

Afgiften udgør 4,10 kr. pr. svin med en indvejet, slagtet vægt på til og med 109,9 kg og 8,00 kr. pr. svin med en indvejet, slagtet vægt på 110 kg og derover.

Stk. 3.

Ved indvejet, slagtet vægt forstås vægten af en svinekrop med hoved og tæer, men uden flomme, i varm tilstand under slagtningen.

BEK H#LOKDOK04 2016 452 Historic

§ 2.

For svin, der slagtes på eksportsvineslagterier, skal vedkommende slagteri/slagtehus opkræve det i § 1 nævnte afgiftsbeløb hos leverandøren, hver uge indberette antallet af de i den foregående kalenderuge slagtede og godkendte svin i hver af de 2 vægtkategorier til Svineafgiftsfonden, c/o Landbrug & Fødevarer, Axeltorv 3, 1609 København V, og indbetale den herefter skyldige afgift til Svineafgiftsfonden.

Stk. 2.

For svin, der slagtes i private slagtehuse, skal slagteren indbetale det i § 1 nævnte afgiftsbeløb senest 14 dage efter en foretagen slagtning til Svineafgiftsfonden, c/o Landbrug & Fødevarer, Axeltorv 3, 1609 København V.

Indbetalingskort fås hos den kontrollerende dyrlæge, som umiddelbart efter den foretagne kontrolstempling skal indberette antallet af slagtede svin i hver vægtkategori til nævnte fond.

Stk. 3.

Afgiftsbeløbet skal anføres i slagterivirksomhedens løbende afregning til svineproducenterne.

BEK H#LOKDOK04 2016 452 Historic

I medfør af § 6, stk. 1 og 4, og § 24 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1586 af 14. december 2015, og efter indstilling fra Svineafgiftsfondens bestyrelse fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om Natur‌Erhvervstyrelsens opgaver og beføjelser

BEK H#LOKDOK04 2016 452 Historic

§ 3.

For smågrise, der er produceret i Danmark og som udføres levende her fra landet, skal eksportøren betale en afgift, der udgør 0,35 kr. for smågrise med en levende vægt på til og med 15 kg og 0,70 kr. for smågrise over 15 kg og til og med 50 kg levende vægt.

Stk. 2.

For hvert svin, herunder søer, orner, polte og smågrise, der er produceret i Danmark og som udføres levende her fra landet, skal eksportøren betale en afgift, der udgør 4,10 kr. for svin over 50 kg og til og med 135 kg levende vægt og 8,00 kr. for svin med en levende vægt på over 135 kg.

Stk. 3.

Eksportøren skal senest 14 dage efter eksporten indberette den stedfundne eksport med oplysning om antallet af levende svin i hver vægtklasse til Svineafgiftsfonden, c/o Landbrug & Fødevarer, Axeltorv 3, 1609 København V, og samtidig indbetale den herefter skyldige afgift til Svineafgiftsfonden.

BEK H#LOKDOK04 2016 452 Historic

§ 4.

Beløb, der ikke betales rettidigt, tillægges efter landbrugsstøttelovens § 20, stk. 1, en årlig rente svarende til den rente, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, fra forfaldsdagen at regne.

Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.

BEK H#LOKDOK04 2016 452 Historic

§ 5.

Der er udpantningsret for forfaldne beløb efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, herunder for de i § 4 nævnte rentebeløb.

BEK H#LOKDOK04 2016 452 Historic

§ 6.

Overtrædelse af §§ 2 og 3 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter kapitel 5 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

BEK H#LOKDOK04 2016 452 Historic

§ 7.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1403 af 3. december 2015 om produktionsafgift ved slagtning og eksport af svin ophæves.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →