Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016

§ 1.

Bekendtgørelsen finder anvendelse for virksomheder, der efter loven er forpligtet til eller har mulighed for at anmelde sig til registrering i Register for Gødningsregnskab, for virksomheder, der sælger eller afgiver kvælstofholdig gødning, for biogas- og fællesanlæg samt forbrændingsanlæg, hvis sådanne anlæg modtager gødning, og for anlæg til forarbejdning af husdyrgødning.

Stk. 2.

I denne bekendtgørelse forstås ved

1)

Forarbejdningsanlæg: Et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer.

2)

Forarbejdet husdyrgødning: Produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere.

3)

Forbrændingsanlæg: Et anlæg, der modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter eller fra forarbejdningsanlæg, og som ved forbrænding omdanner husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning til energi, røggasser og aske.

4)

Register for Gødningsregnskab: Det i medfør af § 2, stk. 1, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække etablerede register.

5)

Loven: Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013, som ændret ved lov nr. 576 af 4. maj 2015 og lov nr. 186 af 2. marts 2016.

§ 2.

Register for Gødningsregnskab omfatter de virksomheder, der er registreret i registeret i medfør af lovens § 2, stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Ved afgørelse af om en virksomhed er forpligtet i medfør af lovens § 2, stk. 2, til at lade sin virksomhed registrere i registeret, opgøres antallet af dyreenheder efter reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).

Stk. 3.

Virksomheder, der kan registreres i medfør af lovens § 2, stk. 3, skal anmelde deres virksomhed til registrering senest den 31. juli 2016.

Anmeldelsen får virkning for hele planperioden.

Stk. 4.

Anmeldelse til registeret skal ske i NaturErhvervstyrelsens Tast selv-service via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk.

Stk. 5.

Afmelding af en virksomhed fra registeret i medfør af lovens § 2, stk. 7, skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 31. juli 2016.

I medfør af § 2, stk. 1, 9 og 10, § 6, stk. 1 og 3-5, § 7, § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, § 11, stk. 2 og 4-7, § 11 a, stk. 2, § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2, § 14, stk. 3, § 17, § 21, § 22, stk. 5, § 24, § 24 a, § 26, stk. 1, § 26 a, stk. 1 og 3, § 28 a, § 29, stk. 3, og § 32 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013, som ændret ved lov nr. 576 af 4. maj 2015 og lov nr. 186 af 2. marts 2016, og § 1, stk. 3, i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, og efter forhandling med justitsministeren, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 34, i bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

Kapitel 2

Registrering

Register for Gødningsregnskab

Registrering af forarbejdningslanlæg

Kapitel 3

Kvælstofnormer

Brødhvede

Korrektion af kvælstofnorm ved forventet højere udbytte

Kapitel 4

Kvælstofkvote

Kapitel 5

Gødningsplanlægning og Gødningsregnskab

Gødningsplanlægning

Gødningsregnskab

Kapitel 6

Husdyrgødning m.v.

Beregning af besætningsstørrelse

Beregning af kvælstof i husdyrgødningsproduktionen

Kapitel 7

Afgasset biomasse

Kapitel 8

Beregning af forbrug af kvælstof

Husdyrgødning

Anden organisk gødning

Kapitel 9

Opgørelse af lagerstatus for kvælstof

Lagerstatus i husdyrgødning, anden organisk gødning og forarbejdet husdyrgødning

Lagerstatus for kvælstof i handelsgødning

Kapitel 10

Overdragelse

Kapitel 11

Nyregistrerede virksomheder

Kapitel 12

Forskellige bestemmelser

Gødningsleverandører

Forbrændingsanlæg

Kapitel 13

Administration, tilsyn, offentliggørelse, straf og ikrafttræden

Administration

Tilsyn

Offentliggørelse

Straf

Ikrafttræden m.v.

§ 3.

Forarbejdningsanlæg skal anmeldes til NaturErhvervstyrelsens leverandørregister senest ved ibrugtagning.

En anmeldelse skal indeholde oplysning om CVR-nr., navn og adresse på den virksomhed, der ejer anlægget, samt oplysning om anlæggets forarbejdningsproces og -kapacitet.

§ 4.

Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager på friland og andre plantekulturer fremgår af bilag 1, tabel 1 og 2.

Stk. 2.

Kvælstofnormen for den pågældende afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi alt efter hvilken afgrøde, der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 2.

Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof.

Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 og tabel 2, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes.

Stk. 3.

Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 10, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m 3 /ha.

Stk. 4.

For afgrøder, der er omfattet af bilag 1, tabel 2, og for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for ”andre grønsager” anført i bilag 1, tabel 1, kan NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og tabel 2.

Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.

§ 5.

Ved dyrkning af de hvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 3, kan den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling anvendes, hvis ansøgning herom er imødekommet.

Kvælstofnormen for brødhvede kan tildeles arealer inden for en samlet arealgrænse på 39.792 ha.

Stk. 2.

Tildelingen kan ske efter ansøgning og er betinget af,

1)

at virksomheden i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2014 og 2015) på virksomheden har dyrket en hvedesort, som er omfattet af bilag 1, tabel 3, og hvor hveden havde et proteinindhold på mindst 11,5 procent, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg og er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling,

2)

at virksomheden for den aktuelle planperiode (høst 2016) har indgået kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hvede fra virksomheden til brødfremstilling, og

3)

at ansøgning modtages inden der samlet er ansøgt for over 39.792 ha.

Stk. 3.

Virksomheden skal kunne dokumentere den i stk. 2, nr. 1, nævnte levering.

Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten.

Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende.

Stk. 4.

Kontrakten, jf. stk. 2, nr. 2, skal indeholde oplysninger om

1)

navn, adresse og CVR-nr. på den virksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling,

2)

navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling,

3)

kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede, kontrakten omfatter,

4)

den planperiode kontrakten omfatter, og

5)

kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved daterede underskrifter.

Stk. 5.

Den i stk. 2-4 nævnte dokumentation skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.

§ 6.

Tildeling af kvælstofnorm for brødhvede til nyetablerede virksomheders arealer og til arealer erhvervet ved ejer- eller brugerskifte kan ske på de i § 5 nævnte betingelser, idet dokumentationskravet kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger.

Ved en nyetableret virksomhed forstås en virksomhed, som ikke tidligere har ejet eller drevet en jordbrugsvirksomhed.

§ 7.

Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede skal indsendes elektronisk via SEGES hjemmeside.

Stk. 2.

Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede i planperioden 2015/2016 modtages på hverdage fra den 11. august 2015 til og med den ansøgningsfrist, der er fastsat for indsendelse af fællesskema i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema.

Ansøgninger modtaget inden den 11. august 2015 betragtes som modtaget den 11. august 2015.

Stk. 3.

Såfremt der allerede den 11. august 2015 modtages ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for flere ha end den arealgrænse, der fremgår af § 5, stk. 1, og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 5, vil de blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal.

Stk. 4.

Hvis ansøgningen mangler væsentlige oplysninger, vil den blive afvist uden yderligere behandling.

§ 8.

En afgrødes kvælstofnorm kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1.

Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 15.

Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i de 5 umiddelbart forudgående planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde.

Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt gødningsplanlægningen, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde.

Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. lovens § 2, kan ikke anvendes som dokumentation.

Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen alene ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding, sorter eller proteinindhold.

Stk. 2.

Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde indenfor de 5 umiddelbart forudgående planperioder.

Høstudbyttet fra den umiddelbart forudgående planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter den ansøgningsfrist, der er fastsat for planperioden 2015/2016 for indsendelse af fællesskema i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om elektronisk Fællesskema og markkort.

Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle 5 planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.

Hvis høstudbyttet for planperioden 2014/2015 ikke er solgt, skal højeste udbytte for de øvrige 4 år også holdes ude af beregningen af det forventede højere udbytte.

§ 9.

Et areals kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl.

Stk. 2.

Kvoten beregnes som arealet angivet i hektar med mindst to decimaler ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for arealets jordtype med fradrag af angiven forfrugtsværdi.

Stk. 3.

For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og tabel 2, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af arealets kvælstofkvote.

§ 10.

En virksomheds samlede kvælstofkvote i planperioden beregnes som summen af kvoterne for virksomhedens arealer, jf. dog stk. 2 og 3 .

Stk. 2.

Hvis en virksomhed ikke har opfyldt planperiodens efterafgrødekrav i medfør af NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag, reduceres virksomhedens kvælstofkvote i medfør af lovens § 7, stk. 1.

Ved beregning af reduktionen anvendes en omregningsfaktor, der er fastsat i NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag.

Stk. 3.

En virksomheds kvælstofkvote kan forøges ved anvendelse af et overskud af efterafgrøder, jf. NaturErhverv-styrelsens bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag.

Ved beregning af forøgelsen af kvælstofkvoten anvendes følgende omregningsfaktor

1)

For virksomheder, der udbringer husdyrgødning svarende til mindre end 0,8 DE pr. ha hamoniareal, svarer 1 ha efterafgrøder til 32 kg N.

2)

For virksomheder, der udbringer husdyrgødning svarende til 0,8 DE eller mere pr. ha. harmoniareal, svarer 1 ha efterafgrøder til 69 kg N.

Stk. 4.

Meddelelse om forøgelse af kvælstofkvoten efter stk. 3 skal indgives til NaturErhvervstyrelsen senest den dato, der er anført som ansøgningsfrist i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema.

Meddelelsen skal indgives i NaturErhvervstyrelsens Tast selv-service via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk.

§ 11.

Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal senest den dato, der er anført som ansøgningsfrist i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema, udarbejde gødningsplanlægning, der viser alle dyrkede og udyrkede arealer.

Gødningsplanlægning skal foretages og udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen eller tilsvarende skemaer, der er godkendt til gødningsplanlægning af NaturErhvervstyrelsen.

§ 12.

Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal efter lovens § 22 udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indberette oplysningerne til NaturErhvervstyrelsen.

Oplysningerne skal indberettes senest den 31. marts 2017.

Stk. 2.

Ved afmeldelse fra Register for Gødningsregnskab skal virksomheden senest den 31. juli 2016 indberette oplysningerne for planperioden til NaturErhvervstyrelsen.

Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til NaturErhvervstyrelsen fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse.

Stk. 3.

Oplysninger om husdyrbesætning, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer i den afsluttede planperiode, skal senest den 31. marts 2017 indberettes til NaturErhvervstyrelsen.

Stk. 4.

Virksomheder, der har et slutlager af anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette størrelsen af dette lager til NaturErhvervstyrelsen.

Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i gødningsregnskabet senest den 31. marts 2017.

Stk. 5.

Indberetning af de i § 12, stk. 1 og 4, nævnte oplysninger skal ske elektronisk til NaturErhvervstyrelsen.

Indberetninger, der er foretaget på anden måde end elektronisk, kan ikke anses for modtaget i NaturErhvervstyrelsen.

§ 13.

Gødningsregnskab skal foretages og udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen.

Natur-Erhvervstyrelsen kan godkende andre skemaer.

Stk. 2.

Gødningsregnskabet for virksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, skal, jf. dog stk. 5, indeholde oplysninger om

1)

modtagerens navn, adresse og CVR-nr.,

2)

det antal dyreenheder, den leverede mængde svarer til,

3)

det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning, jf. § 19, stk. 1,

4)

andelen af hvert gødningsprodukt, jf. § 19, stk. 2 og 3, og

5)

hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagerens arealer, eller ved levering af gødning.

Stk. 3.

I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstofindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden er anvendt til forbrænding i anlæg, der er godkendt i henhold til Miljø- og Fødevareministeriets til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald, eller til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. stk. 4.

Stk. 4.

Gødningsregnskabet for virksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, skal indeholde oplysning om modtagerens navn, adresse og virksomhedsident i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, samt virksomhedens oplysninger om det antal dyreenheder, den leverede kvælstofmængde svarer til og det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, jf. § 19, stk. 1 og 3.

Dokumentation for overdragelsen, i form af modtagers skriftlige bekræftelse, skal opbevares i 5 år og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Stk. 5.

Bestemmelserne i stk. 2 gælder ikke for leverancer til forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2.

Stk. 6.

Afgiver virksomheden i planperioden forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde forarbejdet husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om

1)

det totale indhold af kvælstof,

2)

det totale antal dyreenheder, der svarer til den afsatte mængde forarbejdet husdyrgødning, og

3)

oplysninger om den andel, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.

§ 14.

Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som antal årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i planperioden.

Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr.

Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.

§ 15.

Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden.

Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i planperioden.

Stk. 2.

Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter eller staldsystemer« i tabellen.

Antallet af dyreenheder skal opgøres efter reglerne i den til enhver til gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).

§ 16.

Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes.

For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler.

Stk. 2.

Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift.

Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes.

Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning.

Virksomhedens egne værdier for foderets indhold af råprotein pr. kg fodertørstof kan dog anvendes ved type 2 korrektion for kvæg, hvis følgende krav er opfyldt

1)

Hvert parti eller slæt af grovfodermidler, der i en periode udgør mere end 10 pct. af tørstoffet i koens daglige ration, skal analyseres for indhold af råprotein.

For partier eller slæt, der udgør 10 pct. eller mindre af tørstoffet i koens daglige ration, for frisk græs i sommerperioden, for halm fra kornarterne og for foderroer kan standardværdier for gram råprotein pr. kg fodertørstof angivet i bilag 2, tabel 4, eller NorFors fodermiddeltabel anvendes.

2)

Analyse af indhold af råprotein i fodermidler skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af foder af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

3)

Der skal foretages foderkontrol mindst 4 gange årligt, hvor indholdet af råprotein pr. kg fodertørstof og det totale foderforbrug beregnes.

Stk. 3.

Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag, som er baseret på de faktiske driftsforhold i egen virksomhed.

Dokumentationen kan omfatte ydelseskontrol, effektivitets- og foderkontrol eller foderopgørelser.

Dokumentation skal være baseret på indkøbs- og salgsbilag med slagteri, mejeri eller lignende virksomheder.

Dokumentationen for egne værdier for indhold af råprotein pr. kg fodertørstof til beregning af type 2 korrektion skal omfatte resultater af foderanalyser, resultater af foderkontrol eller foderopgørelser samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer.

Ved anvendelse af værdier fra NorFors fodermiddeltabel skal der foreligge en dateret udskrift fra NorFor med kode og indhold af råprotein for fodermidlet.

Stk. 4.

Dokumentationen, jf. stk. 3, skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august 2014 til 15. februar 2016.

Ved korrektion for afvigende vægt og alder skal dokumentationen dog omfatte oplysninger fra indeværende planperiode.

Stk. 5.

Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning, jf. dog stk. 7.

Stk. 6.

Fra virksomhedens produktion af husdyrgødning kan endvidere fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002 eller tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne.

Stk. 7.

Stk. 5 gælder ikke for arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 187 af 20. marts 2003, nr. 84 af 12. februar 2004 eller nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder, samt bekendtgørelse nr. 592 af 8. juni 2007 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer.

For arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af nævnte bekendtgørelser, og hvor der er forpligtelse til afgræsning, gælder dog, at husdyrgødningen kan fratrækkes, når arealernes kvælstofkvote er 0 kg kvælstof og afgræsning foretages med mindre end 0,2 dyreenheder pr. ha.

§ 17.

Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget, samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 21, stk. 6.

Alternativt kan biogasanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget i passende intervaller, mindst 12 gange i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2.

Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.

Stk. 2.

Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 18.

For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof.

Ligeledes skal den andel, der skal udnyttes af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, mindst svare til andelen, der skal udnyttes af den indgående totale mængde kvælstof, jf. § 19, stk. 1, og § 21, stk. 4 og 5.

Stk. 2.

Producenter af forarbejdet husdyrgødning fastsætter ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter lovens § 2 det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes.

Stk. 3.

Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder end de i stk. 2 nævnte og andre det totale antal kg kvælstof i henhold til deklaration, jf. lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet, fastsættes af producenten.

Stk. 4.

Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af fiberfraktionen, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afsatte kvælstofmængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, dokumenteres.

Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og ved samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstofindholdet.

Stk. 5.

Ved beregning af forbruget af kvælstof i de gødningsfraktioner, der ikke afbrændes eller afsættes til forbrænding, herunder afsættes ud af landet, benyttes de i § 19, stk. 1, anførte andele af kvælstof.

§ 19.

Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes

1)

Svinegylle: 75 pct.

2)

Kvæg-, mink- og fjerkrægylle: 70 pct.

3)

Dybstrøelse: 45 pct.

4)

Ajle, fast gødning og anden husdyrgødning: 65 pct.

5)

Væskefraktion efter forarbejdning, hvor fiberfraktionen afbrændes: 85 pct.

Stk. 2.

Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdede husdyrgødningsprodukter beregnes den andel af det totale kvælstof i gødningen, der skal udnyttes, af den, der producerer den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 20.

Stk. 3.

For blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som anført i lovens § 12, stk. 3.

Stk. 4.

Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at gødningsværdien nedsættes, kan NaturErhvervstyrelsen tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.

§ 20.

Forarbejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af kvælstofindhold og -sammensætning i forskellige gødningstyper.

Forarbejdet husdyrgødning kan omfatte såvel organiske som uorganiske produkter.

§ 21.

Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinjerne i § 17, stk. 2.

Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes.

Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.

Stk. 2.

Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.

Stk. 3.

Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden.

Der skal dog korrigeres for primo- og ultimolagre svarende til reglerne vedrørende handelsgødning, jf. § 24, stk. 1-2.

Stk. 4.

Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes

1)

Spildevandsslam: 45 pct.

2)

Komposteret husholdningsaffald: 20 pct.

3)

Kartoffelfrugtsaft: 50 pct.

4)

Pressesaft fra grøntpillefabrikation: 40 pct.

5)

Have- og parkaffald: 0 pct.

6)

Andre typer af anden organisk gødning: 40 pct.

Stk. 5.

I særlige tilfælde kan NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4.

Stk. 6.

Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.

§ 22.

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli 2016.

Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2016 til 30. september 2016 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2016.

Stk. 2.

Det samlede ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 pct. af den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden.

For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden.

Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof.

Stk. 3.

For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning før hønsene sættes ud, må ultimolageret af fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode.

Stk. 4.

Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning.

Stk. 5.

NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 2 og 3 fraviges.

§ 23.

NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at virksomhedens ultimolager, jf. § 22, fradrages kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, hvis der kan fremlægges dokumentation fra en offentlig myndighed vedrørende de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen.

§ 24.

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli 2016.

Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august 2016 til 30. september 2016 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2016.

Stk. 2.

I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted.

Stk. 3.

Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.

§ 25.

NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde, og efter ansøgning tillade, at virksomhedens ultimolager, jf. § 24, fradrages kvælstof i handelsgødning, hvis der kan fremlægges dokumentation fra en offentlig myndighed vedrørende de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen.

§ 26.

Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug.

Kvælstofforbruget skal opgøres som kg kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning.

Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning.

Stk. 2.

Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten.

Opgørelsen videregives til den nye bruger.

Ændringer skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 11.

Stk. 3.

Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes Register for Gødningsregnskab på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden.

I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne.

Dette gælder, når den, der over­tager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden.

Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom, til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode.

Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til NaturErhvervstyrelsen af den ophørende virksomhed.

Indsendelsen skal ske senest ved planperiodens ophør.

Stk. 4.

Gødningsplaner, gødningsregnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af NaturErhvervstyrelsen.

§ 27.

Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet.

Stk. 2.

Ultimobeholdning af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af

1)

virksomhedens totale primolager af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,

2)

produktionen af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,

3)

mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og

4)

mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

Stk. 3.

I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan NaturErhvervstyrelsen godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 17, stk. 2.

Stk. 4.

Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af

1)

mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,

2)

mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og

3)

virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

§ 28.

Lovens § 23, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser.

§ 29.

For virksomheder, der ikke har været omfattet af bekendtgørelse nr. 903 af 29. juli 2014 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække gælder følgende

1)

Virksomhedernes primolager af kvælstof i husdyrgødning, i anden organisk gødning end husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2015 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2015 til 30. september 2015 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2015.

Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægning 2015/2016.

2)

Der skal på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2015, fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden fra 1. august 2014 til 30. september 2014 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2014.

Opgørelsen af primolagret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægningen for planperioden.

3)

Arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode.

§ 30.

Virksomheder registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september 2016 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden.

Indberetningen skal indeholde oplysninger om hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, angivet ved CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat.

Ved afsætning af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2 skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe.

I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden.

Stk. 2.

Andre virksomheder, der afsætter handelsgødning, skal senest den 1. september 2016 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden.

Indberetningen skal indeholde oplysninger om hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, angivet med CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat.

Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe.

I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden.

Stk. 3.

Virksomheder, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring, som nævnt i § 26, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning, som nævnt i stk. 1, for den samlede planperiode.

Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i planperioden 2015/2016 af den, der overdrog arealerne.

Stk. 4.

Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1 og 2, skal den mængde, der efter reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen) må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.

Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.

§ 31.

Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende offentlige myndigheder og virksomheder senest den 1. september 2016 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem de har afsat gødning til i planperioden

1)

Offentlige myndigheder der afsætter anden organisk gødning end husdyrgødning.

2)

Biogasanlæg der ikke er registreret efter lovens § 2, og som afsætter afgasset biomasse.

3)

Forbrændingsanlæg der afsætter husdyrgødning.

4)

Forarbejdningsanlæg der ikke er registreret efter lovens § 2, og som afsætter forarbejdet husdyrgødning.

5)

Andre virksomheder der afsætter forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, og som ikke er registreret efter lovens § 2.

Stk. 2.

Indberetningen, jf. stk. 1, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er afsat gødning til, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning, der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, og mængden af den afsatte gødning.

Ved afsætning af afgasset biomasse, husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal antallet af dyreenheder endvidere oplyses.

Stk. 3.

Ved afsætning af forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe.

Stk. 4.

Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende virksomheder senest den 1. september 2016 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem de har modtaget gødning fra i planperioden

1)

Biogas- og forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, og som modtager husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning.

2)

Forbrændingsanlæg der modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning.

Stk. 5.

Indberetningen, jf. stk. 4, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er modtaget gødning fra, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning, der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, og mængden af den modtagne gødning.

Ved modtagelse af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal antallet af dyreenheder endvidere oplyses.

Stk. 6.

Ved modtagelse af forarbejdet husdyrgødning fra andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2 skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er modtaget fra denne gruppe.

§ 32.

Indberetningen af de i § 30, stk. 1-4, og § 31 nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til NaturErhvervstyrelsen.

Styrelsen fastsætter nærmere regler for, hvordan oplysningerne skal indberettes, herunder dataformat og -struktur.

Styrelsen kan ligeledes stille krav til, hvordan de indberettede oplysninger skal dateres og ajourføres.

§ 33.

Forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal på varmeveksleren være forsynet med en energimåler, der måler den procucerede energimængde i kWh.

Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil.

Stk. 2.

På forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal der foreligge en opgørelse over den mængde og type af husdyrgødning, der tilføres forbrændingsanlægget, og over den producerede energimængde med angivelse af energimålerens visning.

Opgørelsen skal ajourføres dagligt i perioder, hvor der finder forbrænding sted.

Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og planperioden.

Opgørelsen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til NaturErhvervstyrelsen på anmodning.

Stk. 3.

På forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af forbrændingsaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af forbrændingsasken.

Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 g aske og skal være påført dato for prøveudtagning.

Kontrolprøven og dokumentation for den samlede mængde af forbrændingsaske, der bortskaffes eller anvendes, skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til NaturErhvervstyrelsen på anmodning.

§ 34.

SEGES træffer afgørelser om tildeling af kvælstof-norm for brødhvede, jf. §§ 5-7.

Stk. 2.

Reglerne i forvaltningsloven gælder for sager, hvori der træffes afgørelse af SEGES efter stk. 1.

Stk. 3.

NaturErhvervstyrelsen fastsætter nærmere regler om SEGES sagsbehandling og om instruktion og tilsyn.

§ 35.

En afgørelse truffet af SEGES, jf. §§ 5-7, kan påklages til NaturErhvervstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren.

Klager over SEGES afgørelser skal indsendes til SEGES, som herefter kan beslutte at genoptage sagen.

Hvis SEGES fortsat finder, at betingelserne i § 5 ikke er opfyldt, oversendes sagen til NaturErhvervstyrelsen, som herefter træffer afgørelse.

NaturErhvervstyrelsen kan herudover ændre en afgørelse, uden at der foreligger en klage.

NaturErhvervstyrelsens afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 36.

NaturErhvervstyrelsen fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af bekendtgørelsen.

§ 37.

NaturErhvervstyrelsen offentliggør med navns nævnelse oplysninger indberettet i gødningsregnskaberne, resultater på grundlag af kontrol, herunder påtaler, samt vedtagne administrative bødeforlæg.

§ 38.

Overtrædelse af § 3, § 5, stk. 5, § 11, § 12, § 13, stk. 1, 2, 4 og 6, §§ 18-21, § 22, stk. 1-3, § 24 § 26, § 27, stk. 1, 2 og 4, og §§ 29-33, straffes med bøde.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.

§ 39.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. marts 2016.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 929 af 29. juli 2015 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016 ophæves.

Bilag 1

Kvælstofnormer m.v.

Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland herunder oversigtstabel

Afgrøde-

kode

Afgrøde

Forfrugts-

værdi

Indregning af forfrugts-værdi i afgrødens

kvælstof-norm

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet sandjord

Sandblandet lerjord

Lerjord

Korrek-

tion for udbytte

JB 1 + 3

JB 2 + 4 og 10-12 1

JB 1 - 4

JB 5 - 6

JB 7 - 9

kg N/ha

Ja/Nej

Udbyttenorm

Kvælstof-norm

Udbytte norm

Kvælstof-norm

Udbytte norm

Kvælstof norm

Udbytte norm

Kvælstof-norm

Udbytte norm

Kvælstof-norm

kg N/

hkg

hkg/

ha

kg N/

ha

hkg/

ha

kg N/

ha

hkg/

ha

kg N/

ha

hkg/

ha

kg N/

ha

hkg/

ha

kg N/

ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

Vårsæd til modenhed

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

1

Vårbyg 2

0

Ja

43 (47)

138

50 (55)

133

55 (61)

154

62 (68)

140

66 (73)

155

1,5

2

Vårhvede 2

0

Ja

38 (42)

154

44 (48)

147

49 (54)

167

55 (61)

152

59 (65)

166

1,3

6

Vårhvede, Brødhvede 2

0

Ja

38 (42)

165

44 (48)

160

49 (54)

183

55 (61)

168

59 (65)

185

1,7

3

Vårhavre

0

Ja

44

101

51

97

56

118

57

96

60

110

1,5

4

Blanding af vårsåede kornarter 12

0

Ja

45

102

52

99

57

119

57

96

61

111

1,5

55

Vårrug

0

Ja

45

102

52

99

57

119

57

96

61

111

1,5

5

Majs modenhed

0

Ja

67

165

67

151

74

179

73

153

77

170

1,5

7

Korn + bælgsæd, under 50% bælgsæd

10

Ja

41

76

44

63

47

79

50

57

52

67

0,5

56

Vårtriticale

0

Ja

45

102

52

99

57

119

57

96

61

111

1,5

58

Sorghum

0

ja

44

101

51

97

56

118

57

96

60

110

1,5

Vintersæd til modenhed

hkg/ha

hkg/ha

hkg

/ha

hkg

/ha

hkg

/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

10

Vinterbyg 2

0

Ja

49 (54)

166

53 (58)

164

58 (64)

171

73 (80)

182

78 (86)

191

1,2

11

Vinterhvede 2

0

Ja

49 (54)

165

63 (69)

170

67 (74)

178

81 (89)

188

86 (95)

196

1,5

13

Vinterhvede, brødhvede 2

0

Ja

49 (54)

218

63 (69)

224

67 (74)

232

81 (89)

244

86 (95)

253

1,7

57

Vinterhavre 2

0

Ja

45 (50)

140

57 (63)

144

54 (59)

147

67 (74)

156

71 (78)

165

1,2

14

Vinterrug 2

0

Ja

45 (50)

140

58 (64)

145

57 (63)

150

70 (77)

159

74 (81)

166

1,2

15

Vinter hybridrug 2

0

Ja

55 (61)

153

70 (77)

159

70 (77)

164

81 (89)

172

86 (95)

180

1,2

16

Vinter triticale 2

0

Ja

44 (48)

162

56 (62)

166

56 (62)

171

64 (70)

177

68 (75)

184

1,2

17

Blanding af efterårssåede kornarter 2, 12

0

Ja

45 (50)

140

57 (63)

144

54 (59)

147

67 (74)

156

71 (78)

165

1,2

Oliefrø og bælgsæd

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg

/ha

hkg

/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

21

Vårraps

20

Ja

19

128

22

119

24

136

25

113

26

125

1,5

22

Vinterraps

20

Ja

28

189

36

200

36

200

41

206

43

209

1,5

23

Rybs

20

Ja

18

126

20

115

22

132

23

111

24

121

1,5

24

Solsikke

20

Ja

18

172

20

158

22

172

23

149

24

158

0

25

Sojabønner

20

Nej

45

0

45

0

45

0

45

0

45

0

0

180

Gul sennep

20

Ja

19

128

21

117

23

134

23

111

24

121

1,5

182

Blanding af oliearter 12

20

Ja

0

128

0

119

0

136

0

113

0

125

0

30

Ærter

20

Nej

46

0

46

0

46

0

46

0

46

0

0

31

Hestebønner

20

Nej

46

0

46

0

46

0

46

0

46

0

0

32

Sødlupin

20

Nej

30

0

30

0

30

0

30

0

30

0

0

54

Bælgsæd blanding

20

Nej

48

0

56

0

65

0

72

0

72

0

0

35

Bælgsæd, flerårig blanding 12

20

Nej

46

0

46

0

46

0

46

0

46

0

0

36

Bælgsæd, andre typer til modenhed blanding 12

20

Nej

46

0

46

0

46

0

46

0

46

0

0

Hør og hamp

hkg/

ha

hkg/

ha

hkg/

ha

hkg/

ha

hkg/

ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

40

Oliehør

20

Ja

15

94

15

80

15

94

15

71

15

80

0

41

Spindhør

20

Ja

91

59

91

45

91

59

91

35

91

45

0

42

Hamp

20

Ja

122

144

122

130

122

144

122

121

122

130

0

51

Blanding bredbladet afgrøde, frø/kerne 12

20

Ja

76

106

76

99

76

112

76

94

76

103

52

Quinoa

20

Ja

0

106

0

99

0

112

0

94

0

103

0

53

Boghvede

20

Ja

0

106

0

99

0

112

0

94

0

103

0

Frøgræs og andet markfrø

hkg/

ha

hkg/

ha

hkg/

ha

hkg/

ha

hkg/

ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

101

Rajgræs, alm.

20

Nej

12

158

12

158

12

158

12

158

12

158

0

102

Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt

20

Nej

12

195

12

195

12

195

12

195

12

195

0

103

Rajgræs, ital.

20

Nej

12

116

12

116

12

116

12

116

12

116

0

104

Rajgræs, ital., 1. år, efterårsudlagt

20

Nej

12

153

12

153

12

153

12

153

12

153

0

116

Rajgræs, hybrid

20

Nej

12

130

12

130

12

130

12

130

12

130

0

117

Rajgræs, efterårsudlagt

hybrid

20

Nej

12

167

12

167

12

167

12

167

12

167

0

105

Timothefrø (Knold-

rottehale)

20

Nej

5

102

5

102

5

102

5

102

5

102

0

106

Hundegræsfrø

20

Nej

9

186

9

186

9

186

9

186

9

186

0

107

Engsvingelfrø

20

Nej

8

112

8

112

8

112

8

112

8

112

0

108

Rødsvingelfrø

20

Nej

8

140

8

140

8

140

8

140

8

140

0

109

Rajsvingelfrø

20

Nej

10

149

10

149

10

149

10

149

10

149

0

118

Rajsvingelfrø, efterårsudlagt

20

Nej

10

186

10

186

10

186

10

186

10

186

0

110

Svingelfrø, stivbladet

20

Nej

8

140

8

140

8

140

8

140

8

140

0

111

Svingelfrø, strand

20

Nej

8

186

8

186

8

186

8

186

8

186

0

112

Engrap-

græsfrø (marktype)

20

Nej

11

149

11

149

11

149

11

149

11

149

0

113

Engrap-

græsfrø(plænetype)

20

Nej

8

158

8

158

8

158

8

158

8

158

0

114

Rapgræs, alm.

20

Nej

8

121

8

121

8

121

8

121

8

121

0

115

Hvene, alm. og krybende

20

Nej

6

112

6

112

6

112

6

112

6

112

0

120

Kløverfrø

95

Nej

4

0

4

0

4

0

4

0

4

0

0

121

Græsmarks-bælgplanter

20

Nej

4

0

4

0

4

0

4

0

4

0

0

122

Kommenfrø

20

Nej

11

122

11

122

11

122

11

122

11

122

4

123

Valmuefrø

20

Nej

6

127

8

117

8

131

10

112

11

123

2

124

Spinatfrø

20

Ja

12

136

15

147

17

154

17

154

17

154

4

125

Bederoefrø

20

Ja

20

195

20

195

20

195

20

195

20

195

0

126

Blanding af markfrø til udsæd

20

Nej

0

112

0

112

0

112

0

112

0

112

0

Kartofler 13

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

150

Kartofler,læg-ge

0

Ja

320

125

340

115

370

134

370

111

370

120

0,2

151

Kartofler,sti-velse

0

Ja

460

203

510

198

560

221

560

198

560

207

0,2

152

Kartofler, spise

0

Ja

300

155

380

155

400

174

400

151

400

160

0,2

153

Kartofler,an-dre

0

Ja

470

206

520

201

580

224

570

201

570

210

0,2

Rodfrugter til fabrik

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

160

Sukkerroer til fabrik 12

20

Ja

450

124

500

114

500

128

620

116

680

131

0,1

161

Cikorierødder

20

Ja

160

140

210

130

270

151

280

127

290

139

0,1

162

Blanding, andre industriaf-grøder.

12

20

Ja

0

112

0

112

0

112

0

112

0

112

0

Helsæd, vår

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

210

Vårbyg, helsæd

0

Ja

4.700

126

5.600

119

6.200

140

7.100

124

7.500

138

0

211

Vårhvede, helsæd

0

Ja

4.300

122

5.100

114

5.700

135

6.400

118

6.900

132

0

212

Vårhavre, helsæd

0

Ja

4.800

88

5.700

82

6.300

102

6.400

80

6.800

93

0

213

Blandkorn, vårsået, helsæd

0

Ja

5.000

89

5.800

84

6.500

103

6.400

80

6.900

94

0

214

Korn + bælgsæd, helsæd, under 50% bælgsæd

6

Ja

5.000

62

5.800

57

6.500

76

6.400

53

6.900

67

0

215

Ærtehelsæd

10

Nej

5.300

0

5.300

0

5.300

0

5.300

0

5.300

0

0

216

Silomajs

0

Ja

9.900

165

9.900

151

10.900

179

10.800

153

11.300

170

0

Helsæd, vinter

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

220

Vinterbyg, helsæd

0

Ja

6.100

167

6.600

158

7.100

177

9.000

170

9.600

186

0

221

Vinterhvede, helsæd

0

Ja

6.300

164

8.000

166

8.500

185

10.300

178

10.900

193

0

222

Vinterrug, helsæd

0

Ja

4.900

135

6.500

136

6.400

149

8.100

140

8.600

154

0

223

Vinter triticale, helsæd

0

Ja

5.100

159

6.600

159

6.600

173

7.600

158

8.100

172

0

224

Blandkorn, efterårssået helsæd

0

Ja

5.000

134

6.500

134

6.100

145

7.700

137

8.200

151

0

Grønkorn

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

230

Blanding af vårkorn, grønkorn 12

0

Ja

2.900

113

3.600

113

3.600

126

4.000

109

4.000

118

0

701

Grønkorn af vårbyg

0

Ja

2.900

113

3.600

113

3.600

126

4.000

109

4.000

118

0

702

Grønkorn af vårhvede

0

Ja

2.900

113

3.600

113

3.600

126

4.000

109

4.000

118

0

703

Grønkorn af vårhavre

0

Ja

2.900

113

3.600

113

3.600

126

4.000

109

4.000

118

0

704

Grønkorn af vårrug

0

Ja

2.900

113

3.600

113

3.600

126

4.000

109

4.000

118

0

705

Grønkorn af vårtriticale

0

Ja

2.900

113

3.600

113

3.600

126

4.000

109

4.000

118

0

234

Korn og bælgsæd, grønkorn, under 50% bælgsæd

10

Ja

2.900

71

3.600

71

3.600

85

4.000

67

4.000

76

0

235

Blanding af vinterkorn, grønkorn 12

0

Ja

3.800

139

4.900

146

4.900

160

6.100

156

6.100

166

0

706

Grønkorn af vinterbyg

0

Ja

3.800

139

4.900

146

4.900

160

6.100

156

6.100

166

0

707

Grønkorn af vinterhvede

0

Ja

3.800

139

4.900

146

4.900

160

6.100

156

6.100

166

0

708

Grønkorn af vinterhavre

0

Ja

3.800

139

4.900

146

4.900

160

6.100

156

6.100

166

0

709

Grønkorn af vinterrug

0

Ja

3.800

139

4.900

146

4.900

160

6.100

156

6.100

166

0

710

Grønkorn af hybridrug

0

Ja

3.800

139

4.900

146

4.900

160

6.100

156

6.100

166

0

711

Grønkorn af vintertriticale

0

Ja

3.800

139

4.900

146

4.900

160

6.100

156

6.100

166

0

Græs, permanent

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

248

Permanent græs ved vandboring

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

249

Udnyttet græs ved vandboring

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

250

Permanent græs, meget lavt udbytte 4

20

Nej

800

28

800

28

800

28

800

28

800

28

0

251

Permanent græs, lavt udbytte 4

20

Nej

1.800

74

1.800

74

1.800

74

1.800

74

1.800

74

0

252

Permanent græs, normalt udbytte 4

20

Nej

3.100

145

3.100

145

3.100

145

3.100

145

3.100

145

0

259

Permanent græs til fabrik, over 6 tons 3

20

Nej

6

206

6

206

6

206

6

206

6

206

30

276

Permanent græs og kløvergræs uden norm under 50% kløver 6,17

20

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

286

Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50% kløver 6

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

287

Græs til udegrise

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

Græs, permanent (min.

omlagt hvert 5. år 16 )

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

255

Permanent græs under 50% kløver/lucerne 4,7,15,17

95

Nej

6.500

261

6.700

263

8.100

276

6.800

267

7.100

267

0

256

Permanent græs over 50% kløver/lucerne 4,7,15

95

Nej

5.600

70

6.100

70

7.200

70

7.200

70

7.300

70

0

257

Permanent græs uden kløver 4,15

20

Nej

7.000

350

7.500

359

9.100

388

7.700

368

8.100

368

0

272

Permanent græs til fabrik 3,15

20

Nej

12

309

12

333

15

405

13

357

12

357

30

273

Permanent lucerne til fabrik 3,15

95

Nej

13

0

15

0

17

0

15

0

15

0

15

274

Permanent lucernegræs over 25% græs, til fabrik 3,15

95

Nej

12

70

14

70

16

70

15

70

14

70

15

277

Permanent kløver til fabrik 3,15

95

Nej

12

0

15

0

17

0

16

0

16

0

15

278

Permanent lucerne og lucernegræs med over 50% lucerne 4,15

95

Nej

5.500

70

6.100

70

7.200

70

7.200

70

7.200

70

0

279

Permanent kløvergræs til fabrik 3,15

95

Nej

11

221

11

226

13

257

11

233

11

233

15

Græsmarksplanter, omdrift

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

266

Græs under 50% kløver/lucerne, ekstremt lavt udbytte 4,7,17

20

Nej

600

28

600

28

600

28

600

28

600

28

0

267

Græs under 50% kløver/lucerne, meget lavt udbytte 4,7,17

20

Nej

1.500

74

1.500

74

1.500

74

1.500

74

1.500

74

0

268

Græs under 50% kløver/lucerne, lavt udbytte 4,7,17

20

Nej

2.600

144

2.600

144

2.600

144

2.600

144

2.600

144

0

260

Græs med kløver/lucerne, under 50% bælgpl.

4,7,17

95

Nej

6.500

261

6.700

263

8.100

276

6.800

267

6.800

267

0

284

Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50% 4

95

Nej

6.500

261

6.700

263

8.100

276

6.800

267

6.800

267

0

261

Kløvergræs over 50% kløver 4,7

95

Nej

5.700

70

6.200

70

7.300

70

7.400

70

7.400

70

0

262

Lucerne, lucernegræs med over 50% lucerne 4

95

Nej

5.700

70

6.200

70

7.200

70

7.200

70

7.200

70

0

263

Græs uden kløver 4

20

Nej

7.500

350

8.000

359

9.600

388

8.600

368

8.600

368

0

265

Græs til slæt før vårsået afgrøde 4,8,18

0

Nej

1.900

100

1.900

100

1.900

100

1.600

100

1.600

100

0

269

Græs, rullegræs

0

Nej

0

195

0

195

0

195

0

195

0

195

0

270

Græs til udegrise,

76

Nej

0

167

0

167

0

167

0

167

0

167

0

264

Græs og kløvergræs uden norm, under 50% kløver 6

20

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

285

Græs og kløvergræs uden norm, over 50% kløver 6

20

Nej

800

0

800

0

800

0

800

0

800

0

0

170

Græs til fabrik 3

20

Nej

13

313

14

338

16

409

14

362

14

362

30

174

Kløvergræs til fabrik 3

95

Nej

10

226

11

231

13

261

11

238

11

238

15

171

Lucerne, slæt 3

95

Nej

11

0

12

0

14

0

12

0

12

0

0

172

Lucernegræs, over 25% græs til slæt inkl.

eget foder 3

95

Nej

12

70

13

70

15

70

14

70

14

70

0

173

Kløver til slæt 3

95

Nej

11

0

11

0

13

0

12

0

12

0

0

Andre foderafgrøder

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

280

Fodersukker-roer

16

Ja

9.300

175

12.500

191

12.500

205

13.500

191

13.500

200

0

281

Kålroer

16

Ja

7.300

170

8.800

170

8.800

184

8.800

161

8.800

170

0

282

Fodermarvkål

16

Ja

7.300

123

7.800

116

8.900

144

8.900

121

8.900

130

0

283

Fodergulerød-der

16

Ja

7.200

155

8.800

156

8.800

170

8.800

147

8.800

156

0

Udlæg og efterafgrøder

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

943

Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 4,10

0

Nej

2.700

33

3.000

33

4.100

38

2.600

24

2.600

24

0

944

Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 4,10

0

Nej

1.500

18

1.600

18

1.700

16

1.400

13

1.400

13

0

945

Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l.

4,10

0

Nej

600

7

600

7

700

7

600

6

600

6

0

946

Græs/kløvergræs med over 50% kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 3

0

Nej

4

24

5

27

5

22

4

21

4

21

0

960

Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 4,9

0

Nej

4.100

181

4.600

187

5.900

210

4.000

179

4.000

179

0

961

Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidl.

frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 4,9

0

Nej

2.400

124

2.800

127

2.900

129

2.300

121

2.300

121

0

962

Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 4,9

0

Nej

1.000

59

1.200

59

1.200

60

1.000

59

1.100

59

0

963

Kløvergræs med under 50% kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 4,10

0

Nej

3.700

134

5.400

137

5.400

149

3.600

133

3.600

133

0

964

Kløvergræs med under 50% kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 4,10

0

Nej

1.800

84

2.200

86

2.200

86

1.700

83

1.700

83

0

965

Kløvergræs med under 50% kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l.

4,10

0

Nej

1.100

35

1.200

35

1.200

36

1.100

35

1.100

35

0

966

Græs/ kløvergræs med under 50% kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 3

0

Nej

6

233

7

261

7

261

6

233

6

233

30

968

Pligtige efteraf-grøder 11

17 eller 25

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

970

Udlæg og efterafgrøder til grøngødning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

972

Mellemaf-grøder

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

Vandet jord alle jordtyper 20

Grøntsager på friland og krydderurter

hkg/

ha

hkg/

ha

hkg/

ha

hkg/

ha

hkg/

ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

400

Asier

25

Ja

-

135

-

120

-

135

-

110

-

120

0

401

Asparges

25

Nej

-

150

-

135

-

150

-

125

-

135

0

402

Bladselleri

25

Ja

-

215

-

200

-

215

-

190

-

200

0

403

Blomkål

25

Ja

-

255

-

240

-

255

-

230

-

240

0

404

Broccoli

25

Ja

-

215

-

200

-

215

-

190

-

200

0

405

Courgette, squash

25

Ja

-

150

-

135

-

150

-

125

-

135

0

406

Grønkål

50

Ja

-

185

-

170

-

185

-

160

-

170

0

407

Gulerod

25

Ja

400

125

400

110

400

125

400

100

400

110

0,1

408

Hvidkål

50

Ja

-

285

-

270

-

285

-

260

-

270

0

409

Kinakål

25

Ja

-

195

-

180

-

195

-

170

-

180

0

410

Knoldselleri

50

Ja

-

235

-

220

-

235

-

210

-

220

0

411

Løg

0

Ja

-

165

-

150

-

165

-

140

-

150

0

412

Pastinak

25

Ja

-

165

-

150

-

165

-

140

-

150

0

413

Rodpersille

25

Ja

-

165

-

150

-

165

-

140

-

150

0

415

Porre

25

Ja

-

225

-

210

-

225

-

200

-

210

0

416

Rosenkål

50

Ja

-

240

-

225

-

240

-

215

-

225

0

417

Rødbede

25

Ja

-

180

-

165

-

180

-

155

-

165

0

418

Rødkål

50

Ja

-

265

-

250

-

265

-

240

-

250

0

420

Salat, friland

25

Ja

-

165

-

150

-

165

-

140

-

150

0

421

Savoykål, spidskål

25

Ja

-

265

-

250

-

265

-

240

-

250

0

422

Spinat

25

Ja

-

120

-

105

-

120

-

95

-

105

0

423

Sukkermajs

25

Ja

-

155

-

140

-

155

-

130

-

140

0

424

Ærter, konsum

17

Nej

-

0

-

0

-

0

-

0

-

0

0

429

Jordskok, konsum

25

Nej

-

150

-

150

-

150

-

150

-

150

0

443

Grøntsager, andre 12

25

Ja

-

265

-

250

-

265

-

240

-

250

0

450

Grøntsager, blandinger

25

Ja

-

265

-

250

-

265

-

240

-

250

0

430

Bladpersille

25

Ja

-

205

-

190

-

205

-

180

-

190

0

431

Purløg

50

Ja

-

300

-

285

-

300

-

275

-

285

-

432

Krydderurter (undtagen persille og purløg)

25

Ja

-

205

-

190

-

205

-

180

-

190

-

434

Grøntsager, andre (friland)

25

ja

135

125

135

110

120

Udyrkede arealer

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

305

Permanent græs, uden udbetaling af økologi

tilskud

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

-

306

Græs i omdrift, uden udbetaling af økologitilskud

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

-

248

Permanent græs ved vandboring

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

-

309

Udyrket areal ved vandboring

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

-

310

Slåningbrak

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

-

308

MFO-slåningsbrak

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

-

271

Rekreative formål 14

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

-

579

Tagetes, sygdoms-sanerende plante

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

-

Arealer med tilsagn under miljøordningerne

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

247

Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 4,5

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

253

Miljøgræs, MVJ-tilsagn (80 N), omdrift 4,5

18

Nej

2200

80

2200

80

2200

80

2200

80

2200

80

-

254

Miljøgræs, MVJ-tilsagn (0 N), permanent 4,5,16

18

Nej

800

0

800

0

800

0

800

0

800

0

-

Særlige afgrødekoder i forbindelse med tilsagn eller miljøtiltag

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

258

Permanent græs, Ø-støtte

20

Nej

800

20

800

20

800

20

800

20

800

20

-

311

Skovrejsning på tidl.

landbrugsjord 1

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

-

312

20-årig udtagning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

-

313

20 -årig udtagning af agerjord med frivillig skovrejsning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

-

314

20 -årig udtagning med tilsagn om skovrejsning fra NST

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

-

316

Vådområder eller lavbunds-jorder med udtagning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

-

317

Vådområder med udtagning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

-

318

MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

-

319

MVJ udtagning, ej landbrugsjord

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

-

320

Braklagte randzoner

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

-

321

Miljøtiltag, ej landbrugs-arealer

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

-

323

MFO-udyrket areal ved vandboring

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

-

324

Blomsterbrak

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

-

325

MFO-blomsterbrak

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

-

326

Permanent græs i MSO 19 omlagt til ikke-landbrug

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

-

360

Vildtafgrøder

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

-

361

Ikke støtteberet-tiget landbrugs-areal

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

-

Noter til Tabel 1

1) JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur.

2) Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parantes, når forfrugten er alt andet end korn.

Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm uden parantes.

3) Græs mv. til fabrik: Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93% tørstof).

Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg.

færdigvare.

Udbyttekorrektion fremgår af kollonne 15 og foretages med hhv.

30 og 15 kg.

N pr. tons færdigvare.

4) For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs/kløvergræsudlæg og græs/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i oversigtstabellen nedenfor.

Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha.

5) Afgræsses MVJ-arealet af dyr fra en anden virksomhed, så skal denne virksomhed fratrække de afsatte kg.

N via felt 305 i gødningsregnskabet samt udfylde et Skema B1 med den afsatte mængde kg.

N og DE.

6) Benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm jf. oversigtstabellen nedenfor.

7) Kløver/lucerne omfatter også vikke og andre græsmarksbælgplanter.

Ved brug af undtagelsen på 2,3 DE/ha for kvægbrug må dog kun anvendes kløver og lucerne.

8) Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs.

Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø.

9) Normen gælder også for efterslæt af ikke-kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt.

Afgrøden skal medregnes i oversigtstabellen nedenfor.

10) Normen gælder også for efterslæt af ikke kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt.

Afgrøden skal medregnes i oversigtstabellen nedenfor.

11) "Pligtige efterafgrøder" samt efterafgrøder som følge af krav i miljøgodkendelser.

Der trækkes en eftervirkning på 25 kg.

N pr. ha eller 17 kg.

N pr. ha "pligtige efterafgrøder dyrket i efteråret 2015 fra virksomhedens samlede kvælstofskvote 2015/2016.

" Pligtige efterafgrøder" med eftervirkning på 25 kg.

N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode ( inkl.

anden organisk gødning, hvor 100 kg.

N svarer til 1 DE).

" Pligtige efterafgrøder" med eftervirkning på 17 kg.

N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal i forrige planperiode ( inkl.

anden organisk gødning, hvor 100 kg.

N svarer til en DE).

12) Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens § 4, stk.2.

13) For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.

14) Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2.

15) Normen kan anvendes for arealer omlagt min.

hvert 5. år.

Hvis arealerne med permanent græs har været henlagt i 5 år eller længere, skal afgrødekoderne 250, 251, 252, 254, 255, 256, 257, 258, 259, 272, 274, 276, 278, 279, 286, 287, 305 eller 488 anvendes.

16) Kvælstofkvoten for arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005 svarer til indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr.

Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet.

Vedrørende MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år samt for tilsagn indgået i 2002 eller tidligere: Kvælstof afsat på egne MVJ-arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelse af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet.

17) Denne afgrødekode skal bl.a. benyttes af virksomheder, der har ansøgt om anvendelse af harmoniundtagelsen på 2, 3 DE/ha.

18) Kan ikke anvendes som hovedafgrøde.

19) Skal bruges når en ansøger har omlagt permanent græs til ikke-landbrug i et miljøsårbart område (MSO).

20) Udbyttenorm og kvælstofnorm for "Vandet jord alle jordtyper" gælder kun for afgrøder under overskriften"Grøntsager på friland og krydderurter".

For alle andre afgrøder i tabel 1 gælder udbyttenorm og kvælstofnorm i kolonne 9 og 10 kun for vandet sandjord.

Beregning af norm

Kvælstofkvoten for hovedafgrøden beregnes som afgrødens norm (afhængig af jordtype vælges kolonne 6, 8, 10, 12 eller 14) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode.

Bemærk at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et "Ja" i kolonne 4.

Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson, skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.

Jordtype

Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget.

På gødningsplanlægningssiden i Fællesskemaet er der ud for hver mark angivet en foreslået værdi på baggrund af et generelt jordtypekort.

Hvis du ikke mener, at den foreslåede værdi er korrekt, kan du rette til en anden jordtype.

Udbytter

Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssige principper til salg, opfodring, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres.

De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning.

For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.

Normer for grovfoderafgrøder

Ved opfodring på egen bedrift må summen af græsudbytte i slæt og afgræsning ikke overstige 4.000 FE pr. DE.

Den høstede mængde, som ikke opfodres på virksomheden, skal kunne dokumenteres som videresolgt mængde (FE) ved hjælp af salgsbilag.

Desuden skal modtageren af slætgræs, dokumentere at slætgræsset anvendes som foder ved hjælp af foderplaner m.m. Hvis en virksomhed udnytter græsarealer ved afgræsning af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering fra ejeren af dyrene for overførsel af kvælstof og dyreenheder i husdyrgødning (Skema B1).

Ved anvendelse af høstet afgrøde i eget gårdbiogasanlæg, skal afgrødens indhold af kvælstof indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget.

Normer for græs i omdrift og græsudlæg

Tildelingen af norm for kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden.

Der ud over skal græs/kløvergræs både i omdrfit og udlæg overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slæt angivet i oversigtstabellen nedenfor samt normudbytte, jf. Tabel 1 kolonne 5, 7, 9, 11 eller 13 afhængig af jordtype.

Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen nedenfor.

Tages der et eller flere fræsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.

Normer for permanent græs

Tildelingen af norm for permanent græs skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slæt angivet i Oversigtstabellen 3 samt normudbyte jf. Tabel 1 kolonne 5, 7, 9, 11 eller 13.

Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen nedenfor.

Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.

Mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder

Der efterregnes ingen eftervirkning for mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder.

Oversigtstabel til tabel 1.

Minimum antal græssende dyreenheder pr. hektar.

(for at normerne for græskategorier kan anvendes) 5

Af-

grøde-

kode

Græskategori

Andel,

som hvert slæt

beslaglægger af markens samlede areal 1+5

Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha 2+5

250

Permanent græs, meget lavt udbytte 3

1

0,2

251

Permanent græs, lavt udbytte

1

0,5

252

Permanent græs, normalt udbytte 4

0,5

0,9

253

Miljøgræs, MVJ-tilsagn (80 N), (omdrift)

0,5

0,7

254

Miljøgræs, MVJ-tilsagn (0 N) (permanent) 3

1

0,2

255

Permanent græs, under 50 % kløver/lucerne 4

0,33

1,9

256

Permanent kløvergræs, over 50 % kløver/lucerne

0,33

1,7

257

Permanent græs, uden kløver

0,33

2,1

258

Permanent græs, ø-støtte

1

0,2

278

Permanent lucerne og lucernegræs over 50 % lucerne

0,33

1,7

260

Græs med kløver/lucerne, under 50 % bælgpl.

(omdrift)

0,33

1,9

284

Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50% bælgpl.

(omdrift).

0,33

1,9

261

Kløvergræs, over 50 % kløver (omdrift)

0,33

1,7

262

Lucerne, lucernegræs, over 50 % lucerne (omdrift)

0,33

1,7

263

Græs uden kløvergræs (omdrift)

0,33

2,1

265

Græs, slæt før vårsået afgrøde

1

0,6

266

Græs under 50 % kløver/lucerne, ekstremt lavt udbytte (omdrift) 3

1

0,2

267

Græs under 50 % kløver/lucerne, meget lavt udbytte (omdrift) 3

1

0,5

268

Græs under 50 % kløver/lucerne., lavt udbytte (omdrift) 3

0,5

0,9

960

Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni

0,33

1,3

961

Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidl.

frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august

1

0,8

962

Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs

1

0,3

943

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni

0,33

1,1

944

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august

1

0,6

945

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn

1

0,3

963

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni

0,33

1,1

964

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august

1

0,6

965

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn

1

0,3

Noter til Oversigtstabel

1) Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00.

2) Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes som græssende dyreenheder.

Antal dyreenheder opgøres efter Miljøstyrelsens husdyrgødningsbekendtgørelse.

Når arealer afgræsses af dyr fra anden virksomhed, så skal gødningsoverførslen i kg N og DE angives af denne virksomhed på Skema B1.

Bemærk, at det antal DE, der fremgår af Skema B1 multipliceres med 2 for at beregne det aktuelle græsningstryk i græssende DE.

Græssende DE, der kun opholder sig på bedriften en del året, skal ligeledes multipliceres med faktor 2.

3) Der skal regnes med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar.

Hvis der i gødningsregnskabet fratrækkes flere DE, skal dette antal benyttes.

4) På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt inden for de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 % kløver, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet.

Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed.

5) Summen af græsudbytte i slæt og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. DE ved opfodring på egen bedrift.

Tabel 2: Kvælstofnormer for andre plantekulturer

Afgrøde-

kode

Afgrøde

Forfrugts-værdi

Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm

Alle

jordtyper

N-norm

Kg N/ha

Ja/Nej

Kg N/ha

1

2

3

4

Medicinplanter

440

Solhat

0

Nej

75

448

Medicinpl., en- og toårige

0

Nej

80

449

Medicinpl., stauder

0

Nej

80

496

Medicinpl., vedplanter

0

Nej

80

Havefrø

650

Chrysanthemum Garland, frø

27

Ja

60

651

Dildfrø

27

Ja

90

652

Kinesisk kålfrø

27

Ja

140

653

Karsefrø

27

Ja

150

654

Rucolafrø

27

Ja

150

655

Radisefrø (inklusiv olieræddikefrø)

27

Ja

150

656

Bladbede-, rødbedefrø

27

Ja

210

657

Grønkålfrø

27

Ja

160

658

Gulerodsfrø

27

Ja

160

659

Kålfrø

27

Ja

200

660

Persillefrø

27

Ja

210

661

Kørvelfrø

27

Ja

180

662

Majroefrø

27

Ja

160

663

Pastinakfrø

27

Ja

120

664

Skorzonerrodfrø

27

Nej

150

665

Havrerodfrø

27

Ja

150

666

Purløgfrø

27

Nej

120

667

Timianfrø

27

Nej

120

668

Blomsterfrø

27

Ja

60

669

Andet havefrø 9

27

Ja

100

Afgrøde-

kode

Afgrøde

Forfrugtsværdi

Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm

Alle

jordtyper

N-norm

Kg N/ha

Ja/Nej

Kg N/ha

1

2

3

4

Planteskoleplanter og væksthuse

501

Stauder

0

Nej

300

502

Blomsterløg

0

Nej

300

503

En- og toårige planter

0

Nej

300

504

Solbær, stiklingeopformering

0

Nej

100

505

Ribs,stiklingeopformering

0

Nej

100

506

Stikkelsbær, stiklingeopformering

0

Nej

100

507

Hindbær, stiklingeopformering

0

Nej

100

508

Andre af slægten Vaccinium

0

Nej

100

509

Trækvæde

0

Nej

100

489

Havtorn

0

Nej

100

491

Storfrugtet tranebær

0

Nej

100

492

Tyttebær

0

Nej

100

493

Surbær

0

Nej

100

494

Japan kvæde

0

Nej

100

495

Morbær

0

Nej

100

540

Tomat 2

0

Nej

2350

541

Agurk 2

0

Nej

2100

542

Salat (drivhus) 2

0

Nej

900

543

Grøntsager, andre(drivhus) 2,9

0

Nej

800

544

Snitblomster og snitgrønt 2

0

Nej

1100

545

Potteplanter 2

0

Nej

950

547

Planteskolekulturer, stauder 2

0

Nej

300

497

Planteskolekulturer, vedplanter, til videresalg 2

0

Nej

300

548

Småplanter, en-årige 2

0

Nej

300

549

Lukket system 1, en-årige 3

0

Nej

Udbragt mængde

550

Lukket system 2, stauder 3

0

Nej

Udbragt mængde

499

Lukket system 3, vedplanter 3

0

Nej

Udbragt mængde

560

Containerplads 1, frugtbuske 4

0

Nej

550

561

Containerplads 2, en-årige 4

0

Nej

550

562

Containerplads 3, stauder 4

0

Nej

550

498

Containerplads 4, vedplanter 4

0

Nej

550

563

Svampe, champignon

0

Nej

Udbragt mængde

Frugt og bær

510

Melon

25

Ja

135

553

Centnergræskar

25

Ja

135

551

Moskusgræskar

25

Ja

135

552

Mandelgræskar

25

Ja

135

512

Rabarber

50

Nej

100

513

Jordbær 7

0

Nej

80

514

Solbær

0

Nej

160

515

Ribs

0

Nej

160

516

Stikkelsbær

0

Nej

100

517

Brombær

0

Nej

100

518

Hindbær

0

Nej

100

519

Blåbær

0

Nej

160

532

Anden buskfrugt 9

0

Nej

85

570

Humle

0

Nej

175

520

Surkirsebær uden undervækst af græs

0

Nej

150

521

Surkirsebær med undervækst af græs 1

0

Nej

200

522

Blomme uden undervækst

0

Nej

150

523

Blomme med undervækst 1

0

Nej

200

524

Sødkirsebær uden undervækst af græs

0

Nej

150

525

Sødkirsebær med undervækst af græs 1

0

Nej

200

526

Hyld

0

Nej

200

527

Hassel

0

Nej

85

528

Æble

0

Nej

140

529

Pærer

0

Nej

140

530

Vindrue

0

Nej

140

536

Spisedruer

0

Nej

140

533

Rønnebær

0

Nej

100

534

Hyben

0

Nej

100

535

Bærmispel

0

Nej

100

539

Blandet frugt

0

Nej

100

531

Anden træfrugt 9

0

Nej

100

Afgrøde-

kode

Afgrøde

Forfrugtsværdi

Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm

Alle

jordtyper

N-norm

Kg N/ha

Ja/Nej

Kg N/ha

1

2

3

4

Trækulturer

487

Skovlandbrug 11

0

Nej

100

488

Hønsegård, permanent græs 10

22

Nej

80

580

Skovdrift, alm.

0

Nej

0

581

Nyplantning i skov med træhøjde under 3 m

0

Nej

15

582

Pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 2+4 – 12

0

Nej

90

582

Pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 1+3

0

Nej

110

583

Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord,

JB 2+4 –12

0

Nej

90

583

Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord, JB 1+3

0

Nej

110

-

Juletræer og pyntegrønt i fredskov, JB 1+3

0

Nej

110

-

Juletræer og pyntegrønt i fredskov, JB 2+4-12

0

Nej

90

585

Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn

0

Nej

15

586

Offentlig skovrejsning

0

Nej

15

587

Skovrejsning på tidl.

landbrugsjord 3

0

Nej

15

588

Statslig skovrejsning

0

Nej

15

589

Bæredygtig skovdrift

0

Nej

0

590

Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område

0

Nej

0

Afgrøde-

kode

Afgrøde

Forfrugtsværdi

Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm

Alle

jordtyper

N-norm

Kg N/ha

Ja/Nej

Kg N/ha

1

2

3

4

Energiafgrøder og anden særlig produktion

591

Lavskov 6

0

Nej

100

592

Pil 5

0

Nej

120

593

Poppel 6

0

Nej

120

594

El 6

0

Nej

75

605

MFO-Lavskov 6

0

Nej

100

602

MFO-Pil 5

0

Nej

120

603

MFO-Poppel 6

0

Nej

120

604

MFO-El 6

0

Nej

75

596

Elefantgræs

0

Nej

75

597

Rørgræs

0

Nej

75

598

Sorrel

0

Nej

150

Øvrige afgrøder

900

Øvrige afgrøder

0

Nej

60

903

Lysåbne arealer, fredskovspligtige

0

Nej

0

888

Nye tilsagn uden råderet v.

ansøgningsfristen

0

Nej

0

907

Naturarealer, økologisk jordbrug 8

0

Nej

0

908

Naturarealer, ansøgning om miljøtilsagn

0

Nej

0

920

Økologisk sommerbrak

0

Nej

0

921

Bar jord

0

Nej

0

Noter til Tabel 2

1) Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden.

2) Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus.

For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt.

For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson.

For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder.

For virksomheder, der overfor NaturErhvervstyrelsen kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år.

For virksomheder, der overfor NaturErhvervstyrelsen kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.

3) Et lukket system, recirkulerer det overskydende vandingsvand (gødningsvand), således at det føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.

4) En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).

5) Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst.

Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter afhugning eller plantning.

6) Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst.

Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter afhugning eller plantning.

7) Norm for jordbær i væksthus er 1000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson i et åbent system (i et lukket system er kvoten udbragt mængde).

8) Anvendes jf. reglerne i grundbetalingsordningen.

Kvælstof afsat på egne arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet.

9) Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens § 4, stk. 2.

10) Normen kan bruges til økologiske hønsegårde med en blanding af vedvarende græs og trækulturer.

Arealet kan tælle med som harmoniareal.

Normen kan anvendes til arealer, hvortil der søges støtte under ordningen Grundbetaling og Økologisk Arealtilskud, hvis støttebetingelserne er opfyldt.

11) Normen kan anvendes på arealer til husdyr med en blanding af græs og vedagtig beplantning.

For at normen kan benyttes, skal eventuelle retninglinjer (eksempelvis afhugning/stævning) for de anvendte afgrødekoder overholdes.

Arealet kan tælle som harmoniareal.

Beregning af norm

Kvælstofnormen for hovedafgrøden beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode.

Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 3.

Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.

Tabel 3: Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes

Vinterhvede

Blanding 3036

Creator

Ellvis

Genius

AJAX

SJ9734005/Dante

Heroldo

JB Asano

Julius

KWS Dacanto

KWS Esko

KWS Loft

Pistoria

Skagen

Torrild

Tuareg

Ure

Vårhvede

De vårhvedesorter, der i planperioden 2015/2016, fremgår af EU᾽s fælles sortsliste.

Bilag 2

Husdyrnormer m.v.

Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Husdyrart

Opgørelse

1 årsko uden opdræt

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

(tung race og Jersey opgøres hver for sig).

Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer).

1 årsko svarer til 365 foderdage

1 årsammeko uden opdræt

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

(tung race og Jersey opgøres hver for sig).

Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg

1 årsko svarer til 365 foderdage

1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr.

(både fra malkekøer og ammekøer))

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).

1 årsopdræt svarer til 365 foderdage

1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr.

- kælvning*/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer))

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).

1 årsopdræt svarer til 365 foderdage

* Kælvning: 27 mdr.

for tung race og 25 mdr.

for jersey

1 stk. produceret tyrekalv 0-6 mdr.

*Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig)

* Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen

1 stk. produceret ungtyr 6 mdr.

– slagtning*

*Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey

Salgsbilag i perioden

(tung race og Jersey opgøres hver for sig)

Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde)

1 årsso med 29,6 grise til 7,1 kg

Optælling ud fra løbende besætnings­optegnelser.

Dyrene tælles som søer fra og med første løbning

Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage

10 stk. producerede smågrise, 7,1–31 kg

En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges

10 stk. producerede slagtesvin, 31–107 kg

Salgsbilag i perioden

Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01)

1000 stk. producerede slagtekyllinger

Salgsbilag i perioden, fordelt på de fire kategorier 30, 32, 35 eller 40 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger

100 stk. producerede kalkuner

Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner

100 stk. producerede ænder

Salgsbilag i perioden

100 stk. producerede gæs

Salgsbilag i perioden

100 årshøns

Optælling ud fra løbende besætnings­optegnelser.

1 årshøne svarer til 365 foderdage.

100 stk. producerede hønniker

Købs- og salgsbilag

1 årstæve, mink

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

1 årstæve, mink svarer til 365 foderdage.

1 årstæve,

ræve eller finnracoon

Optælling ud fra løbende besætnings­optegnelser

1 årstæve, ræve eller finnracoon, svarer til 365 foderdage

1 årshest

Optælling ud fra løbende besætnings­optegnelser.

Føl medregnes fra fravænningstidspunktet.

Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg

1 årshest svarer til 365 foderdage.

1 årsmoderfår eller -ged med kid

Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom

Tabel 2: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning.

Normerne er inddelt efter husdyrtype, staldtype og gødningstype.

Normerne for produktionen af husdyrgødning er fastsat ud fra, at dyrene er på stald hele året.

For visse dyrearter kan kvælstof- og fosforindholdet korrigeres for afvigelser i ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning.

Se Tabel 3.

Kode dyretype

Kode staldsystem

Husdyrart og staldtype

Gødningstype

Indhold

kg kvælstof

(ab lager)

Indhold

kg fosfor

(ab lager)

Indhold

kg kalium

(ab lager)

1 årsko (malkekvæg, tung race)

1201

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

69,7

58,3

18,9

2,1

29,2

73,1

1201

02

Bindestald med riste

Gylle

142,2

20,9

102,3

1201

03

Sengestald med fast gulv

Gylle

132,0

20,8

98,6

1201

04

Sengestald med spalter (kanal, linespil)

Gylle

137,1

20,8

98,6

1201

05

Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

134,5

20,8

98,6

1201

14

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)

Gylle

139,7

20,8

98,6

1201

06

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

151,9

23,2

151,7

1201

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

95,3

52,5

14,5

8,3

103,8

38,7

1201

08

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

95,3

54,6

14,5

8,3

103,8

38,7

1201

09

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

95,3

53,6

14,5

8,3

103,8

38,7

1201

15

Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Dybstrøelse

+ gylle

95,3

55,6

14,5

8,3

103,8

38,7

1 årsko (malkekvæg, Jersey)

1231

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

58,7

49,1

16,8

1,7

24,2

59,7

1231

02

Bindestald med riste

Gylle

119,8

18,6

83,9

1231

03

Sengestald med fast gulv

Gylle

111,1

18,4

80,7

1231

04

Sengestald med spalter (kanal, linespil)

Gylle

115,5

18,4

80,7

1231

05

Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

113,3

18,4

80,7

1231

14

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)

Gylle

117,6

18,4

80,7

1231

06

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

127,8

20,5

125,1

1231

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

79,7

44,3

12,7

7,3

84,2

31,7

1231

08

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

79,7

46,0

12,7

7,3

84,2

31,7

1231

09

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

79,7

45,1

12,

77,3

84,2

31,7

1231

15

Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Dybstrøelse

+ gylle

79,7

46,9

12,7

7,3

84,2

31,7

1 årsammeko (under 400 kg) 1)

1241

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

14,5

23,7

3,7

0,5

10,2

35,1

1241

02

Bindestald med riste

Gylle

41,3

4,2

45,3

1241

09

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

39,3

4,2

44,4

1241

10

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.

ringkanal)

Gylle

38,1

4,2

44,4

1241

11

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Gylle

40,4

4,2

44,4

1241

03

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

44,4

4,8

57,6

1241

04

Dybstrøelse kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

43,8

4,7

55,9

1241

05

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

27,3

14,7

3,0

1,7

36,6

17,6

1241

06

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil)

Dybstrøelse

+ gylle

27,3

14,7

3,0

1,7

36,6

17,6

1241

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

27,3

15,2

3,0

1,7

36,6

17,6

Kode dyretype

Kode staldsystem

Husdyrart og staldtype

Gødningstype

Indhold

kg kvælstof

(ab lager)

Indhold

kg fosfor

(ab lager)

Indhold

kg kalium

(ab lager)

1 årsammeko (400-600 kg) 1)

1242

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

20,6

35,2

5,4

0,7

14,2

51,4

1242

02

Bindestald med riste

Gylle

60,2

6,1

65,6

1242

09

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

57,3

6,1

64,5

1242

10

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.

ringkanal)

Gylle

55,5

6,1

64,5

1242

11

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Gylle

59,0

6,1

64,5

1242

03

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

64,1

6,9

82,0

1242

04

Dybstrøelse, kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

63,4

6,8

79,7

1242

05

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

39,4

21,4

4,3

2,4

51,9

25,5

1242

06

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

39,4

22,8

4,3

2,4

51,9

25,5

1242

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

39,4

22,1

4,3

2,4

51,9

25,5

1 årsammeko (over 600 kg) 1)

1243

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

22,7

40,8

6,1

0,9

15,2

59,1

1243

02

Bindestald med riste

Gylle

68,4

7,0

74,3

1243

09

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

65,1

6,9

73,1

1243

10

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.

ringkanal)

Gylle

63,2

6,9

73,1

1243

11

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Gylle

67,1

6,9

73,1

1243

03

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

72,1

7,7

90,6

1243

04

Dybstrøelse, kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

71,4

7,6

88,3

1243

05

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

44,2

24,4

4,8

2,8

57,1

29,0

1243

06

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

44,2

26,0

4,8

2,8

57,1

29,0

1243

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

44,2

25,2

4,8

2,8

57,1

29,0

1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race) 2)+3)

1202

01

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

26,7

3,3

24,0

1202

02

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

26,7

3,3

24,0

1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.

– kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race) 2)+3)

1203

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

21,1

23,3

6,1

0,6

16,5

34,7

1203

02

Bindestald med riste

Gylle

48,1

6,7

51,2

1203

03

Sengestald med fast gulv

Gylle

43,1

6,6

49,7

1203

04

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

45,7

6,6

49,7

1203

05

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

44,4

6,6

49,7

1203

16

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)

Gylle

47,0

6,6

49,7

1203

06

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

52,6

7,5

68,7

1203

07

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

51,5

7,3

65,3

1203

08

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

33,1

17,1

4,7

2,6

45,9

19,5

1203

09

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

33,1

18,1

4,7

2,6

45,9

19,5

1203

10

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

33,1

17,6

4,7

2,6

45,9

19,5

1203

12

Spaltegulvbokse

Gylle

44,0

6,6

48,7

1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) 2)+3)

1232

01

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

20,1

2,5

18,3

1232

02

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

20,1

2,5

18,3

1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.

– kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey) 2) + 3)

1233

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

16,3

17,1

4,6

0,5

12,9

25,6

1233

02

Bindestald med riste

Gylle

36,2

5,0

38,5

Kode dyretype

Kode staldsystem

Husdyrart og staldtype

Gødningstype

Indhold

kg kvælstof

(ab lager)

Indhold

kg fosfor

(ab lager)

Indhold

kg kalium

(ab lager)

1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.

– kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey) 2) + 3) fortsat

1233

03

Sengestald med fast gulv

Gylle

32,3

5,0

37,2

1233

04

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

34,3

5,0

37,2

1233

05

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

33,3

5,0

37,2

1233

16

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)

Gylle

35,3

5,0

37,2

1233

06

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

40,1

5,7

53,2

1233

07

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

39,0

5,6

49,8

1233

08

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

25,1

12,8

3,6

2,0

35,2

14,6

1233

09

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

25,1

13,6

3,6

2,0

35,2

14,6

1233

10

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

25,1

13,2

3,6

2,0

35,2

14,6

1233

12

Spaltegulvbokse

Gylle

33,1

5,0

36,5

1 stk. tyrekalv, 0 - 6 mdr., tung race 2)+4)

1204

01

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

11,7

1,4

12,3

1204

02

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

11,7

1,4

12,3

1 stk. ungtyr, 6 mdr.

– slagtning (440 kg), tung race 2)+4)

1205

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

12,4

9,1

3,5

0,3

7,1

7,1

1205

02

Bindestald med riste

Gylle

23,5

3,9

14,2

1205

10

Sengestald med fast gulv

Gylle

20,9

3,8

13,1

1205

11

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

22,1

3,8

13,1

1205

12

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

21,5

3,8

13,1

1205

19

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)

Gylle

22,8

3,8

13,1

1205

03

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

25,3

4,2

21,9

1205

04

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

24,8

4,2

20,4

1205

05

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

15,9

8,3

2,6

1,5

15,2

4,9

1205

06

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

15,9

8,8

2,6

1,5

15,2

4,9

1205

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

15,9

8,5

2,6

1,5

15,2

4,9

1205

09

Spaltegulvbokse

Gylle

21,3

3,8

12,4

1 stk. tyrekalv, 0 - 6 mdr., Jersey 2)+5)

1234

01

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

8,7

1,1

9,1

1234

02

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

8,7

1,1

9,1

1 stk. ungtyr 6 mdr.

– slagtning (328 kg), Jersey 2)+5)

1235

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

9,7

7,0

2,7

0,3

5,7

5,6

1235

02

Bindestald med riste

Gylle

18,3

3,0

11,2

1235

13

Sengestald med fast gulv

Gylle

16,2

2,9

10,2

1235

14

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

17,2

2,9

10,2

1235

15

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

16,7

2,9

10,2

1 stk. ungtyr 6 mdr.

– slagtning (328 kg), Jersey 2)+5)

1235

19

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)

Gylle

17,7

2,9

10,2

1235

03

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

19,6

3,2

17,0

1235

04

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

19,2

3,2

15,7

1235

05

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

12,3

6,4

2,0

1,2

11,6

3,9

1235

06

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

12,3

6,8

2,0

1,2

11,6

3,9

1235

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

12,3

6,6

2,0

1,2

11,6

3,9

1235

09

Spaltegulvbokse

Gylle

16,5

2,9

9,7

1 årsso m.

30 grise til 7,1 kg 6) + 7)

Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald

1501

01

Individuel opstaldning, delvis spaltegulv

Gylle

15,4

3,79

6,97

Kode dyretype

Kode staldsystem

Husdyrart og staldtype

Gødningstype

Indhold

kg kvælstof

(ab lager)

Indhold

kg fosfor

(ab lager)

Indhold

kg kalium

(ab lager)

1 årsso m.

30 grise til 7,1 kg 6) + 7) fortsat

Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald fortsat

1501

02

Individuel opstaldning, fuldspaltegulv

Gylle

14,7

3,79

6,97

1501

08

Individuel opstaldning, fast gulv

Fast gødning

+ ajle

4,47

7,80

2,44

1,39

3,22

4,50

1501

04

Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv

Dybstrøelse

+ gylle

4,72

10,1

1,41

2,54

5,81

4,67

1501

05

Løsgående, dybstrøelse + fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

4,72

9,83

1,41

2,54

5,81

4,67

1501

06

Løsgående, dybstrøelse

Dybstrøelse

13,8

4,21

16,0

1501

07

Løsgående, delvis spaltegulv

Gylle

15,2

3,82

7,47

Bidrag fra farestald 6)

1502

01

Kassestier, delvis spaltegulv

Gylle

6,61

1,63

2,99

1502

02

Kassestier, fuldspaltegulv

Gylle

5,91

1,63

2,99

1502

05

Friland 8)

Anden hus-dyrgødning

8,31

1,82

3,27

10 smågrise, 7,1 - 31 kg 9) + 12)

1511

01

Toklimastald, delvis spaltegulv

Gylle

4,43

1,23

2,83

1511

02

Fuldspaltegulv

Gylle

4,01

1,23

2,70

1511

03

Drænet gulv + spalter (50/50)

Gylle

4,09

1,23

2,70

1511

04

Fast gulv

Fast gødning

+ ajle

1,62

1,20

0,96

0,28

1,40

1,62

1511

05

Dybstrøelse

Dybstrøelse

2,95

1,30

4,33

10 producerede slagtesvin, 31 – 110 kg 9) + 13)

1512

07

Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv

Gylle

26,5

6,52

14,5

1512

08

Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv

Gylle

25,7

6,52

14,5

1512

01

Fuldspaltegulv

Gylle

24,3

6,50

14,1

1512

03

Drænet gulv + spalter (33/67)

Gylle

24,9

6,50

14,1

1512

04

Fast gulv

Fast gødning

+ ajle

9,48

9,61

5,00

1,57

7,26

8,45

1512

05

Dybstrøelse, opdelt lejeareal

Dybstrøelse

+ gylle

9,85

12,7

3,45

3,25

11,4

7,04

1512

06

Dybstrøelse

Dybstrøelse

19,7

6,90

22,9

Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret

3230

(3205)

01

Produktionstid 30 dage

(levende vægt ved slagtning, 1,63 kg)

Dybstrøelse

25,2

7,7

17,6

3232

(3201)

01

Produktionstid 32 dage

(levende vægt ved slagtning, 1,81 kg)

Dybstrøelse

28,9

8,7

19,7

3235

(3202)

01

Produktionstid 35 dage

(levende vægt ved slagtning, 2,08 kg)

Dybstrøelse

36,3

11,4

23,8

3240

(3203)

01

Produktionstid 40 dage

(levende vægt ved slagtning, 2,54 kg)

Dybstrøelse

50,4

15,4

31,0

3256

01

Skrabekyllinger, 56 dage

(levende vægt ved slagtning, 2,40 kg)

Dybstrøelse

49,0

30,3

34,5

3281

01

Økologiske slagtekyllinger, 63 dage

(levende vægt ved slagt.

2,15 kg)

Dybstrøelse

73,6

27,6

31,4

Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret

3301

01

Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage

Dybstrøelse

31,8

12,7

18,4

3302

01

Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage

Dybstrøelse

57,8

23,2

34,4

3500

01

Ænder, produktionstid 52 dage

Dybstrøelse

12,2

4,4

9,6

3400

01

Gæs, produktionstid 91 dage

Dybstrøelse

37,7

16,2

18,4

Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10)

3101

01

Friland, konsumæg,

gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse

+ fast gødning

16,1

25,4

5,7

11,4

9,8

19,3

3101

02

Friland, konsumæg,

gulvdrift uden gødningskummer

Dybstrøelse

48,2

17,1

29,1

3101

03

Friland, konsumæg,

gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

+ fast gødning

10,7

44,5

3,8

13,3

6,6

22,5

Kode dyretype

Kode staldsystem

Husdyrart og staldtype

Gødningstype

Indhold

kg kvælstof

(ab lager)

Indhold

kg fosfor

(ab lager)

Indhold

kg kalium

(ab lager)

Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10) fortsat

3102

01

Økologiske, konsumæg,

gulvdrift +fler-etagesystem med gødningbånd

Dybstrøelse

+ fast gødning

11,4

46,5

4,4

15,2

5,9

18,5

3102

02

Økologiske, konsumæg,

gulvdrift + gødningskumme

Dybstrøelse

+ fast gødning

17,0

26,6

6,5

13,0

8,5

15,8

3103

01

Skrabehøner, konsumæg,

gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse

+ fast gødning

17,7

28,4

6,3

12,7

10,7

21,5

3103

02

Skrabehøner, konsumæg,

gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

+ fast gødning

13,4

47,7

4,8

14,2

8,2

24,1

3104

01

Burhøns, konsumæg, gødningskælder

Fast gødning

52,5

16,6

28,7

3104

02

Burhøns, konsumæg, bånd

Fast gødning

53,7

16,6

28,7

3104

03

Burhøns, konsumæg, bånd

Gylle

61,9

16,6

28,7

3105

01

Rugeæg (HPR-høner),

gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse

30,5

23,2

31,7

Hønniker, 100 stk. produceret

3111

05

Konsum, bure, produktionstid 118 dage

Fast gødning

5,48

2,59

3,84

3111

06

Konsum, gulvdrift, produktionstid 118 dage

Dybstrøelse

6,99

2,60

4,09

3112

01

Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage

Dybstrøelse

5,68

2,82

3,64

Pelsdyr, 1 årstæve

2400

01

Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning

Dybstrøelse

Gylle

0,57

3,39

0,19

0,86

0,22

0,42

2400

03

Mink, bure, fast gødning i gødningsrende 15)

Anden husdyrgødning

2,82

1,08

0,64

Heste

1101

01

1 voksen årshest, under 300 kg

Dybstrøelse

21,1

4,6

34,7

1102

01

1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg

Dybstrøelse

34,8

7,1

57,9

1103

01

1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg

Dybstrøelse

43,7

9,1

68,9

1104

01

1 voksen årshest, 700 kg og derover

Dybstrøelse

53,3

11,1

80,9

Får og geder, 1 moderdyr med afkom

1300

01

Får

Dybstrøelse

14,6

3,1

30,5

1401

01

Mohairgeder

Dybstrøelse

15,7

3,0

31,1

1402

01

Kødgeder

Dybstrøelse

14,1

2,5

28,4

1403

01

Malkegeder

Dybstrøelse

14,6

3,2

26,1

Andre dyrearter eller staldsystemer 11)

Kg N pr. DE

9912

01

Kvæg, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

9915

01

Svin, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

9931

01

Fjerkræ (æglægning), andre arter eller andre staldsystemer

100,0

9932

01

Fjerkræ (slagte), andre arter eller andre staldsystemer

100,0

9933

01

Kalkuner, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

9934

01

Gæs, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

9935

01

Ænder, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

9947

01

Strudsefugle, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

9924

01

Pelsdyr, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

9913

01

Får, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

9914

01

Geder, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

9911

01

Heste, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

9921

01

Hjortedyr, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

9999

01

Andre dyrearter

100,0

Noter til Tabel 2

1) For opdræt og ungtyre benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller tyrekalve/ungtyre, tung race.

For små ammekvæg med mindst 75% genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey .

2) Produktionen af gødning fra opdræt og ungtyre er opdelt i småkalve og i kvier/stude/ungtyre.

Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem.

3) 1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage.

4) For avlstyre op til 440 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre.

For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr.

til 440 kg.

Kode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre.

5) For avlstyre op til 328 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre.

For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr.

til 328 kg.

Kode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre.

6) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden.

Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden.

Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden.

Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden.

7) Sælger du polte, der afviger fra en afgangsvægt på 107 kg, kan du korrigere kvælstof- og fosformængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt.

8) Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden.

9) Ved FRATS produktion benyttes summen af normen for smågrise og slagtesvin.

Har du fx 500 FRATS-grise, skriver du 500 smågrise og 500 slagtesvin.

Ved korrektion alene for vægt (Type 1 korrektion) korrigeres i forhold til normer for smågrise og normer for slagtesvin.

Hvis der laves foderkorrektion, kan man normalt ikke adskille foderforbrug på smågrise og slagtesvin, og ved type 2 korrektion benyttes derfor formlerne for slagtesvin.

Korrektionsfaktoren skal du gange med normtallet for slagtesvin og ikke med summen af normer for smågrise og slagtesvin.

10) Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage.

Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen.

Antal foderdage kan dog også beregnes vha.

følgende formel: (antal indsatte høner gange læggeperiodens varighed i dage) gange 0,5 gange (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet.

11) Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed.

12) For smågrise er normtallene baseret på leverede smågrise.

I stedet kan du benytte producerede smågrise fra en smågriserapport.

13) For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin.

Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregner du de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01.

14) Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn.

Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time.

Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen.

Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet.

15) Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden.

Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.

Tabel 3: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor.

Kvælstof- og fosforindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.

For de dyrearter, hvor der er angivet en type 2 korrektion i tabel 3, kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og sammensætning.

Anvendes der ikke type 2 korrektion, og er der afvigelser i vægt eller alder (produktionsniveau), skal indholdet i husdyrgødningen korrigeres for de dyrearter, hvor der fremgår en type 1 korrektion i tabel 3.

Der skal ikke korrigeres for mælkeydelse.

Korrektionsformlerne for malkekøer type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), medens de tilsvarende type 2 formler er baseret på produceret kg mælk.

Har man ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055.

Til beregning af kg EKM bruges følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk * (383*fedt% + 242*protein% + 783,2)/3140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved kemiske analyser.

Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer).

Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt.

Har man ikke dokumentation for den reelle afgangsvægt, kan den beregnes som slagtevægt x 1,31.

Faktoren korrigerer for slagtesvind og bruges som en af beregningsforudsætningerne i effektivitetskontrollen, herunder produktionstal og N og P aflejring.

Normtallene er derfor tilpasset omregningsfaktoren 1,31.

Malkekøer, tung race

Type 1

For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end 10120 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,54 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen.

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,73) / 146,41

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00096) - 0,49) / 20,67

Malkekøer, Jersey

Type 1

For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 9254 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,65 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen.

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,08) / 123,38

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00108) - 0,31) / 18,36

Ammekøer (under 400 kg)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) – 6,78) / 43,64.

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) – 1,35) / 4,14.

Ammekøer (400-600 kg)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62.

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 1,89) / 6,06.

Ammekøer (over 600 kg)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250)- 10,29) / 72,41.

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,10) / 6,91.

Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., tung race)

Type 1

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).

Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor

(((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 2,37.

Type 2

Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 6,62)/26,73

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62)/26,73

Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 2,17)/2,96

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 2,17)/2,96

Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., Jersey)

Type 1

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).

Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor

(((alder, ind + alder, afgang)  0,0576) + 1,46) / 1,81.

Type 2

Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 4,96)/20,05

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 4,96)/20,05

Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,63)/2,22

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,63)/2,22

Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.

– kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race)

Type 1 *)

*) Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr.

Ved en kælvningsalder over 27 mdr.

bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr.

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).

Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 4,34.

Type 2

Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 7,09)/50,40

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09)/50,40

Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 1,89)/6,57

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 1,89)/6,57

Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.

– kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey)

Type 1 *)

*) Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr.

Ved en kælvningsalder over 25 mdr.

bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr.

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).

Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 3,25.

Type 2

Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 5,26)/37,86

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 5,26)/37,86

Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,40)/4,95

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,40)/4,95

1 tyrekalv (0 - 6 mdr., tung race)

Type 1 *)

Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor

(1,825 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 612.

*) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 mdr.

Type 2

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0285)) / 11,6.

((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr.

x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - (kg tilvækst x 0,0285))/11,6.

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst  0,0085)) / 1,2.

((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr.

x g P pr. kg fodertørstof/1000) - (kg tilvækst x 0,0085))/1,2.

1 tyrekalv (0 - 6 mdr., Jersey)

Type 1 *)

Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor

(2,308 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 415.

*) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 mdr.

Type 2

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0285)) / 8,5.

((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr.

x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - (kg tilvækst x 0,0285))/8,5.

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0085)) / 0,9

((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr.

x g P pr. kg fodertørstof/1000) - (kg tilvækst x 0,0085))/0,9.

Ungtyre, tung race, 220 - 440 kg

Type 1 *)

*) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg.

Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg.

Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.).

Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor

(1,825 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 x (vægt, afgang 2 - vægt, ind 2 )) / 1280.

Type 2

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245)) / 24,3.

((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr.

til slagtning x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - (kg tilvækst x 0,0245))/24,3.

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0072)) / 3,8.

((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr.

til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) - (kg tilvækst x 0,0072))/3,8.

Ungtyre, Jersey, 145 - 328 kg

Type 1 *)

*) Korrektionsformlen for Jersey kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg.

Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg.

Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.).

Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor

(2,308 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 x (vægt, afgang 2 - vægt, ind 2 )) / 1008.

Type 2

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245)) / 18,9.

((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr.

til slagtning x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - (kg tilvækst x 0,0245))/18,9.

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0072)) / 2,9.

((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr.

til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) - (kg tilvækst x 0,0072))/2,9.

Søer

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen

(((FE pr. årsso  g råprotein pr. FE)/ 6250) -1,98 -(antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst))/ 24,8 1)

1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so .

Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g råprotein pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ).

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen

(((FE pr. årsso x g fosfor pr. FE)/ 1000) - 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst))/ 5,42 1)

1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so .

Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g fosfor pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers fosforindhold (g fosfor pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g fosfor pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ).

Smågrise

Type 1

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (13,39 + 0,168 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 473.

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,0 + 0,03 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 123.

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen

((FE sv pr. produceret gris x g råprotein pr. FE sv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,473.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris x g fosfor pr. FE sv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,123.

Slagtesvin

Type 1 *)

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (13,39 + 0,168 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 2929.

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,0 + 0,03 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 650.

*) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31

Type 2 *)

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes

((FEsv pr. produceret svin  g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,929

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved

((FEsv pr. produceret svin  g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,650.

*) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31

Slagtefjerkræ

Type 1

Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) eller afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen i den givne kategori)

Slagtekyllinger

Produktionstid

Kvælstof

Over 30 dage (N-prod.

ved 30 dg.

ganges med:)

(1 + (slagtealder ny - 30 dage)* 0,073)

Over 32 dage (N-prod.

ved 32 dg.

ganges med:)

(1 + (slagtealder ny - 32 dage) * 0,085)

Over 35 dage (N-prod.

ved 35 dg.

ganges med:)

(1 + (slagtealder ny - 35 dage) * 0,078)

Produktionsvægt

Kvælstof

Levende vægt ved slagtning over 1,63 kg (N-prod.

ved 1,63 kg ganges med:)

(1 + (slagtevægt ny - 1,63 kg) * 0,815)

Levende vægt ved slagtning over 1,81 kg (N-prod.

ved 1,81 kg ganges med:)

(1 + (slagtevægt ny - 1,81 kg) * 0,913)

Levende vægt ved slagtning over 2,09 kg (N-prod.

ved 2,08 kg ganges med:)

(1 + (slagtevægt ny - 2,08 kg) * 0,847)

Produktionstid

Fosfor

Over 30 dage (N-prod.

ved 30 dg.

ganges med:)

(1 + (slagtealder ny - 30 dage)* 0,064)

Over 32 dage (P-prod.

ved 32 dg.

ganges med:)

(1 + (slagtealder ny - 32)* 0,105)

Over 35 dage (P-prod.

ved 35 dg.

ganges med:)

(1 + (slagtealder ny - 35)* 0,069)

Produktionsvægt

Fosfor

Levende vægt ved slagtning over 1,63 kg (P-prod.

ved 1,63 kg ganges med:)

(1 + (slagtevægt ny - 1,63 kg) * 0,714)

Levende vægt ved slagtning over 1,81 kg (P-prod.

ved 1,81 kg ganges med:)

(1 + (slagtevægt ny - 1,81 kg) * 1,128)

Levende vægt ved slagtning over 2,09 kg (P-prod.

ved 2,09 kg ganges med:)

(1 + (slagtevægt ny - 2,08 kg) * 0,746)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes vha.

Slagtekyllinger, 30 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling  29,0)) / 31,91.

Slagtekyllinger, 32 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 36,59.

Slagtekyllinger, 35 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 45,95.

Slagtekyllinger, 40 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 63,86.

Skrabekyllinger, 56 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 62,88.

Slagtekyllinger, øko., 63 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 85,29.

Kalkuner, hunner

((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88)) / 48,11.

Kalkuner, hanner

((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88)) / 87,82.

Ænder

((kg foder pr. produceret and x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4)) / 17,26.

Gæs

((kg foder pr. produceret gås x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 2,4)) / 56,08.

Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne

Slagtekyllinger, 30 dage

((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7)) / 7,69.

Slagtekyllinger, 32 dage

((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7)) / 8,68.

Slagtekyllinger, 35 dage

((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 11,42.

Slagtekyllinger, 40 dage

((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 15,34.

Skrabekyllinger, 56 dage

((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 30,17.

Slagtekyllinger,øko., 63 dage.

((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 30,58.

Kalkuner, hunner

((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67)) / 12,66.

Kalkuner, hanner

((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67)) / 23,2.

Ænder

((kg foder pr. produceret and x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,55)) / 4,29.

Gæs

((kg foder pr. produceret gås x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,55)) / 16,03.

Høns og hønniker

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes

Fritgående høns

((kg foder pr. årshøne x prot.

pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 83,15.

Økologiske høns

((kg foder pr. årshøne x prot.

pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 86,92.

Skrabehøns

((kg foder pr. årshøne x prot.

pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 83,05.

Burhøns

((kg foder pr. årshøne x prot.

pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 70,20.

HPR-høner

((kg foder pr. årshøne x prot.

pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 88,85.

Hønniker, kons.

((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88)) / 10,75.

Hønniker, HPR

((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88)) / 8,72.

Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes vha.

formlerne

Fritgående høns

((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 18,98.

Økologiske høns

((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 21,68.

Skrabehøns

((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 18,99.

Burhøns

((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 16,61.

HPR-høner

((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 23,17.

Hønniker, kons.

((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67)) / 2,59.

Hønniker, HPR

((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67)) /2,81.

Mink: (Type 2)

Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof og fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/ 247,9.

Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg

Afgrøder

Gram råprotein pr. kg tørstof

Afgrøder

Gram råprotein pr. kg tørstof

Roer, rod + top

Enggræs

Foderroer

Sukkerroer

Kålroer

Turnips

Rod + top

Roetop, frisk

Roetop, ensilage

Kålroetop

Top + pulpetter

Top + halm

Top + halm + pulpetter

Helsæd + top

74

59

101

112

119

164

180

190

150

130

150

120

Varigt enggræs

156

Græs

Græs, 6-8 cm

Græs, 12-15 cm

Græs, 20-25 cm

191

183

165

Helsæd, frisk

Galega

Hvidkløver, begyndende blomstring

Rødkløver, begyndende blomstring

Fodermarvkål

Hestebønner

Sød lupin

Havre, ærter, vikker

Grønbyg før skridning

Byghelsæd

Havrehelsæd

Majs, frisk

Rug, frisk

Ærter

175

250

170

129

165

177

140

156

102

105

100

143

171

Samensilage

Ensilerede roer + top + pulpetter

Ensilerede roer + halm

120

75

Gulerødder og kartofler

Gulerødder

Kartofler

105

92

Lucerne

Lucerne, begyndende blomstring

Lucerne i blomst

Lucerne efter blomstring

193

153

124

Lucerneensilage

Lucerneensilage, høj FK

Lucerneensilage, lav FK

202

185

Kløvergræsensilage

Kløvergræs

Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver

Kløvergræsensilage, midl.

FK, 20 % kløver

Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver

Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver

Kløvergræsensilage, midl.

FK, 40 % kløver

Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver

Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver

Kløvergræsensilage, midl.

FK, 60 % kløver

Kløvergræsensilage, lav FK, 60 % kløver

155

161

156

157

161

156

177

175

165

Kløvergræs, 6-8 cm, 20 % kløver

Kløvergræs, 12-15 cm, 20 % kløver

Kløvergræs, 20-25 cm, 20 % kløver

Kløvergræs, 6-8 cm, 40 % kløver

Kløvergræs, 12-15 cm, 40 % kløver

Kløvergræs, 20-25 cm, 40 % kløver

Kløvergræs, 6-8 cm, 60 % kløver

Kløvergræs, 12-15 cm, 60 % kløver

Kløvergræs, 20-25 cm, 60 % kløver

Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding

Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding

Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding

Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, ingen vanding

Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding

Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding

Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, vanding

Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding

Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding

Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, ingen vanding

Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding

Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding

184

176

160

193

184

168

200

192

176

188

192

203

188

175

196

200

184

196

179

173

196

Græsensilage

Forårsudlagt ital.

rajgræs, ensilage

Efterafgrøde, helsæd, ensilage

Efterafgrøde, korn, ensilage

Hundegræs, ensilage

Varigt enggræs, ensilage

Græsensilage, høj FK

Græsensilage, midl.

FK

Græsensilage, lav FK

Græsensilage, meget lav FK

154

166

168

114

136

155

160

147

124

NH 3 - og NaOH-behandlet halm *

Byghalm, NaOH-behandlet

Byghalm, NH 3 - behandlet, høj ford.

Byghalm, NH 3 - behandlet, lav ford.

Havrehalm, NH 3 - behandlet

Hvedehalm, NH 3 - behandlet

Rughalm, NH 3 - behandlet

45

83

69

80

80

80

Italiensk rajgræs

Italiensk rajgræs, forår, tidl.

Italiensk rajgræs, forår, midt

Italiensk rajgræs, forår, sen

Italiensk rajgræs, efter helsæd

Italiensk rajgræs, efter korn

220

184

158

150

163

Halm, ubehandlet

Byghalm, vår

Byghalm, vinter

Havrehalm

Hvedehalm

Rughalm

Ærtehalm

Rajgræshalm

Hvidkløverhalm

Rødsvingelhalm

40

40

37

33

38

72

65

145

38

Galega-, kløver- og fodermarvkålensilage mv.

Galega, ensilage

Hvidkløver, beg.

blomstring, ensilage

Rødkløver, beg.

blomstring, ensilage

Fodermarvkål, ensilage

Hestebønne, ensilage

Lupin, ensilage

Havre + ærter + vikker, ensilage

180

240

180

113

190

156

129

Frø

Korn

Hestebønner

Hørfrø

Rapsfrø, dobbeltlav

Ærter

Sojabønner

Lupin, gul

Lupin, smalbladet

Solsikkefrø

311

238

194

240

411

419

355

184

Vinterbyg

Vårbyg

Havre

Hvede

Rug

Triticale

Majs

Milo

Ris

Havre, nøgen

101

103

102

100

96

105

96

115

97

146

Helsædensilage

Grønbygensilage

Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed

Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed

Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed

Vinterbyghelsæd, ensilage

Havrehelsæd, ensilage

Hvede-græs, ensilage

Hvede-ært, ensilage

Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed

Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed

Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed

Majskolbe ensilage

Majsensilage, høj fordøjelighed

Majsensilage, middel fordøjelighed

Majsensilage, lav fordøjelighed

Triticalehelsæd, ensilage

Grønrug, ensilage

Grønbyg-ært, ensilage, 40 % ærter

Grønbyg-ært, ensilage, 70 % ærter

Grønært, ensilage

Byg-ært, ensilage, 20 % ærter

Byg-ært, ensilage, 40 % ærter

Byg-ært, ensilage, 60 % ærter

Ærtehelsæd, ensilage

160

104

109

125

115

121

123

121

96

92

101

83

79

77

76

113

129

136

166

170

114

135

162

167

Hø og grønpiller

Lucernehø, i blomst

Kløverhø, høj fordøjelighed

Kløverhø, lav fordøjelighed

Græshø

Grønhø, Ekstra

Grønhø, Plus

Grønhø, Standard

Grønhø, lucerne

Grønpiller, høj fordøjelighed

Grønpiller, middel fordøjelighed

Grønpiller, lav fordøjelighed

Lucernepiller, høj fordøjelighed

Lucernepiller, lav fordøjelighed

144

140

100

99

192

193

182

182

180

180

170

152

129

* Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.

Data fra Fodermiddeltabel og NorFor.

Tabel 5: Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder (FEsv og FEso) pr. kg i fodermidler til svin

Indhold angivet i gram pr. kg foder kan bruges ved korrektion hos fjerkræ.

Fodermidler

Gram råprotein pr. kg

FE sv pr. kg

FE so pr. kg

Vårbyg 2013

88

1,06

1,06

Vårbyg 2014

87

1,06

1,06

Vinterbyg 2013

88

1,02

1,02

Vinterbyg 2014

83

1,03

1,03

Hvede 2013

93

1,14

1,13

Hvede 2014

84

1,15

1,14

Rug

75

1,10

1,09

Havre

90

0,86

0,89

Triticale

92

1,12

1,10

Rapsfrø DL

179

2,07

2,05

Rapsskrå

357

0,73

0,79

Rapskage 10% fedt

313

0,91

0,97

Sojaskråfoder

427

0,88

0,91

Sojaskråfoder, afskallet

464

0,96

0,97

Sojaprotein HP 300

559

0,98

1,00

Solsikkeskrå, delv.

afsk.

14% træstof

371

0,71

0,77

Solsikkeskråfoder afskallet, 18% træstof

374

0,68

0,75

Solsikkeskrå, delv.

afsk.

22% træstof

317

0,54

0,63

Solsikkeskage, delv.

afsk.

18% træstof

331

0,92

0,98

Solsikkeskage, delv.

afsk.

15% træstof

364

0,95

1,01

Ærter

204

1,01

1,02

Valle, kategori A (Perlac 5,5)

6

0,06

0,06

Valle, kategori B (Perlac 7)

5

0,08

0,08

Fiskemel, standard

680

1,17

1,13

Fiskemel, Island

683

1,34

1,29

Svinefedt 92/10

0

3,79

3,64

Sojaolie

0

4,04

3,88

Palmeolie

0

3,81

3,66

Rapsolie

0

4,04

3,88

PFAD

0

3,77

3,62

Gærfløde, sprit

109

0,22

0,24

Hestebønner, gns.

3 sorter

268

0,93

0,95

1) FEsv og FEso er bestemt på baggrund af beregningsmetode for energiværdi til svin gældende fra 1. september 2006 (PD meddelelse FO 08/06).

Bilag 3

Bilagsoversigt

Bilag 1

Kvælstofnormer m.v.

Tabel 1

Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland herunder oversigtstabel

Tabel 2

Kvælstofnormer for andre plantekulturer

Tabel 3

Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes

Bilag 2

Husdyrnormer m.v.

Tabel 1

Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Tabel 2

Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 3

Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Tabel 4

Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg

Tabel 5

Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder

pr. kg i fodermidler til svin.