Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 24. februar 2015, foretages følgende ændringer
1.
Indledningen affattes således
I medfør af § 7, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 8, § 7 a, stk. 1, § 16, § 18, stk. 1, § 19, stk. 4 og 5, § 27, stk. 3, § 29, § 32, stk. 4, § 32 a, stk. 2 og 3, § 67, § 73, stk. 1 og 3, § 79 b, stk. 1, nr. 5 og 6, § 79 c, stk. 2, § 80, stk. 1 og 2, § 83, stk. 3, § 89 b, § 92 og § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015, og § 3 i lov om frikommuner m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1027 af 20. august 2013, fastsættes
2.
I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
Stk. 2.
Virksomheder opført på bilag 2 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og virksomheder omfattet af bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller skal indgive ansøgning til kommunalbestyrelsen om tilladelse efter lovens § 19, stk. 1, nr. 3, ved anvendelse af den digitale selvbetjening, Byg og Miljø.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
3.
Efter § 29 indsættes
§ 29 a.
Virksomheder opført på bilag 2 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og virksomheder omfattet af bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller skal indgive ansøgning til kommunalbestyrelsen om tilladelse efter lovens § 28, stk. 3, ved anvendelse af den digitale selvbetjening, Byg og Miljø.
4.
I overskriften til kapitel 16 ændres »Andre« til: »Fælles«.
5.
Efter § 51 indsættes i kapitel 16
§ 51 a.
Kommunalbestyrelsen har pligt til ved anvendelse af den digitale selvbetjening, jf. § 7, at registrere, hvornår en sag er fuldt oplyst, og hvornår en sag er afgjort.
§ 51 b.
Kommunalbestyrelsen afviser ansøgninger om tilladelser efter lovens § 19, stk. 1, nr. 3, og § 28, stk. 3, der ikke indgives ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan undlade at afvise en ansøgning efter lovens § 19, stk. 1, nr. 3, og § 28, stk. 3, som ikke er indgivet ved anvendelse af den digitale selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at virksomheden ikke må kunne forventes at anvende digital selvbetjening.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan undlade at afvise en ansøgning efter lovens § 19, stk. 1, nr. 3, og § 28, stk. 3, som ikke er indgivet ved anvendelse af digitale selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for kommunalbestyrelsen ved at behandle ansøgningen.
§ 51 c.
Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge sagsbehandlingen med henblik på at meddele afgørelser efter lovens § 33, § 19, stk. 1, nr. 3, eller § 28, stk. 3 og efter bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller, samtidig, når virksomheden samtidig har indgivet ansøgninger efter § 9, stk. 2, § 29 a og § 33, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
I det omfang Miljøstyrelsen træffer afgørelse efter lovens § 33 ved ansøgninger nævnt i stk. 1, skal kommunalbestyrelsen snarest videresende sådanne til Miljøstyrelsen ved anvendelse af digital selvbetjening.
Indgives en sådan ansøgning ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen snarest videresende anmeldelsen til Miljøstyrelsen.
Stk. 3.
Miljøstyrelsen og kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge sagsbehandlingen af ansøgninger nævnt i stk. 1, med henblik på at meddele disse samtidig.
Stk. 4.
Såfremt virksomheden samtidig med indgivelse af ansøgninger nævnt i stk. 1 har indgivet en anmeldelse efter § 2, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, skal kommunalbestyrelsen eller Miljøstyrelsen så vidt muligt træffe afgørelse efter § 3, stk. 2, i bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning samtidig med afgørelserne nævnt i stk. 1 og 2.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016.