Bekendtgørelse om betaling for godkendelse og syn m.m. af transportmateriel til letfordærvelige levnedsmidler (ATP)
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
Bekendtgørelse om betaling for godkendelse og syn m.m. af transportmateriel til letfordærvelige levnedsmidler (ATP)
§ 1.
ATP-materielkontrollen, Maglegårdsvej 2, 4000 Roskilde, opkræver betaling for godkendelse og syn af isoleret transportmateriel i henhold til bekendtgørelse nr. 801 af 6. december 1991 om international transport af letfordærvelige levnedsmidler (ATP-bekendtgørelsen).
§ 2.
For udstedelse af certifikat betales 2.605 kr.
I medfør af § 45, stk. 1-4 og 10, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 15. maj 2014, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 511 af 23. april 2015 om Fødevarestyrelsens beføjelser
§ 3.
Ved ændring af et certifikat ved f.eks. ejerskifte eller bortkomst betales 946 kr.
§ 4.
Ved syn af materiel og samtidig udstedelse af certifikat betales 3.382 kr.
§ 5.
Rejseudgifter i forbindelse med opgaver omfattet af ATP-bekendtgørelsen godtgøres materielkontrollen efter statens takster.
Ved planlagte inspektionsrejser bortfalder denne betaling.
Stk. 2.
Sker afprøvningen af en kuldekasses isoleringsevne eller et kulde- eller varmeanlæg efter materielkontrollens anvisning i et særligt afprøvningsrum, skal udgifter til lokaleleje, lys, opvarmning, rengøring og andre med benyttelsen forbundne udgifter godtgøres materielkontrollen efter regning.
§ 6.
Hvis godkendelse af materiel eller køleanlæg ikke opnås, bringes taksterne i denne bekendtgørelse ikke i anvendelse.
Dog skal der betales udgifter som nævnt i § 5, stk. 2, for de af materielkontrollen afholdte rejseudgifter samt 831 kr. for hver påbegyndt arbejdstime, som materielkontrollen har anvendt i de foretagne undersøgelser.
Stk. 2.
Det efter stk. 1 fremkomne beløb kan ikke overstige det beløb, som skulle have været betalt, hvis godkendelse var blevet meddelt.
§ 7.
Udgift til identifikationsmærker betales af vedkommende ejer af transportmateriellet.
§ 8.
For materielkontrollens rådgivende virksomhed betales efter den i § 6, stk. 1, anførte takst, idet der dog ikke betales for den første time.
Endvidere betales for materielkontrollens rejseudgifter efter statens takster.
§ 9.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 694 af 24. juni 2011 om betaling for godkendelse og syn m.m. af transportmateriel til letfordærvelige levnedsmidler (ATP) ophæves.