Legislator Case Law & Legislation
B20150153805 DK

Bekendtgørelse om forretningsorden for Revisortilsynet

17 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (17)

Statutory Text (17 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2015 1538 Historic

Bekendtgørelse om forretningsorden for Revisortilsynet

BEK H#LOKDOK04 2015 1538 Historic

§ 1.

Revisortilsynet består af en formand og af 8 andre medlemmer.

4 medlemmer skal være godkendte revisorer, og 4 skal være repræsentanter for regnskabsbrugerne.

Formanden og repræsentanterne for regnskabsbrugerne må ikke inden for de seneste 3 år have været godkendte revisorer eller have været ansat hos eller have drevet revisionsvirksomhed sammen med godkendte revisorer.

Stk. 2.

Formanden og medlemmerne udpeges af Erhvervsstyrelsen for en periode af indtil 4 år ad gangen og kan genudpeges.

BEK H#LOKDOK04 2015 1538 Historic

§ 2.

For Revisortilsynets medlemmer – bortset fra formanden – udpeges suppleanter.

Stk. 2.

Suppleanterne udpeges af Erhvervsstyrelsen for en periode af indtil 4 år ad gangen og kan genudpeges.

BEK H#LOKDOK04 2015 1538 Historic

I medfør af § 34, stk. 1, 1. pkt., i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), fastsættes

Kapitel 1

Revisortilsynets medlemmer, suppleanter og sekretariat

Kapitel 2

Kompetence

Kapitel 3

Revisortilsynets møder og stemmeregler

Kapitel 4

Inhabilitet

Kapitel 5

Tavshedspligt

Kapitel 6

Ikrafttræden

BEK H#LOKDOK04 2015 1538 Historic

§ 3.

Revisortilsynets sekretariatsopgaver varetages af Erhvervsstyrelsen (Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø, revisortilsynet@erst.dk).

BEK H#LOKDOK04 2015 1538 Historic

§ 4.

Revisortilsynet varetager de opgaver vedrørende kvalitetskontrol for godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, som er fastlagt i § 29 samt §§ 34-36 i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven).

BEK H#LOKDOK04 2015 1538 Historic

§ 5.

Revisortilsynets formand tilrettelægger og leder tilsynets arbejde.

Formanden drager omsorg for, at tilsynets beslutninger og afgørelser udføres.

Tilsynets beslutninger og afgørelser skal underskrives af formanden.

BEK H#LOKDOK04 2015 1538 Historic

§ 6.

Formanden leder tilsynets møder.

Stk. 2.

Møder afholdes på de af tilsynet vedtagne mødedage, og i øvrigt så ofte formanden finder anledning hertil, eller når 3 medlemmer eller Erhvervsstyrelsen fremsætter ønske om afholdelse af møde til behandling af nærmere angivne spørgsmål.

Tilsynets enkelte medlemmer kan anmode om, at en sag optages på dagsordenen for tilsynets møde.

Stk. 3.

Medlemmer indkaldes til tilsynets møder med mindst 7 dages varsel, medmindre formanden bestemmer andet.

Stk. 4.

Med mødeindkaldelsen skal følge en dagsorden, der indeholder en angivelse af de sager, der kommer til behandling.

Det materiale, der er nødvendigt til behandling af sagerne, skal så vidt muligt være vedlagt dagsordenen.

Stk. 5.

Sager, der ikke er optaget på dagsordenen, kan behandles på mødet, såfremt mindst 5 medlemmer godkender det, eller såfremt formanden på grund af sagens hastende karakter bestemmer det.

Stk. 6.

Erhvervsstyrelsen kan forelægge sager for tilsynet.

Endvidere kan Erhvervsstyrelsen forlange et emne optaget på dagsordenen for tilsynets førstkommende møde.

BEK H#LOKDOK04 2015 1538 Historic

§ 7.

Medlemmer, der er forhindret i at give møde, skal give tilsynets sekretariat meddelelse herom hurtigst muligt.

Sekretariatet sørger for at indkalde en suppleant og overgive suppleanten materialet til mødet.

BEK H#LOKDOK04 2015 1538 Historic

§ 8.

Sekretariatet deltager i tilsynets møder.

Stk. 2.

Andre af Erhvervsstyrelsens ansatte kan med formandens samtykke deltage i møderne.

Formanden kan endvidere tillade andre at deltage i enkelte dagsordenspunkter.

BEK H#LOKDOK04 2015 1538 Historic

§ 9.

Revisortilsynets møder er ikke offentlige.

BEK H#LOKDOK04 2015 1538 Historic

§ 10.

Tilsynet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede under behandlingen af en sag, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Tilsynet træffer beslutning ved simpelt stemmeflertal blandt de tilstedeværende medlemmer.

Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 3.

Ved tilsynets vurdering af konkrete sager skal der foruden formanden deltage mindst lige så mange repræsentanter for regnskabsbrugerne som revisorer.

I sager vedrørende statsautoriserede revisorer eller revisionsvirksomheder skal der deltage mindst en statsautoriseret revisor.

BEK H#LOKDOK04 2015 1538 Historic

§ 11.

Formanden sørger for, at der føres en protokol, der indeholder et referat af tilsynets forhandlinger og beslutninger.

Stk. 2.

I protokollen skal angives hvilke medlemmer og suppleanter, der har deltaget i mødet.

Et medlem kan forlange sine bemærkninger anført i protokollen.

Stk. 3.

Tilsynets sekretariat udarbejder referat af tilsynets møder, som efter formandens godkendelse sendes til medlemmerne.

Medlemmerne kan fremsætte bemærkninger til referatet på det følgende møde, men bør så vidt muligt fremsende bemærkninger til sekretariatet efter referatets modtagelse.

Stk. 4.

Ved hvert møde skal samtlige tilstedeværende medlemmer underskrive referatet af forrige møde.

Stk. 5.

Revisortilsynet kan beslutte, at protokollen skal føres digitalt, og at eventuelle bemærkninger skal anføres digitalt, jf. stk. 1 og 2.

Endvidere kan tilsynet beslutte, at mødereferatet skal sendes digitalt, at medlemmerne skal anføre deres eventuelle bemærkninger digitalt, og at referatet skal godkendes med digital signatur, jf. stk. 3 og 4.

BEK H#LOKDOK04 2015 1538 Historic

§ 12.

Medlemmerne af Revisortilsynet er underkastet samme regler om uafhængighed, som gælder for revisorer, jf. lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) § 36, stk. 1.

Stk. 2.

Et medlem skal give tilsynet meddelelse om omstændigheder, som vil kunne bevirke tvivl om den pågældendes uafhængighed.

Stk. 3.

Ethvert af tilsynets medlemmer, der måtte være bekendt med sådanne omstændigheder, er forpligtet til over for tilsynets formand at give oplysning herom.

Stk. 4.

Revisortilsynet afgør uden deltagelse af det pågældende medlem, om vedkommende er inhabil i det konkrete tilfælde.

Et medlem kan dog altid erklære sig inhabil, jf. stk. 1.

Stk. 5.

Når et medlem har veget sit sæde, kan suppleanten indkaldes til deltagelse i behandlingen og afgørelsen af den pågældende sag.

Bestemmelserne i § 8, stk. 2, skal iagttages.

Stk. 6.

Ved formandens inhabilitet varetager det af medlemmerne med størst anciennitet, og som er repræsentant for regnskabsbrugerne, formandens opgaver.

BEK H#LOKDOK04 2015 1538 Historic

§ 13.

Revisortilsynets formand, medlemmer, suppleanter, sekretariat og andre, som deltager i tilsynets møder, er af hensyn til de undersøgte revisionsvirksomheder og disses kunder underlagt tavshedspligt i henhold til borgerlig straffelovs § 152, § 152 a og §§ 152 c–152 f, jf. § 36, stk. 2, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven).

Stk. 2.

Et medlem kan dog altid drøfte sager omfattet af et dagsordenspunkt med sin suppleant og videregive materiale i tilknytning hertil til sin suppleant.

Formanden kan i særlige tilfælde træffe beslutning om, at tilsynets medlemmer ikke kan drøfte materialet med deres suppleanter.

Dette skal anføres på det udsendte materiale.

Stk. 3.

Formanden kan i særlige tilfælde bestemme, at skriftligt materiale først omdeles på mødet og tilbageleveres ved mødets slutning.

BEK H#LOKDOK04 2015 1538 Historic

§ 14.

Tilsynet udgiver årligt en redegørelse om sit arbejde, som indeholder de overordnede resultater af kvalitetskontrollen.

Resultaterne forudsættes offentliggjort i statistisk form, uden angivelse af de enkelte revisionsvirksomheder.

Redegørelsen vil desuden blive offentliggjort på Revisortilsynets hjemmeside, www.revisortilsynet.dk.

BEK H#LOKDOK04 2015 1538 Historic

§ 15.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 669 af 26. juni 2008 om forretningsorden for Revisortilsynet ophæves.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →