Legislator Case Law & Legislation
B20150147005 DK

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

48 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (48)

Statutory Text (48 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 1.

I denne bekendtgørelse forstås ved

1)

Pelsdyr: Dyr af arterne mink, ilder og finnracoon i pelsdyrhold.

2)

Pelsdyrhold: En besætning bestående af pelsdyr, for hvilke der er pligt til at lade sig registrere i det Central Husdyrbrugsregister (CHR).

3)

Farm: En landbrugsvirksomhed eller anden virksomhed med pelsdyrhold.

4)

Avlsdyrbestand: Det i CHR registrerede antal tæver, samt hanner, der indgår i avlen.

5)

Pelsdyrhold med plasmacytosefri status: Pelsdyrhold, som er dokumenteret fri for plasmacytose, og hvor den fri status efterfølgende er bekræftet i henhold til denne bekendtgørelse.

6)

Reagent: Pelsdyr, som ved en blodprøveundersøgelse har vist reaktion for plasmacytose.

7)

Kontrolzone: Et geografisk område, hvis afgrænsning fastsættes af Fødevarestyrelsen på baggrund af fund af smitte med plasmacytose i et pelsdyrhold eller den epidemiologiske situation med hensyn til plasmacytose for den samlede population af pelsdyr i området.

8)

Bekæmpelseszone: Et geografisk område, nærmere defineret i bilag 3 i denne bekendtgørelse.

9)

Godkendt laboratorium: DTU Veterinærinstituttet samt ikke statslige laboratorier, som er godkendt af Fødevarestyrelsen til at foretage undersøgelser for plasmacytose i henhold til bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med diagnostiske laboratorier.

10)

Ejeren eller den ansvarlige: Den eller de fysiske personer, der ejer ét eller flere pelsdyr i et pelsdyrhold eller har til opgave at passe det eller dem med eller uden vederlag.

11)

Samhandel: Ind- og udførsel mellem EU-medlemsstater samt Norge, Schweiz og Liechtenstein.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 2.

Ejeren eller den ansvarlige for et pelsdyrhold skal ved mistanke om, at dyr i pelsdyrholdet er angrebet af plasmacytose, straks tilkalde en dyrlæge.

Stk. 2.

Anmeldelse efter stk. 1 skal ske, hvis der

1)

blandt avlsdyr og/eller hvalpene optræder åndedrætsbesvær og forøget dødelighed,

2)

hos ét eller flere pelsdyr optræder nedsat ædelyst og afmagring med tilspidsning af hovedet, samt glansløs pels med hvide stikkelhår,

3)

hos ét eller flere pelsdyr optræder stærkt forøget tørst og eventuelt samtidig blødning fra næse og/eller mund,

4)

i pelsdyrholdet optræder væsentligt forøget dødelighed, eller

5)

hos avlsdyrene ses et forøget antal aborter samt nedsat reproduktionsresultat.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

I medfør af § 29, § 30, stk. 1, 3 og 4, § 33, § 34, stk. 1, § 35, § 53, stk. 1, og § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj 2014, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1, og § 10, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 511 af 23. april 2015 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser

Kapitel 1

Generelt for plasmacytose

Definitioner

Anmeldepligt og undersøgelser

Kapitel 2

Plasmacytose uden for en bekæmpelseszone

Mistænkte og smittede pelsdyrhold

Kontrolzone

Statusundersøgelse

Flytning af pelsdyr

Etablering af pelsdyrhold

Kapitel 3

Plasmacytose i en bekæmpelseszone

Generelt

Mistænkte og smittede pelsdyrhold

Flytning af pelsdyr

Pelsning

Etablering af pelsdyrhold

Kapitel 4

Betaling, straf og ikrafttræden

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 3.

Tilkaldes en dyrlæge på grund af mistanke om plasmacytose, jf. § 2, eller får en dyrlæge i øvrigt i forbindelse med sit arbejde mistanke om smitte med plasmacytose, skal dyrlægen straks foretage en undersøgelse af pelsdyrholdet.

Stk. 2.

Kan mistanken ikke afvises, skal dyrlægen indsende diagnostisk materiale fra pelsdyrholdet til undersøgelse på et godkendt laboratorium.

Materialet indsendes med angivelse af pelsdyrholdets CHR-nummer og efter retningslinjer givet af det godkendte laboratorium.

Stk. 3.

Når dyrlægen har modtaget meddelelse om resultatet, jf. stk. 2, skal dyrlægen underrette ejeren eller den ansvarlige for pelsdyrholdet herom.

Viser undersøgelsen, at pelsdyrholdet er smittet med plasmacytose, skal dyrlægen give meddelelse herom til Fødevarestyrelsen.

Stk. 4.

Resultater af laboratorieundersøgelser foretaget i henhold til stk. 2 skal meddeles af det godkendte laboratorium til Dansk Pelsdyr Laboratorium.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 4.

Fødevarestyrelsen kan påbyde ejeren eller den ansvarlige for et pelsdyrhold at lade udtage blodprøver eller andet diagnostisk materiale fra hele eller dele af pelsdyrholdet til undersøgelse på et godkendt laboratorium i forbindelse med opklaring af smittespredning, områdeundersøgelser eller lignende med henblik på undersøgelse for forekomst af plasmacytose.

Stk. 2.

Fødevarestyrelsen kan i forbindelse med undersøgelsen påbyde, at pelsdyrholdet ikke må til- eller fraflytte dyr, før resultatet af undersøgelsen foreligger.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 5.

Ejeren eller den ansvarlige for et pelsdyrhold skal sørge for at udtage blodprøver til undersøgelse for plasmacytose med henblik på afklaring og kontrol af pelsdyrholdets plasmacytose status.

Stk. 2.

Blodprøver skal indsendes til undersøgelse på et godkendt laboratorium med angivelse af pelsdyrholdets CHR-nummer.

Stk. 3.

Det godkendte laboratorium underretter ejeren eller den ansvarlige for pelsdyrholdet om undersøgelsens resultat.

Laboratoriet meddeler ligeledes resultatet til Dansk Pelsdyr Laboratorium.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 6.

Vaccination mod plasmacytose er ikke tilladt.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 7.

Et pelsdyrhold anses som mistænkt for at være at smittet med plasmacytose

1)

når pelsdyrholdet udviser symptomer, som beskrevet i § 2,

2)

når der ved en blodprøveundersøgelse fra pelsdyrholdet, som er udført på et godkendt laboratorium, er påvist 1-3 reagenter,

3)

når pelsdyrholdet ikke har foretaget statusundersøgelse rettidigt, jf. §§ 15 og 16, eller

4)

når pelsdyrfarmen er nyetableret pelsdyrfarm, jf. § 22, stk. 2.

Stk. 2.

Alle reagenter bør straks aflives.

Stk. 3.

Hvis et pelsdyrhold er mistænkt for at være smittet med plasmacytose ved en blodprøveundersøgelse, der ikke har omfattet alle avlsdyr i pelsdyrholdet, jf. stk. 1, skal de øvrige avlsdyr i pelsdyrholdet blodprøveundersøges senest 14 dage efter fundet af den/de første reagenter.

Prøverne sendes til Dansk Pelsdyr Laboratorium eller et andet af Fødevarestyrelsen godkendt privat laboratorium.

Stk. 4.

Et mistænkt pelsdyrhold, jf. stk. 1, kan opnå plasmacytosefri status, når der ved en blodprøveundersøgelse af samtlige avlsdyr ikke påvises reaktion for plasmacytose.

Undersøgelsen kan tidligst foretages 3 måneder og senest 6 måneder efter fjernelsen af den sidste reagent fra pelsdyrholdet.

Stk. 5.

Hvis prøver, jf. stk. 3-4 ikke tages rettidigt, finder restriktionerne i § 11 anvendelse.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 8.

Mistænkte farme må ikke til- eller fraføres pelsdyr, skind eller upelsede dyr.

Stk. 2.

Fødevarestyrelsen kan give tilladelse til mistænkte farme til indlevering af upelsede dyr og skind til pelserier og udlevering af skind fra et pelseri beliggende i forbindelse med farmen.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 9.

Et pelsdyrhold anses for at være smittet med plasmacytose, når der

1)

ved en blodprøveundersøgelse af pelsdyrholdet på et godkendt laboratorium er påvist mere end 3 reagenter,

2)

er påvist plasmacytose virus i materiale fra pelsdyrholdet, eller

3)

ved laboratoriemæssig undersøgelse af andet materiale end blod, plasma eller serum fra pelsdyrholdet udført på et laboratorium godkendt hertil, er diagnosticeret plasmacytose.

Stk. 2.

Alle reagenter bør straks aflives.

Stk. 3.

Et pelsdyrhold, der er fundet smittet med plasmacytose kan opnå plasmacytosefri status, hvis der ved 2 blodprøveundersøgelser af samtlige avlsdyr med mindst 9 måneders mellemrum ikke påvises reaktion for plasmacytose.

Den første blodprøveundersøgelse kan tidligst foretages 3 måneder efter, at alle dyr, som kan anses for at være smittede, er fjernet fra pelsdyrholdet.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 10.

Ejeren eller den ansvarlige for et pelsdyrhold, der er mistænkt for at være eller er smittet med plasmacytose, skal give meddelelse til Fødevarestyrelsen om alle forhold, der har betydning for afklaring af mulige smitteveje.

Stk. 2.

Ejeren eller den ansvarlige for et pelsdyrhold, der er mistænkt for at være eller er smittet med plasmacytose, skal give meddelelse herom til alle, der efterfølgende kommer i kontakt med pelsdyrholdet.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 11.

Når et pelsdyrhold er smittet med plasmacytose, pålægger Fødevarestyrelsen pelsdyrholdet et offentligt tilsyn, der omfatter

1)

forbud mod at til- eller fraføre pelsdyr fra pelsdyrholdet,

2)

at ejeren eller den ansvarlige skal lade pelsdyrholdet eller dele af dette blodprøveundersøge eller på anden måde undersøge for plasmacytose,

3)

særlig håndtering af selvdøde eller aflivede dyr, samt af skind og kroppe af dyr pelset på ejendommen,

4)

særlig håndtering af maskiner og materiel, herunder bure, redekasser, haller, transportkasser og lignende,

5)

særlig håndtering af foder og gødning, herunder hygiejnisering af gødning og gylle, og

6)

rengøring og desinfektion.

Stk. 2.

Undtaget fra stk. 1, nr. 1, er pelsdyr, der indsendes til laboratorieundersøgelse.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 12.

Aflives et pelsdyrhold, der er mistænkt for at være smittet med plasmacytose, skal ejeren eller den ansvarlige for pelsdyrholdet sørge for, at den pågældende farm efter aflivningen af pelsdyrholdet rengøres og desinficeres.

Stk. 2.

Aflives et pelsdyrhold smittet med plasmacytose, skal ejeren eller den ansvarlige for pelsdyrholdet sørge for, at den pågældende farm efter aflivningen af pelsdyrholdet rengøres og derefter desinficeres.

Farmen skal desinficere 2 gange med mindst 1 uges mellemrum.

Rengøring og desinfektion skal godkendes af Fødevarestyrelsen.

Der skal foreligge dokumentation for, hvilket middel, der er benyttet til desinfektionen, udetemperaturen den dag, der blev desinficeret, påføringsmetode, samt navn på personer, der udførte denne.

Stk. 3.

Nye pelsdyr må ikke indsættes på farmen, før rengøring og desinfektion er afsluttet.

Ved aflivning efter smitte, jf. stk. 2, skal der inden indsættelsen foreligge en godkendelse af rengøringen og desinfektionen fra Fødevarestyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 13.

Pelsdyr, der er indfanget uden for en pelsdyrfarms område, må ikke indsættes i en pelsdyrfarm.

Stk. 2.

Uanset stk. 1 kan Fødevarestyrelsen tillade, at pelsdyr kan genindsættes i pelsdyrholdet, hvis et væsentligt antal pelsdyr samtidig undslipper fra en pelsdyrfarm.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 14.

Fødevarestyrelsen kan oprette en kontrolzone omkring en farm med plasmacytosesmittet pelsdyrhold i en tidsbegrænset periode.

Stk. 2.

Fødevarestyrelsen kan bestemme, at foranstaltninger i §§ 7-8 og § 10 tilsvarende skal finde anvendelse på farme beliggende i kontrolzonen.

Stk. 3.

Farme, der omfattes af kontrolzonen, underrettes herom af Fødevarestyrelsen.

Stk. 4.

Ophævelse af kontrolzonen kan ske

1)

når det smittede pelsdyrhold ikke aflives, men har opnået plasmacytosefri status, jf. § 9, stk. 3, og der i tilslutning hertil inden for en testperiode, jf. bilag 2, er foretaget blodprøveundersøgelse af samtlige avlsdyr i kontrolzonen, eller

2)

når det smittede pelsdyrhold udsættes, og der inden for en testperiode, jf. bilag 2, er foretaget blodprøveundersøgelse af samtlige avlsdyr i kontrolzonen.

Blodprøveundersøgelsen må tidligst foretages 9 måneder efter aflivningen af det smittede pelsdyrhold.

Stk. 5.

Kontrolzonen ophæves af Fødevarestyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 15.

Alle pelsdyrhold med plasmacytosefri status skal blodprøveundersøges efter retningslinjerne i bilag 1.

Stk. 2.

Er et pelsdyrhold ikke blodprøveundersøgt senest 14 dage efter de retningslinjer, der fremgår af bilag 1, mister pelsdyrholdet sin plasmacytosefri status og får status som mistænkt for at være smittet med plasmacytose, jf. § 7.

Generhvervelse af plasmacytosefri status kan ske efter blodprøveundersøgelse af samtlige avlsdyr uden fund af reagenter.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 16.

Alle pelsdyrhold med ikke plasmacytosefri status skal blodprøveundersøges efter retningslinjerne i bilag 2.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 17.

Dispensation fra §§ 15-16 gives kun i særlige tilfælde og kun efter udtalelse fra Dansk Pelsdyr Laboratorium.

Dispensationen gives af Fødevarestyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 18.

Levende pelsdyr må kun flyttes, samhandles eller eksporteres, hvis de kommer fra et pelsdyrhold med plasmacytosefri status, som ikke er beliggende i en kontrolzone.

Stk. 2.

Ejeren eller den ansvarlige for et pelsdyrhold med plasmacytosefri status, som er beliggende i en kontrolzone, kan efter skriftlig ansøgning få tilladelse af Fødevarestyrelsen til fraflytning af levende pelsdyr.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 19.

Ved enhver flytning af levende pelsdyr mellem pelsdyrhold, skal afsenderen og modtageren sørge for, at dyrene ledsages af en dateret og underskrevet erklæring fra afsenderen, hvoraf det fremgår, at dyrene

1)

stammer fra et pelsdyrhold med plasmacytose fri status,

2)

ikke kan mistænkes for at være smittet med plasmacytose, og

3)

er blodprøveundersøgt på et godkendt laboratorium inden for de seneste 3 måneder inden flytningen, uden at der er påvist reagenter.

For hvalpe, som flyttes i perioden frem til 15. august, skal kun moderdyret være blodprøveundersøgt.

Stk. 2.

Erklæringen skal afgives på en af Fødevarestyrelsen godkendt formular og kan rekvireres hos Dansk Pelsdyr Laboratorium.

Stk. 3.

Erklæringen gælder kun for én flytning og skal på dato for flytningen underskrives af såvel afsender som modtager af dyrene.

Stk. 4.

Erklæringen skal opbevares af såvel afsender som modtager i mindst 2 år og på forlangende forvises Fødevarestyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 20.

Hanner anvendt til parring må ikke omsættes i perioden 10. marts til 15. april.

Stk. 2.

Dyrene nævnt i stk. 1 skal efter den 15. april blodprøveundersøges på et godkendt laboratorium og findes fri for plasmacytose forud for en flytning, jf. § 19.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 21.

Enhver, der flytter, samhandler eller eksporterer pelsdyr, skal føre optegnelser over de omsatte dyr med angivelse af afsender og danske modtagers besætningsnummer samt antallet af dyr.

Ved samhandel eller eksport skal optegnelserne indeholde oplysninger om modtagers navn og adresse.

Optegnelserne skal opbevares i 2 år og på forlangende forevises Fødevarestyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 22.

Etablering af et pelsdyrhold må kun ske med dyr fra pelsdyrhold med plasmacytosefri status, som ikke er beliggende i en kontrolzone eller i en bekæmpelseszone.

Stk. 2.

Nyetablerede pelsdyrhold har status som mistænkt for at være smittet med plasmacytose, jf. § 7, stk. 1.

Stk. 3.

Fødevarestyrelsen kan i særlige tilfælde og efter anbefaling fra Dansk Pelsdyr Laboratorium tillade, at der til etablering af et pelsdyrhold indsættes dyr fra pelsdyrhold med plasmacytose fri status, som ikke opfylder de øvrige betingelser i stk. 1.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 23.

Etableres et pelsdyrhold på et sted, hvor der ikke tidligere har været pelsdyrhold, eller på en farm, hvor det seneste pelsdyrhold havde plasmacytosefri status ved udsættelsen, kan plasmacytosefri status opnås, når samtlige avlsdyr er blodprøveundersøgt uden fund af reagenter.

Undersøgelsen kan tidligst foretages 3 måneder efter og senest 8 måneder efter indsættelse af dyrene.

Stk. 2.

Etableres et pelsdyrhold på en farm, hvor det seneste pelsdyrhold havde ikke plasmacytosefri status på udsættelsestidspunktet, kan plasmacytosefri status opnås, hvis der med 2 blodprøveundersøgelser af samtlige avlsdyr med mindst 9 og højst 15 måneders mellemrum ikke påvises reagenter.

Den første undersøgelse kan tidligst foretages 3 måneder efter og senest 8 måneder efter indsættelse af dyrene.

Stk. 3.

Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal der i et nyetableret pelsdyrhold foretages blodprøveundersøgelse af minimum 15 % af dyrene senest 15. oktober i det år pelsdyrholdet etableres.

Stk. 4.

Tages prøverne ikke rettidigt, jf. stk. 1-3, får farmen status som mistænkt, og restriktionerne i § 8 og § 10 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

Fri status kan igen opnås når prøverne i stk. 2 er taget og der ikke påvises reagenter.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 24.

Hvis den ansvarlige for et nyetableret pelsdyrhold skriftligt forpligter sig overfor Fødevarestyrelsen til at nedpelse hele pelsdyrholdet i etableringsåret samt efterfølgende at rengøre og desinficere farmen, før nye pelsdyr indsættes, bortfalder kravet om den i § 23, stk. 3, nævnte blodprøveundersøgelse.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 25.

For alle pelsdyrhold i en bekæmpelseszone, jf. bilag 3

1)

Gødning og gylle fra smittede pelsdyrhold i en bekæmpelseszone skal hygiejniseres inden udbringningen og må kun udbringes i en bekæmpelseszone.

2)

Pelsdyrhold skal statusundersøges efter retningslinjer givet i bilag 4.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 26.

Et pelsdyrhold anses som mistænkt for at være smittet med plasmacytose, når

1)

pelsdyrholdet udviser symptomer, som beskrevet i § 2,

2)

der ved en blodprøveundersøgelse fra pelsdyrholdet, som er udført på et godkendt laboratorium, er påvist 1-3 reagenter,

3)

når pelsdyrholdet ikke har foretaget statusundersøgelse rettidigt, jf. bilag 4, eller

4)

når pelsdyrfarmen er nyetableret, jf. § 37, stk. 2.

Stk. 2.

Alle reagenter bør straks aflives.

Stk. 3.

Hvis et pelsdyrhold er mistænkt for at være smittet med plasmacytose ved en blodprøveundersøgelse, der ikke har omfattet alle avlsdyr i pelsdyrholdet, jf. stk. 1, skal de øvrige avlsdyr i pelsdyrholdet blodprøveundersøges senest 14 dage efter fundet af den/de første reagenter.

Prøverne sendes til Dansk Pelsdyr Laboratorium eller et andet af Fødevarestyrelsen godkendt privat laboratorium.

Stk. 4.

Et mistænkt pelsdyrhold, jf. stk. 1, opnår plasmacytosefri status, når der ved en blodprøveundersøgelse af samtlige avlsdyr ikke påvises reaktion for plasmacytose.

Undersøgelsen kan tidligst foretages 3 måneder og senest 6 måneder efter fjernelsen af den sidste reagent fra pelsdyrholdet.

Stk. 5.

Hvis prøver, jf. stk. 3 - 4 ikke tages rettidigt, finder restriktionerne i § 27 og § 29 anvendelse.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 27.

Mistænkte eller smittede farmer må ikke til- eller fraføres levende pelsdyr.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 28.

Et pelsdyrhold anses for at være smittet med plasmacytose, når der

1)

ved en blodprøveundersøgelse af pelsdyrholdet på et godkendt laboratorium er påvist mere end 3 reagenter,

2)

er påvist plasmacytose virus i materiale fra pelsdyrholdet, eller

3)

ved laboratoriemæssig undersøgelse af andet materiale end blod, plasma eller serum fra pelsdyrholdet udført på et laboratorium godkendt hertil, er diagnosticeret plasmacytose.

Stk. 2.

Alle reagenter bør straks aflives.

Stk. 3.

Et pelsdyrhold, der er fundet smittet med plasmacytose, opnår plasmacytosefri status, hvis der ved 2 blodprøveundersøgelser af samtlige avlsdyr med mindst 9 måneders mellemrum ikke påvises reaktion for plasmacytose.

Den første blodprøveundersøgelse kan tidligst foretages 3 måneder efter, at alle dyr, som kan anses for at være smittede, er fjernet fra pelsdyrholdet.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 29.

Ejeren eller den ansvarlige for et pelsdyrhold, der er mistænkt for at være eller er smittet med plasmacytose, skal give meddelelse herom til Fødevarestyrelsen om alle forhold, der har betydning for afklaring af mulige smitteveje.

Stk. 2.

Ejeren eller den ansvarlige for et pelsdyrhold, der er mistænkt for at være eller er smittet med plasmacytose, skal give meddelelse herom til alle, der efterfølgende kommer i kontakt med pelsdyrholdet.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 30.

Aflives et pelsdyrhold, der er mistænkt for eller smittet med plasmacytose, skal ejeren eller den ansvarlige for pelsdyrholdet sørge for, at den pågældende farm efter aflivningen af pelsdyrholdet rengøres og desinficeres.

Farmen skal desinficere 2 gange med mindst 1 uges mellemrum.

Der skal foreligge dokumentation for hvilket middel der er benyttet til desinfektionen, udetemperaturen den dag, der blev desinficeret, påføringsmetode, samt navn på personer, der udførte denne.

Stk. 2.

Nye pelsdyr må ikke indsættes på farmen, før rengøring og desinfektion er afsluttet.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 31.

Pelsdyr, der er indfanget uden for en pelsdyrfarms område, må ikke indsættes i en pelsdyfarm.

Stk. 2.

Uanset stk. 1 kan Fødevarestyrelsen tillade, at pelsdyr kan genindsættes i pelsdyrholdet, hvis et væsentligt antal pelsdyr samtidig undslipper fra en pelsdyrfarm.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 32.

Det er forbudt at flytte levende pelsdyr ud af en bekæmpelseszone, medmindre dyrene samhandles eller eksporteres.

Stk. 2.

Levende pelsdyr må kun flyttes, samhandles eller eksporteres, hvis de kommer fra et pelsdyrhold med plasmacytosefri status.

Ved samhandel eller eksport af levende pelsdyr fra bekæmpelseszonen skal dette foregå på en måde, så smittespredningen til andre områder af landet undgås.

Dyrene skal være testet fri for plasmacytose inden for de seneste 4 uger, dog 8 uger for drægtige tæver, inden de samhandles eller eksporteres, medmindre dyrene eksporteres direkte ud af bekæmpelseszonen uden transport gennem resten af Danmark.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 33.

Ved enhver flytning af levende pelsdyr mellem pelsdyrhold, skal afsenderen og modtageren sørge for, at dyrene ledsages af en dateret og underskrevet erklæring fra afsenderen, hvoraf det fremgår, at dyrene

1)

stammer fra et pelsdyrhold med plasmacytose fri status,

2)

ikke kan mistænkes for at være smittet med plasmacytose, og

3)

er blodprøveundersøgt på et godkendt laboratorium inden for de seneste 4 uger inden flytningen, uden at der er påvist af reagenter.

For hvalpe, som flyttes i perioden frem til 15. august skal kun moderdyret være blodprøveundersøgt.

Stk. 2.

Erklæringen skal afgives på en af Fødevarestyrelsen godkendt formular og kan rekvireres hos Dansk Pelsdyr Laboratorium.

Stk. 3.

Erklæringen gælder kun for én flytning og skal på dato for flytningen underskrives af såvel afsender som modtager af dyrene.

Stk. 4.

Erklæringen skal opbevares af såvel afsender som modtager i mindst 2 år og på forlangende forvises Fødevarestyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 34.

Hanner anvendt til parring må ikke omsættes i perioden 10. marts til 15. april.

Stk. 2.

Dyrene, nævnt i stk. 1, skal efter den 15. april blodprøveundersøges på et godkendt laboratorium og findes fri for plasmacytose forud for en flytning, jf. § 33.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 35.

Enhver, der omsætter pelsdyr, skal føre optegnelser over de omsatte dyr med angivelse af afsender og danske modtagers besætningsnummer samt antallet af dyr.

Ved samhandel eller eksport skal optegnelserne indeholde oplysninger om modtagers navn og adresse.

Optegnelserne skal opbevares i 2 år og på forlangende forevises Fødevarestyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 36.

Alle pelsninger fra farme i en bekæmpelseszone skal foregå på pelserier i en bekæmpelseszone eller udenfor Danmark.

Hvis pelsningen sker uden for Danmark, skal transporten af de døde mink finde sted i lækagesikre vogne i henhold til biproduktforordningen.

Stk. 2.

Dog kan Fødevarestyrelsen, efter indstilling fra Dansk Pelsdyr Laboratorium, tillade at pelsning af dyr fra plasmacytosefri farme i en bekæmpelseszone kan foregå uden for en zone, dog kun på pelserier uden andet tilknyttet pelsdyrhold.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 37.

Etablering af et pelsdyrhold må kun ske med dyr fra pelsdyrhold med plasmacytosefri status.

Etablering kan ske med pelsdyr fra plasmacytosefri pelsdyrhold fra såvel bekæmpelseszonen som pelsdyr fra resten af Danmark.

Stk. 2.

Nyetablerede pelsdyrhold har status som mistænkes for at være smittet med plasmacytose, jf. § 28, stk. 1.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 38.

Etableres et pelsdyrhold på et sted, hvor der ikke tidligere har været pelsdyrhold, eller på en farm hvor det seneste pelsdyrhold havde plasmacytosefri status ved udsættelsen, kan plasmacytosefri status opnås når samtlige avlsdyr er blodprøveundersøgt uden fund af reagenter.

Undersøgelsen kan tidligst foretages 3 måneder efter og senest 8 måneder efter indsættelse af dyrene.

Stk. 2.

Etableres et pelsdyrhold på en farm, hvor det seneste pelsdyrhold ikke havde plasmacytosefri status på udsættelsestidspunktet, kan plasmacytosefri status opnås, hvis der med 2 blodprøveundersøgelser af samtlige avlsdyr med mindst 9 og højst 15 måneders mellemrum ikke påvises reagenter.

Den første undersøgelse kan tidligst foretages 3 måneder efter og senest 8 måneder efter indsættelse af dyrene.

Stk. 3.

Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2, skal der i et nyetableret pelsdyrhold foretages blodprøveundersøgelse af minimum 15 % af dyrene senest 15. oktober i det år, hvor pelsdyrholdet etableres.

Stk. 4.

Tages prøverne ikke rettidigt, jf. stk. 1-3, får farmen status som mistænkt, og restriktionerne i § 27 og § 29 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

Fri status kan igen opnås når prøverne i stk. 2 er taget og der ikke påvises reagenter.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 39.

Hvis den ansvarlige for et nyetableret pelsdyrhold skriftligt forpligter sig overfor Fødevarestyrelsen til at nedpelse hele pelsdyrholdet i etableringsåret, samt efterfølgende at rengøre og desinficere farmen, før nye pelsdyr indsættes, bortfalder kravet om den i § 38, stk. 3, nævnte blodprøveundersøgelse

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 40.

Udgifterne til de i § 3, stk. 2, nævnte prøver afholdes af Fødevarestyrelsen.

Stk. 2.

Øvrige udgifter i forbindelse med denne bekendtgørelse er det offentlige uvedkommende.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 41.

Med bøde straffes den, der overtræder;

1)

§ 2, § 3, § 5, stk. 1 eller 2, § 6, § 8, stk. 1, §§ 10-12, § 13, stk. 1, §§ 15-16, § 18, stk. 1, §§ 19-21, § 22, stk. 1, § 23, stk. 3, § 25, § 27, §§ 29-30, § 31, stk. 1, §§ 32-35, § 36, stk. 1, § 37, stk.1, § 38, eller

2)

tilsidesætter tilladelser eller påbud givet efter § 4, § 8, stk. 2, § 13, stk. 2, § 17, § 18, stk. 2, § 22, stk. 3, § 32, stk. 1, eller § 36, stk. 2.

Stk. 2.

Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med fortsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er

1)

forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor, eller

2)

opnået eller tilsigtet opnået økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder besparelser.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber og juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

§ 42.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. december 2015.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2009 om plasmacytose hos pelsdyr ophæves.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

Bilag 1

Retningslinjer for blodprøveundersøgelse af plasmacytosefri pelsdyrhold uden for bekæmpelseszonen

Prøvningsperiode

Omfang

Dyregruppe

Andel

Minkfarme beliggende uden for en kontrolzone

1. maj – 30. juni

Avlsdyr 1)

10%

15. november – 15. januar

Avlsdyr 2)

15%

Minkfarme beliggende i en kontrolzone

1. maj – 30. juni

Avlsdyr 2)

10%

1. august – 15. oktober

Avlsdyr

Alle

15. oktober – 15. december

Ungdyr

Alle 3)

Februar

Avlsdyr

Alle

1) Der skal udtages prøver fra alle goldtæver og fra tæver som har mistet afkommet – "goldtævetest".

Hvis antallet udgør mindre end 10 % af den samlede avlsdyrbestand på tidspunktet for prøveudtagning, skal tillige udtages prøver fra et antal avlstæver svarende til forskellen op til 10 %.

2) Prøverne skal fortrinsvis udtages fra avlshanner – "hantest".

Hvis antallet af hanner på tidspunktet for prøveudtagning udgør mindre end 15 % af den samlede avlsdyrbestand, skal tillige undersøges blodprøver fra et antal avlstæver svarende til forskellen op til 15 %.

3) Der skal udtages prøver fra alle ungdyr, dvs. dyr under 1 år, som agtes indsat til avl – "ungdyrtest".

Hvis de indsatte ungdyr udgør mindre end 60 % af den samlede avlsdyrbestand på tidspunktet for prøveudtagning, skal tillige undersøges blodprøver fra et antal ældre avlsdyr svarende til forskellen op til 60 %.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

Bilag 2

Retningslinjer for blodprøveundersøgelse af ikke plasmacytosefri pelsdyrhold uden for bekæmpelseszonen

Prøveperiode

Pelsdyrhold

Omfang

Dyregruppe

Andel

1. maj – 30. juni

Smittede

Avlsdyr

Alle

Øvrige

Avlsdyr 1)

10%

1. august - 15. oktober

Øvrige

Avlsdyr

Alle

15. oktober - 15.december

Alle

Ungdyr

Alle 2)

Februar

Alle

Avlsdyr

Alle

1) Der skal udtages prøver fra alle goldtæver og fra tæver som har mistet afkommet – "goldtævetest".

Hvis antallet udgør mindre end 10 % af den samlede avlsdyrbestand på tidspunktet for prøveudtagning, skal tillige udtages prøver fra et antal avlstæver svarende til forskellen op til 10 %.

2) Der skal udtages prøver fra alle ungdyr, dvs. dyr under 1 år, som agtes indsat til avl – "ungdyrtest".

Hvis de indsatte ungdyr udgør mindre end 60 % af den samlede avlsdyrbestand på tidspunktet for prøveudtagning, skal tillige undersøges blodprøver fra et antal ældre avlsdyr svarende til forskellen op til 60 %.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

Bilag 3

Bekæmpelseszone

Bekæmpelseszonen omfatter følgende kommuner

1) Brøndeslev-Dronningelund,

2) Frederikshavn, afgrænset mod nord af en linje fra Kandestederne i vest til Kattegat i øst over Hulsig,

3) Jammerbugt, afgrænset mod vest fra nordsiden af Hovedvej A 1’s afgræsning langs Slette Å, herefter i en lige linje fra det sted, hvor Slette Å krydser Hovedvej A 11 til Lørsted Mølle Å’s udspring mod sydøst, og derefter over sydøst langs Lørsted Mølle Å og videre mod syd til Limfjorden ad Pallisvad Å,

4) Aalborg nord for Limfjorden, og

5) Hjørring.

BEK H#LOKDOK04 2015 1470 Historic

Bilag 4

Retningslinjer for blodprøveundersøgelse af pelsdyrhold i en bekæmpelseszone

Prøvningsperiode

Pelsdyrhold

Omfang

Dyregruppe

Andel

1. maj – 30. juni

Smittede/Mistænkte

Avlsdyr 1)

Alle

Øvrige

Avlsdyr

10 %

1. august - 15. oktober

Alle

Avlsdyr 2)

Alle

15. oktober - 20. november

Alle

Ungdyr 3)

Alle

1. december - 20. januar

Smittede/Mistænkte

Avlsdyr

Alle

1. februar - 20. februar

Alle

Avlsdyr

Alle

Marts 4)

Smittede/Mistænkte

Hanner

Alle

April

Smittede/Mistænkte

Avlsdyr

Alle

1) Der skal udtages prøver fra alle goldtæver og fra tæver som har mistet afkommet – "goldtævetest".

Hvis antallet udgør mindre end 10 % af den samlede avlsdyrbestand på tidspunktet for prøveudtagningen, skal tillige udtages prøver fra et antal avlstæver svarende til forskellen op til 10 %.

2) Der skal udtages prøver af alle gamle avlsdyr som skal fortsætte i avl herudover skal der udtages blodprøver at et antal ungdyr spredt ud over farmen, så det samlede antal blodprøver svarer til antallet af avlsdyr i farmen.

3) Der skal udtages prøver af alle ungdyr, dvs. dyr under 1 år, som agtes indsat til avl – "ungdyrtest".

Hvis de indsatte ungdyr udgør mindre end 60 % af den samlede avlsdyrbestand på tidspunktet for prøveudtagning, skal tillige undersøges blodprøver fra et antal ældre avlsdyr svarende til forskellen op til 60 %.

4) Der skal udtages prøver af alle avlshanner.

Prøverne må tidligst udtages efter afsluttet parring.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →