Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr

§ 1.

Denne bekendtgørelse omfatter hold og opdræt af dyr som led i erhvervsmæssig handel med dyr fra eller uden for fast forretningssted.

Stk. 2.

Denne bekendtgørelse omfatter ikke

1)

hold af hunde, som led i erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde,

2)

handel med dyr af hesteslægten, og

3)

handel med og opdræt af dyr til landbrugsformål.

§ 2.

Ved dyreanlæg forstås i denne bekendtgørelse enhver form for afgrænset område som akvarier, terrarier, bure, indhegninger og lignende, der er særligt indrettet til dyrehold.

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36.

§ 3.

Erhvervsmæssig handel med dyr må kun drives med Fødevarestyrelsens tilladelse.

I medfør af § 10, stk. 1, § 18, stk. 2 og 3, § 24 a, stk. 1, og § 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1150 af 12. september 2015, og § 30, stk. 1 og 3, og § 31 i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj 2014, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1 og 6, i bekendtgørelse nr. 511 af 23. april 2015 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

Kapitel 2

Ansøgning og indretning af lokaler m.v.

Forbud mod salg af visse særlige dyr

Overordnet krav for dyrehold

For virksomheder med fast forretningssted

Indretning af lokaler m.v.

Indretning af dyreanlæg

For virksomheder uden fast forretningssted

Kapitel 3

Hold og opdræt af dyr

Pasningsvejledninger

Kapitel 4

Personale m.v.

Kapitel 5

Straf og ikrafttrædelse m.v.

§ 4.

En ansøgning om tilladelse skal indgives til Fødevarestyrelsen og indeholde følgende oplysninger

1)

Maksimalt antal af dyr fordelt på arter.

2)

Placeringen og konstruktionen af virksomhedens bygninger, lokaler og dyreanlæg.

3)

Oversigtsplan, der angiver placeringen af virksomhedens enkelte dele samt målefaste tegninger af bygninger, lokaler og dyreanlæg.

Stk. 2.

Fødevarestyrelsen skal træffe afgørelse senest 8 uger efter, at ansøgningen og alle nødvendige oplysninger er modtaget.

Stk. 3.

Fristen efter stk. 2 kan forlænges én gang, hvis det på grund af sagens karakter ikke er muligt at træffe afgørelse inden fristens udløb.

Hvis fristen forlænges, gives ansøgeren inden udløbet af fristen meddelelse herom og om, hvornår der herefter senest træffes afgørelse.

Det skal fremgå af meddelelsen, hvad begrundelsen er for forlængelsen og for den herved fastsatte frist.

Stk. 4.

En overskridelse af fristen efter stk. 2 eller den forlængede frist efter stk. 3 indebærer ikke, at ansøgeren kan anse tilladelsen for meddelt.

Stk. 5.

Når Fødevarestyrelsen har modtaget en ansøgning om tilladelse og alle nødvendige dokumenter, sender styrelsen en kvittering til ansøgeren med oplysning om

1)

sagsbehandlingsfristen, jf. stk. 2 og 3,

2)

at ansøgeren ikke må starte driften af dyrehandlen, førend vedkommende har fået tilladelse hertil af Fødevarestyrelsen, og

3)

klagemuligheder.

§ 5.

Virksomheden må ikke drives fra samme sted som veterinær virksomhed eller andre former for konsultations- eller servicevirksomhed, der indebærer modtagelse af syge dyr.

§ 6.

Fødevarestyrelsen kan efter besigtigelse meddele tilladelse til den pågældende virksomhed, hvis virksomheden opfylder kravene i bekendtgørelsens §§ 7-21, § 29, stk. 1 og § 30, samt gør det sandsynligt, at kravene i § 29, stk. 2 vil blive opfyldt.

Stk. 2.

Fødevarestyrelsen kan i særlige tilfælde efter ansøgning meddele tilladelse til en virksomhed, som ikke opfylder kravene i §§ 28-30 i denne bekendtgørelse.

§ 7.

Fødevarestyrelsen skal godkende udvidelse eller væsentlig ombygning af godkendte lokaler inden ibrugtagen, samt hvis der sker en væsentlig ændring i dyrearterne.

Bestemmelserne i §§ 4-6 finder tilsvarende anvendelse.

§ 8.

De i bilag 1 nævnte dyr må ikke holdes eller sælges, da de kan frembyde fare eller er særligt vanskelige at holde på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde.

§ 9.

Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, jf. dyreværnslovens § 2.

§ 10.

Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses, jf. § 9.

Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov, jf. dyreværnslovens § 3, stk. 1.

§ 11.

Lokaler, hvori dyrene holdes, skal være indrettet og udformet, så god hygiejne standard kan opretholdes.

Stk. 2.

Der skal være adgang til rindende koldt og varmt vand til rengøring, vask og desinfektion af flytbare dyreanlæg, inventar, foderskåle og andet udstyr, der har været i kontakt med dyr.

Stk. 3.

Gulve, vægge, lofter og inventar m.v. skal være af egnede materialer, så rengøring og desinfektion let kan foretages.

§ 12.

Der skal være mindst ét separat rum, der opfylder kravene i §§ 10 og 11, hvor nyankommne, syge eller tilskadekomne dyr kan holdes adskilt fra andre dyr, og hvor kunder ikke har adgang, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Nyankommne og syge dyr må ikke anbringes i samme rum på samme tidspunkt.

Stk. 3.

Dyr, der holdes i akvarium, terrarium eller tilsvarende lukket beholder, kan forblive i forretningslokalet, hvis der ikke kan ske smitteoverførsel mellem dyrene.

§ 13.

Dyr skal holdes i dyreanlæg, som understøtter dyrenes naturlige adfærdsrepertoire og til enhver tid opfylder de krav, der følger af bestemmelserne i §§ 14-21.

§ 14.

Dyreanlæg skal indrettes således, at dyrene ikke kan undvige, og ikke kan påføre skader på mennesker.

Stk. 2.

Dyreanlæg skal være forsynet med egnet bundmateriale.

Stk. 3.

Gitre, net og andre anordninger skal være konstrueret og tilpasset således, at dyrene ikke kan trænge gennem mellemrum, kile sig fast eller tilføjes skader.

Stk. 4.

Materialer og befæstninger i gitre, net og andre anordninger skal være tilpasset dyrearternes størrelse, fysiske styrke og eventuelle gnavetilbøjelighed.

Stk. 5.

Placeres dyreanlæg ved siden af hinanden, skal de konstrueres og anbringes således, at dyrene ikke udsættes for stress eller skader hinanden.

Stk. 6.

Holdes flere dyr i hyldesystemer, skal disse være udformet, så gødning og lignende affald ikke kan forurene lavere placerede områder, hvori der holdes dyr.

§ 15.

I dyreanlæg skal der være adgang til direkte dagslys eller kunstig belysning, så dyrene kan opretholde normal aktivitet og adfærd.

Lysintensiteten skal reguleres, så den ikke medfører ubehag for eller skade på dyrene og således, at dyrene kan følge artens naturlige døgnrytme.

§ 16.

Elektriske installationer i dyreanlæg skal være afskærmet eller placeret således, at dyrene ikke kan komme til skade ved disse.

§ 17.

Dyreanlæg skal være indrettet således, at hvert dyr har mulighed for en uforstyrret og naturlig indtagelse af foder og frisk vand.

§ 18.

Klimaet i et dyreanlæg skal være tilpasset den enkelte dyrearts behov.

Ventilation i dyreanlæg skal være tilstrækkelig og må ikke medføre unødig træk.

§ 19.

Dyreanlæg skal være udformet og indrettet således, at tilsyn og pasning kan ske uden besvær, og således at et udvalgt dyr let kan fanges, uden at de øvrige dyr udsættes for unødig stress.

§ 20.

Rengøring og udskiftning af bundmateriale skal ske med sådanne intervaller, at der opretholdes en god hygiejnisk standard.

Vand til vandlevende dyr skal have en passende kvalitet og renses løbende med pumpe og filteranlæg eller udskiftes efter behov.

§ 21.

Holdes dyr i udendørs dyreanlæg, skal dyrene have adgang til læskure eller bygninger, hvor alle dyr samtidig kan søge hvile, såfremt deres fysiologiske og adfærdsmæssige behov tilsiger dette.

Stk. 2.

I udendørs anlæg, der er placeret direkte på jorden, skal jordbunden være drænet, så den ikke bliver mudret i hele sin udstrækning under normale vejrforhold.

Stk. 3.

Indeholder udendørs dyreanlæg gravende dyr, skal hele anlægget have et nedgravet net eller anden sikkerhedsanordning, som sikrer, at dyrene ikke kan grave sig ud.

Stk. 4.

Adgang til udendørs volierer skal ske gennem sluse eller et andet rum.

§ 22.

Drives en virksomhed uden fast forretningssted, gælder kravene, jf. §§ 11-21, for det sted, hvor virksomhedens dyr til dagligt holdes.

§ 23.

Kun dyr, der ikke tilføjer hinanden skade, må holdes sammen.

Opstår der mere end kortvarige indbyrdes aggressioner eller stress, skal de pågældende dyr adskilles.

§ 24.

Dyr må ikke placeres eller forevises i et udstillingsvindue.

§ 25.

Dyr, som på baggrund af kliniske symptomer eller diagnostisk undersøgelse må antages at lide af smitsomme sygdomme eller parasitangreb, eller dyr, som er under behandling for smitsom sygdom eller parasitter, skal isoleres og må ikke sælges.

Virksomheden skal træffe relevante foranstaltninger for at behandle dyrene ved udbrud af sygdomme efter den tilsynsførendes dyrlæges anvisninger.

§ 26.

Ved tilførsel af fugle skal disse holdes i isolation i et særskilt rum i mindst 30 dage efter ankomsten, før de føres sammen med andre fugle, sælges eller overdrages, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Fugle kan ved ankomsten anbringes i samme rum som andre fugle, såfremt alle fugle i rummet holdes i isolation i 30 dage fra den seneste tilførsel, inden de sælges eller overdrages.

Stk. 3.

Fugle kan fraføres, inden der er gået 30 dage, såfremt disse samhandles eller eksporteres til et tredjeland.

§ 27.

Ved tilførsel og fraførsel af fugle, skal der føres optegnelser over følgende oplysninger

1)

Dato for til- eller fraførslen.

2)

Afsender eller modtagers fulde navn og adresse.

3)

Oplysninger om antallet af dyr, art/race, særlige kendetegn og evt.

mærkning, således at dyrene i videst mulig omfang kan identificeres.

Stk. 2.

Optegnelserne skal opbevares i mindst 2 år og på forlangende forevises Fødevarestyrelsen.

§ 28.

Ved salg af dyr skal sælger senest på tidspunktet for aftalens indgåelse udlevere en af Fødevarestyrelsen godkendt, skriftlig pasningsvejledning til køberen om forsvarlig pasning og pleje af dyret.

Stk. 2.

Godkendte pasningsvejledninger findes på www.fvst.dk.

§ 29.

Den eller de personer, der har det daglige ansvar for virksomheden, skal have gennemført

1)

en erhvervsuddannelse som dyrepasserassistent, eller

2)

en uddannelse vedrørende håndtering af dyr, der har faglige mål på mindst samme niveau.

Stk. 2.

Den eller de personer, der har det daglige ansvar for virksomheden, skal sikre, at ansatte, som håndterer dyr eller yder rådgivning om hold af dyr, senest 6 måneder efter ansættelsesstart har

1)

gennemført en uddannelse som nævnt i stk. 1, eller

2)

erhvervet elementære kompetencer med hensyn til håndtering af dyr ved at gennemføre en anden relevant uddannelse eller dele af en eller flere uddannelser.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for ansatte,

1)

som har en ugentlig arbejdstid på under 20 timer og ikke yder rådgivning om hold af dyr, eller

2)

der som led i en erhvervsuddannelse til dyrepasserassistent eller dyrepasser er i praktik i en dyrehandel.

§ 30.

Der skal til virksomheden og for dennes regning være knyttet en autoriseret dyrlæge.

Virksomheden skal foranledige, at dyrlægen tilser dyreholdet mindst 4 gange årligt.

Stk. 2.

Virksomheden skal overfor Fødevarestyrelsen oplyse navnet på den tilsynsførende dyrlæge, som tilser dyreholdet.

Ved skifte af den tilsynsførende dyrlæge skal virksomheden underrette Fødevarestyrelsen herom.

Stk. 3.

Virksomheden skal kunne dokumentere, at den tilsynsførende dyrlæge har besøgt virksomheden.

§ 31.

Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der overtræder §§ 7-27, § 28, stk. 1, § 29, stk. 1 eller 2 eller § 30, medmindre højere straf er forskyldt i medfør af anden lovgivning.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 32.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 210 af 6. marts 2014 om erhvervsmæssig handel med dyr ophæves.

Bilag 1

Dyrearter omfattet af forbuddet i § 8 (dyrearter, som kan frembyde fare, skabe frygt eller er vanskelige at holde på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde)

Pattedyr ( Mammalia )

Kloakdyr

Næbdyr ( Ornithorhynchus anatinus ), alle arter af myrepindsvin ( Tachyglossidae )

Pungdyr

Koalabjørn ( Phascolarctos cinereus ), kæmpekænguruer ( Macropus spp .), alle arter af vombat ( Vombatidae ), samt flyvepungegern ( Acrobates spp., Petaurus spp., Schoinobates spp. ), undtagen korthovedet flyvepungegern ( Petaurus breviceps ).

Insektædere

Alle arter, undtagen børstesvin ( Tenrecidae spp. ) og pindsvin ( Erinaceidae spp. ).

Kaguanger

Begge arter.

Flagermus

Alle arter.

Gnavere

Bæveregern ( Aplodontia spp. ), bævere ( Castoridae spp. ), flyveegern ( Petaurista spp., Biswamoyopterus spp., Aeromys spp., Eupetaurus spp., Pteromys spp., Glaucomys spp., Eoglaucomys spp., Hylopetes spp., Petinomys spp., Aeretes spp., Trogopterus spp., Belomys, Pteromyscus spp., Petaurillus spp., Iomys spp. ), skælhaleegern ( Anomaluridae spp. ), hulepindsvin ( Hystricidae spp. ) samt træpindsvin ( Erethizontidae spp. ).

Gumlere

Alle arter, undtagen niringet bæltedyr ( Dasypus novemcinctus ).

Skældyr

Alle arter.

Jordsvin

Orycteropus afer .

Rovdyr

Alle arter, undtagen domesticerede hunde og katte, manguster ( Herpestinae spp. ), genette ( Genetta genetta ), fennekræv ( Fennecus zerda ), domesticerede ræve ( Vulpes vulpes ), næsebjørne ( Nasua spp. ), fritte og tam-ilder ( Putorius putorius ) samt domesticerede former af mink ( Mustela vison ).

Sæler

Alle arter.

Hvaler

Alle arter.

Uparrettåede hovdyr

Alle arter, undtagen domesticerede former.

Parrettåede hovdyr

Alle arter, undtagen domesticerede former.

Elefanter

Alle arter.

Søkøer

Alle arter.

Primater

Alle arter, undtagen egernaber (Callithricidae spp. ).

Fugle ( Aves )

Strudsfugle

Alle arter, undtagen tinamuer ( Tinamidae spp. ).

Stormfugle

Alle arter.

Pingviner

Alle arter.

Lommer

Alle arter.

Lappedykkere

Alle arter.

Årefodede

Alle arter.

Storkefugle

Alle arter, undtagen nathejrer, ibisser og skestorke ( Treskiornithidae spp. ).

Flamingoer

Alle arter.

Andefugle

Hyrdefugle ( Anhinidae spp. ).

Vestgribbe

Alle arter.

Hønsefugle

Hokkoer ( Cracidae spp. ).

Hoatzin

Opisthocomus hoazin .

Tranefugle

Alle arter, undtagen vandhøns ( Rallidae spp. ) og trompeterfugle ( Psophiidae spp. ).

Mågevadefugle

Alle arter.

Steppehøns

Pteroclidiformes spp.

Gøgefugle

Gøge ( Cuculidae spp. ).

Natravne

Alle arter.

Sejlerfugle

Alle arter.

Skrigefugle

Biædere ( Meropodidae spp. ).

Krybdyr ( Reptilia )

Skildpadder ( Testudinata )

Havskildpadder ( Cheloniidae, Dermochelyidae )

Alle arter.

Krokodiller ( Crocodylia )

Krokodiller ( Crocodylidae ),¬alligatorer ( Alligatoridae )¬og gavialer ( Gavialidae )

Alle arter, undtagen Ostaeolaemus spp. , Paleosuchus spp.

og Alligator sinensis .

Slanger ( Serpentes )

Snoge ( Colubridae )

Liansnog ( Thelotornis spp. ), boomslange ( Dispholidus spp. ) samt arter af snogeslægten ( Rhabdophis ).

Giftsnoge ( Elaphidae )

Alle arter.

Havslanger ( Hydrophiidae )

Alle arter.

Hugorme ( Viperidae )

Alle arter.

Grubeorme ( Crotalidae )

Alle arter.

Jordhugorme ( Aparallactinae )

Atractaspis spp.

og Macrelaps spp.

Kvælerslanger ( Pythonidae, Boidae )

Tigerpython ( Python molurus ), klippepython ( Python sebae ), sydlig klippepython ( Python natalensis ), netpython ( Python reticulatus ) samt grøn anakonda ( Eunectes murinus ).

Øgler ( Sauria )

Varaner ( Varanidae )

Komodovaran ( Varanus komodoensis ), båndvaran ( Varanus salvator ), papuavaran ( Varanus salvadoiri ), nilvaran ( Varanus niloticus ) samt centralafrikansk nilvaran ( Varanus ornatus ).

Fisk ( Pisces )

Stenfisk

Alle arter ( Synanceia spp. ).

Hajer

Tigerhaj ( Galeocerdo cuvier ), oceanisk hvidtippet haj ( Carcharhinus longimanus ), tyrehaj ( Carcharhinus leucas ), stor hvid haj ( Carcharodon carcharias ), blåhaj ( Prionace glauca ) samt stor hammerhaj ( Sphyrna mokarran ).

Bløddyr ( Mollusca )

Blæksprutter ( Dibranchiata )

Blåringede blæksprutter ( Hapalochlaea maculosa og Hapalochlaea lunulata ).

Leddyr ( Arthropoda )

Skolopendre ( Chilopoda )

Scholopendra gigantea samt Scholopendra heros .

Skorpioner ( Scorpiones )

Androctonus spp., Buthus spp., Centruroides spp., Tityus spp., Hottentotta spp., Leiurus spp.

samt Parabuthus spp.

Edderkopper ( Araneae )

Atrax robustus, Phoneutria nigriventer, Loxosceles reclusa, Tegenaria agrestis, Latrodectus spp.

samt Sicarius spp.