Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om recepter
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om recepter
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1671 af 12. december 2013 om recepter, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1602 af 18. december 2014, foretages følgende ændring
1.
Efter § 38 indsættes
§ 38 a.
Ved ekspedition af en recept på et lægemiddel, der på grund af en patentbeskyttet indikation ikke er placeret i substitutionsgruppe med lægemidler, som er synonyme med lægemidlet, skal apoteket i overensstemmelse med reglerne i § 38 udlevere det billigste synonyme lægemiddel, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Hvis en recept på et af de i stk. 1 nævnte lægemidler er udstedt til behandling af den patentbeskyttede indikation, skal apoteket udlevere lægemidlet med den patentbeskyttede indikation.
Stk. 3.
Sundhedsstyrelsen underretter apotekerne, når et lægemiddel har en patentbeskyttet indikation, jf. stk. 1 og 2.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. november 2015.