Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling

§ 1

I bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 om dosisgrænser for ioniserende stråling foretages følgende ændringer

1.

Indledningen affattes således

I medfør af § 1 i lov om brugen af røntgenstråler m.v., jf. lovbekendtgørelse 1170 af 29. november 2011, § 2 i lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive stoffer, § 1 i bekendtgørelse nr. 278 af 27. juni 1963 om beskyttelsesforanstaltninger mod uheld i nukleare anlæg (atomanlæg) m.m. som ændret ved bekendtgørelse nr. 502 af 1. oktober 1974, § 2, stk. 4, §§ 3, 4 og 8 i bekendtgørelse nr. 574 af 20. november 1975 om sikkerhedsforanstaltninger ved brug m.v. af radioaktive stoffer og § 3, stk. 2, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 708 af 29. september 1998 om brugen af røntgenanlæg m.v., fastsættes efter bemyndigelse

2.

I § 4, stk. 1, ændres »kvindelig arbejdstager eller en kvinde under uddannelse« til: »arbejdstager eller en person under uddannelse«.

3.

I § 4, stk. 1, ændres »hun« til: »vedkommende«.

4.

I § 4, stk. 1, ændres »den gravide kvindes« til: »den gravides«.

5.

I § 4, stk. 2, ændres »Kvinder i den forplantningsdygtige alder skal« til: »Hvis relevant skal personer i den forplantningsdygtige alder«.

6.

I § 22 indsættes som stk. 2

Stk. 2.

For overtrædelser af bestemmelser med hjemmel i lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive stoffer kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

7.

Bilag 2 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2015.

Bilag 1

»Bilag 2

Kontrol med udsættelse for stråling i forbindelse med graviditet

Hvis relevant skal personer i den forplantningsdygtige alder i forbindelse med den instruktion de modtager om den fare, der er forbundet med arbejdet med ioniserende stråling, særligt gøres opmærksom på betydningen af tidlig meddelelse om graviditet til arbejdsgiveren.

Når den gravide har meddelt arbejdsgiveren, at vedkommende er gravid, skal beskyttelsen af det ufødte barn svare til beskyttelsen af enkeltpersoner i befolkningen.

Den gravides arbejdsforhold skal derfor være således, at ækvivalent dosis til det ufødte barn bliver så lav, som det med rimelighed er muligt, og at det vil være usandsynligt, at denne dosis som følge af arbejdet overstiger 1 mSv i løbet af resten af graviditeten.

Efter meddelelsen om graviditet er det derfor nødvendigt, at den ansvarlige leder i samarbejde med den gravide vurderer størrelsen af dosis til det ufødte barn i resten af graviditeten.

Hvis ikke den gravides arbejdsforhold har ændret sig væsentligt, vil en sådan vurdering naturligt kunne tage udgangspunkt i den gravides arbejdsforhold før graviditetstidspunktet og den strålebelastning, der har været forbundet hermed.

I tillæg hertil vil det være nødvendigt at se på muligheden for stråledoser over 1 mSv til det ufødte barn, som følge af utilsigtede hændelser og uheld på arbejdspladsen.

Afhængigt af den samlede vurdering af muligheden for stråleudsættelse af det ufødte barn under graviditeten kan følgende komme på tale

Dosis vurderes med sikkerhed mindre end 1 mSv

Den gravide kan fortsætte med de hidtidige arbejdsopgaver uden særlige foranstaltninger til nedsættelse af stråleudsættelsen og overvågningen af denne.

Dosis må antages at være mindre end 1 mSv

‌Den gravide kan fortsætte med de hidtidige arbejdsopgaver eventuelt suppleret med særlige foranstaltninger til nedsættelse af muligheden for stråleudsættelse og en måleperiode på ikke over 1 måned for dosisovervågningen.

Dosis må antages at være større end 1 mSv

Den gravide må flyttes til andre arbejdsopgaver med mindre sandsynlighed for stråleudsættelse om nødvendigt suppleret med en måleperiode på ikke over 1 måned for dosisovervågningen, eller den gravide må flyttes til andet arbejde, der ikke medfører udsættelse for ioniserende stråling.

Fortsætter den gravide med arbejdsopgaver, hvor der i henhold til bilag 4 skal bæres persondosimeter, skal måleperioden for disse være 1 måned, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 5.

Som supplement hertil vil et elektronisk persondosimeter, der giver mulighed for løbende at vise den modtagne stråledosis, være velegnet.

Hvor arbejdet tillader det vil elektroniske persondosimetre, der udsender en bip-lyd for hvert tillæg til den registrerede dosis eller en alarm ved et forud indstillet dosishastighedsniveau, desuden kunne give oplysning om, i hvilke arbejdssituationer stråleudsættelsen er størst.

Sammenhængen mellem den registrerede dosis på et persondosimeter eller et elektronisk persondosimeter og dosis til det ufødte barn afhænger i meget høj grad af type og energi af den eksterne stråling.

Inden for den almindelige røntgendiagnostik vil man eksempelvis kunne regne med, at den registrerede dosis på et persondosimeter, der bæres på maven, er mindst dobbelt så stor som den aktuelle ækvivalente dosis til det ufødte barn, således at en målt dosis på 2 mSv svarer til 1 mSv til det ufødte barn.

Tilsvarende vil der også være meget store forskelle mellem dosis til den gravide selv og det ufødte barn efter indtag af radioaktive stoffer afhængigt af hvilket radioaktivt stof og kemisk forbindelse, der er tale om, og hvilket tidspunkt under graviditeten indtaget finder sted på.

Yderligere oplysning og vejledning om disse forhold herunder om valg og brug af elektroniske persondosimetre kan fås ved henvendelse til Statens Institut for Strålebeskyttelse.

Nedenfor er der for henholdsvis røntgenområdet og radioaktivitetsområdet givet oplysninger om for hvilke typer arbejder med strålekilder, man ud fra generelle erfaringer om arbejdsforholdene kan forvente, at dosis til det ufødte barn normalt vil kunne overstige 1 mSv eller vil være under 1 mSv.

Røntgenområdet

Brug af røntgenanlæg og acceleratorer, hvor man kan forvente, at dosis til det ufødte barn vil kunne overstige 1 mSv

Røntgendiagnostikanlæg til medicinsk brug

Røntgendiagnostikanlæg til veterinært brug

Industrielle røntgenanlæg

Acceleratorer til teknisk bestråling

Ion-acceleratorer til implantering, forskning, isotopproduktion m.v.

Elektronacceleratorer til produktions- eller forskningsmæssig frembringelse af røntgenstråling eller synkrotronstråling

Brug af røntgenanlæg og acceleratorer, hvor man kan forvente, at dosis til det ufødte barn vil være mindre end 1 mSv

Dentalrøntgenanlæg

Hudterapianlæg

Dybdeterapianlæg

Røntgenanalyseanlæg

Acceleratorer til medicinsk strålebehandling

Radioaktivitetsområdet

Arbejde med radioaktive kilder, hvor man fra ekstern bestråling kan forvente, at dosis til det ufødte barn vil kunne overstige 1 mSv

Fremstilling, dispensering og administration af radioaktive lægemidler

Scintigrafi af patienter

Intrakavitær og interstitiel terapi

Gammaradiografi i åbne anlæg

Arbejde med mobile fugtigheds- og densitetsmålere

Arbejde med mere end 10 MBq af en gammaemitter med høj energi (ca. 1-2,5 MeV, f.eks. Na-22, Co-60 og Br-82) i ca. 1 time pr. uge

Arbejde med mere end 50 MBq af en gammaemitter med middelenergi (ca. 0,5-1 MeV, f.eks. Co-58, Zn-65, I-131 og Ir-192) i ca. 1 time pr. uge

Arbejde med mere end 100 MBq af en gammaemitter med lav energi (ca. 0,05-0,2 MeV, f.eks. Co-57, Rb-86, Tc-99m, I-123 og I-125) i ca. 1 time pr. uge

Arbejde med åbne radioaktive kilder, hvor man fra intern bestråling kan forvente, at dosis til det ufødte barn vil kunne overstige 1 mSv

Jodering med I-125

Pleje af terapipatienter (f.eks. I-131 og Sr-89)

Arbejde (våde operationer) med mere end 5 MBq af en betaemitter med mellem eller høj energi (f.eks. P-32) som følge af uheld, der fører til indtag af det radioaktive stof

Arbejde (våde operationer) med mere end 50 MBq af en blød betaemitter (f.eks. C-14, S-35 og P-33) som følge af uheld, der fører til indtag af det radioaktive stof

Arbejde med åbne radioaktive kilder, hvor man kan forvente, at dosis til det ufødte barn vil være mindre end 1 mSv

Radioimmunassay (RIA-kit)«