Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter

Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter

§ 1.

NaturErhvervstyrelsen kan give tilsagn om tilskud til projekter på økologiske bedrifter vedrørende investeringer i teknologier omfattet af dennes bekendtgørelses bilag 1, hvor formålet er at udvide det økologiske areal eller forøge den økologiske produktion inden for et eller flere af følgende indsatsområder

1)

Svin.

2)

Kvæg.

3)

Frugt, bær og grønt.

4)

Planteavl.

5)

Æg og fjerkræ.

6)

Får og geder.

§ 2.

Tilsagn om tilskud kan gives til jordbrugere, som ejer eller forpagter en primær jordbrugsbedrift, der er autoriseret af NaturErhvervstyrelsen til økologisk jordbrugsproduktion eller er omfattet af en ansøgning herom.

Ansøgningen om autorisation skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den dag, hvor ansøgningsfristen for at søge om til tilskud efter denne bekendtgørelse udløber.

Kopi af autorisationsansøgningen skal vedlægges sammen med ansøgningen for denne ordning.

Stk. 2.

Det årlige arbejdskraftbehov, der kræves for at drive den økologiske primære jordbrugsbedrift, skal være på mindst 830 arbejdstimer opgjort efter de normtimesatser, der er fastsat i bilag 2 i denne bekendtgørelse.

Stk. 3.

Producentorganisationer, eller medlemmer af en sådan producentorganisation, der i sit operationelle program i medfør af samme har mulighed for at modtage tilskud til aktiviteter omfattet af denne bekendtgørelse, eller aktiviteter, der i hovedsagen svarer hertil, kan ikke modtage tilsagn om tilskud.

1)

I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 487, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 549, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 320.

Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.

Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.

§ 3.

I denne bekendtgørelse forstås ved

1)

Forordning nr. 1308/2013: Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007.

2)

Forordning nr. 809/2014: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.

3)

Forordning nr. 1305/2013: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af Landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005.

4)

Forordning nr. 1303/2013: Europa-Parlamentets og Rådet forordning nr. 1303/2013/EU af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning nr. 1083/2006.

5)

Forordning nr. 640/2014: Kommissionens Delegerede Forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.

6)

Forordning nr. 1306/2013: Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008.

7)

ELFUL: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

8)

Bedriftens størrelse: Bedriftens samlede ejet og forpagtet økologisk areal eller økologisk antal DE omregnet til ha, jf. harmonireglerne, i bilag 1, i bekendtgørelse nr. 594 af 4. maj 2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. Bortforpagtet areal indgår dog ikke i beregningen af bedriftens størrelse.

9)

Direkte sammenlignelige tilbud: Tilbud er direkte sammenlignelige, når de er udspecificerede, og er afgivet af leverandører med forskellige CVR-numre, som i øvrigt er uafhængige af hinanden.

Tilbuddene skal omfatte den samme vare eller tjenesteydelse.

Hvis det ene tilbud indeholder poster eller elementer, som det andet tilbud ikke gør, skal det være muligt at trække udgiften for disse poster fra, så priserne kan sammenlignes.

10)

Dyreenhed (DE): En DE som defineret i artikel 3, nr. 14, i bekendtgørelse nr. 594 af 4. maj 2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv., jf. dennes bilag 1.

11)

Normtimesatser: De satser, der fremgår af denne bekendtgørelses bilag 2.

12)

Omkostningseffektivitet: Projektets enhedspris, jf. denne bekendtgørelses bilag 3.

13)

Primær jordbrugsbedrift: Bedrift, der producerer primære jordbrugsprodukter, der ikke har været genstand for forarbejdning eller forædling.

Aktiviteter på bedriften vedrørende forberedelse til det første salg er omfattet af "primær produktion".

14)

Primære jordbrugsprodukter: Produkter omfattet af Traktatens bilag 1.

15)

Producentorganisation: Producentorganisation som defineret i forordning nr. 1308/2013, kapitel III, afdeling 1.

16)

Projektområde: Det område hvorpå foranstaltningen eller foranstaltningerne befinder sig.

17)

Rimelige udgifter: Det der svarer til markedspris for den pågældende vare eller tjenesteydelse sammenholdt med projektbeskrivelsen, omfanget og arten af varen eller tjenesteydelsen.

18)

Tast selv-service: Fødevareministeriets Tast selv-service, som tilgås via NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.

19)

Teknologiliste: Den liste af tilskudsberettigede teknologier, der fremgår af denne bekendtgørelses bilag 1.

20)

ØUV: Økologisk Udviklingsindeks.

Det Økologiske Udviklingsindeks er en samlet vurdering af den enkelte teknologi i på baggrund af følgende forhold: afkast, teknologiens relevans i forhold til økologisk jordbrugsproduktion og potentiale i forhold til at økologiske landmænd udvider med flere hektar.

I medfør af § 2, stk. 1 og 2, § 4, stk. 2, § 6, stk. 1 og 2, og § 9, stk. 4, i lov nr. 1360 af 16. december 2014 om Landdistriktsfonden fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 40, i bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser

Kapitel 1

Formål og anvendelse

Kapitel 2

Definitioner

Kapitel 3

Administration

Kontrol

Afgørelse og prioritering

Kapitel 4

Betingelser for tilsagn om tilskud

Kapitel 5

Tilskudsberettigede udgifter

Kapitel 6

Beregning af tilskud

Kapitel 7

Ændring af projektet og overdragelse af tilsagn

Kapitel 8

Udbetaling af tilskud

Kapitel 9

Oplysningspligt

Kapitel 10

Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling eller nedsættelse af tilskud

Kapitel 11

Ikrafttræden

§ 4.

NaturErhvervstyrelsen forestår den fysiske og administrative kontrol samt den efterfølgende regnskabskontrol af projekter, der har modtaget tilsagn om tilskud.

Stk. 2.

Efter lovens § 10 kan NaturErhvervstyrelsen fra andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at foretage kontrol.

Ansøgning om tilsagn om tilskud

§ 5.

Ansøgning om tilsagn om tilskud indsendes fra den 21. oktober 2015 og skal være modtaget senest den 12. januar 2016.

Stk. 2.

NaturErhvervstyrelsen kvitterer for, at ansøgningen er modtaget og kan i forbindelse hermed give tilladelse til, at projektet igangsættes for egen regning og risiko.

Stk. 3.

Ansøgning om tilsagn om tilskud indgives til NaturErhvervstyrelsen på et særligt ansøgningsskema, der tilgås via Tast selv-service.

Stk. 4.

Der kan alene indgives en ansøgning pr. indsatsområde.

Der kan maksimalt søges om 10 teknologier pr. indsatsområde pr. ansøgning.

Stk. 5.

Ansøgningen skal indeholde følgende

1)

Et udfyldt ansøgningsskema.

2)

En projektbeskrivelse.

3)

Et detaljeret budget for projektet.

4)

To direkte sammenlignelige tilbud for udgifter over 50.000 kr.

Stk. 6.

NaturErhvervstyrelsen kan, på baggrund af en konkret vurdering, se bort fra stk. 5, nr. 4, hvis der alene findes én leverandør.

Ansøgers begrundelse for kun at vedlægge et tilbud skal fremgå af ansøgningen.

§ 6.

NaturErhvervstyrelsen træffer afgørelse om afslag eller delvist afslag på ansøgninger, hvis

1)

de påkrævede oplysninger i ansøgningsskemaet ikke er afgivet,

2)

effekten af det ansøgte projekt eller investering ikke i tilstrækkeligt omfang bidrager til at opfylde formålet med ordningen, jf. § 1,

3)

effekten af det ansøgte projekt eller investering ikke er tilstrækkelig set i forhold til projektets samlede udgifter,

4)

de anslåede tilskudsberettigede udgifter ikke er rimelige, jf. § 3, nr. 17, eller

5)

udgifterne ikke er tilskudsberettigede, jf. §§ 9 og 10.

§ 7.

NaturErhvervstyrelsen foretager en prioritering af de tilskudsberettigede ansøgninger, jf. stk. 2-6.

Stk. 2.

Den indikative ramme er på 4 mio. kr. til svinesektoren, 8 mio. kr. til kvægsektoren, 3 mio. kr. til frugt-, bær- og grøntsektoren, 8 mio. kr. til planteavl, 15 mio. kr. til æg- og fjerkræbranchen, og 2 mio. kr. til får og geder.

Stk. 3.

NaturErhvervstyrelsen foretager en prioritering på baggrund af et omkostningseffektivitet, der beregnes for hver ansøgning, jf. dennes bekendtgørelses bilag 3, på baggrund af følgende

1)

Det samlede antal point teknologierne har opnået i ØUV, jf. denne bekendtgørelses bilag 1.

2)

Bedriftens størrelse.

3)

Det samlede tilskudsberettigede beløb.

Stk. 4.

I den samlede pulje af ansøgninger kommer de 5 pct. med den laveste omkostningseffektivitet ikke i betragtning til tilskud.

De 95 pct. tilbageværende ansøgninger fordeles i indsatsområderne, hvorefter tilsagn gives til ansøgningerne med højeste omkostningseffektivitet, indtil rammerne for det enkelte indsatsområde er opbrugt.

Stk. 5.

Hvis det fulde beløb for det enkelte indsatsområde ikke søges, eller hvis der ikke gives tilsagn for det fulde beløb, omfordeles de overskydende midler til de øvrige indsatsområder forholdsmæssigt i forhold til de indkomne ansøgninger.

Stk. 6.

Hvis der skal gives afslag på ansøgninger inden for et indsatsområde, jf. stk. 4, 2. pkt., sker den videre prioritering efter ansøgningens samlede antal ØUV-point, idet en ansøgning med flere ØUV-point prioriteres forud for en ansøgning med færre ØUV-point.

Den eventuelle videre prioritering sker efter bedriftens reelle størrelse, eventuelt omregnet ha, idet en ansøgning med et højere økologisk areal prioriteres forud for en ansøgning med et mindre økologisk areal.

§ 8.

Det er en betingelse for tilsagn om tilskud til et projekt, at

1)

tilsagnshaver opnår de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder inden anmodning om første udbetaling,

2)

projektet afsluttes senest den dato, der er anført i tilsagnet, dog senest 2 år fra datoen for tilsagn, jf. dog § 12, stk. 1,

3)

projektet ikke ændres væsentligt, ophører eller flyttes uden for projektområdet, i fem år fra datoen for slutudbetaling,

4)

tilsagnshaver sender udbetalingsanmodning, opgørelse over tilskudsberettigede udgifter, alle udgiftsbilag, dokumentation for betaling og slutrapport rettidigt til NaturErhvervstyrelsen, jf. § 14, stk. 3,

5)

udbetalingsanmodning med tilhørende originale regnskabsbilag holdes tilgængeligt i mindst fem år fra datoen for slutudbetaling,

6)

tilsagnshaver, hvis projektet eller dele heraf er omfattet af EU’s udbudsregler eller tilbudslovens regler, holder dokumentation, der dokumenterer, at EU’s udbudsregler eller tilbudslovens regler er overholdt, tilgængelig i mindst fem år fra datoen for slutudbetaling,

7)

tilsagnshaver sikrer, at kontrolmyndigheden har adgang til projektområderne og det fysiske projektmateriale i forbindelse med kontrol,

8)

projektet gennemføres på tilsagnshavers egen bedrift, og tilsagnshaver er ansvarlig for gennemførelse af projektet,

9)

de samlede tilskudsberettigede udgifter pr. ansøgning beløber sig til mindst 100.000 kr.,

10)

projektet gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet, og

11)

tilsagnshaver har opnået autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden anmodning om første udbetaling.

Stk. 2.

Det er, udover hvad der fremgår af stk. 1, en betingelse for tilskud, at tilsagnshaver afgiver de oplysninger, som NaturErhvervstyrelsen beder om, to år efter projektet er afsluttet.

Oplysningerne skal være nødvendige for at kunne overvåge og evaluere Landdistriktsprogrammet, navnlig med hensyn til at opfylde specifikke mål og prioriteter, jf. artikel 71 i forordning nr. 1305/2013.

Stk. 3.

NaturErhvervstyrelsen fastsætter i tilsagnet nærmere betingelser om tilsagnshavers forpligtelse til at informere om den offentlige medfinansiering af projektet.

§ 9.

De tilskudsberettigede udgifter kan omfatte følgende

1)

Udgifter til teknologier, der er omhandlet af denne bekendtgørelses bilag 1.

2)

Udgifter til honorarer til arkitekter, ingeniører og eksterne konsulenter, dog højest 15 pct. af de øvrige tilskudsberettigede udgifter og til en timepris på maksimalt 1.200 kr. Udgifter til rejser, kørsel, fortæring og repræsentation skal være indeholdt i timeprisen.

3)

Udgifter til montering og installering af teknologierne i nr. 1.

Stk. 2.

NaturErhvervstyrelsen yder tilskud til den billigste pris på baggrund af de to direkte sammenlignelige tilbud.

Stk. 3.

Udgifterne skal være nødvendige for og direkte relateret til at gennemføre projektet.

Stk. 4.

NaturErhvervstyrelsen kan godkende andre projektudgifter, end de i stk. 1 anførte, som tilskudsberettigede, forudsat NaturErhvervstyrelsen vurderer, de er af væsentlig betydning for at gennemføre projektet.

§ 10.

De tilskudsberettigede projektudgifter kan ikke omfatte

1)

udgifter, hvortil der gives andre EU-tilskud,

2)

udgifter, hvortil der er modtaget tilskud fra anden offentlig myndighed, jf. dog § 11, stk. 3,

3)

udgifter til køb af brugt udstyr og brugt materiel,

4)

udgifter til leje og leasing af udstyr og materiel,

5)

moms, medmindre denne endeligt bæres af tilsagnshaver, jf. artikel 69, stk. 3, c), i forordning nr. 1303/2013,

6)

finansierings- og revisionsomkostninger, jf. artikel 69, stk. 3, a), i forordning nr. 1303/2013,

7)

advokat- og pengeinstitutomkostninger,

8)

udgifter i form af naturalydelser, som omhandlet i artikel 69, i forordning nr. 1303/2013,

9)

udgifter vedrørende aktiviteter, som tilsagnshaver eller en ejer eller forpagter af projektområdet er forpligtet til at gennemføre i medfør af anden lovgivning,

10)

udgifter, som tilsagnshaver har afholdt, inden NaturErhvervstyrelsen har givet tilsagn eller givet tilladelse til at igangsætte projektet,

11)

udgifter til simple genanskaffelser, eller

12)

almindelige driftsomkostninger.

§ 11.

NaturErhvervstyrelsen kan give tilskud på 40 pct. af de tilskudsberettigede udgifter, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Tilskuddet kan højest beregnes på grundlag af et samlet beløb på 5 mio. kr. pr. CVR-registrerede primære jordbrugsbedrift.

Stk. 3.

Tilskud efter denne bekendtgørelse kan kombineres med anden offentlig, national støtte i form af garanti, kaution eller lignende, til udgifter, der er tilskudsberettigede efter denne bekendtgørelse.

Stk. 4.

Ydes der anden støtte, som nævnt i stk. 3, nedsættes tilskuddet efter denne bekendtgørelse, så den samlede offentlige støtte ikke overstiger det maksimale loft, der er fastsat i stk. 1.

§ 12.

Ændring af et projekt kan godkendes af NaturErhvervstyrelsen på betingelse af, at ændringen er i overensstemmelse med projektets formål.

Anmodning om ændring af projekt skal indsendes via Tast selv-service.

Ansøgning om ændring af et projekt skal godkendes af NaturErhvervstyrelsen, inden ændringen iværksættes.

Stk. 2.

Anmodning om ændring af et projekt skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet.

Stk. 3.

Der kan maksimalt indsendes én budgetændring pr. år.

Stk. 4.

Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af et projekt.

Stk. 5.

Antallet af teknologier kan ændres, og/eller udskiftes med andre fra teknologilisten, hvis projektet i sin ændrede form opnår mindst samme samlede antal ØUV-point.

Anmodning om ændring af projektet kan dog ikke godkendes, såfremt ændringen betyder, at projektet i sin ændrede form ikke ville være blevet prioriteret, jf. § 7.

§ 13.

NaturErhvervstyrelsen kan efter ansøgning tillade, at tilsagnet overdrages til en anden, der ifølge § 2, kan være tilsagnshaver.

Ansøgningen skal indsendes til NaturErhvervstyrelsen via e-mail.

Den, der får overdraget tilsagnet, overtager alle rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet.

§ 14.

Udbetaling af tilskud sker på baggrund af tilsagnshavers opgørelse over betalte tilskudsberettigede udgifter.

Anmodning om udbetaling af tilskud skal indsendes på et særligt skema, der tilgås via Tast selv-service, og vedlægges følgende

1)

Ansøgningsskema til udbetaling, hvor de påkrævede oplysninger er afgivet.

2)

En opgørelse over tilskudsberettigede udgifter.

3)

Alle udgiftsbilag.

4)

Dokumentation for betaling af udgifterne.

5)

De eventuelle nødvendige tilladelser til projektet fra offentlige myndigheder.

6)

Dokumentation for eventuelle offentlige tilskud.

7)

En slutrapport, der udfærdiges på et særligt skema, som tilgås via Tast selv-service.

Stk. 2.

Tilskud kan udbetales i én rate og én slutudbetaling.

Den enkelte rate skal udgøre mindst 20 pct. af det samlede tilsagnsbeløb.

Stk. 3.

Anmodning om slutudbetaling skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest tre måneder efter den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet.

Stk. 4.

Inden slutudbetaling er det en betingelse, at NaturErhvervstyrelsen har godkendt slutrapporten.

Stk. 5.

Alle udgifter skal være afholdt og betalt af tilsagnshaver.

De skal være betalt senest på tidspunktet, hvor udbetalingsanmodningen indsendes, jf. stk. 3.

§ 15.

NaturErhvervstyrelsen overfører tilskuddet til tilsagnshavers NemKonto.

§ 16.

Tilsagnshaver skal efter lovens § 8, stk. 1, i hele perioden, hvor betingelserne for tilsagn om tilskud skal være opfyldt, på forlangende afgive en erklæring til NaturErhvervstyrelsen om, hvorvidt betingelserne for tilsagn om tilskud fortsat er opfyldt.

Stk. 2.

Tilsagnshaver skal efter lovens § 8, stk. 2, i hele perioden, hvor betingelserne for tilsagn om tilskud skal være opfyldt, underrette NaturErhvervstyrelsen, hvis betingelserne for tilsagn om tilskud ikke længere er opfyldt.

§ 17.

NaturErhvervstyrelsen kan træffe afgørelse om bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud, hvis

1)

tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

2)

tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter lovens § 8 og § 9, stk. 2,

3)

tilsagnshaver ikke overholder sin oplysningspligt efter lovens § 8,

4)

projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet, eller

5)

betingelserne for tilsagn om tilskud efter kapitel 4 ikke er opfyldt.

§ 18.

NaturErhvervstyrelsen kan opretholde tilsagnet eller foretage en proportional nedsættelse af den samlede værdi af de tilskudsberettigede udgifter for et projekt, hvis følgende ikke er overholdt

1)

Betingelsen i § 8, stk. 1, nr. 3.

2)

Betingelsen i § 8, stk. 1, nr. 6.

3)

Betingelser fastsat efter § 8, stk. 3.

4)

EU's udbudsregler eller reglerne i tilbudsloven.

5)

Tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

6)

Tilsagnshaver ikke overholder sin oplysningspligt efter lovens § 8.

Stk. 2.

Overtrædelse af bestemmelsen nævnt i stk. 1, nr. 1, vil altid medføre delvis inddrivelse af tilskud.

Størrelsen af beløbet, der vil blive inddrevet, vil være forholdsmæssigt i forhold til den periode, hvor betingelsen ikke er blevet opfyldt, jf. artikel 71, i forordning nr. 1303/2013.

Stk. 3.

Overtrædelse af bestemmelserne nævnt i stk. 1, nr. 2-6, vil medføre, at tilskud nedsættes forholdsmæssigt ud fra en vurdering af art af overtrædelsen og det eventuelle tab for ELFUL, jf. artikel 143, stk. 2, i forordning nr. 1303/2013.

Stk. 4.

Tilskuddet vil blive nedsat ud fra en vurdering af alvor, omfang og varighed af overtrædelsen, hvorvidt der er tale om gentagelse, jf. artikel 35, i forordning nr. 640/2014, samt ud fra en vurdering af det eventuelle økonomiske tab for ELFUL, der vurderes at være forbundet hermed.

§ 19.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. oktober 2015.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 912 af 6. august 2014 om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter ophæves.

Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse for tilsagn, der er givet i medfør heraf, og for ansøgninger om tilsagn, som er indgivet, men endnu ikke er færdigbehandlet den 20. oktober 2015.

Bilag 1

Teknologiliste

Indsatsområde

Tilsigtet nøgleeffekt

Teknologi

Beskrivelse af teknologien

Point/ ØUV

Svin

Arbejdsbesparelse, produktivitet, velfærd

Bedre hytter

Større hytter med ventilation, plads til redebygning, indretning m.h.t.

hule.

Gælder hytter til drægtige søer mv.

2

Svin

Arbejdslettelse (fysisk, velfærd)

Vandforsyning

Pumpet gennemstrømning og/eller opvarmning, enten ved el eller solvarme.

2

Svin

Arbejdslettelse (fysisk, velfærd)

Vandforsyning

Vandrør nedgraves ved fold, drikkekop monteres direkte på frostfrit rør.

1

Svin

Arbejdslettelse (fysisk)

Fuldautomatisk fodervogn

Robotteknologi, fodervogn styret ved jordtråd.

2

Svin

Produktivitet

Rovdyrssikring af omfangshegn

En post for hver 200 m hegn skal etableres.

Sensor-vision aktiverer skræmme sekvens (lyd, lys) via stand alone computer styring der kan programmeres.

1

Svin

Produktivitet

Arbejdstidsbesparelse

Sensorregistrering til påvisning af brunst

Forbedre resultat ved drægtighedstest før de sættes ude.

1

Svin

Produktivitet, miljø

Foderblandingsanlæg

Højere selvforsyning, bedre udnyttelse af egen foder og dermed fodereffektivitet.

1

Svin

Produktivitet, miljø

Fasefodring/to-strenget foderanlæg

Grise fra 30-50 kg fodres anderledes end 50-100 kg.

Ved etablering af ekstra rørstreng i fordringssystemet kan der udfordres to typer foder i samme sektion.

1

Svin

Produktivitet, miljø

System til vådfodring

Fermentering af foder kan forbedre foderværdi.

Ekstra krav til at system skal være frostfrist.

1

Svin

Produktivitet.

Arbejdstidsbesparelse

Fodertrug der reducerer foderspild

Fodertrug med låg.

Mindre spild, mindre svind fra fugle, nem at fylde.

2

Svin

Arbejdsbesparelse.

Produktivitet

Automatisk vægt med registreringssystem

Automatisk vægt tiltrækker grisenes nysgerrighed og giver løbende info videre.

2

Svin

Arbejdsbesparelse.

Produktivitet

Frostfrie udearealer

Opvarmning af gulvarealer udendørs ved hjælp af gulvvarme og varmepumpe.

1

Svin

Produktivitet.

Miljø

Tilsætning af syre til overbrusningsvandet

Eddikesyre-tilsætning formindsker ammoniakfordampning

1

Svin

Arbejdstidsbesparelse

Transportvogn

Hydraulik i hjulophængning gør det nemmere at drive dyrene ind og ud af vognen på marken.

1

Svin

Produktivitet.

Fodereffektivitet

Mobile grisehuse inkl.

fold

Mindre punktbelastning af gødning, højere udbytter i marken

1

Svin

Produktivitet.

Arbejdsbesparelse

Halmstrøningsmaskine til hytter og stalde

Arbejdsbesparelse plus fysisk aflastning

2

Kvæg

Produktivitet.

Arbejdstidsbesparelse

Intelligente låger og led

Styring af hvilke folde køerne skal gå til.

Selektion af køer.

Med AMS (automatisk malketeknik) bedre malkefrekvens.

2

Kvæg

Produktivitet.

Arbejdsbesparelse

Materiale til drivveje og vejoverføringer/broer

Gør drivveje bedre tilgængelig, mindre klovproblemer, bedre udnyttelse af græsmarken.

2

Kvæg

Produktivitet

Sensorbaseret måling af græsnings- og ædetid samt adfærd.

Giver også information om dyrenes sundhedstilstand

Mål på græsoptag giver driftslederen info til foderstyring.

Hver ko kan udstyres med sensor, der trådløst kan sende information til central database.

1

Kvæg

Produktivitet, fodereffektivitet, udnyttelse, selvforsyning

Græstilbud og måling af biomasse

Måler græshøjde, hvilket forbedrer græsmarks udnyttelse og viser driftslederen hvilken fold er bedst egnet.

1

Kvæg

Produktivitet

Mobilt malkeanlæg (herunder robot)

Malker i marken, som kan ligge fjernt fra gården.

1

Kvæg

Produktivitet

Varmebehandlingsanlæg (toastere)

Lagervare varmebehandles i gennemstrømnings anlæg, beskyttelse af protein og dermed formindsket kraftfoder ration.

1

Kvæg

Produktivitet

Kimpning af korn og bælgsæd

Mobilt anlæg.

Sparer transport og avancer.

Sikring af eget produkt.

Tidlig høst og derved forbedrede muligheder for efterafgrøder og udlæg, eller bekæmpelse af rodukrudt.

1

Kvæg

Produktivitet

Software og computer til managementprogrammer

Computer samler data fra automatisk vægt, foder, og giver beslutningsstøtte.

1

Kvæg

Produktivitet, reproduktion

Adfærdssensorer til reproduktion

Sensor plus software.

Beslutningsstøtte til løbning.

Specielt vigtigt for kvier, da de er på græs hele tiden.

1

Kvæg

Arbejdsbesparelse.

Produktivitet

Intelligent mobil vejning, separation og udfodring - til udendørs brug

Automatisk fodring, vejning, observation i marken.

Egnet til kvier og kødkvæg, kalveskjul.

1

Kvæg

Produktivitet

Udstyr til at opsamle og udfodre frisk græs i stalden

Fornyet interesse i gammel teknik, som skal skaleres til store besætninger.

1

Kvæg

Arbejdsbesparelse

Strømaskiner

Automatisk spredning af strøelse.

1

Kvæg

Produktivitet.

Miljø

Udstyr til bearbejdning af kompostbund i stalde

Kompoststald giver mindre klov- og benproblemer.

1

Kvæg

Arbejdsbesparelse

Udstyr til indhegning

Letter arbejde med at etablere indhegning.

1

Kvæg

Arbejdsbesparelse.

Produktivitet

Mælketaxa og mælkeautomater

Terrængående mobilt system, der kan pasteurisere mælk til kalve inkl.

doseringssystem.

2

Svin.

Kvæg.

Æg og fjerkræ.

Får og geder.

Arbejdstidsbesparelse

Frostfri vandforsyning

Drikkenipler, specielle kummer og el-varmekabler for frostsikring af vandforsyning.

1

Svin.

Kvæg.

Æg og fjerkræ.

Får og geder.

Arbejdstidsbesparelse

Specialudstyr til græsklipning under hegn

Ubemandet udstyr til at holde græs og bevoksning nede under el-tråd.

1

Svin.

Kvæg.

Æg og fjerkræ.

Får og geder.

Arbejdstidsbesparelse.

Produktivitet.

Miljø

Robotudmugning

Programmeret kørsel eller kørsel efter jordtråd, giver hyppig udmugning og dermed mindre tab af næringsstoffer og sparer tid.

1

Svin.

Kvæg.

Æg og fjerkræ.

Får og geder.

Produktivitet.

Energibesparelse

Sensorovervågning af lagre

Registrering af vandindhold, varme og fugt.

Trådløs kommunikation.

2

Svin.

Kvæg.

Æg og fjerkræ.

Får og geder.

Arbejdstidsbesparelse

Frostfri drikkevandsforsyning inkl.

solceller

Pumpet gennemstrømning og/eller opvarmning, enten ved el eller solvarme.

2

Svin.

Kvæg.

Æg og fjerkræ.

Får og geder.

Arbejdstidsbesparelse

Strøelsesanlæg - hængebane til dybstrøelsessystemer

System til automatisk tildeling af strøelse, evt.

flere gange dagligt.

1

Svin.

Kvæg.

Æg og fjerkræ.

Får og geder.

Produktivitet, miljø

Små gårdbiogasanlæg med bedre gødningsudnyttelse

Små anlæg til at producere biogas til el- og varmeproduktion.

Næringsstoffer, især kvælstof, i afgassede gødning er hurtigere optagelig for planter og kan dermed sikre bedre udbytte.

Økologer kan typisk ikke deltage i større fællesanlæg, da der er for høj andel af konventionel gødning.

2

Svin.

Kvæg.

Æg og fjerkræ.

Får og geder.

Arbejdstidsbesparelse

Transportvogne med/uden mobil fangefold

Mobil fangefold (indhegning til at drive dyr ind i, monteret på transportvogn.

2

Svin.

Kvæg.

Æg og fjerkræ.

Får og geder.

Arbejdstidsbesparelse, produktivitet

Kameraovervågning af husdyr

Fjernovervågning med kamera, enten med trådløs eller kablet forbindelser.

2

Frugt, bær og grønt

Kvalitet, produktivitet

Nedkøling, langtidsopbevaring og pakning af grøntsager hvor smag såvel som kvalitetsoptimeres

Kontrolleret temperatur, fugtighed og gassammensætning i opbevaringsrummet.

Sensornetværk til registrering af respiration.

2

Frugt, bær og grønt

Dyrkningssikkerhed

Tunneldyrkningsbeskyttet produktion

Mobile semivæksthuse opført på marker til beskyttelse mod angreb af svampesporer og insekter, samt klimastyring.

1

Frugt, bær og grønt

Kvalitet, reduktion af naturressourceforbrug

Sorteringsteknologi

Optisk inspektion med LED lyskilder, ultraviolet lys og nærinfrarød lys.

1

Frugt, bær og grønt

Kvalitet, produktionssikkerhed

CA-lagringskasser

Kontrolleret temperatur, fugtighed og gassammensætning i storkasser.

1

Frugt, bær og grønt

Kvalitet, reduktion af naturressourceforbrug

Gødevandingsudstyr

Udlægning og opsamling af drypslanger, med dimensioner så tilstopning undgås.

1

Frugt, bær og grønt

Arbejdslettelse, produktivitet

Mobilrobotter til ukrudtsbekæmpelse og monitering i frugt- og bærplantager

Ubemandet og programmeret robot til slåning mellem træer/buske.

Mobil platform med sensorer.

1

Frugt, bær og grønt

Arbejdslettelse, produktivitet

Lugemaskiner i rækker af frugttræer og bærbuske

Mekanisk lugemaskine i rækker af frugttræer og bærbuske og som kan virke i rækken og med sensorer, der sikrer, at planterne ikke påkøres.

1

Frugt, bær og grønt

Produktivitet

Autostyret og automatisk plantemaskine for samdyrkning

Placerer planter nøjagtigt i et defineret mønster, fuldautomatisk plantning fra store bakker, diagonal radrensning, samdyrkning.

2

Frugt, bær og grønt

Dyrkningssikkerhed, arbejdslettelse

Sprinklersprøjtning/overbrusning med svovl

Varsling og overbrusning med svovl via sprinkleranlæg.

1

Frugt, bær og grønt

Dyrkningssikkerhed

Varmt-/hedvandsbehandling

Induktion af resistens.

2

Frugt, bær og grønt

Dyrkningssikkerhed

Regntag

Overdækning i mark mod regn m.h.p.

minimering af svampesygdomme.

2

Frugt, bær og grønt

Dyrkningssikkerhed

Løvopsamler

Begrænser infektion fra svampesporer på gamle blade til nye skud.

1

Frugt, bær og grønt

Kvalitet, produktivitet

Tørringsanlæg med varmegenindvinding

Kontrolleret temperatur og fugtighed ved tørring og køling.

2

Frugt, bær og grønt

Jordens frugtbarhed

Bedsystem med faste kørespor

Maskinteknologi og arbejdsgange tilpasses en fast sporbredde baseret på anvendelse af GPS-styring i alle markoperationer.

1

Frugt, bær og grønt

Jordens frugtbarhed

Bedsystem med faste kørespor og reduceret jordbehandling

Spade-, kniv- eller strip tillage fræser med speciel pakkervalse for nedmuldning af grøn-/husdyrgødning.

1

Frugt, bær og grønt

Dyrkningssikkerhed, arbejdslettelse

Klimastationer til beslutningsstøttesystemer i forbindelse med svampebekæmpelse

Klimastationer til beslutningsstøttesystemer i forbindelse med svampebekæmpelse.

1

Planteavl

Jordens frugtbarhed

Autostyring af køretøjer og redskaber

Uafhængig autostyring af traktor og redskab ud fra samme styrelinje.

2

Planteavl

Produktivitet

Udstyr til effektiv etablering af slætgræs, grøngødningsafgrøde og efterafgrøder monteret på radrenser

Udstyr som sår eller spreder efterafgrøder/udlæg mv. mellem rækker af afgrøder, hvor der kan opnås spireprocent over 80.

1

Frugt, bær og grønt.

Planteavl.

Produktivitet

Mekanisk/fysisk ukrudtsbekæmpelse i afgrøderækker af udplantede afgrøder

Automatisk styring af lugeaggregat i rækken vha.

kamera- eller RTKGPS redskabsstyring, særdeles innovativt hvis systemet også kan virke ved udsåede afgrøder.

2

Frugt, bær og grønt.

Planteavl.

Produktivitet

Autostyring af radrensersektioner på rad- og bedrenser med stor arbejdsbredde

Automatisk præcisionsstyring af radrenseraggregater tæt på afgrøderækker.

Systemet skal kunne fungere i rækkesåede afgrøder såsom korn på minimum 16 cm rækkeafstand.

2

Frugt, bær og grønt.

Planteavl.

Produktivitet

Autostyring af radrenseraggregater for individuel sænkning og løft ved forager og i kiler

RTK-GPS baseret navigation af individuelle radrenseraggregater.

2

Frugt, bær og grønt.

Planteavl.

Reduktion af naturressourceforbrug

Ukrudtsbrænder med sensor som registrerer områder med ukrudtsdække

Optisk sensorinput for registrering af ukrudtsdækning som åbner/lukker for brændere.

2

Frugt, bær og grønt.

Planteavl.

Dyrkningssikkerhed

Opsamling og destruktion af ukrudtsfrø ved høst

Eftermontering af avneopsamler og destruktionsenhed på mejetærsker.

2

Frugt, bær og grønt.

Planteavl.

Arbejdslettelse, produktivitet

Lugevogn

Traktor- eller elektriskdrevet lugevogn.

1

Frugt, bær og grønt.

Planteavl.

Jordens frugtbarhed

Radrensere med mulighed for såning af pelleret økologisk gødning med såskær.

De nyeste radrensere udstyres med såudstyr for efterafgrøder.

2

Frugt, bær og grønt.

Planteavl.

Produktivitet

Ukrudtsstrigling med automatisk trykregulering af fjedretænder

Ukrudtsstrigle med registrering af modstand på fjedretænder, regulering under kørsel.

Større arbejdsbredde mulig.

1

Frugt, bær og grønt.

Planteavl.

Produktivitet

Frilægning af udløbere af rodukrudt, for efterfølgende udtørring og/eller sammenrivning og fjernelse

Jordbehandling således rødder og udløbere af rodukrudt fritlægges, for derefter at blive sammenrevet, opsamlet og destrueret/komposteret.

2

Frugt, bær og grønt.

Planteavl.

Jordens frugtbarhed

Kompostvender

Genanvendelse af restprodukter som gødning.

1

Frugt, bær og grønt.

Planteavl.

Dyrkningssikkerhed

Skrælplov, stubharve med fuld gennemskæring og fræser

Intensiv jordbehandling for sønderdeling og svækkelse af flere rodukrudtsarter i forbindelse med mini sommerbrak strategi.

2

Frugt, bær og grønt.

Planteavl.

Jordens frugtbarhed

Skrælplov for økologisk reduceret jordbearbejdning

Øverlig jordbearbejdning for såbed i pløjefri dyrkning.

Ikke alle alm. plove kan anvendes til skrælpløjning.

Derfor findes der specielle udgaver hvor plovlegemerne er monteret med mindre afstand og muldplader.

1

Frugt, bær og grønt.

Planteavl.

Udstyr for placering af økogødnings-udtræk og pelleteret økogødning

Sprøjter med specielt gødningsudstyr, eftermonteret gødningsudstyr på radrensere eller såmaskiner, såmaskiner med gødningsplacering.

2

Frugt, bær og grønt.

Planteavl.

Produktivitet, kvalitet

Høst med ribbe-/plukkebord

Innovation består af kombinationen af ribbehøst og efterbehandlingen af afgrøden for højt proteinindhold i foder (større selvforsyningsgrad) og anden kvalitetsforøgelse af høstet afgrøde (ensilage og kerne).

Fokus på ribbebord med forbedret evne til opsamling.af lejesæd

1

Frugt, bær og grønt.

Planteavl.

Produktivitet

Energibesparende tørringsanlæg via automatisk styring

Sensor baseret regulering af tørringsproces, herunder fugtighedsregistrering af luft og korn el.

anden afgrøde.

1

Frugt, bær og grønt.

Planteavl.

Dyrkningssikkerhed

Rengøringsvenlige tørrings- og opbevaringssystemer

Mobile- eller tromletørrerier, siloanlæg.

1

Frugt, bær og grønt.

Planteavl.

Kvalitet, produktivitet

Korn- og frørenser, herunder oprensning af blandsæd

Mekaniske anlæg til oprensning af blandsæd.

2

Frugt, bær og grønt.

Planteavl.

Kvalitet, dyrkningssikkerhed

Sorteringsteknologi;

optisk inspektion af frø og korn til udsæd

Optisk inspektion af frø og korn til udsæd.

1

Frugt, bær og grønt.

Planteavl.

Kvalitet

Afskalningsanlæg

Havrekerner ændres til højværdifoder med højt fedtindhold og høj proteinkvalitet som også kan anvendes til en-mavede dyr

2

Frugt, bær og grønt.

Planteavl.

Produktivitet, mindre metanudledning, mindre nitratudledning

Forbehandlingsanlæg for plantebiomasse til øko-biogas

Økologisk biogasanlæg med plantebiomasse fra grøngødning har behov for at forbehandle kløvergræs.

1

Æg og fjerkræ

Produktivitet, miljø

Overdækning af gyllebeholder

Fast fjerkrægødning deponeres i gyllebeholder omgående som en opslemning, gylle.

Våd opbevaring mindsker NH3 tab fra mødding.

Kræver at gødningen fjernes jævnligt fra stalden.

1

Æg og fjerkræ

Produktivitets forbedring, arbejdslettelse

Automatiseret udfodringsteknik til grovfoder

Bedst som hængebane på skrabe arealet, hvor der kan skrabes gødning automatisk.

Ellers som selvkørende fodervogn som portions tildeler på fodersteder.

2

Æg og fjerkræ

Produktivitet

Foderblandingsanlæg til optimeret fodring

Mulighed for iblanding af egne foderemner som majs, lupin etc. proteinafgrøder skal toastes.

1

Æg og fjerkræ

Produktivitet, miljø

Flytbare, intelligente hønsehuse og folde

Ved holdskifte flyttes hus til nyt areal, video, autonom kørende, foder og vand tildeling, høns kan bruges til renholdelse af frugtplantager.

1

Æg og fjerkræ

Produktivitet

Automatisk vægt- og staldcomputer med styringssoftware

I stalden monteres vægte.

Dyrene sætter sig selv og computeren beregner gennemsnitsvægt.

1

Æg og fjerkræ

Produktivitet, sikkerhed, dødelighed

Rovdyrsikring af omfangshegn om udearealer

Med sensor-vision og skræmmesekvens (lyd, lys).

1

Æg og fjerkræ

Kvalitet

Afskalningsanlæg

Havrekerner ændres til højværdifoder med højt fedtindhold og høj proteinkvalitet som også kan anvendes til en-mavede dyr

2

Får og geder

Arbejdsbesparelse, produktivitet

Mobile overdækninger til læmninger og lam

Udendørssystem til læmning og beskyttelse af lam.

2

Får og geder

Produktivitet, dyrevelfærd

Mobilt lammeskjul

Mulighed for at få suppleringsfoder til lam.

Bedre tilvækst, færre sygedage pga.

lavere smittetryk.

2

Får og geder

Produktivitet, arbejdstidsbesparelse

Mobil foderhæk

Flytbare foderhække til supplering af foder til lam og får i perioder med for lidt græs.

1

Får og geder

Arbejdstidsbesparelse

System med mobil fangefold på trailer (ATV og trailer til uvejsomme områder)

Mobil fangefold (indhegning til at drive dyr ind i).

Monteret på en trailer og trukket af en ATV.

Evt.

med selektionsfaciliteter, dvs. system der kan dirigere dyrene ind i bestemte folde.

2

Får og geder

Arbejdstidsbesparelse

Mobil vægt med IT registreringsprogrammer inkl.

trækkraft (ATV)

Mobil vægt evt.

med registreringssystem, således at dyrenes vægt let kan følges.

2

Får og geder

Arbejdsbesparelse, produktivitet

Mobilt hegn til naturarealer

Mobile hegn er hegn, der er let at flytte.

2

Får og geder

Arbejdsbesparelse, produktivitet

Kameraovervågning/droner til overvågning af får/lam på naturarealer

Droner vil kunne registrere dyrene, især hvis de er mærkede med Radio Frekvens Identifikation.

Droner skal stadig overvåges.

Muligt at kameraovervågning af dyr, men der er ikke kommercielle systemer endnu.

1

Får og geder

Arbejdsbesparelse

Vandingstrailer med solceller, batteri og frostfri drikkekopper

Vogn med vand udstyret med solceller, batteri og frostfrie drikkekopper, således at dyrene har adgang til vand, også i frostperioder.

1

Får og geder

Arbejdsbesparelse

Frostfri vanding (fast anlæg)

Faste installation med vand.

1

Får og geder

Arbejdsbesparelse

Foder- og halmstrøelsesmaskine med blæsersystem som også kan håndtere ensilage og hø

Foder- og halmstrøelsesmaskine med blæsersystem som også kan håndtere ensilage og hø.

1

Bilag 2

Normtimesatser

Kornafgrøder mv., antal timer/ha/år

---------- areal (ha) ----------

1-9

10-24

25-49

50-99

100-

Korn/raps/frø/ærter mv.

25

22

20

16

14

Handelsroer/kartofler

62

47

40

35

35

Foderroer

46

37

37

37

37

Sædskiftegræs/helsæd

21

13

10

9

9

Vedvarende græs

8

6

5

5

5

Udyrkede arealer

3

3

2

2

2

Malkekøer inkl.

opdræt, antal timer/årsko (ekskl.

grovfoderdyrkning)

---------- årskøer ----------

1-29

30-49

50-69

70-99

100-

Timer pr. årsko

69

52

47

42

37

Slagtekalve, antal timer/produceret slagtekalv/år (ekskl.

grovfoderdyrkning)

---------- producerede slagtekalve ----------

1-29

30-

Timer pr. slagtekalv

10

7

Ammekøer inkl.

ungdyr, antal timer/årsko (ekskl.

grovfoderdyrkning)

---------- årskøer ----------

1-29

30-

Timer pr. årsko

37

29

Søer og smågrise, antal timer/årsso

---------- årssøer ----------

1-49

50-99

100-149

150-249

250-

Timer pr. årsso

21

16

14

13

12

Slagtesvin, antal timer/100 producerede slagtesvin/år

---------- producerede slagtesvin ----------

1-499

500-1499

1500-2499

2500-3999

4000-

Timer pr. 100 slagtesvin

113

77

52

44

37

Andet husdyrhold, antal timer/årsdyr

Får og geder, timer pr. moderfår hhv.

moderged

5

Æglæggende høner, timer pr. 100 årsdyr

15

Slagtekyllinger, antal timer/1.000 producerede stk.

---------- producerede stk. ---------

< ½ mio.

≥ ½ mio.

Timer pr. 1.000 producerede stk.

4,6

3,9

Frilandsgartneri

antal timer/ha/år

Jordbær med selvpluk

180

Jordbær uden selvpluk

1200

Konsumgulerødder

30

Industrigulerødder

25

Hvidkål og kinakål

300

Blomkål og rosenkål

300

Icebergsalat

300

Porrer

850

Kepaløg, såløg

170

Knoldselleri

350

Væksthuse

antal timer/m2/år

Grøntsager

1

Afskårne blomster

1

Store potteplanter

2

Små potteplanter

5

Frugtplantage

antal timer/ha/år

Konsum

320

Industri

120

Pyntegrønt

antal timer/ha/år

Juletræer og klippegrønt

(Gennemsnitsindsats pr. år for hele produktionsforløbet fra anlæg til og med høst)

100

Bilag 3

Beregning af omkostningseffektivitet pr. ansøgning

∑ antal ØUV-point teknologierne er tildelt i teknologilisten a) x omregningsfaktor for bedriftens størrelse b)

∑ det tilskudsberettigede beløb i mio. kr. c)

a) Søges der om flere teknologier i samme ansøgning summeres pointene teknologierne er tildelt i teknologilisten.

b) Omregningsfaktoren er 1,1 for store bedrifter og 1,0 for små bedrifter.

På baggrund af de indkomne ansøgninger inden for hvert indsatsområde opdeles ansøgningerne efter størrelse i 2 lige store grupper, hvor gruppen med det største ha-tal tildeles omregningsfaktoren 1,1 og gruppen med de mindste ha-tal tildeles omregningsfaktoren 1,0.

I tilfælde af et ulige antal ansøgninger placeres én ekstra bedrift i gruppen store bedrifter.

Det er bedriftens samlede ejede eller forpagtede økologiske areal i ha, eller antal økologisk DE omregnet til ha, der danner grundlag for grupperingen.

Hvis ansøger alene ejer DE, bliver antallet af DE omregnet til ha efter harmonireglerne i bilag 1, i bekendtgørelse nr. 594 af 4. maj 2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. Hvis ansøger både ejer DE og ejer/forpagter ha oplyses i ansøgningsskemaet begge tal og bedriftens størrelse beregnes ud fra det største tal på baggrund af 1) angivne ha eller 2) omregnet ha fra DE, jf. harmonireglerne.

c) Søges der om flere teknologier i samme ansøgning summeres det tilskudsberettigede beløb.