Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af administrativt bødeforelæg ved overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af administrativt bødeforelæg ved overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen
§ 1
I bekendtgørelse nr. 107 af 28. februar 2002 om anvendelse af administrativt bødeforelæg ved overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen foretages følgende ændringer
1.
Indledningen affattes således
I medfør af § 82 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, fastsættes
2.
§ 4, nr. 1, affattes således
1)
Arbejdsmaskiner, håndværktøj og andre tekniske hjælpemidler, herunder
a)
klart uforsvarlig brug af et teknisk hjælpemiddel til arbejde, det ikke er egnet eller tilpasset til,
b)
klart uforsvarlig opstilling af et teknisk hjælpemiddel,
c)
brug af maskiner m.v., hvor sikkerhedsanordninger er sat ud af drift, og
d)
reparation eller andre indgreb i maskiner m.v. under drift.
3.
§ 4, nr. 4, affattes således
4)
Farlige stoffer og materialer, herunder
a)
arbejde med stoffer og materialer, hvor der gælder et forbud,
b)
uforsvarligt arbejde med stoffer og materialer med høj akut giftighed og
c)
klart uforsvarligt arbejde med stoffer og materialer med kræftfremkaldende virkning eller klart uforsvarligt arbejde, der medfører udsættelse for kræftfremkaldende påvirkning.
4.
§ 8 affattes således
§ 8.
Anvendelse af administrativt bødeforelæg skal ske i overensstemmelse med principperne i retsplejelovens regler om politiets bødeforelæg.
5.
§ 9, stk. 2, affattes således
Stk. 2.
Den, som bødeforelægget vedrører, modtager en skriftlig tilkendegivelse med beskrivelse af overtrædelsen i overensstemmelse med retsplejelovens regler om indholdet af et anklageskrift, jf. retsplejelovens regler herom.
6.
§ 10, stk. 2, affattes således
Stk. 2.
Vedtagelse sker ved at underskrive en blanket, der er vedlagt bødeforelægget, og indsende denne til Arbejdstilsynet, eller ved betaling.
Vedtagelse kan også ske digitalt.
7.
§ 10, stk. 3, affattes således
Stk. 3.
Betaling af bøden kan ske på det vedlagte betalings-ID.
8.
§ 11, stk. 2 , affattes således
Stk. 2.
Arbejdstilsynet har udpantningsret for vedtagne bøder, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. oktober 2015.