Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1459 af 16. december 2014 om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten foretages følgende ændring
1.
§ 8, stk. 1, affattes således
Ved indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation skal erlægges et gebyr på 1.200 kr. pr. ansøgning.
Dette gælder dog ikke for ansøgninger om naturalisation for børn under 18 år, hvis forældrene – eller en af disse – er født danske eller senere har erhvervet dansk indfødsret.
For repræsentationens bistand til indsendelse af ansøgning til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet om udstedelse af bevis for dansk indfødsret eller bevarelse af dansk indfødsret indgivet inden det fyldte 22. år, eller af erklæring til Statsforvaltningen om generhvervelse af dansk indfødsret, erlægges gebyr på 195 kr. pr. ansøgning/erklæring.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 2015.