Bekendtgørelse om regional medfinansiering af kvalitetsfondsinvesteringer i en moderne sygehusstruktur i 2016
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
Bekendtgørelse om regional medfinansiering af kvalitetsfondsinvesteringer i en moderne sygehusstruktur i 2016
§ 1.
Udbetaling af tilskud fra staten fra kvalitetsfonden til investeringer i en moderne sygehusstruktur forudsætter, at den enkelte region i 2016 bidrager med finansiering til investeringsprojekterne svarende til regionens bloktilskudsandel af 1.000 mio. kr. (2010-pl), jf. bilag 1.
§ 2.
Statslige kvalitetsfondsmidler udbetalt i 2016, regionernes egenfinansiering i 2016, eventuelt provenu fra låneoptagelse udbetalt i 2016 vedrørende projekter med kvalitetsfondsstøtte og udbetalt overdragelsesværdi samt andel af nettoprovenu fra salg af ejendomme tilknyttet kvalitetsfondsprojekter i 2016 deponeres på særskilte konti i et pengeinstitut efter reglerne i budget- og regnskabssystemet for regioner.
Deponeringen af de beløb, som modtages i regionen fra de statslige kvalitetsfondsmidler, ved låneoptagelse eller som udbetalt overdragelsesværdi samt andel af nettoprovenu fra salg af ejendomme tilknyttet kvalitetsfondsprojekter, foretages løbende i takt med at regionen modtager disse beløb.
For så vidt angår deponering af regionernes egenfinansiering foretages denne med 1/12 hver måned af regionens årlige egenfinansiering, jf. bilag 1.
I medfør af akt nr. 158 af 3. september 2015 fastsættes
§ 3.
De deponerede midler frigives i takt med, at udgifterne, der følger af det endelige statslige tilsagn til det pågældende projekt, afholdes.
Frigivelsen kan ske kvartalsvist forud for udgifternes afholdelse på baggrund af et forventet forbrug i det pågældende kvartal.
§ 4.
Provenu og overdragelsesværdier fra salg af ejendomme skal anvendes til nedbringelse af evt.
belåning af regionens kvalitetsfondsstøttede projekter.
§ 5.
Der kan ikke anvendes provenu og overdragelsesværdier fra salg af ejendomme tilknyttet kvalitetsfondsprojekter før al belåning forudsat eller tilknyttet kvalitetsprojekterne er indfriet.
§ 6.
Forrentning af deponerede midler tilskrives de pågældende deponeringskonti.
Renterne har samme anvendelsesformål og vilkår for anvendelse som de øvrige midler.
§ 7.
Uforbrugte midler i 2016 kan overføres til anvendelse i senere år.
§ 8.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. september 2015.
Bilag 1
Regionernes andel af 1.000 mio. kr. (2010-pl) til egenfinansiering i 2016 fordelt efter regionernes andel af bloktilskuddet
Mio. kr. (årets pl)
2016
Region Hovedstaden
342,6
Region Sjælland
165,9
Region Syddanmark
233,4
Region Midtjylland
231,5
Region Nordjylland
112,4
Total
1.085,8