Legislator Case Law & Legislation
B20150105005 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (Måling af elevtrivsel og virksomhedstilfredshed, centralt stillet prøve m.v.)

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

BEK Æ#LOKDOK05 2015 1050 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

(Måling af elevtrivsel og virksomhedstilfredshed, centralt stillet prøve m.v.)

BEK Æ#LOKDOK05 2015 1050 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1010 af 22. september 2014 om erhvervsuddannelser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1290 af 5. december 2014 og bekendtgørelse nr. 612 af 4. maj 2015, foretages følgende ændringer

1.

Indledningen affattes således

I medfør af § 2, stk. 3, § 4, stk. 1, 3 og 4, § 6, stk. 2, § 8, § 9, § 12, stk. 2, § 13, stk. 3, § 14, § 15, stk. 5, § 25, stk. 2 og 4, § 30, § 31, stk. 2, § 33, stk. 2, § 43, stk. 3, § 48, stk. 6, § 50, stk. 2, § 51, stk. 2, § 54, § 66 a, stk. 3, § 66 b, stk. 1 og 3, § 66 c, § 66 o, § 66 z og § 69, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 16. juni 2015, § 31 og § 33, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 10. juni 2015, og efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsættes

2.

I § 6 indsættes som nye stykker

Stk. 4.

Skolen skal hvert år gennemføre en trivselsmåling for de elever, der i tidsrummet for målingen modtager skoleundervisning i henhold til erhvervsuddannelsesloven samt en tilfredshedsmåling for praktikvirksomheder, der har aktive uddannelsesaftaler i tidsrummet for denne måling.

Tidsrum for målingerne fastsættes hvert år af ministeriet ved henvendelse til skoler med erhvervsuddannelser og offentliggøres på ministeriets hjemmeside.

Stk. 5.

Elever, der ikke har deltaget i en måling på grund af fravær, skal af skolen opfordres til at deltage i målingen på et andet tidspunkt efter skolens bestemmelse inden for det tidsrum, som er fastsat i henhold til stk. 4.

Stk. 6.

Elevtrivsels- og virksomhedstilfredshedsmålinger gennemføres ved anvendelse af et spørgeskema med tilhørende vejledning, som gøres tilgængeligt på mininisteriets hjemmeside senest samtidig med den i stk. 4 nævnte meddelelse.

Stk. 7.

Senest en uge efter at den enkelte skole har gennemført målingen, overfører skolen besvarelserne til Styrelsen for It og Lærings Web-service.

Skolen skal på en lettilgængelig måde oplyse resultaterne af de gennemførte årlige trivsels- og virksomhedstilfredshedsmålinger på sin hjemmeside.

3.

I § 38, stk. 3, nr. 2 , indsættes efter »medføre hel«: »eller«.

4.

§ 54 affattes således

§ 54.

En ansøger, som ikke opfylder kravet om et karaktergenemsnit på 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9.

- eller 10. klasseprøver, jf. § 51, stk. 1, 2. pkt., eller har dokumenteret et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve, skal deltage i en centralt stillet prøve og en samtale med skolen, jf. §§ 5 a - c, i lov om erhvervsuddannelser.

Det samme gælder en ansøger, der helt eller delvist har været fritaget for prøver, som indgår i gennemsnitsberegninger, jf. 1. pkt.

Stk. 2.

En bestået prøve indgår i alle helhedsvurderinger af en ansøger, som søger optagelse flere gange.

Regler og rammer for prøverne er fastsat i bilag 9.

Stk. 3.

Samtalen med skolen har til formål at afdække ansøgerens specifikke faglige potentiale.

Stk. 4.

På baggrund af ansøgerens resultat ved prøven og samtalen træffer skolen en begrundet afgørelse af, om ansøgeren kan optages.

Afgørelsen skal bero på en helhedsvurdering og kan kun i særlige tilfælde gå ud på, at ansøgeren kan optages uden at have bestået prøven.

5.

I § 128 indsættes før »§ 57, stk. 4«: »§ 13, stk. 3».

6.

I § 130, stk. 3, 1. pkt ., indsættes efter »prøver«: », bortset fra centralt stillede prøver, jf. § 54,«.

7.

Bilag 7 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

8.

Som bilag 9 indsættes bilag 2 til denne bekendtgørelse.

BEK Æ#LOKDOK05 2015 1050 Historic

Bilag 1

» Bilag 7

Uddannelser, der udbydes med skolepraktik

1)

Anlægsgartneruddannelsen

2)

Anlægsstruktør-, bygningsstruktør- og brolægger

3)

Autolakerer

4)

Automatik- og procesuddannelsen

5)

Beklædningshåndværkeruddannelsen

6)

Bygningsmaleruddannelsen

7)

Bådmekanikeruddannelsen

8)

CNC-teknikeruddannelsen

9)

Cykel- og motorcykeluddannelsen

10)

Data- og kommunikationsuddannelsen

11)

Detailhandelsuddannelsen med specialer

12)

Detailslagteruddannelsen

13)

Ejendomsserviceteknikeruddannelsen

14)

Elektrikeruddannelsen

15)

Elektronik og svagstrømsuddannelsen

16)

Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

17)

Ernæringsassistentuddannelsen

18)

Finmekanikeruddannelsen

19)

Frisøruddannelsen

20)

Frontline pc-supporteruddannelsen

21)

Frontline radio/tv supporteruddannelsen

22)

Gartner

23)

Gastronomuddannelsen

24)

Glarmesteruddannelsen

25)

Grafisk teknikeruddannelsen

26)

Handelsuddannelsen med specialer

27)

Industrioperatøruddannelsen

28)

Industriteknikeruddannelsen

29)

Karosseriuddannelsen

30)

Kontoruddannelsen med specialer

31)

Køleteknikeruddannelsen

32)

Laboratorietandteknikeruddannelsen

33)

Lager- og terminaluddannelsen

34)

Lastvognsmekanikeruddannelsen

35)

Maskinsnedkeruddannelsen

36)

Mediegrafikeruddannelsen

37)

Mureruddannelsen

38)

Overfladebehandleruddannelsen

39)

Personvognsmekanikeruddannelsen

40)

Plastmageruddannelsen

41)

Procesoperatøruddannelsen

42)

Produktøruddannelsen

43)

Serviceassistentuddannelsen

44)

Skibsmontøruddannelsen

45)

Skilteteknikeruddannelsen

46)

Skov- og naturteknikeruddannelsen

47)

Smedeuddannelsen

48)

Snedkeruddannelsen

49)

Tagdækkeruddannelsen

50)

Tandklinikassistentuddannelsen

51)

Teater-, udstillings- og eventtekniker

52)

Teknisk designeruddannelsen

53)

Teknisk isolatøruddannelsen

54)

Træfagenes byggeuddannelse

55)

Urmageruddannelsen

56)

Vvs-energiuddannelsen

57)

Værktøjsuddannelsen«

BEK Æ#LOKDOK05 2015 1050 Historic

Bilag 2

» Bilag 9

Den centralt stillede prøve, jf. § 54

1.

Prøven

1.1.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udvikler og fastsætter en prøve (faglig test) i dansk og matematik, som fagligt er på niveau med kravene til at opnå karakteren 02 i henholdsvis dansk og matematik ved 9.

- eller 10. klassesprøver.

Prøven har en erhvervsfaglig toning med et alment erhvervsrettet udgangspunkt i praktiske situationer og er anvendelsesorienteret.

1.2.

En bestået prøve har kun retsvirkning i forbindelse med ansøgning om optagelse på en erhvervsuddannelses grund- eller hovedforløb.

2.

Prøveafholdende institution

2.1.

Prøverne afholdes på den institution, hvor ansøgeren ønsker optagelse til en bestemt erhvervsuddannelse.

2.3.

Institutionen kan dog efter aftale med en anden institution, som afholder den centralt stillede prøve, henvise ansøgeren til at aflægge prøve på den anden institution.

3.

Prøveafviklingen

3.1.

Den prøveafholdende institution er ansvarlig for prøveafviklingen.

3.2.

Institutionen kan afholde prøve i udlandet efter reglerne i den erhvervsrettede eksamensbekendtgørelse med de fravigelser, der er begrundet i afholdelsen af disse prøver.

4.

Tidspunkt for prøverne

4.1.

Institutionen fastsætter tid og sted for institutionens afholdelse af prøver og oplyser herom på sin hjemmeside.

4.2.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan dog med bindende virkning for institutionerne fastsætte datoer for prøver i juni og juli.

4.3.

Det enkelte opgavesæt kan kun anvendes én dag og højst anvendes tre gange på samme dag.

5.

Prøverne

5.1.

Prøverne er skriftlige og varer to timer.

5.2.

Institutionen beslutter, om opgaverne skal udleveres i elektronisk form eller i papirform.

5.3.

Besvarelser kan udarbejdes elektronisk, men de skal afleveres i papirform.

Institutionen stiller printer til rådighed.

5.4.

Alle hjælpemidler, herunder elektroniske, er tilladte, bortset fra kommunikation med omverdenen.

Brug af internet er ikke tilladt.

Institutionen kan dog tillade brug af internet i forbindelse med online-adgang til tilladte hjælpemidler.

5.5.

Ansøgeren skal med sin underskrift bekræfte, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp.

6.

Bedømmelse

6.1.

Bedømmelsen foretages som en samlet vurdering af ansøgerens individuelle besvarelse.

6.2.

Besvarelsen bedømmes med bestået eller ikke bestået.

7.

Censor

7.1.

Besvarelsen bedømmes af én censor.

7.2.

Institutionen udpeger censorer og er ansvarlig for, at censorerne opfylder kravet som censor.

7.3.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet beskikker særlige censorer, der erstatter institutionens udpegning af censorer.

7.4.

Censorerne må ikke være ansat på den institution, hvor de skal virke som censorer.

7.5.

En censor skal have indgående og aktuelt kendskab til fagets forudsætninger, mål og metoder.

7.6.

Censorernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt.

7.7.

Censor kan fungere som censor ved prøven på samme skole i en periode på et halvt år.

Herefter skal der så vidt muligt forløbe et år, før censor igen kan være censor ved prøven på samme skole.

7.8.

Censor skal gøre de rettede opgavebesvarelser tilgængelige for den ansøgte institution, jf. pkt. 14.1.

8.

Forberedelse af prøven

8.1.

Det påhviler institutionen at orientere ansøgerne om prøvereglerne, der skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside.

8.2.

Institutionen skal gøre ansøgerne bekendt med konsekvenserne af overtrædelse af prøvereglerne.

9.

Forhold i forbindelse med prøveafviklingen

9.1.

Institutionen tilbyder særlige prøvevilkår til ansøgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til ansøgere med tilsvarende vanskeligheder samt til ansøgere med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse ansøgere med andre i prøvesituationen.

Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.

9.2.

En ansøger, der kommer for sent til en prøve, har ikke krav på at aflægge prøven.

Institutionen kan give ansøgeren tilbud om at aflægge prøve på et senere tidspunkt, hvis institutionen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet.

I modsat fald anses der at være brugt et prøveforsøg.

9.3.

En ansøger, der på grund af sygdom er forhindret i at gennemføre prøven, skal snarest muligt have tilbudt en ny prøve.

9.4.

En ansøger, der under prøven skaffer sig eller giver andre uretmæssig hjælp til besvarelsen eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, eller når en formodning herom anses for bekræftet, skal af institutionen bortvises fra prøven.

Det samme gælder, når en ansøger under prøven overtræder institutionens prøveregler.

Prøven tæller som et prøveforsøg.

Ansøgeren kan tilbydes en ny prøve, hvis antallet af prøveforsøg giver adgang til dette, jf. pkt. 12.1.

10.

Fejl og mangler ved prøven

10.1.

Bliver institutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer institutionen afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske.

10.2.

Ved væsentlige fejl og mangler ved opgaven skal institutionen inddrage Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der træffer afgørelse om, hvordan fejlen kan udbedres.

11.

Klager over prøver

11.1.

Klager over prøveforløbet indgives af ansøgeren til den prøveafholdende institution.

Der kan ikke klages over bedømmelsen.

Der kan ikke klages, hvis prøven er bestået.

11.2.

Til brug for klagen kan klager på institutionen og under opsyn få adgang til opgavesættet og sin besvarelse.

Opgavesættet og besvarelsen må ikke udleveres til klager.

11.3.

Klagen skal være individuel, skriftlig og begrundet.

Hvis ansøgeren er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver.

Hvis ansøgeren ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på dennes vegne, hvis klager har givet vedkommende fuldmagt hertil.

11.4.

Klagen indgives senest en uge efter, at ansøgeren har modtaget resultatet af prøven.

Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det.

Klagen indebærer ikke, at klageren er afskåret fra at deltage i en omprøve.

11.5.

Institutionen kan træffe afgørelse om at afvise klagen som åbenbar grundløs.

11.6.

Finder institutionen, at prøveforløbet har været behæftet med væsentlige mangler, som har kunnet forringe ansøgerens præstation ved prøven, kan institutionen annullere prøven, når den viser sig ikke at være bestået.

11.7.

Klageren skal have lejlighed til at kommentere det faktiske grundlag for institutionens afgørelse inden for en frist af normalt en uge, hvis afgørelsen går klageren imod.

11.8.

Institutionens afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på

a) annullering af prøven og tilbud om omprøve eller

b) at klageren ikke får medhold i klagen.

11.9.

Institutionens afgørelse skal meddeles klageren hurtigst muligt og senest en måned efter, at institutionen har modtaget klagen.

Kan klagen ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klager herom med angivelse af begrundelse herfor og oplysning om, hvornår klagen forventes færdigbehandlet.

Institutionen skal straks give klager meddelelse om afgørelsen.

11.10.

Det er alene klager, der kan acceptere tilbud om omprøve.

Accept af tilbud skal ske senest ugedagen efter tilbuddets meddelelse.

11.11.

Omprøve skal finde sted snarest muligt.

Til omprøven udpeges ny censor.

11.12.

Institutionens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

12.

Antal prøveforsøg

12.1.

En bestået prøve kan ikke tages om.

12.2.

En ansøger kan deltage i danskprøven henholdsvis matematikprøven indtil tre gange, heraf den sidste gang i ganske særlige tilfælde.

13.

Dokumentation for beståede prøver

13.1.

Der udstedes ikke bevis for de beståede prøver.

13.2.

Resultatet af de aflagte prøver indgår i institutionens afgørelse om elevens optagelse, jf. § 54. stk. 4.

14.

Myndighedskrav

14.1.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring kan fastsætte nærmere krav om praktiske og proceduremæssige forhold, herunder elektroniske og digitale forhold i forbindelse med prøverne.

14.2.

Retningslinjerne gøres tilgængelige på ministeriets og styrelsernes hjemmesider.«

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →