DK
Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016
Table of Provisions (44)
Statutory Text (44 Articles)
Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016
§ 1.
Bekendtgørelsen finder anvendelse for virksomheder, der efter loven er forpligtet til eller har mulighed for at anmelde sig til registrering i Register for Gødningsregnskab, for virksomheder der sælger eller afgiver kvælstofholdig gødning, for biogas- og fællesanlæg samt forbrændingsanlæg, hvis sådanne anlæg modtager gødning, og for anlæg til forarbejdning af husdyrgødning.
Stk. 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved
1)
Forarbejdningsanlæg: Et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer.
2)
Forarbejdet husdyrgødning: Produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere.
3)
Forbrændingsanlæg: Et anlæg, der modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter eller fra forarbejdningsanlæg, og som ved forbrænding omdanner husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning til energi, røggasser og aske.
4)
Register for Gødningsregnskab: Det i medfør af § 2, stk. 1, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække etablerede register.
5)
Loven: Lov nr. 472 af 1. juli 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013, som ændret ved lov nr. 576 af 4. maj 2015.
§ 2.
Register for Gødningsregnskab omfatter de virksomheder, der er registreret i registeret i medfør af lovens § 2, stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Ved afgørelse af om en virksomhed er forpligtet i medfør af lovens § 2, stk. 2, til at lade sin virksomhed registrere i registeret, opgøres antallet af dyreenheder efter reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).
Stk. 3.
Virksomheder, der kan registreres i medfør af lovens § 2, stk. 3, skal anmelde deres virksomhed til registrering senest den 31. juli 2016.
Anmeldelsen får virkning for hele planperioden.
Stk. 4.
Anmeldelse til registeret skal ske i NaturErhvervstyrelsens Tast selv-service via www.virk.dk eller www.
naturerhverv.dk.
Stk. 5.
Afmelding af en virksomhed fra registeret i medfør af lovens § 2, stk. 7, skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 31. juli 2016.
I medfør af § 2, stk. 1, 9 og 10, § 6, stk. 1 og 3-5, § 7, § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, § 11, stk. 2 og 4-7, § 11 a, stk. 2, § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2, § 14, stk. 3, § 17, § 21, § 22, stk. 5, § 24, § 24 a, § 26, stk. 1, § 26 a, stk. 1 og 3, § 28 a, § 29, stk. 3, og § 32 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013, som ændret ved lov nr. 576 af 4. maj 2015, og § 1, stk. 3, i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, og efter forhandling med justitsministeren, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 34, i bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
Kapitel 2
Registrering
Register for Gødningsregnskab
Registrering af forarbejdningslanlæg
Kapitel 3
Kvælstofnormer
Brødhvede
Korrektion af kvælstofnorm ved forventet højere udbytte
Kapitel 4
Kvælstofkvote
Kapitel 5
Gødningsplanlægning og Gødningsregnskab
Gødningsplanlægning
Gødningsregnskab
Kapitel 6
Husdyrgødning m.v.
Beregning af besætningsstørrelse
Beregning af kvælstof i husdyrgødningsproduktionen
Kapitel 7
Afgasset biomasse
Kapitel 8
Beregning af forbrug af kvælstof
Husdyrgødning
Anden organisk gødning
Kapitel 9
Opgørelse af lagerstatus for kvælstof
Lagerstatus i husdyrgødning, anden organisk gødning og forarbejdet husdyrgødning
Lagerstatus for kvælstof i handelsgødning
Kapitel 10
Overdragelse
Kapitel 11
Nyregistrerede virksomheder
Kapitel 12
Forskellige bestemmelser
Gødningsleverandører
Forbrændingsanlæg
Kapitel 13
Administration, tilsyn, offentliggørelse, straf og ikrafttræden
Administration
Tilsyn
Offentliggørelse
Straf
Ikrafttræden
§ 3.
Forarbejdningsanlæg skal anmeldes til NaturErhvervstyrelsens leverandørregister senest ved ibrugtagning.
En anmeldelse skal indeholde oplysning om CVR-nr., navn og adresse på den virksomhed, der ejer anlægget, samt oplysning om anlæggets forarbejdningsproces og -kapacitet.
§ 4.
Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager på friland og andre plantekulturer fremgår af bilag 1, tabel 1 og 2.
Stk. 2.
Kvælstofnormen for den pågældende afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi alt efter hvilken afgrøde, der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 2.
Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof.
Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 og tabel 2, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes.
Stk. 3.
Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 9, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m 3 /ha.
Stk. 4.
For afgrøder, der er omfattet af bilag 1, tabel 2, og for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for ”andre grønsager” anført i bilag 1, tabel 1, kan NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og tabel 2.
Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.
§ 5.
Ved dyrkning af de hvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 3, kan den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling anvendes, hvis ansøgning herom er imødekommet.
Kvælstofnormen for brødhvede kan tildeles arealer inden for en samlet arealgrænse på 39.792 ha.
Stk. 2.
Tildelingen kan ske efter ansøgning og er betinget af,
1)
at virksomheden i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2014 og 2015) på virksomheden har dyrket en hvedesort, som er omfattet af bilag 1, tabel 3, og hvor hveden havde et proteinindhold på mindst 11,5 procent, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg og er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling,
2)
at virksomheden for den aktuelle planperiode (høst 2016) har indgået kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hvede fra virksomheden til brødfremstilling, og
3)
at ansøgning modtages inden der samlet er ansøgt for over 39.792 ha.
Stk. 3.
Virksomheden skal kunne dokumentere den i stk. 2, nr. 1, nævnte levering.
Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten.
Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende.
Stk. 4.
Kontrakten, jf. stk. 2, nr. 2, skal indeholde oplysninger om
1)
navn, adresse og CVR-nr. på den virksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling,
2)
navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling,
3)
kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede, kontrakten omfatter,
4)
den planperiode kontrakten omfatter, og
5)
kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved daterede underskrifter.
Stk. 5.
Den i stk. 2-4 nævnte dokumentation skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.
§ 6.
Tildeling af kvælstofnorm for brødhvede til nyetablerede virksomheders arealer og til arealer erhvervet ved ejer- eller brugerskifte kan ske på de i § 5 nævnte betingelser, idet dokumentationskravet kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger.
Ved en nyetableret virksomhed forstås en virksomhed, som ikke tidligere har ejet eller drevet en jordbrugsvirksomhed.
§ 7.
Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede skal indsendes elektronisk via SEGES hjemmeside.
Stk. 2.
Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede i planperioden 2015/2016 modtages på hverdage fra den 11. august 2015 til og med den ansøgningsfrist, der er fastsat for indsendelse af fællesskema i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema.
Ansøgninger modtaget inden den 11. august 2015 betragtes som modtaget den 11. august 2015.
Stk. 3.
Såfremt der allerede den 11. august 2015 modtages ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for flere ha end den arealgrænse, der fremgår af § 5, stk. 1, og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 5, vil de blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal.
Stk. 4.
Hvis ansøgningen mangler væsentlige oplysninger, vil den blive afvist uden yderligere behandling.
§ 8.
En afgrødes kvælstofnorm kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1.
Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 14.
Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i de 5 umiddelbart forudgående planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde.
Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt gødningsplanlægningen, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde.
Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. lovens § 2, kan ikke anvendes som dokumentation.
Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen alene ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding, sorter eller proteinindhold.
Stk. 2.
Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde indenfor de 5 umiddelbart forudgående planperioder.
Høstudbyttet fra den umiddelbart forudgående planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter den ansøgningsfrist, der er fastsat for planperioden 2015/2016 for indsendelse af fællesskema i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om elektronisk Fællesskema og markkort.
Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle 5 planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.
Hvis høstudbyttet for planperioden 2014/2015 ikke er solgt, skal højeste udbytte for de øvrige 4 år også holdes ude af beregningen af det forventede højere udbytte.
§ 9.
Et areals kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl.
Stk. 2.
Kvoten beregnes som arealet angivet i hektar med mindst to decimaler ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for arealets jordtype med fradrag af angiven forfrugtsværdi.
Stk. 3.
For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og tabel 2, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af arealets kvælstofkvote.
§ 10.
En virksomheds samlede kvælstofkvote i planperioden beregnes som summen af kvoterne for virksomhedens arealer, jf. dog stk. 2 og 3 .
Stk. 2.
Hvis en virksomhed ikke har opfyldt efterafgrødekravet i medfør af NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelse nr. 828 af 3. juli 2015 om plantedække og dyrkningsrelaterede tiltag, reduceres virksomhedens kvælstofkvote i medfør af lovens § 7, stk. 1.
Ved beregning af reduktionen anvendes en omregningsfaktor, der er fastsat i NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelse om plantedække og dyrkningsrelaterede tiltag.
Stk. 3.
En virksomheds kvælstofkvote kan forøges ved anvendelse af et overskud af efterafgrøder, jf. NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelse om plantedække og dyrkningsrelaterede tiltag.
Ved beregning af forøgelsen af kvælstofkvoten anvendes følgende omregningsfaktor
1)
For virksomheder, der udbringer husdyrgødning svarende til mindre end 0,8 DE pr. ha hamoniareal, svarer 1 ha efterafgrøder til 32 kg N.
2)
For virksomheder, der udbringer husdyrgødning svarende til 0,8 DE eller mere pr. ha. harmoniareal, svarer 1 ha efterafgrøder til 69 kg N.
Stk. 4.
Meddelelse om forøgelse af kvælstofkvoten efter stk. 3 skal indgives til NaturErhvervstyrelsen senest den dato, der er anført som ansøgningsfrist i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema.
Meddelelsen skal indgives i NaturErhvervstyrelsens Tast selv-service via www.virk.dk eller www.
naturerhverv.
dk
§ 11.
Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal senest den dato, der er anført som ansøgningsfrist i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema, udarbejde gødningsplanlægning, der viser alle dyrkede og udyrkede arealer.
Gødningsplanlægning skal foretages og udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen eller tilsvarende skemaer, der er godkendt til gødningsplanlægning af NaturErhvervstyrelsen.
§ 12.
Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indberette oplysningerne til NaturErhvervstyrelsen senest den 31. marts 2017.
Stk. 2.
Ved afmeldelse fra Register for Gødningsregnskab skal virksomheden senest den 31. juli 2016 indberette oplysningerne for planperioden til NaturErhvervstyrelsen.
Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til NaturErhvervstyrelsen fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse.
Stk. 3.
Oplysninger om husdyrbesætning, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer i den afsluttede planperiode, skal senest den 31. marts 2017 indberettes til NaturErhvervstyrelsen.
Stk. 4.
Virksomheder, der har et slutlager af anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette størrelsen af dette lager til NaturErhvervstyrelsen.
Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i gødningsregnskabet senest den 31. marts 2017.
Stk. 5.
Indberetning af de i § 12, stk. 1 og 4, nævnte oplysninger skal ske elektronisk til NaturErhvervstyrelsen.
Indberetninger, der er foretaget på anden måde end elektronisk, kan ikke anses for modtaget i NaturErhvervstyrelsen.
§ 13.
Gødningsregnskab skal foretages og udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen.
NaturErhvervstyrelsen kan godkende andre skemaer.
Stk. 2.
Gødningsregnskabet for virksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, skal, jf. dog stk. 5, indeholde oplysninger om
1)
modtagerens navn, adresse og CVR-nr.,
2)
det antal dyreenheder, den leverede mængde svarer til,
3)
det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning, jf. § 19, stk. 1,
4)
andelen af hvert gødningsprodukt, jf. § 19, stk. 2 og 3, og
5)
hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagerens arealer, eller ved levering af gødning.
Stk. 3.
I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstofindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden er anvendt til forbrænding i anlæg, der er godkendt i henhold til Miljø- og Fødevareministeriets til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald, eller til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. stk. 4.
Stk. 4.
Gødningsregnskabet for virksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, skal indeholde oplysning om modtagerens navn, adresse og virksomhedsident i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, samt virksomhedens oplysninger om det antal dyreenheder, den leverede kvælstofmængde svarer til og det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, jf. § 19, stk. 1 og 3.
Dokumentation for overdragelsen, i form af modtagers skriftlige bekræftelse, skal opbevares i 5 år og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
Stk. 5.
Bestemmelserne i stk. 2 gælder ikke for leverancer til forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2.
Stk. 6.
Afgiver virksomheden i planperioden forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde forarbejdet husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om
1)
det totale indhold af kvælstof,
2)
det totale antal dyreenheder, der svarer til den afsatte mængde forarbejdet husdyrgødning, og
3)
oplysninger om den andel, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.
§ 14.
Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som antal årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i planperioden.
Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr.
Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.
§ 15.
Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden.
Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i planperioden.
Stk. 2.
Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter eller staldsystemer« i tabellen.
Antallet af dyreenheder skal opgøres efter reglerne i den til enhver til gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).
§ 16.
Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes.
For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler.
Stk. 2.
Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift.
Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes.
Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning.
Virksomhedens egne værdier for foderets indhold af råprotein pr. kg fodertørstof kan dog anvendes ved type 2 korrektion for kvæg, hvis følgende krav er opfyldt
1)
Hvert parti eller slæt af grovfodermidler, der i en periode udgør mere end 10 pct. af tørstoffet i koens daglige ration, skal analyseres for indhold af råprotein.
For partier eller slæt, der udgør 10 pct. eller mindre af tørstoffet i koens daglige ration, for frisk græs i sommerperioden, for halm fra kornarterne og for foderroer kan standardværdier for gram råprotein pr. kg fodertørstof angivet i bilag 2, tabel 4, eller NorFors fodermiddeltabel anvendes.
2)
Analyse af indhold af råprotein i fodermidler skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af foder af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
3)
Der skal foretages foderkontrol mindst 4 gange årligt, hvor indholdet af råprotein pr. kg fodertørstof og det totale foderforbrug beregnes.
Stk. 3.
Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag, som er baseret på de faktiske driftsforhold i egen virksomhed.
Dokumentationen kan omfatte ydelseskontrol, effektivitets- og foderkontrol eller foderopgørelser.
Dokumentation skal være baseret på indkøbs- og salgsbilag med slagteri, mejeri eller lignende virksomheder.
Dokumentationen for egne værdier for indhold af råprotein pr. kg fodertørstof til beregning af type 2 korrektion skal omfatte resultater af foderanalyser, resultater af foderkontrol eller foderopgørelser samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer.
Ved anvendelse af værdier fra NorFors fodermiddeltabel skal der foreligge en dateret udskrift fra NorFor med kode og indhold af råprotein for fodermidlet.
Stk. 4.
Dokumentationen, jf. stk. 3, skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august 2014 til 15. februar 2016.
Ved korrektion for afvigende vægt og alder skal dokumentationen dog omfatte oplysninger fra indeværende planperiode.
Stk. 5.
Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning, jf. dog stk. 7.
Stk. 6.
Fra virksomhedens produktion af husdyrgødning kan endvidere fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002 eller tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne.
Stk. 7.
Stk. 5 gælder ikke for arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 187 af 20. marts 2003, nr. 84 af 12. februar 2004 eller nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder, samt bekendtgørelse nr. 592 af 8. juni 2007 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer.
For arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af nævnte bekendtgørelser, og hvor der er forpligtelse til afgræsning, gælder dog, at husdyrgødningen kan fratrækkes, når arealernes kvælstofkvote er 0 kg kvælstof og afgræsning foretages med mindre end 0,2 dyreenheder pr. ha.
§ 17.
Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget, samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 21, stk. 6.
Alternativt kan biogasanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget i passende intervaller, mindst 12 gange i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2.
Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.
Stk. 2.
Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
§ 18.
For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof.
Ligeledes skal den andel, der skal udnyttes af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, mindst svare til andelen, der skal udnyttes af den indgående totale mængde kvælstof, jf. § 19, stk. 1, og § 21, stk. 4 og 5.
Stk. 2.
Producenter af forarbejdet husdyrgødning fastsætter ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter lovens § 2 det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes.
Stk. 3.
Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder end de i stk. 2 nævnte og andre det totale antal kg kvælstof i henhold til deklaration, jf. lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet, fastsættes af producenten.
Stk. 4.
Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af fiberfraktionen, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afsatte kvælstofmængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, dokumenteres.
Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og ved samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstofindholdet.
Stk. 5.
Ved beregning af forbruget af kvælstof i de gødningsfraktioner, der ikke afbrændes eller afsættes til forbrænding, herunder afsættes ud af landet, benyttes de i § 19, stk. 1, anførte andele af kvælstof.
§ 19.
Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes
1)
Svinegylle: 75 pct.
2)
Kvæg-, mink- og fjerkrægylle: 70 pct.
3)
Dybstrøelse: 45 pct.
4)
Ajle, fast gødning og anden husdyrgødning: 65 pct.
5)
Væskefraktion efter forarbejdning, hvor fiberfraktionen afbrændes: 85 pct.
Stk. 2.
Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdede husdyrgødningsprodukter beregnes den andel af det totale kvælstof i gødningen, der skal udnyttes, af den, der producerer den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 20.
Stk. 3.
For blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som anført i lovens § 12, stk. 3.
Stk. 4.
Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at gødningsværdien nedsættes, kan NaturErhvervstyrelsen tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.
§ 20.
Forarbejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af kvælstofindhold og -sammensætning i forskellige gødningstyper.
Forarbejdet husdyrgødning kan omfatte såvel organiske som uorganiske produkter.
§ 21.
Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinjerne i § 17, stk. 2.
Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes.
Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.
Stk. 3.
Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden.
Der skal dog korrigeres for primo- og ultimolagre svarende til reglerne vedrørende handelsgødning, jf. § 22, stk. 1 og stk. 2.
Stk. 4.
Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes
1)
Spildevandsslam: 45 pct.
2)
Komposteret husholdningsaffald: 20 pct.
3)
Kartoffelfrugtsaft: 50 pct.
4)
Pressesaft fra grøntpillefabrikation: 40 pct.
5)
Have- og parkaffald: 0 pct.
6)
Andre typer af anden organisk gødning: 40 pct.
Stk. 5.
I særlige tilfælde kan NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4.
Stk. 6.
Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.
§ 22.
Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli 2016.
Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2016 til 30. september 2016 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2016.
Stk. 2.
Det samlede ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 pct. af den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden.
For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden.
Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof.
Stk. 3.
For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning før hønsene sættes ud, må ultimolageret af fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode.
Stk. 4.
Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning.
Stk. 5.
NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 2 og 3 fraviges.
§ 23.
NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at virksomhedens ultimolager, jf. § 22, fradrages kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, hvis der kan fremlægges dokumentation fra en offentlig myndighed vedrørende de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen.
§ 24.
Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli 2016.
Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august 2016 til 30. september 2016 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2016.
Stk. 2.
I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted.
Stk. 3.
Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.
§ 25.
NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde, og efter ansøgning tillade, at virksomhedens ultimolager, jf. § 24, fradrages kvælstof i handelsgødning, hvis der kan fremlægges dokumentation fra en offentlig myndighed vedrørende de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen.
§ 26.
Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug.
Kvælstofforbruget skal opgøres som kg kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning.
Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning.
Stk. 2.
Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten.
Opgørelsen videregives til den nye bruger.
Ændringer skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 11.
Stk. 3.
Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes Register for Gødningsregnskab på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden.
I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne.
Dette gælder, når den, der overtager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden.
Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom, til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode.
Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til NaturErhvervstyrelsen af den ophørende virksomhed.
Indsendelsen skal ske senest ved planperiodens ophør.
Stk. 4.
Gødningsplaner, gødningsregnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af NaturErhvervstyrelsen.
§ 27.
Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet.
Stk. 2.
Ultimobeholdning af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af
1)
virksomhedens totale primolager af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,
2)
produktionen af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
3)
mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
4)
mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.
Stk. 3.
I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan NaturErhvervstyrelsen godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 17, stk. 2.
Stk. 4.
Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af
1)
mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
2)
mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
3)
virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.
§ 28.
Lovens § 23, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser.
§ 29.
For virksomheder, der ikke har været omfattet af bekendtgørelse nr. 903 af 29. juli 2014 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække gælder følgende
1)
Virksomhedernes primolager af kvælstof i husdyrgødning, i anden organisk gødning end husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2015 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2015 til 30. september 2015 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2015.
Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægning 2015/2016.
2)
Der skal på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2015, fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden fra 1. august 2014 til 30. september 2014 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2014.
Opgørelsen af primolagret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægningen for planperioden.
3)
Arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode.
§ 30.
Virksomheder registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september 2016 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, angivet ved CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat.
Ved afsætning af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2 skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe.
I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden.
Stk. 2.
Andre virksomheder, der afsætter handelsgødning, skal senest den 1. september 2016 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, angivet med CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat.
Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe.
I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden.
Stk. 3.
Virksomheder, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring, som nævnt i § 26, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning, som nævnt i stk. 1, for den samlede planperiode.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i planperioden 2015/2016 af den, der overdrog arealerne.
Stk. 4.
Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1 og 2, skal den mængde, der efter reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen) må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.
Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.
§ 31.
Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende offentlige myndigheder og virksomheder senest den 1. september 2016 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem de har afsat gødning til i planperioden
1)
Offentlige myndigheder der afsætter anden organisk gødning end husdyrgødning.
2)
Biogasanlæg der ikke er registreret efter lovens § 2, og som afsætter afgasset biomasse.
3)
Forbrændingsanlæg der afsætter husdyrgødning.
4)
Forarbejdningsanlæg der ikke er registreret efter lovens § 2, og som afsætter forarbejdet husdyrgødning.
5)
Andre virksomheder der afsætter forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, og som ikke er registreret efter lovens § 2.
Stk. 2.
Indberetningen, jf. stk. 1, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er afsat gødning til, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning, der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, og mængden af den afsatte gødning.
Ved afsætning af afgasset biomasse, husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal antallet af dyreenheder endvidere oplyses.
Stk. 3.
Ved afsætning af forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe.
Stk. 4.
Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende virksomheder senest den 1. september 2016 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem de har modtaget gødning fra i planperioden
1)
Biogas- og forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, og som modtager husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning.
2)
Forbrændingsanlæg der modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning.
Stk. 5.
Indberetningen, jf. stk. 4, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er modtaget gødning fra, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning, der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, og mængden af den modtagne gødning.
Ved modtagelse af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal antallet af dyreenheder endvidere oplyses.
Stk. 6.
Ved modtagelse af forarbejdet husdyrgødning fra andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2 skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er modtaget fra denne gruppe.
§ 32.
Indberetningen af de i § 30, stk. 1-4, og § 31 nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til NaturErhvervstyrelsen.
Styrelsen fastsætter nærmere regler for, hvordan oplysningerne skal indberettes, herunder dataformat og -struktur.
Styrelsen kan ligeledes stille krav til, hvordan de indberettede oplysninger skal dateres og ajourføres.
§ 33.
Forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal på varmeveksleren være forsynet med en energimåler, der måler den procucerede energimængde i kWh.
Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil.
Stk. 2.
På forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal der foreligge en opgørelse over den mængde og type af husdyrgødning, der tilføres forbrændingsanlægget, og over den producerede energimængde med angivelse af energimålerens visning.
Opgørelsen skal ajourføres dagligt i perioder, hvor der finder forbrænding sted.
Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og planperioden.
Opgørelsen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til NaturErhvervstyrelsen på anmodning.
Stk. 3.
På forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af forbrændingsaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af forbrændingsasken.
Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 g aske og skal være påført dato for prøveudtagning.
Kontrolprøven og dokumentation for den samlede mængde af forbrændingsaske, der bortskaffes eller anvendes, skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til NaturErhvervstyrelsen på anmodning.
§ 34.
SEGES træffer afgørelser om tildeling af kvælstofnorm for brødhvede, jf. §§ 5-7.
Stk. 2.
Reglerne i forvaltningsloven gælder for sager, hvori der træffes afgørelse af SEGES efter stk. 1.
Stk. 3.
NaturErhvervstyrelsen fastsætter nærmere regler om SEGES sagsbehandling og om instruktion og tilsyn.
§ 35.
En afgørelse truffet af SEGES, jf. §§ 5-7, kan påklages til NaturErhvervstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren.
Klager over SEGES afgørelser skal indsendes til SEGES, som herefter kan beslutte at genoptage sagen.
Hvis SEGES fortsat finder, at betingelserne i § 5 ikke er opfyldt, oversendes sagen til NaturErhvervstyrelsen, som herefter træffer afgørelse.
NaturErhvervstyrelsen kan herudover ændre en afgørelse, uden at der foreligger en klage.
NaturErhvervstyrelsens afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 36.
NaturErhvervstyrelsen fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af bekendtgørelsen.
§ 37.
NaturErhvervstyrelsen offentliggør med navns nævnelse oplysninger indberettet i gødningsregnskaberne, resultater på grundlag af kontrol, herunder påtaler, samt vedtagne administrative bødeforlæg.
§ 38.
Overtrædelse af § 3, § 5, stk. 5, § 11, § 12, § 14, stk. 1-2, 4 og 6, §§ 18-21, § 22, stk. 1-4 og 6, § 23, stk. 1-3, § 25, § 27, § 28, stk. 1-2 og 4, og §§ 30-34, straffes med bøde.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.
§ 39.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2015.
Stk. 2.
Bilag I ændres den 31. januar 2016, når en påtænkt ændring af loven er vedtaget i Folketinget.
Bekendtgørelsen ændres med virkning fra 1. februar 2016.
Bilag 1
Kvælstofnormer m.v.
Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland herunder oversigtstabel
Afgrødekode
Afgrøde
Forfrugtsværdi
Indregning af forfrugts-
værdi i afgrødens
kvælstofsnorm
Uvandet grovsand
Uvandet finsand
Vandet sandjord
Sandblandet lerjord
Lerjord
Korrektion for ud-
bytte
Retningsgivende
normer for fosfor
og kalium 18
JB 1 + 3
JB 2 + 4 og 10-12 1
JB 1 - 4
JB 5 - 6
JB 7 - 9
kg N/ha
Ja/Nej
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
kg N/hkg
kg P/ha
kg K/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
Vårsæd til modenhed
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
1
Vårbyg 2
0
Ja
43 (47)
118
50 (55)
114
55 (61)
132
62 (68)
120
66 (73)
133
1,5
21
59
2
Vårhvede 2
0
Ja
38 (42)
132
44 (48)
126
49 (54)
143
55 (61)
130
59 (65)
142
1,3
18
49
6
Vårhvede, brødhvede 2
0
Ja
38 (42)
165
44 (48)
160
49 (54)
183
55 (61)
168
59 (65)
185
1,7
18
49
3
Vårhavre
0
Ja
44
87
51
83
56
101
57
82
60
94
1,5
23
69
4
Blanding af vårsåede kornarter 12
0
Ja
45
88
52
84
57
102
57
82
61
95
1,5
22
61
55
Vårrug
0
Ja
45
88
52
84
57
102
57
82
61
95
1,5
22
61
5
Majs modenhed
0
Ja
67
141
67
129
74
153
73
131
77
146
1,5
35
70
7
Korn + bælgsæd, under 50% bælgsæd
9
Ja
41
65
44
54
47
68
50
49
52
57
0,5
20
33
56
Vårtriticale
0
Ja
45
88
52
84
57
102
57
82
61
95
1,5
22
61
Vintersæd til modenhed
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
10
Vinterbyg 2
0
Ja
49 (54)
142
53 (58)
140
58 (64)
147
73 (80)
156
78 (86)
163
1,2
18
67
11
Vinterhvede 2
0
Ja
49 (54)
141
63 (69)
146
67 (74)
152
81 (89)
161
86 (95)
168
1,5
19
71
13
Vinterhvede, brødhvede 2
0
Ja
49 (54)
218
63 (69)
224
67 (74)
232
81 (89)
244
86 (95)
253
1,7
21
67
57
Vinterhavre 2
0
Ja
45 (50)
120
57 (63)
123
54 (59)
126
67 (74)
134
71 (78)
141
1,2
20
40
14
Vinterrug 2
0
Ja
45 (50)
120
58 (64)
124
57 (63)
128
70 (77)
136
74 (81)
143
1,2
18
53
15
Vinterhybridrug 2
0
Ja
55 (61)
131
70 (77)
136
70 (77)
140
81 (89)
147
86 (95)
155
1,2
22
63
16
Vintertriticale 2
0
Ja
44 (48)
139
56 (62)
143
56 (62)
147
64 (70)
151
68 (75)
158
1,2
20
39
17
Blanding af efterårssåede kornarter 2,12
0
Ja
45 (50)
120
57 (63)
123
54 (59)
126
67 (74)
134
71 (78)
141
1,2
20
40
Oliefrø og bælgsæd
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
21
Vårraps
18
Ja
19
110
22
102
24
116
25
97
26
107
1,5
22
51
22
Vinterraps
18
Ja
28
162
36
171
36
171
41
177
43
179
1,5
26
84
23
Rybs
18
Ja
18
108
20
99
22
113
23
95
24
104
1,5
20
74
24
Solsikke
18
Ja
18
147
20
135
22
147
23
127
24
135
0
16
74
Afgrødekode
Afgrøde
Forfrugtsværdi
Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm
Uvandet grovsand
Uvandet finsand
Vandet sandjord
Sandblandet lerjord
Lerjord
Korrektion for udbytte
Retningsgivende
normer for fosfor og kalium 18
JB 1 + 3
JB 2 + 4 og 10-12 1
JB 1 – 4
JB 5 – 6
JB 7 – 9
kg N/ha
Ja/Nej
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
kg N/hkg
kg P/ha
kg K/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
Oliefrø og bælgsæd (fortsat)
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
25
Sojabønner
18
Nej
45
0
45
0
45
0
45
0
45
0
0
30
103
180
Gul sennep
18
Ja
19
110
21
100
23
115
23
95
24
104
1,5
20
49
182
Blanding af oliearter 12
18
Ja
0
110
0
102
0
116
0
97
0
107
0
20
65
30
Ærter
18
Nej
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
0
27
57
31
Hestebønner
18
Nej
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
0
32
75
32
Sødlupin
18
Nej
30
0
30
0
30
0
30
0
30
0
0
25
41
54
Bælgsæd blanding
18
Nej
48
0
56
0
65
0
72
0
72
0
0
22
57
35
Bælgsæd, flerårig blanding 12
18
Nej
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
0
22
57
36
Bælgsæd, andre typer til modenhed blanding 12
18
Nej
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
0
27
57
Hør og hamp
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
40
Oliehør
18
Ja
15
80
15
69
15
80
15
61
15
69
0
18
30
41
Spindhør
18
Ja
91
50
91
38
91
50
91
30
91
38
0
23
40
42
Hamp
18
Ja
122
123
122
112
122
123
122
104
122
112
0
24
100
51
Blanding bredbladet afgrøde, frø/kerne 12
18
Ja
76
91
76
84
76
96
76
80
76
88
25
65
52
Quinoa
18
Ja
0
91
0
84
0
96
0
80
0
88
0
25
65
53
Boghvede
18
Ja
0
91
0
84
0
96
0
80
0
88
0
25
65
Frøgræs og andet markfrø
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
101
Rajgræs, alm.
18
Nej
12
135
12
135
12
135
12
135
12
135
0
15
60
102
Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt
18
Nej
12
167
12
167
12
167
12
167
12
167
0
15
60
103
Rajgræs, ital.
18
Nej
12
100
12
100
12
100
12
100
12
100
0
15
60
104
Rajgræs, ital., 1. år, efterårsudlagt
18
Nej
12
131
12
131
12
131
12
131
12
131
0
15
60
Afgrødekode
Afgrøde
Forfrugtsværdi
Indregning af
forfrugtsværdi i
afgrødens
kvælstofnorm
Uvandet grovsand
Uvandet finsand
Vandet sandjord
Sandblandet lerjord
Lerjord
Korrektion for udbytte
Retningsgivende
normer for fosfor og kalium 18
JB 1 + 3
JB 2 + 4 og 10-12 1
JB 1 – 4
JB 5 – 6
JB 7 – 9
kg N/ha
Ja/Nej
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
kg N/hkg
kg P/ha
kg K/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
Frøgræs og andet markfrø (fortsat)
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
116
Rajgræs, hybrid
18
Nej
12
112
12
112
12
112
12
112
12
112
0
15
60
117
Rajgræs, efterårsudl.
hybrid
18
Nej
12
143
12
143
12
143
12
143
12
143
0
15
60
105
Timothefrø (Knoldrottehale)
18
Nej
5
88
5
88
5
88
5
88
5
88
0
15
60
106
Hundegræsfrø
18
Nej
9
159
9
159
9
159
9
159
9
159
0
15
60
107
Engsvingelfrø
18
Nej
8
96
8
96
8
96
8
96
8
96
0
15
60
108
Rødsvingelfrø
18
Nej
8
119
8
119
8
119
8
119
8
119
0
15
60
109
Rajsvingelfrø
18
Nej
10
127
10
127
10
127
10
127
10
127
0
15
60
118
Rajsvingelfrø,
efterårsudlagt
18
Nej
10
159
10
159
10
159
10
159
10
159
0
15
60
110
Svingelfrø,
stivbladet
18
Nej
8
119
8
119
8
119
8
119
8
119
0
15
60
111
Svingelfrø, strand-
18
Nej
8
159
8
159
8
159
8
159
8
159
0
15
60
112
Engrapgræsfrø (marktype)
18
Nej
11
127
11
127
11
127
11
127
11
127
0
15
60
113
Engrapgræsfrø (plænetype)
18
Nej
8
135
8
135
8
135
8
135
8
135
0
15
60
114
Rapgræs, alm.
18
Nej
8
104
8
104
8
104
8
104
8
104
0
15
60
115
Hvene, alm. og krybende
18
Nej
6
96
6
96
6
96
6
96
6
96
0
15
60
120
Kløverfrø
81
Nej
4
0
4
0
4
0
4
0
4
0
0
15
30
121
Græsmarksbælgplanter
18
Nej
4
0
4
0
4
0
4
0
4
0
0
15
30
122
Kommenfrø
18
Nej
11
104
11
104
11
104
11
104
11
104
4
15
60
124
Spinatfrø
18
Ja
12
116
15
126
17
132
17
132
17
132
4
15
60
125
Bederoefrø
18
Ja
20
167
20
167
20
167
20
167
20
167
0
15
60
126
Blanding af markfrø til udsæd
18
Nej
0
96
0
96
0
96
0
96
0
96
0
15
60
◊
Afgrødekode
Afgrøde
Forfrugtsværdi
Indregning af
forfrugtsværdi i
afgrødens
kvælstofnorm
Uvandet grovsand
Uvandet finsand
Vandet sandjord
Sandblandet lerjord
Lerjord
Korrektion for udbytte
Retningsgivende
normer for fosfor og kalium 18
JB 1 + 3
JB 2 + 4 og 10-12 1
JB 1 - 4
JB 5 - 6
JB 7 - 9
kg N/ha
Ja/Nej
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
kg N/hkg
kg P/ha
kg K/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
Kartofler 13
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
150
Kartofler, lægge
0
Ja
320
107
340
99
370
115
370
95
370
103
0,2
35
150
151
Kartofler, stivelses
0
Ja
460
174
510
170
560
190
560
170
560
178
0,2
47
150
152
Kartofler, spise
0
Ja
300
133
380
133
400
149
400
129
400
137
0,2
37
173
153
Kartofler, andre
0
Ja
470
176
520
172
580
192
570
172
570
180
0,2
47
150
Rodfrugter til fabrik
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
160
Sukkerroer til fabrik 12
18
Ja
450
106
500
98
500
110
620
100
680
112
0,1
44
150
161
Cikorierødder
18
Ja
160
119
210
112
270
129
280
109
290
119
0,1
30
125
162
Blanding, andre industriafgr.
12
18
Ja
0
96
0
96
0
96
0
96
0
96
0
30
125
Helsæd, vår
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
210
Vårbyg, helsæd
0
Ja
4.700
108
5.600
102
6.200
119
7.100
106
7.500
118
0
25
129
211
Vårhvede, helsæd
0
Ja
4.300
104
5.100
98
5.700
116
6.400
101
6.900
113
0
24
118
212
Vårhavre, helsæd
0
Ja
4.800
76
5.700
70
6.300
88
6.400
69
6.800
80
0
26
131
213
Blandkorn, vårsået, helsæd
0
Ja
5.000
76
5.800
72
6.500
88
6.400
69
6.900
80
0
26
134
214
Korn + bælgsæd, helsæd, under 50% bælgsæd
5
Ja
5.000
53
5.800
49
6.500
65
6.400
45
6.900
57
0
27
137
215
Ærtehelsæd
9
Nej
5.300
0
5.300
0
5.300
0
5.300
0
5.300
0
0
27
143
216
Silomajs
0
Ja
9.900
141
9.900
129
10.900
153
10.800
131
11.300
146
0
45
137
Helsæd, vinter
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
220
Vinterbyg, helsæd
0
Ja
6.100
143
6.600
135
7.100
151
9.000
146
9.600
159
0
21
116
221
Vinterhvede, helsæd
0
Ja
6.300
140
8.000
143
8.500
159
10.300
152
10.900
165
0
26
142
222
Vinterrug, helsæd
0
Ja
4.900
116
6.500
116
6.400
127
8.100
120
8.600
132
0
22
117
223
Vintertriticale, helsæd
0
Ja
5.100
136
6.600
136
6.600
148
7.600
135
8.100
147
0
21
116
224
Blandkorn, efterårssået, helsæd
0
Ja
5.000
115
6.500
115
6.100
124
7.700
117
8.200
129
0
21
116
Afgrødekode
Afgrøde
Forfrugtsværdi
Indregning af
forfrugtsværdi i
afgrødens
kvælstofnorm
Uvandet grovsand
Uvandet finsand
Vandet sandjord
Sandblandet lerjord
Lerjord
Korrektion for
Udbytte
Retningsgivende
normer for fosfor og kalium 18
JB 1 + 3
JB 2 + 4 og 10-12 1
JB 1 - 4
JB 5 - 6
JB 7 - 9
kg N/ha
Ja/Nej
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
kg N/hkg
kg P/ha
kg K/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
Grønkorn
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
230
Blanding af vårkorn, grønkorn 12
0
Ja
2.900
96
3.600
96
3.600
108
4.000
93
4.000
101
0
22
96
701
Grønkorn af vårbyg
0
Ja
2.900
96
3.600
96
3.600
108
4.000
93
4.000
101
0
22
96
702
Grønkorn af vårhvede
0
Ja
2.900
96
3.600
96
3.600
108
4.000
93
4.000
101
0
22
96
703
Grønkorn af vårhavre
0
Ja
2.900
96
3.600
96
3.600
108
4.000
93
4.000
101
0
22
96
704
Grønkorn af vårrug
0
Ja
2.900
96
3.600
96
3.600
108
4.000
93
4.000
101
0
22
96
705
Grønkorn af vårtriticale
0
Ja
2.900
96
3.600
96
3.600
108
4.000
93
4.000
101
0
22
96
234
Korn og bælgsæd, grønkorn, under 50% bælgsæd
9
Ja
2.900
61
3.600
61
3.600
72
4.000
57
4.000
65
0
19
88
235
Blanding af vinterkorn, grønkorn 12
0
Ja
3.800
119
4.900
125
4.900
137
6.100
134
6.100
142
0
23
124
706
Grønkorn af vinterbyg
0
Ja
3.800
119
4.900
125
4.900
137
6.100
134
6.100
142
0
23
124
707
Grønkorn af vinterhvede
0
Ja
3.800
119
4.900
125
4.900
137
6.100
134
6.100
142
0
23
124
708
Grønkorn af vinterhavre
0
Ja
3.800
119
4.900
125
4.900
137
6.100
134
6.100
142
0
23
124
709
Grønkorn af vinterrug
0
Ja
3.800
119
4.900
125
4.900
137
6.100
134
6.100
142
0
23
124
710
Grønkorn af hybridrug
0
Ja
3.800
119
4.900
125
4.900
137
6.100
134
6.100
142
0
23
124
711
Grønkorn af vintertriticale
0
Ja
3.800
119
4.900
125
4.900
137
6.100
134
6.100
142
0
23
124
Græs, permanent
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
248
Permanent græs ved vandboring
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
249
Udnyttet græs ved vandboring
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
250
Permanent græs, meget lavt udbytte 4
18
Nej
800
24
800
24
800
24
800
24
800
24
0
3
21
251
Permanent græs, lavt udbytte 4
18
Nej
1.800
64
1.800
64
1.800
64
1.800
64
1.800
64
0
8
48
252
Permanent græs, normalt udbytte 4
18
Nej
3.100
124
3.100
124
3.100
124
3.100
124
3.100
124
0
13
80
Afgrødekode
Afgrøde
Forfrugtsværdi
Indregning af
forfrugtsværdi i
afgrødens
kvælstofnorm
Uvandet grovsand
Uvandet finsand
Vandet sandjord
Sandblandet lerjord
Lerjord
Korrektion for
Udbytte
Retningsgivende
normer for fosfor og kalium 18
JB 1 + 3
JB 2 + 4 og 10-12 1
JB 1 - 4
JB 5 - 6
JB 7 - 9
kg N/ha
Ja/Nej
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
kg N/hkg
kg P/ha
kg K/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
Græs, permanent (fortsat)
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
259
Permanent græs til fabrik, over 6 tons 3
18
Nej
6
176
6
176
6
176
6
176
6
176
30
17
120
276
Permanent græs og kløvergræs uden norm 6
18
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Græs, permanent (min.
omlagt hvert 5. år 16 )
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
255
Permanent græs under 50% kløver 4,7,15
81
Nej
6.500
224
6.700
225
8.100
237
6.800
229
7.100
229
0
32
172
256
Permanent græs over 50% kløver 4,7,15
81
Nej
5.600
60
6.100
60
7.200
60
7.200
60
7.300
60
0
27
147
257
Permanent græs uden kløver 4,15
18
Nej
7.000
300
7.500
307
9.100
332
7.700
315
8.100
315
0
33
214
272
Permanent græs til fabrik 3,15
18
Nej
12
264
12
285
15
347
13
306
12
306
30
34
241
273
Permanent lucerne til fabrik 3,15
81
Nej
13
0
15
0
17
0
15
0
15
0
15
36
256
274
Permanent lucernegræs over 25% græs, til fabrik 3,15
81
Nej
12
60
14
60
16
60
15
60
14
60
15
36
256
275
Permanent rullegræs 15
0
Nej
0
167
0
167
0
167
0
167
0
167
0
20
150
277
Permanent kløver til fabrik 3,15
81
Nej
12
0
15
0
17
0
16
0
16
0
15
37
263
278
Permanent lucerne og lucernegræs med over 50% lucerne 4,15
81
Nej
5.500
60
6.100
60
7.200
60
7.200
60
7.200
60
0
20
140
279
Permanent kløver græs til fabrik 3,15
81
Nej
11
190
11
194
13
220
11
200
11
200
15
36
212
Græsmarksplanter, omdrift
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
266
Græs under 50% kløver/bælgpl., ekstremt lavt udbytte 4,7
18
Nej
600
24
600
24
600
24
600
24
600
24
0
3
16
267
Græs under 50% kløver/bælgpl., meget lavt udbytte 4,7
18
Nej
1.500
64
1.500
64
1.500
64
1.500
64
1.500
64
0
6
40
268
Græs under 50% kløver/bælgpl., lavt udbytte 4,7
18
Nej
2.600
123
2.600
123
2.600
123
2.600
123
2.600
123
0
11
70
260
Græs med kløver/lucerne, under 50% bælgpl.
(omdrift) 4,17
81
Nej
6.500
224
6.700
225
8.100
237
6.800
229
6.800
229
0
32
172
Afgrødekode
Afgrøde
Forfrugtsværdi
Indregning af
forfrugtsværdi i
afgrødens
kvælstofnorm
Uvandet grovsand
Uvandet finsand
Vandet sandjord
Sandblandet lerjord
Lerjord
Korrektion for
Udbytte
Retningsgivende
normer for fosfor og kalium 18
JB 1 + 3
JB 2 + 4 og 10-12 1
JB 1 - 4
JB 5 - 6
JB 7 - 9
kg N/ha
Ja/Nej
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
kg N/hkg
kg P/ha
kg K/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
Græsmarksplanter, omdrift (fortsat)
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
284
Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50% 4
81
Nej
6.500
224
6.700
225
8.100
237
6.800
229
6.800
229
0
32
172
261
Kløvergræs over 50% kløver (omdrift) 4,7
81
Nej
5.700
60
6.200
60
7.300
60
7.400
60
7.400
60
0
27
147
262
Lucerne, lucernegræs med over 50% lucerne (omdrift) 4
81
Nej
5.700
60
6.200
60
7.200
60
7.200
60
7.200
60
0
28
150
263
Græs uden kløver (omdrift) 4
18
Nej
7.500
300
8.000
307
9.600
332
8.600
315
8.600
315
0
33
214
265
Græs til slæt før vårsået afgrøde 4,8,19
0
Nej
1.900
85
1.900
85
1.900
85
1.600
85
1.600
85
0
12
65
269
Græs, rullegræs (omdrift)
0
Nej
0
210
0
210
0
210
0
210
0
210
0
20
150
270
Græs til udegrise
65
Nej
0
180
0
180
0
180
0
180
0
180
0
25
170
264
Græs og kløvergræs uden norm 6
18
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
170
Græs til fabrik (omdrift) 3
18
Nej
13
268
14
289
16
351
14
310
14
310
30
41
241
174
Kløvergræs til fabrik 3
81
Nej
10
194
11
198
13
224
11
204
11
204
15
30
212
171
Lucerne til slæt 3
81
Nej
11
0
12
0
14
0
12
0
12
0
0
31
224
172
Lucernegræs, over 25% græs til slæt inkl.
eget foder 3
81
Nej
12
60
13
60
15
60
14
60
14
60
0
32
228
173
Kløver til slæt 3
81
Nej
11
0
11
0
13
0
12
0
12
0
0
29
207
Andre foderafgrøder
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
280
Fodersukkerroer
14
Ja
9.300
150
12.500
163
12.500
175
13.500
163
13.500
171
0
41
299
281
Kålroer
14
Ja
7.300
146
8.800
146
8.800
158
8.800
138
8.800
146
0
35
228
282
Fodermarvkål
14
Ja
7.300
105
7.800
100
8.900
123
8.900
104
8.900
112
0
25
150
283
Fodergulerødder
14
Ja
7.200
133
8.800
134
8.800
146
8.800
126
8.800
134
0
25
150
Afgrødekode
Afgrøde
Forfrugtsværdi
Indregning af
forfrugtsværdi i
afgrødens
kvælstofnorm
Uvandet grovsand
Uvandet finsand
Vandet sandjord
Sandblandet lerjord
Lerjord
Korrektion for
Udbytte
Retningsgivende
normer for fosfor og kalium 18
JB 1 + 3
JB 2 + 4 og 10-12 1
JB 1 - 4
JB 5 - 6
JB 7 - 9
kg N/ha
Ja/Nej
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
kg N/hkg
kg P/ha
kg K/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
Udlæg og efterafgrøder
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
943
Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.
høstet i maj/juni 4,10
0
Nej
2.700
28
3.000
28
4.100
33
2.600
21
2.600
21
0
28
126
944
Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 4,10
0
Nej
1.500
15
1.600
15
1.700
14
1.400
11
1.400
11
0
16
75
945
Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l.
4,10
0
Nej
600
6
600
6
700
6
600
5
600
5
0
7
31
946
Græs/kløvergræs med over 50% kløver til fabrik, efterslæt efter grøn-korn o.l.
høstet i maj/juni 3
0
Nej
4
21
5
23
5
19
4
18
4
18
0
25
112
960
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.
høstet i maj/juni 4,9
0
Nej
4.100
155
4.600
160
5.900
180
4.000
153
4.000
153
0
28
126
961
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidl.
frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 4,9
0
Nej
2.400
106
2.800
109
2.900
111
2.300
104
2.300
104
0
16
75
962
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 4,9
0
Nej
1.000
50
1.200
50
1.200
52
1.000
50
1.100
51
0
7
31
963
Kløvergræs med under 50% kløver , udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.
høstet i maj/juni 4,10
0
Nej
3.700
115
5.400
117
5.400
127
3.600
114
3.600
114
0
25
112
964
Kløvergræs med under 50% kløver , udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 4,10
0
Nej
1.800
72
2.200
73
2.200
74
1.700
71
1.700
71
0
13
58
965
Kløvergræs med under 50% kløver , udlæg/efterslæt efter korn o.l.
4,10
0
Nej
1.100
30
1.200
30
1.200
31
1.100
30
1.100
30
0
7
30
966
Græs/kløvergræs med under 50% kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l.
høstet i maj/juni 3
0
Nej
6
199
7
224
7
224
6
199
6
199
30
23
138
Afgrødekode
Afgrøde
Forfrugtsværdi
Indregning af
forfrugtsværdi i
afgrødens
kvælstofnorm
Uvandet grovsand
Uvandet finsand
Vandet sandjord
Sandblandet lerjord
Lerjord
Korrektion for
Udbytte
Retningsgivende
normer for fosfor og kalium 18
JB 1 + 3
JB 2 + 4 og 10-12 1
JB 1 - 4
JB 5 - 6
JB 7 - 9
kg N/ha
Ja/Nej
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
kg N/hkg
kg P/ha
kg K/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
Udlæg og efterafgrøder (fortsat)
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
968
Pligtige efterafgrøder 11
17
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
970
Udlæg og efterafgrøder til grøngødning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
972
Mellemafgrøder
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Afgrødekode
Afgrøde
Forfrugtsværdi
Indregning af
forfrugtsværdi i
afgrødens
kvælstofnorm
Uvandet grovsand
Uvandet finsand
Vandet jord Alle jordtyper
Sandblandet lerjord
Lerjord
Korrektion for
Udbytte
Retningsgivende
normer for fosfor og kalium 18
JB 1 + 3
JB 2 + 4 og 10-12 1
JB 5 - 6
JB 7 - 9
kg N/ha
Ja/Nej
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
kg N/hkg
kg P/ha
kg K/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
Grøntsager på friland og krydderurter
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
400
Asier
25
Ja
-
135
-
120
-
135
-
110
-
120
0
30
150
401
Asparges
25
Nej
-
150
-
135
-
150
-
125
-
135
0
20
150
402
Bladselleri
25
Ja
-
215
-
200
-
215
-
190
-
200
0
40
180
403
Blomkål
25
Ja
-
255
-
240
-
255
-
230
-
240
0
40
200
404
Broccoli
25
Ja
-
215
-
200
-
215
-
190
-
200
0
40
200
405
Courgette, squash
25
Ja
-
150
-
135
-
150
-
125
-
135
0
30
150
406
Grønkål
50
Ja
-
185
-
170
-
185
-
160
-
170
0
25
140
407
Gulerod
25
Ja
400
125
400
110
400
125
400
100
400
110
0,1
35
200
408
Hvidkål
50
Ja
-
285
-
270
-
285
-
260
-
270
0
40
250
409
Kinakål
25
Ja
-
195
-
180
-
195
-
170
-
180
0
35
180
410
Knoldselleri
50
Ja
-
235
-
220
-
235
-
210
-
220
0
40
230
411
Løg
0
Ja
-
165
-
150
-
165
-
140
-
150
0
40
180
412
Pastinak
25
Ja
-
165
-
150
-
165
-
140
-
150
0
35
200
413
Rodpersille
25
Ja
-
165
-
150
-
165
-
140
-
150
0
30
200
415
Porre
25
Ja
-
225
-
210
-
225
-
200
-
210
0
35
200
416
Rosenkål
50
Ja
-
240
-
225
-
240
-
215
-
225
0
40
220
417
Rødbede
25
Ja
-
180
-
165
-
180
-
155
-
165
0
35
200
418
Rødkål
50
Ja
-
265
-
250
-
265
-
240
-
250
0
40
230
420
Salat
25
Ja
-
165
-
150
-
165
-
140
-
150
0
30
150
421
Savoykål, spidskål
25
Ja
-
265
-
250
-
265
-
240
-
250
0
40
230
422
Spinat
25
Ja
-
120
-
105
-
120
-
95
-
105
0
25
125
423
Sukkermajs
25
Ja
-
155
-
140
-
155
-
130
-
140
0
40
150
424
Ærter, konsum
17
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
0
25
75
429
Jordskok, konsum
25
Nej
-
150
-
150
-
150
-
150
-
150
0
30
120
443
Grøntsager, andre 12
25
Ja
-
265
-
250
-
265
-
240
-
250
0
30
150
450
Grøntsager, blandinger
25
Ja
-
265
-
250
-
265
-
240
-
250
0
30
150
430
Bladpersille
25
Ja
-
205
-
190
-
205
-
180
-
190
0
30
150
431
Purløg
50
Ja
-
300
-
285
-
300
-
275
-
285
-
20
100
432
Krydderurter, støtteberettigede
25
Ja
-
205
-
190
-
205
-
180
-
190
-
20
100
433
Krydderurter, andre 12
25
Ja
-
205
-
190
-
205
-
180
-
190
-
20
100
Afgrødekode
Afgrøde
Forfrugtsværdi
Indregning af
forfrugtsværdi i
afgrødens
kvælstofnorm
Uvandet grovsand
Uvandet finsand
Vandet sandjord
Sandblandet lerjord
Lerjord
Korrektion for
Udbytte
Retningsgivende
normer for fosfor og kalium 18
JB 1 + 3
JB 2 + 4 og 10-12 1
JB 1 - 4
JB 5 - 6
JB 7 - 9
kg N/ha
Ja/Nej
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
kg N/hkg
kg P/ha
kg K/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
Udyrkede arealer
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
305
Permanent græs, uden udbetaling af økologi-tilskud
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
0
0
306
Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
0
0
248
Permanentgræs ved vandboring
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
0
0
Afgrødekode
Afgrøde
Forfrugtsværdi
Indregning af
forfrugtsværdi i
afgrødens
kvælstofnorm
Uvandet grovsand
Uvandet finsand
Vandet sandjord
Sandblandet lerjord
Lerjord
Korrektion for
Udbytte
Retningsgivende
normer for fosfor og kalium 18
JB 1 + 3
JB 2 + 4 og 10-12 1
JB 1 - 4
JB 5 - 6
JB 7 - 9
kg N/ha
Ja/Nej
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
kg N/hkg
kg P/ha
kg K/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
Udyrkede arealer fortsat
309
Udyrket areal ved vandboring
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
0
0
310
Brak
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
0
0
308
MFO-Brak
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
0
0
271
Rekreative formål 14
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
0
0
579
Tagetes, sygdomssanerende plante
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
0
0
Arealer med tilsagn under
miljøordningerne
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
253
Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N) 4,5
18
Nej
2200
80
2200
80
2200
80
2200
80
2200
80
-
7
40
254
Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (0 N) 4,5,16
18
Nej
800
0
800
0
800
0
800
0
800
0
-
0
0
Særlige afgrødekoder i forbindelse med tilsagn eller miljøtiltag
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
258
Permanent græs, Ø-støtte
18
Nej
800
18
800
18
800
18
800
18
800
18
-
3
29
311
Skovrejsning på tidl.
landbrugsjord 1
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
0
0
312
20-årig udtagning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
0
0
313
20 -årig udtagning af agerjord med frivillig skovrejsning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
0
0
314
20 -årig udtagning med tilsagn om skovrejsning fra NST
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
0
0
317
Vådområder med udtagning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
0
0
318
MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
0
0
319
MVJ udtagning, ej landbrugsjord
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
0
0
320
Braklagte randzoner
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
0
0
321
Miljøtiltag, ej landbrugsarealer
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
0
0
Noter til Tabel 1
1) JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur.
2) Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn.
Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm uden parentes.
3) Græs mv. til fabrik: Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 % tørstof).
Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg færdigvare.
Udbyttekorrektion fremgår af kolonne 15 og foretages med hhv.
30 og 15 kg N pr. tons færdigvare.
4) For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs-/kløvergræsudlæg og græs-/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i oversigtstabellen nedenfor.
Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha.
5) Afgræsses MVJ-arealet af dyr fra en anden virksomhed, så skal denne virksomhed fratrække de afsatte kg N via felt 305 i gødningsregnskabet samt udfylde et Skema B1 med den afsatte mængde kg N og DE.
6) Benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm jf. oversigtstabellen nedenfor.
7) Kløver/lucerne omfatter også vikke og andre græsmarksbælgplanter.
Ved brug af undtagelsen på 2,3 DE/ha for kvægbrug må dog kun anvendes kløver og lucerne.
8) Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som fx silomajs.
Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø.
9) Normen gælder også for efterslæt af ikke-kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt.
Afgrøden skal medregnes i oversigtstabellen nedenfor.
10) Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt.
Afgrøden skal medregnes i oversigtstabellen nedenfor.
11) »Pligtige efterafgrøder« samt efterafgrøder som følge af krav i Miljøgodkendelser.
Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2015 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2015/2016.
»Pligtige efterafgrøder« med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl.
anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE).
»Pligtige efterafgrøder«, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal i forrige planperiode (inkl.
anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE).
12) Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens § 4.
13) For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.
14) Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes, uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2.
15) Normen kan anvendes for arealer omlagt min.
hvert 5. år.
Hvis arealerne med permanent græs har været henlagt i 5 år eller længere, skal afgrødekoderne 250, 251, 252, 259 eller 276 anvendes.
16) Kvælstofkvoten for arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005, svarer til indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr.
Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet.
Vedr.
MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt for tilsagn indgået i 2002 eller tidligere: Kvælstof afsat på egne MVJ-arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet.
17) Denne afgrødekode skal bl.a. benyttes af virksomheder, der har ansøgt om anvendelse af harmoniundtagelsen på 2,3 DE/ha.
18) Værdierne for P og K er vejledende og opgjort for JB 2 + 4 ved normale niveauer af fosforindhold (Pt.) og kaliumindhold (Kt.) i jord.
Tilførsel af P og K skal afpasses, efter balancen for hele sædskiftet.
19) Kan ikke anvendes som hovedafgrøde.
Beregning af norm
Kvælstofnormen for hovedafgrøden beregnes som afgrødens norm (afhængig af jordtype vælges kolonne 6, 8, 10, 12 eller 14) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 3) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode.
Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”Ja” i kolonne 4.
Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson, skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.
Jordtype
Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget.
På gødningsplanlægningssiden i Fællesskemaet er der ud for hver mark angivet en foreslået værdi på baggrund af et generelt jordbundstypekort.
Hvis du ikke mener, at den foreslåede værdi er korrekt, kan du rette til en anden jordtype
Udbytter
Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssige principper til salg, opfodring, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres.
De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning.
For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.
For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder.
For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 FE = 1,2 kg færdigvare.
Normer for grovfoderafgrøder
Ved opfodring på egen bedrift må summen af græsudbytte i slæt og afgræsning ikke overstige 4.000 FE pr. DE.
Den høstede mængde, som ikke opfodres på virksomheden, skal kunne dokumenteres som videresolgt mængde (FE) vha.
salgsbilag.
Desuden skal modtageren af slætgræs, dokumentere at slætgræsset anvendes som foder ved hjælp af foderplaner mm.
Hvis en virksomhed udnytter græsarealer ved afgræsning af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering fra ejeren af dyrene for overførsel af kvælstof og dyreenheder i husdyrgødning (Skema B1).
Ved anvendelse af høstet afgrøde i eget gårdbiogasanlæg, skal afgrødens indhold af kvælstof indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget.
Normer for græs i omdrift og græsudlæg
Tildelingen af norm for kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden.
Derudover skal græs/kløvergræs både i omdrift og udlæg overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slæt angivet i Oversigtstabellen 3 samt normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 5,7,9,11 eller 13 afhængig af jordtype.
Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i Oversigtstabellen 3.
Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.
Normer for permanent græs
Tildelingen af norm for permanent græs skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slæt angivet i Oversigtstabellen 3 samt normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 5,7,9,11 eller 13.
Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i Oversigtstabellen 3.
Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.
Mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder
Der efterregnes ingen eftervirkning for mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder.
Oversigtstabel til tabel 1.
Minimum antal græssende dyreenheder pr. hektar.
(for at normerne for græskategorier kan anvendes) 5
Afgrødekode
Græskategori
Andel,
som hvert slæt
beslaglægger af markens samlede areal 1+5
Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha 2+5
250
Permanent græs, meget lavt udbytte 3
1
0,2
251
Permanent græs, lavt udbytte
1
0,5
252
Permanent græs, normalt udbytte 4
0,5
0,9
253
Miljøgræs, MVJ-tilsagn (80 N)
0,5
0,7
254
Miljøgræs, MVJ-tilsagn (0 N) 3
1
0,2
255
Permanent græs, under 50 % kløver 4
0,33
1,9
256
Permanent kløvergræs, over 50 % kløver
0,33
1,7
257
Permanent græs, uden kløver
0,33
2,1
258
Permanent græs, ø-støtte
1
0,2
278
Permanent lucerne og lucernegræs over 50 % lucerne
0,33
1,7
260
Græs med kløver/lucerne, under 50 % bælgpl.
(omdrift)
0,33
1,9
284
Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50% bælgpl.
(omdrift).
0,33
1,9
261
Kløvergræs, over 50 % kløver (omdrift)
0,33
1,7
262
Lucerne, lucernegræs, over 50 % lucerne (omdrift)
0,33
1,7
263
Græs uden kløvergræs (omdrift)
0,33
2,1
265
Græs, slæt før vårsået afgrøde
1
0,6
266
Græs under 50 % kløver/bælgpl., ekstremt lavt udbytte 3
1
0,2
267
Græs under 50 % kløver/bælgpl., meget lavt udbytte 3
1
0,5
268
Græs under 50 % kløver/bælgpl., lavt udbytte 3
0,5
0,9
960
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.
høstet i maj/juni
0,33
1,3
961
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidl.
frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august
1
0,8
962
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs
1
0,3
943
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.
høstet i maj/juni
0,33
1,1
944
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august
1
0,6
945
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn
1
0,3
963
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.
høstet i maj/juni
0,33
1,1
964
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august
1
0,6
965
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn
1
0,3
Noter til Oversigtstabel
1) Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00.
2) Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes som græssende dyreenheder.
Antal dyreenheder opgøres efter Miljøstyrelsens husdyrgødningsbekendtgørelse.
Når arealer afgræsses af dyr fra anden virksomhed, så skal gødningsoverførslen i kg N og DE angives af denne virksomhed på Skema B1.
Bemærk, at det antal DE, der fremgår af Skema B1 multipliceres med 2 for at beregne det aktuelle græsningstryk i græssende DE.
Græssende DE, der kun opholder sig på bedriften en del året, skal ligeledes multipliceres med faktor 2.
3) Der skal regnes med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar.
Hvis der i gødningsregnskabet fratrækkes flere DE, skal dette antal benyttes.
4) På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt inden for de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 % kløver, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet.
Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed.
5) Summen af græsudbytte i slæt og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. DE ved opfodring på egen bedrift.
Tabel 2: Kvælstofnormer for andre plantekulturer
Afgrødekode
Afgrøde
Forfrugtsværdi
Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm
Alle
jordtyper
N-norm
Retningsgivende normer for fosfor og kalium
Kg N/ha
Ja/Nej
Kg N/ha
kg P/ha
kg K/ha
1
2
3
4
5
6
Medicinplanter
440
Solhat
0
Nej
75
20
100
448
Medicinpl., en- og toårige
0
Nej
80
20
100
449
Medicinpl., stauder
0
Nej
80
20
100
496
Medicinpl., vedplanter
0
Nej
80
20
100
Havefrø
650
Chrysanthemum Garland, frø
27
Ja
60
20
50
651
Dildfrø
27
Ja
90
20
60
652
Kinesisk kålfrø
27
Ja
140
35
100
653
Karsefrø
27
Ja
150
30
80
654
Rucolafrø
27
Ja
150
30
80
655
Radissefrø
27
Ja
150
30
80
656
Bladbede-, rødbedefrø
27
Ja
210
40
140
657
Grønkålfrø
27
Ja
160
40
100
658
Gulerodsfrø
27
Ja
160
30
90
659
Kålfrø
27
Ja
200
40
100
660
Persillefrø
27
Ja
210
40
100
661
Kørvelfrø
27
Ja
180
30
80
662
Majroefrø
27
Ja
160
40
100
663
Pastinakfrø
27
Ja
120
30
90
664
Skorzonerrodfrø
27
Nej
150
40
100
665
Haverodfrø
27
Ja
150
40
100
666
Purløgfrø
27
Nej
120
20
90
667
Timianfrø
27
Nej
120
40
60
668
Blomsterfrø
27
Ja
60
30
80
669
Andet havefrø 9
27
Ja
100
40
100
Planteskoleplanter og væksthuse
500
Buske og træer
0
Nej
150
30
150
501
Stauder
0
Nej
300
30
350
502
Blomsterløg
0
Nej
300
45
170
503
En- og toårige planter
0
Nej
300
30
350
504
Solbær, stiklingeopformering
0
Nej
100
25
125
505
Ribs, stiklingeopformering
0
Nej
100
25
125
506
Stikkelsbær, stiklingeopformering
0
Nej
100
25
125
507
Hindbær, stiklingeopformering
0
Nej
100
25
125
508
Andre af slægten Vaccinium
0
Nej
100
25
125
509
Trækvæde
0
Nej
100
25
125
489
Havtorn
0
Nej
100
25
125
491
Storfrugtet tranebær
0
Nej
100
25
125
492
Tyttebær
0
Nej
100
25
125
493
Surbær
0
Nej
100
25
125
494
Japan kvæde
0
Nej
100
25
125
495
Morbær
0
Nej
100
25
125
Afgrødekode
Afgrøde
Forfrugtsværdi
Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm
Alle
jordtyper
N-norm
Retningsgivende normer for fosfor og kalium
Kg N/ha
Ja/Nej
Kg N/ha
kg P/ha
kg K/ha
1
2
3
4
5
6
Planteskoleplanter og væksthuse fortsat
540
Tomat 2
0
Nej
2350
500
4000
541
Agurk 2
0
Nej
2100
450
3200
542
Salat 2
0
Nej
900
150
1400
543
Grøntsager, andre 2,9
0
Nej
800
140
1200
544
Snitblomster og snitgrønt 2
0
Nej
1100
160
1350
545
Potteplanter 2
0
Nej
950
140
1200
547
Planteskolekulturer, stauder 2
0
Nej
300
60
400
497
Planteskolekulturer, vedplanter 2
0
Nej
300
60
400
548
Småplanter, en-årige 2
0
Nej
300
60
400
549
Lukket system 1, en-årige 3
0
Nej
Udbragt mængde
Udbragt mængde
Udbragt mængde
550
Lukket system 2, stauder 3
0
Nej
Udbragt mængde
Udbragt mængde
Udbragt mængde
499
Lukket system 3, vedplanter 3
0
Nej
Udbragt mængde
Udbragt mængde
Udbragt mængde
560
Containerplads 1, frugtbuske 4
0
Nej
550
60
600
561
Containerplads 2, en-årige 4
0
Nej
550
60
600
562
Containerplads 3, stauder 4
0
Nej
550
60
600
498
Containerplads 4, vedplanter 4
0
Nej
550
60
600
563
Svampe, champignon
0
Nej
Udbragt mængde
Udbragt mængde
Udbragt mængde
Frugt og bær
510
Melon
25
Ja
135
30
180
553
Centnergræskar
25
Ja
135
30
180
551
Moskusgræskar
25
Ja
135
30
180
552
Mandelgræskar
25
Ja
135
30
180
512
Rabarber
50
Nej
100
20
200
513
Jordbær 7
0
Nej
80
25
130
514
Solbær
0
Nej
160
30
200
515
Ribs
0
Nej
160
30
200
516
Stikkelsbær
0
Nej
100
25
125
517
Brombær
0
Nej
100
25
125
518
Hindbær
0
Nej
100
25
125
519
Blåbær
0
Nej
160
25
125
532
Anden buskfrugt 9
0
Nej
85
25
100
570
Humle
0
Nej
175
25
125
520
Surkirsebær uden undervækst af græs
0
Nej
150
30
200
521
Surkirsebær med undervækst af græs 1
0
Nej
200
30
250
Afgrødekode
Afgrøde
Forfrugtsværdi
Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm
Alle
jordtyper
N-norm
Retningsgivende normer for fosfor og kalium
Kg N/ha
Ja/Nej
Kg N/ha
kg P/ha
kg K/ha
1
2
3
4
5
6
Frugt og bær fortsat
522
Blomme uden undervækst
0
Nej
150
30
200
523
Blomme med undervækst 1
0
Nej
200
30
250
524
Sødkirsebær uden undervækst af græs
0
Nej
150
30
200
525
Sødkirsebær med undervækst af græs 1
0
Nej
200
30
250
526
Hyld
0
Nej
200
30
250
527
Hassel
0
Nej
85
30
100
528
Æble
0
Nej
140
30
250
529
Pærer
0
Nej
140
30
250
530
Vindrue
0
Nej
140
30
250
536
Spisedruer
0
Nej
140
30
250
533
Rønnebær
0
Nej
100
30
200
534
Hyben
0
Nej
100
30
200
535
Bærmispel
0
Nej
100
30
200
539
Blandet støtteberettiget frugt
0
Nej
100
30
200
531
Anden træfrugt 9
0
Nej
100
30
200
Trækulturer
488
Hønsegård, permanent græs 10
22
Nej
80
-
-
580
Skovdrift, alm.
0
Nej
0
0
0
581
Nyplantning i skov med træhøjde under 3 m
0
Nej
15
10
10
582
Pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 2+4 – 12
0
Nej
90
10
40
582
Pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 1+3
0
Nej
110
10
40
583
Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord,
JB 2+4 –12
0
Nej
90
10
40
583
Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord, JB 1+3
0
Nej
110
10
40
-
Juletræer og pyntegrønt i fredskov, JB 1+3
0
Nej
90
10
40
-
Juletræer og pyntegrønt i fredskov, JB 2+4-12
0
Nej
110
10
40
585
Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn
0
Nej
15
10
40
586
Offentlig skovrejsning
0
Nej
15
10
40
587
Skovrejsning på tidl.
landbrugsjord 3
0
Nej
15
15
50
588
Statslig skovrejsning
0
Nej
15
10
40
589
Bæredygtig skovdrift
0
Nej
0
15
50
590
Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område
0
Nej
0
15
50
Energiafgrøder og anden særlig produktion
591
Lavskov 6
0
Nej
100
15
40
592
Pil 5
0
Nej
120
15
50
593
Poppel 6
0
Nej
120
15
40
Afgrødekode
Afgrøde
Forfrugtsværdi
Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm
Alle
jordtyper
N-norm
Retningsgivende normer for fosfor og kalium
Kg N/ha
Ja/Nej
Kg N/ha
kg P/ha
kg K/ha
1
2
3
4
5
6
Energiafgrøder og anden særlig produktion fortsat
594
El 6
0
Nej
75
15
50
605
MFO-Lavskov 6
0
Nej
100
15
40
602
MFO-Pil 5
0
Nej
120
15
50
603
MFO-Poppel 6
0
Nej
120
15
40
604
MFO-El 6
0
Nej
75
15
50
596
Elefantgræs
0
Nej
75
15
75
597
Rørgræs
0
Nej
75
15
75
598
Sorrel
0
Nej
150
15
75
Øvrige afgrøder
900
Øvrige afgrøder
0
Nej
60
15
75
903
Lysåbne arealer, fredskovspligtige
0
Nej
0
0
0
888
Nye tilsagn uden råderet v.
ansøgningsfristen
0
Nej
0
0
0
907
Naturarealer, økologisk jordbrug 8
0
Nej
0
0
0
908
Naturarealer, ansøgning om miljøtilsagn
0
Nej
0
0
0
Noter til Tabel 2
1) Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden.
2) Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus.
For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt.
For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson.
For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder.
For virksomheder, der overfor NaturErhvervstyrelsen kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år.
For virksomheder, der overfor NaturErhvervstyrelsen kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.
3) Et lukket system, recirkulerer det overskydende vandingsvand (gødningsvand), således at det føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.
4) En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).
5) Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst.
Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter afhugning eller plantning.
6) Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst.
Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter afhugning eller plantning.
7) Norm for jordbær i væksthus er 1000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson i et åbent system (i et lukket system er kvoten udbragt mængde).
8) Anvendes jf. reglerne i grundbetalingsordningen.
Kvælstof afsat på egne arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet.
9) Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens §7.
10) Normen kan bruges til økologiske hønsegårde med en blanding af vedvarende græs og trækulturer.
Arealet kan tælle med som harmoniareal.
Normen kan anvendes til arealer, hvortil der søges støtte under ordningen Grundbetaling og Økologisk Arealtilskud, hvis støttebetingelserne er opfyldt.
Beregning af norm
Kvælstofnormen for hovedafgrøden beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode.
Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 3.
Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.
Tabel 3: Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes
Vinterhvede
Blanding 3036
Creator
Ellvis
Genius
AJAX
SJ9734005/Dante
Heroldo
JB Asano
Julius
KWS Dacanto
KWS Esko
KWS Loft
Pistoria
Skagen
Torrild
Tuareg
Ure
Vårhvede
De vårhvedesorter, der i planperioden 2015/2016, fremgår af EU᾽s fælles sortsliste.
Bilag 2
Husdyrnormer m.v.
Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
Husdyrart
Opgørelse
1 årsko uden opdræt
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
(tung race og Jersey opgøres hver for sig).
Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer).
1 årsko svarer til 365 foderdage
1 årsammeko uden opdræt
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
(tung race og Jersey opgøres hver for sig).
Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg
1 årsko svarer til 365 foderdage
1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr.
(både fra malkekøer og ammekøer))
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).
1 årsopdræt svarer til 365 foderdage
1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr.
- kælvning*/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer))
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).
1 årsopdræt svarer til 365 foderdage
* Kælvning: 27 mdr.
for tung race og 25 mdr.
for jersey
1 stk. produceret tyrekalv 0-6 mdr.
*Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig)
* Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen
1 stk. produceret ungtyr 6 mdr.
– slagtning*
*Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey
Salgsbilag i perioden
(tung race og Jersey opgøres hver for sig)
Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde)
1 årsso med 29,6 grise til 7,1 kg
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.
Dyrene tælles som søer fra og med første løbning
Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage
10 stk. producerede smågrise, 7,1–31 kg
En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges
10 stk. producerede slagtesvin, 31–107 kg
Salgsbilag i perioden
Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01)
1000 stk. producerede slagtekyllinger
Salgsbilag i perioden, fordelt på de fire kategorier 30, 32, 35 eller 40 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger
100 stk. producerede kalkuner
Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner
100 stk. producerede ænder
Salgsbilag i perioden
100 stk. producerede gæs
Salgsbilag i perioden
100 årshøns
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.
1 årshøne svarer til 365 foderdage.
100 stk. producerede hønniker
Købs- og salgsbilag
1 årstæve, mink
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
1 årstæve, mink svarer til 365 foderdage.
1 årstæve,
ræve eller finnracoon
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
1 årstæve, ræve eller finnracoon, svarer til 365 foderdage
1 årshest
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.
Føl medregnes fra fravænningstidspunktet.
Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg
1 årshest svarer til 365 foderdage.
1 årsmoderfår eller -ged med kid
Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom
Tabel 2: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium
Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning.
Normerne er inddelt efter husdyrtype, staldtype og gødningstype.
Normerne for produktionen af husdyrgødning er fastsat ud fra, at dyrene er på stald hele året.
For visse dyrearter kan kvælstof- og fosforindholdet korrigeres for afvigelser i ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning.
Se Tabel 3.
Kode dyretype
Kode staldsystem
Husdyrart og staldtype
Gødningstype
Indhold
kg kvælstof
(ab lager)
Indhold
kg fosfor
(ab lager)
Indhold
kg kalium
(ab lager)
1 årsko (malkekvæg, tung race)
1201
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
69,7
58,3
18,9
2,1
29,2
73,1
1201
02
Bindestald med riste
Gylle
142,2
20,9
102,3
1201
03
Sengestald med fast gulv
Gylle
132,0
20,8
98,6
1201
04
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
Gylle
137,1
20,8
98,6
1201
05
Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
134,5
20,8
98,6
1201
14
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
Gylle
139,7
20,8
98,6
1201
06
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
151,9
23,2
151,7
1201
07
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
95,3
52,5
14,5
8,3
103,8
38,7
1201
08
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
95,3
54,6
14,5
8,3
103,8
38,7
1201
09
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
95,3
53,6
14,5
8,3
103,8
38,7
1201
15
Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
Dybstrøelse
+ gylle
95,3
55,6
14,5
8,3
103,8
38,7
1 årsko (malkekvæg, Jersey)
1231
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
58,7
49,1
16,8
1,7
24,2
59,7
1231
02
Bindestald med riste
Gylle
119,8
18,6
83,9
1231
03
Sengestald med fast gulv
Gylle
111,1
18,4
80,7
1231
04
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
Gylle
115,5
18,4
80,7
1231
05
Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
113,3
18,4
80,7
1231
14
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
Gylle
117,6
18,4
80,7
1231
06
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
127,8
20,5
125,1
1231
07
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
79,7
44,3
12,7
7,3
84,2
31,7
1231
08
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
79,7
46,0
12,7
7,3
84,2
31,7
1231
09
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
79,7
45,1
12,
77,3
84,2
31,7
1231
15
Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
Dybstrøelse
+ gylle
79,7
46,9
12,7
7,3
84,2
31,7
1 årsammeko (under 400 kg) 1)
1241
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
14,5
23,7
3,7
0,5
10,2
35,1
1241
02
Bindestald med riste
Gylle
41,3
4,2
45,3
1241
09
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
39,3
4,2
44,4
1241
10
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.
ringkanal)
Gylle
38,1
4,2
44,4
1241
11
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
Gylle
40,4
4,2
44,4
1241
03
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
44,4
4,8
57,6
1241
04
Dybstrøelse kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
43,8
4,7
55,9
1241
05
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
27,3
14,7
3,0
1,7
36,6
17,6
1241
06
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil)
Dybstrøelse
+ gylle
27,3
14,7
3,0
1,7
36,6
17,6
1241
07
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
27,3
15,2
3,0
1,7
36,6
17,6
Kode dyretype
Kode staldsystem
Husdyrart og staldtype
Gødningstype
Indhold
kg kvælstof
(ab lager)
Indhold
kg fosfor
(ab lager)
Indhold
kg kalium
(ab lager)
1 årsammeko (400-600 kg) 1)
1242
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
20,6
35,2
5,4
0,7
14,2
51,4
1242
02
Bindestald med riste
Gylle
60,2
6,1
65,6
1242
09
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
57,3
6,1
64,5
1242
10
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.
ringkanal)
Gylle
55,5
6,1
64,5
1242
11
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
Gylle
59,0
6,1
64,5
1242
03
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
64,1
6,9
82,0
1242
04
Dybstrøelse, kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
63,4
6,8
79,7
1242
05
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
39,4
21,4
4,3
2,4
51,9
25,5
1242
06
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
39,4
22,8
4,3
2,4
51,9
25,5
1242
07
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
39,4
22,1
4,3
2,4
51,9
25,5
1 årsammeko (over 600 kg) 1)
1243
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
22,7
40,8
6,1
0,9
15,2
59,1
1243
02
Bindestald med riste
Gylle
68,4
7,0
74,3
1243
09
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
65,1
6,9
73,1
1243
10
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.
ringkanal)
Gylle
63,2
6,9
73,1
1243
11
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
Gylle
67,1
6,9
73,1
1243
03
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
72,1
7,7
90,6
1243
04
Dybstrøelse, kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
71,4
7,6
88,3
1243
05
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
44,2
24,4
4,8
2,8
57,1
29,0
1243
06
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
44,2
26,0
4,8
2,8
57,1
29,0
1243
07
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
44,2
25,2
4,8
2,8
57,1
29,0
1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race) 2)+3)
1202
01
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
26,7
3,3
24,0
1202
02
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
26,7
3,3
24,0
1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.
– kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race) 2)+3)
1203
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
21,1
23,3
6,1
0,6
16,5
34,7
1203
02
Bindestald med riste
Gylle
48,1
6,7
51,2
1203
03
Sengestald med fast gulv
Gylle
43,1
6,6
49,7
1203
04
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
45,7
6,6
49,7
1203
05
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
44,4
6,6
49,7
1203
16
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
Gylle
47,0
6,6
49,7
1203
06
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
52,6
7,5
68,7
1203
07
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
51,5
7,3
65,3
1203
08
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
33,1
17,1
4,7
2,6
45,9
19,5
1203
09
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
33,1
18,1
4,7
2,6
45,9
19,5
1203
10
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
33,1
17,6
4,7
2,6
45,9
19,5
1203
12
Spaltegulvbokse
Gylle
44,0
6,6
48,7
1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) 2)+3)
1232
01
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
20,1
2,5
18,3
1232
02
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
20,1
2,5
18,3
1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.
– kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey) 2) + 3)
1233
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
16,3
17,1
4,6
0,5
12,9
25,6
1233
02
Bindestald med riste
Gylle
36,2
5,0
38,5
Kode dyretype
Kode staldsystem
Husdyrart og staldtype
Gødningstype
Indhold
kg kvælstof
(ab lager)
Indhold
kg fosfor
(ab lager)
Indhold
kg kalium
(ab lager)
1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.
– kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey) 2) + 3) fortsat
1233
03
Sengestald med fast gulv
Gylle
32,3
5,0
37,2
1233
04
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
34,3
5,0
37,2
1233
05
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
33,3
5,0
37,2
1233
16
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
Gylle
35,3
5,0
37,2
1233
06
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
40,1
5,7
53,2
1233
07
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
39,0
5,6
49,8
1233
08
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
25,1
12,8
3,6
2,0
35,2
14,6
1233
09
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
25,1
13,6
3,6
2,0
35,2
14,6
1233
10
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
25,1
13,2
3,6
2,0
35,2
14,6
1233
12
Spaltegulvbokse
Gylle
33,1
5,0
36,5
1 stk. tyrekalv, 0 - 6 mdr., tung race 2)+4)
1204
01
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
11,7
1,4
12,3
1204
02
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
11,7
1,4
12,3
1 stk. ungtyr, 6 mdr.
– slagtning (440 kg), tung race 2)+4)
1205
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
12,4
9,1
3,5
0,3
7,1
7,1
1205
02
Bindestald med riste
Gylle
23,5
3,9
14,2
1205
10
Sengestald med fast gulv
Gylle
20,9
3,8
13,1
1205
11
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
22,1
3,8
13,1
1205
12
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
21,5
3,8
13,1
1205
19
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
Gylle
22,8
3,8
13,1
1205
03
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
25,3
4,2
21,9
1205
04
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
24,8
4,2
20,4
1205
05
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
15,9
8,3
2,6
1,5
15,2
4,9
1205
06
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
15,9
8,8
2,6
1,5
15,2
4,9
1205
07
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
15,9
8,5
2,6
1,5
15,2
4,9
1205
09
Spaltegulvbokse
Gylle
21,3
3,8
12,4
1 stk. tyrekalv, 0 - 6 mdr., Jersey 2)+5)
1234
01
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
8,7
1,1
9,1
1234
02
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
8,7
1,1
9,1
1 stk. ungtyr 6 mdr.
– slagtning (328 kg), Jersey 2)+5)
1235
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
9,7
7,0
2,7
0,3
5,7
5,6
1235
02
Bindestald med riste
Gylle
18,3
3,0
11,2
1235
13
Sengestald med fast gulv
Gylle
16,2
2,9
10,2
1235
14
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
17,2
2,9
10,2
1235
15
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
16,7
2,9
10,2
1 stk. ungtyr 6 mdr.
– slagtning (328 kg), Jersey 2)+5)
1235
19
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
Gylle
17,7
2,9
10,2
1235
03
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
19,6
3,2
17,0
1235
04
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
19,2
3,2
15,7
1235
05
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
12,3
6,4
2,0
1,2
11,6
3,9
1235
06
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
12,3
6,8
2,0
1,2
11,6
3,9
1235
07
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
12,3
6,6
2,0
1,2
11,6
3,9
1235
09
Spaltegulvbokse
Gylle
16,5
2,9
9,7
1 årsso m.
30 grise til 7,1 kg 6) + 7)
Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald
1501
01
Individuel opstaldning, delvis spaltegulv
Gylle
15,4
3,79
6,97
Kode dyretype
Kode staldsystem
Husdyrart og staldtype
Gødningstype
Indhold
kg kvælstof
(ab lager)
Indhold
kg fosfor
(ab lager)
Indhold
kg kalium
(ab lager)
1 årsso m.
30 grise til 7,1 kg 6) + 7) fortsat
Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald fortsat
1501
02
Individuel opstaldning, fuldspaltegulv
Gylle
14,7
3,79
6,97
1501
08
Individuel opstaldning, fast gulv
Fast gødning
+ ajle
4,47
7,80
2,44
1,39
3,22
4,50
1501
04
Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv
Dybstrøelse
+ gylle
4,72
10,1
1,41
2,54
5,81
4,67
1501
05
Løsgående, dybstrøelse + fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
4,72
9,83
1,41
2,54
5,81
4,67
1501
06
Løsgående, dybstrøelse
Dybstrøelse
13,8
4,21
16,0
1501
07
Løsgående, delvis spaltegulv
Gylle
15,2
3,82
7,47
Bidrag fra farestald 6)
1502
01
Kassestier, delvis spaltegulv
Gylle
6,61
1,63
2,99
1502
02
Kassestier, fuldspaltegulv
Gylle
5,91
1,63
2,99
1502
05
Friland 8)
Anden hus-dyrgødning
8,31
1,82
3,27
10 smågrise, 7,1 - 31 kg 9) + 12)
1511
01
Toklimastald, delvis spaltegulv
Gylle
4,43
1,23
2,83
1511
02
Fuldspaltegulv
Gylle
4,01
1,23
2,70
1511
03
Drænet gulv + spalter (50/50)
Gylle
4,09
1,23
2,70
1511
04
Fast gulv
Fast gødning
+ ajle
1,62
1,20
0,96
0,28
1,40
1,62
1511
05
Dybstrøelse
Dybstrøelse
2,95
1,30
4,33
10 producerede slagtesvin, 31 – 110 kg 9) + 13)
1512
07
Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv
Gylle
26,5
6,52
14,5
1512
08
Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv
Gylle
25,7
6,52
14,5
1512
01
Fuldspaltegulv
Gylle
24,3
6,50
14,1
1512
03
Drænet gulv + spalter (33/67)
Gylle
24,9
6,50
14,1
1512
04
Fast gulv
Fast gødning
+ ajle
9,48
9,61
5,00
1,57
7,26
8,45
1512
05
Dybstrøelse, opdelt lejeareal
Dybstrøelse
+ gylle
9,85
12,7
3,45
3,25
11,4
7,04
1512
06
Dybstrøelse
Dybstrøelse
19,7
6,90
22,9
Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret
3230
(3205)
01
Produktionstid 30 dage
(levende vægt ved slagtning, 1,63 kg)
Dybstrøelse
25,2
7,7
17,6
3232
(3201)
01
Produktionstid 32 dage
(levende vægt ved slagtning, 1,81 kg)
Dybstrøelse
28,9
8,7
19,7
3235
(3202)
01
Produktionstid 35 dage
(levende vægt ved slagtning, 2,08 kg)
Dybstrøelse
36,3
11,4
23,8
3240
(3203)
01
Produktionstid 40 dage
(levende vægt ved slagtning, 2,54 kg)
Dybstrøelse
50,4
15,4
31,0
3256
01
Skrabekyllinger, 56 dage
(levende vægt ved slagtning, 2,40 kg)
Dybstrøelse
49,0
30,3
34,5
3281
01
Økologiske slagtekyllinger, 63 dage
(levende vægt ved slagt.
2,15 kg)
Dybstrøelse
73,6
27,6
31,4
Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret
3301
01
Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage
Dybstrøelse
31,8
12,7
18,4
3302
01
Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage
Dybstrøelse
57,8
23,2
34,4
3500
01
Ænder, produktionstid 52 dage
Dybstrøelse
12,2
4,4
9,6
3400
01
Gæs, produktionstid 91 dage
Dybstrøelse
37,7
16,2
18,4
Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10)
3101
01
Friland, konsumæg,
gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse
+ fast gødning
16,1
25,4
5,7
11,4
9,8
19,3
3101
02
Friland, konsumæg,
gulvdrift uden gødningskummer
Dybstrøelse
48,2
17,1
29,1
3101
03
Friland, konsumæg,
gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd
Dybstrøelse
+ fast gødning
10,7
44,5
3,8
13,3
6,6
22,5
Kode dyretype
Kode staldsystem
Husdyrart og staldtype
Gødningstype
Indhold
kg kvælstof
(ab lager)
Indhold
kg fosfor
(ab lager)
Indhold
kg kalium
(ab lager)
Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10) fortsat
3102
01
Økologiske, konsumæg,
gulvdrift +fler-etagesystem med gødningbånd
Dybstrøelse
+ fast gødning
11,4
46,5
4,4
15,2
5,9
18,5
3102
02
Økologiske, konsumæg,
gulvdrift + gødningskumme
Dybstrøelse
+ fast gødning
17,0
26,6
6,5
13,0
8,5
15,8
3103
01
Skrabehøner, konsumæg,
gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse
+ fast gødning
17,7
28,4
6,3
12,7
10,7
21,5
3103
02
Skrabehøner, konsumæg,
gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd
Dybstrøelse
+ fast gødning
13,4
47,7
4,8
14,2
8,2
24,1
3104
01
Burhøns, konsumæg, gødningskælder
Fast gødning
52,5
16,6
28,7
3104
02
Burhøns, konsumæg, bånd
Fast gødning
53,7
16,6
28,7
3104
03
Burhøns, konsumæg, bånd
Gylle
61,9
16,6
28,7
3105
01
Rugeæg (HPR-høner),
gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse
30,5
23,2
31,7
Hønniker, 100 stk. produceret
3111
05
Konsum, bure, produktionstid 118 dage
Fast gødning
5,48
2,59
3,84
3111
06
Konsum, gulvdrift, produktionstid 118 dage
Dybstrøelse
6,99
2,60
4,09
3112
01
Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage
Dybstrøelse
5,68
2,82
3,64
Pelsdyr, 1 årstæve
2400
01
Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning
Dybstrøelse
Gylle
0,57
3,39
0,19
0,86
0,22
0,42
2400
03
Mink, bure, fast gødning i gødningsrende 15)
Anden husdyrgødning
2,82
1,08
0,64
Heste
1101
01
1 voksen årshest, under 300 kg
Dybstrøelse
21,1
4,6
34,7
1102
01
1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg
Dybstrøelse
34,8
7,1
57,9
1103
01
1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg
Dybstrøelse
43,7
9,1
68,9
1104
01
1 voksen årshest, 700 kg og derover
Dybstrøelse
53,3
11,1
80,9
Får og geder, 1 moderdyr med afkom
1300
01
Får
Dybstrøelse
14,6
3,1
30,5
1401
01
Mohairgeder
Dybstrøelse
15,7
3,0
31,1
1402
01
Kødgeder
Dybstrøelse
14,1
2,5
28,4
1403
01
Malkegeder
Dybstrøelse
14,6
3,2
26,1
Andre dyrearter eller staldsystemer 11)
Kg N pr. DE
9912
01
Kvæg, andre arter eller andre staldsystemer
100,0
9915
01
Svin, andre arter eller andre staldsystemer
100,0
9931
01
Fjerkræ (æglægning), andre arter eller andre staldsystemer
100,0
9932
01
Fjerkræ (slagte), andre arter eller andre staldsystemer
100,0
9933
01
Kalkuner, andre arter eller andre staldsystemer
100,0
9934
01
Gæs, andre arter eller andre staldsystemer
100,0
9935
01
Ænder, andre arter eller andre staldsystemer
100,0
9947
01
Strudsefugle, andre arter eller andre staldsystemer
100,0
9924
01
Pelsdyr, andre arter eller andre staldsystemer
100,0
9913
01
Får, andre arter eller andre staldsystemer
100,0
9914
01
Geder, andre arter eller andre staldsystemer
100,0
9911
01
Heste, andre arter eller andre staldsystemer
100,0
9921
01
Hjortedyr, andre arter eller andre staldsystemer
100,0
9999
01
Andre dyrearter
100,0
Noter til Tabel 2
1) For opdræt og ungtyre benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller tyrekalve/ungtyre, tung race.
For små ammekvæg med mindst 75% genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey .
2) Produktionen af gødning fra opdræt og ungtyre er opdelt i småkalve og i kvier/stude/ungtyre.
Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem.
3) 1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage.
4) For avlstyre op til 440 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre.
For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr.
til 440 kg.
Kode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre.
5) For avlstyre op til 328 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre.
For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr.
til 328 kg.
Kode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre.
6) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden.
Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden.
Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden.
Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden.
7) Sælger du polte, der afviger fra en afgangsvægt på 107 kg, kan du korrigere kvælstof- og fosformængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt.
8) Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden.
9) Ved FRATS produktion benyttes summen af normen for smågrise og slagtesvin.
Har du fx 500 FRATS-grise, skriver du 500 smågrise og 500 slagtesvin.
Ved korrektion alene for vægt (Type 1 korrektion) korrigeres i forhold til normer for smågrise og normer for slagtesvin.
Hvis der laves foderkorrektion, kan man normalt ikke adskille foderforbrug på smågrise og slagtesvin, og ved type 2 korrektion benyttes derfor formlerne for slagtesvin.
Korrektionsfaktoren skal du gange med normtallet for slagtesvin og ikke med summen af normer for smågrise og slagtesvin.
10) Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage.
Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen.
Antal foderdage kan dog også beregnes vha.
følgende formel: (antal indsatte høner gange læggeperiodens varighed i dage) gange 0,5 gange (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet.
11) Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed.
12) For smågrise er normtallene baseret på leverede smågrise.
I stedet kan du benytte producerede smågrise fra en smågriserapport.
13) For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin.
Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregner du de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01.
14) Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn.
Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time.
Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen.
Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet.
15) Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden.
Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.
Tabel 3: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor.
Kvælstof- og fosforindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.
For de dyrearter, hvor der er angivet en type 2 korrektion i tabel 3, kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og sammensætning.
Anvendes der ikke type 2 korrektion, og er der afvigelser i vægt eller alder (produktionsniveau), skal indholdet i husdyrgødningen korrigeres for de dyrearter, hvor der fremgår en type 1 korrektion i tabel 3.
Der skal ikke korrigeres for mælkeydelse.
Korrektionsformlerne for malkekøer type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), medens de tilsvarende type 2 formler er baseret på produceret kg mælk.
Har man ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055.
Til beregning af kg EKM bruges følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk * (383*fedt% + 242*protein% + 783,2)/3140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved kemiske analyser.
Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer).
Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt.
Har man ikke dokumentation for den reelle afgangsvægt, kan den beregnes som slagtevægt x 1,31.
Faktoren korrigerer for slagtesvind og bruges som en af beregningsforudsætningerne i effektivitetskontrollen, herunder produktionstal og N og P aflejring.
Normtallene er derfor tilpasset omregningsfaktoren 1,31 (Tabel 5, 6 og 7).
Malkekøer, tung race
Type 1
For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end 10120 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,54 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen.
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,73) / 146,41
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00096) - 0,49) / 20,67
Malkekøer, Jersey
Type 1
For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 9254 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,65 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen.
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,08) / 123,38
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00108) - 0,31) / 18,36
Ammekøer (under 400 kg)
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) – 6,78) / 43,64.
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) – 1,35) / 4,14.
Ammekøer (400-600 kg)
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62.
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 1,89) / 6,06.
Ammekøer (over 600 kg)
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250)- 10,29) / 72,41.
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,10) / 6,91.
Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., tung race)
Type 1
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor
(((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 2,37.
Type 2
Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne
((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 6,62)/26,73
((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62)/26,73
Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne
((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 2,17)/2,96
((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 2,17)/2,96
Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., Jersey)
Type 1
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor
(((alder, ind + alder, afgang) 0,0576) + 1,46) / 1,81.
Type 2
Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne
((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 4,96)/20,05
((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 4,96)/20,05
Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne
((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,63)/2,22
((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,63)/2,22
Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.
– kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race)
Type 1 *)
*) Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr.
Ved en kælvningsalder over 27 mdr.
bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr.
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 4,34.
Type 2
Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne
((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 7,09)/50,40
((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09)/50,40
Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne
((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 1,89)/6,57
((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 1,89)/6,57
Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.
– kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey)
Type 1 *)
*) Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr.
Ved en kælvningsalder over 25 mdr.
bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr.
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 3,25.
Type 2
Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne
((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 5,26)/37,86
((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 5,26)/37,86
Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne
((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,40)/4,95
((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,40)/4,95
1 tyrekalv (0 - 6 mdr., tung race)
Type 1 *)
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor
(1,825 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 612.
*) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 mdr.
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0285)) / 11,6.
((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr.
x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - (kg tilvækst x 0,0285))/11,6.
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst 0,0085)) / 1,2.
((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr.
x g P pr. kg fodertørstof/1000) - (kg tilvækst x 0,0085))/1,2.
1 tyrekalv (0 - 6 mdr., Jersey)
Type 1 *)
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor
(2,308 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 415.
*) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 mdr.
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0285)) / 8,5.
((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr.
x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - (kg tilvækst x 0,0285))/8,5.
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0085)) / 0,9
((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr.
x g P pr. kg fodertørstof/1000) - (kg tilvækst x 0,0085))/0,9.
Ungtyre, tung race, 220 - 440 kg
Type 1 *)
*) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg.
Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg.
Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.).
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor
(1,825 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 x (vægt, afgang 2 - vægt, ind 2 )) / 1280.
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245)) / 24,3.
((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr.
til slagtning x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - (kg tilvækst x 0,0245))/24,3.
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0072)) / 3,8.
((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr.
til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) - (kg tilvækst x 0,0072))/3,8.
Ungtyre, Jersey, 145 - 328 kg
Type 1 *)
*) Korrektionsformlen for Jersey kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg.
Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg.
Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.).
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor
(2,308 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 x (vægt, afgang 2 - vægt, ind 2 )) / 1008.
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245)) / 18,9.
((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr.
til slagtning x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - (kg tilvækst x 0,0245))/18,9.
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0072)) / 2,9.
((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr.
til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) - (kg tilvækst x 0,0072))/2,9.
Søer
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen
(((FE pr. årsso g råprotein pr. FE)/ 6250) -1,98 -(antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst))/ 24,8 1)
1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so .
Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g råprotein pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ).
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen
(((FE pr. årsso x g fosfor pr. FE)/ 1000) - 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst))/ 5,42 1)
1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so .
Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g fosfor pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers fosforindhold (g fosfor pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g fosfor pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ).
Smågrise
Type 1
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor
((afgangsvægt - indgangsvægt) x (13,39 + 0,168 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 473.
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor
((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,0 + 0,03 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 123.
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen
((FE sv pr. produceret gris x g råprotein pr. FE sv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,473.
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris x g fosfor pr. FE sv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,123.
Slagtesvin
Type 1 *)
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor
((afgangsvægt - indgangsvægt) x (13,39 + 0,168 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 2929.
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor
((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,0 + 0,03 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 650.
*) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31
Type 2 *)
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes
((FEsv pr. produceret svin g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,929
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved
((FEsv pr. produceret svin g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,650.
*) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31
Slagtefjerkræ
Type 1
Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) eller afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen i den givne kategori)
Slagtekyllinger
Produktionstid
Kvælstof
Over 30 dage (N-prod.
ved 30 dg.
ganges med:)
(1 + (slagtealder ny - 30 dage)* 0,073)
Over 32 dage (N-prod.
ved 32 dg.
ganges med:)
(1 + (slagtealder ny - 32 dage) * 0,085)
Over 35 dage (N-prod.
ved 35 dg.
ganges med:)
(1 + (slagtealder ny - 35 dage) * 0,078)
Produktionsvægt
Kvælstof
Levende vægt ved slagtning over 1,63 kg (N-prod.
ved 1,63 kg ganges med:)
(1 + (slagtevægt ny - 1,63 kg) * 0,815)
Levende vægt ved slagtning over 1,81 kg (N-prod.
ved 1,81 kg ganges med:)
(1 + (slagtevægt ny - 1,81 kg) * 0,913)
Levende vægt ved slagtning over 2,09 kg (N-prod.
ved 2,08 kg ganges med:)
(1 + (slagtevægt ny - 2,08 kg) * 0,847)
Produktionstid
Fosfor
Over 30 dage (N-prod.
ved 30 dg.
ganges med:)
(1 + (slagtealder ny - 30 dage)* 0,064)
Over 32 dage (P-prod.
ved 32 dg.
ganges med:)
(1 + (slagtealder ny - 32)* 0,105)
Over 35 dage (P-prod.
ved 35 dg.
ganges med:)
(1 + (slagtealder ny - 35)* 0,069)
Produktionsvægt
Fosfor
Levende vægt ved slagtning over 1,63 kg (P-prod.
ved 1,63 kg ganges med:)
(1 + (slagtevægt ny - 1,63 kg) * 0,714)
Levende vægt ved slagtning over 1,81 kg (P-prod.
ved 1,81 kg ganges med:)
(1 + (slagtevægt ny - 1,81 kg) * 1,128)
Levende vægt ved slagtning over 2,09 kg (P-prod.
ved 2,09 kg ganges med:)
(1 + (slagtevægt ny - 2,08 kg) * 0,746)
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes vha.
Slagtekyllinger, 30 dage
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 29,0)) / 31,91.
Slagtekyllinger, 32 dage
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 36,59.
Slagtekyllinger, 35 dage
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 45,95.
Slagtekyllinger, 40 dage
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 63,86.
Skrabekyllinger, 56 dage
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 62,88.
Slagtekyllinger, øko., 63 dage
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 85,29.
Kalkuner, hunner
((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88)) / 48,11.
Kalkuner, hanner
((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88)) / 87,82.
Ænder
((kg foder pr. produceret and x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4)) / 17,26.
Gæs
((kg foder pr. produceret gås x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 2,4)) / 56,08.
Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne
Slagtekyllinger, 30 dage
((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7)) / 7,69.
Slagtekyllinger, 32 dage
((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7)) / 8,68.
Slagtekyllinger, 35 dage
((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 11,42.
Slagtekyllinger, 40 dage
((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 15,34.
Skrabekyllinger, 56 dage
((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 30,17.
Slagtekyllinger,øko., 63 dage.
((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 30,58.
Kalkuner, hunner
((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67)) / 12,66.
Kalkuner, hanner
((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67)) / 23,2.
Ænder
((kg foder pr. produceret and x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,55)) / 4,29.
Gæs
((kg foder pr. produceret gås x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,55)) / 16,03.
Høns og hønniker
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes
Fritgående høns
((kg foder pr. årshøne x prot.
pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 83,15.
Økologiske høns
((kg foder pr. årshøne x prot.
pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 86,92.
Skrabehøns
((kg foder pr. årshøne x prot.
pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 83,05.
Burhøns
((kg foder pr. årshøne x prot.
pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 70,20.
HPR-høner
((kg foder pr. årshøne x prot.
pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 88,85.
Hønniker, kons.
((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88)) / 10,75.
Hønniker, HPR
((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88)) / 8,72.
Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes vha.
formlerne
Fritgående høns
((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 18,98.
Økologiske høns
((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 21,68.
Skrabehøns
((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 18,99.
Burhøns
((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 16,61.
HPR-høner
((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 23,17.
Hønniker, kons.
((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67)) / 2,59.
Hønniker, HPR
((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67)) /2,81.
Mink: (Type 2)
Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof og fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/ 247,9.
Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg
Afgrøder
Gram råprotein pr. kg tørstof
Afgrøder
Gram råprotein pr. kg tørstof
Roer, rod + top
Enggræs
Foderroer
Sukkerroer
Kålroer
Turnips
Rod + top
Roetop, frisk
Roetop, ensilage
Kålroetop
Top + pulpetter
Top + halm
Top + halm + pulpetter
Helsæd + top
74
59
101
112
119
164
180
190
150
130
150
120
Varigt enggræs
156
Græs
Græs, 6-8 cm
Græs, 12-15 cm
Græs, 20-25 cm
191
183
165
Helsæd, frisk
Galega
Hvidkløver, begyndende blomstring
Rødkløver, begyndende blomstring
Fodermarvkål
Hestebønner
Sød lupin
Havre, ærter, vikker
Grønbyg før skridning
Byghelsæd
Havrehelsæd
Majs, frisk
Rug, frisk
Ærter
175
250
170
129
165
177
140
156
102
105
100
143
171
Samensilage
Ensilerede roer + top + pulpetter
Ensilerede roer + halm
120
75
Gulerødder og kartofler
Gulerødder
Kartofler
105
92
Lucerne
Lucerne, begyndende blomstring
Lucerne i blomst
Lucerne efter blomstring
193
153
124
Lucerneensilage
Lucerneensilage, høj FK
Lucerneensilage, lav FK
202
185
Kløvergræsensilage
Kløvergræs
Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver
Kløvergræsensilage, midl.
FK, 20 % kløver
Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver
Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver
Kløvergræsensilage, midl.
FK, 40 % kløver
Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver
Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver
Kløvergræsensilage, midl.
FK, 60 % kløver
Kløvergræsensilage, lav FK, 60 % kløver
155
161
156
157
161
156
177
175
165
Kløvergræs, 6-8 cm, 20 % kløver
Kløvergræs, 12-15 cm, 20 % kløver
Kløvergræs, 20-25 cm, 20 % kløver
Kløvergræs, 6-8 cm, 40 % kløver
Kløvergræs, 12-15 cm, 40 % kløver
Kløvergræs, 20-25 cm, 40 % kløver
Kløvergræs, 6-8 cm, 60 % kløver
Kløvergræs, 12-15 cm, 60 % kløver
Kløvergræs, 20-25 cm, 60 % kløver
Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding
Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, ingen vanding
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding
Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, vanding
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding
Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, ingen vanding
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding
184
176
160
193
184
168
200
192
176
188
192
203
188
175
196
200
184
196
179
173
196
Græsensilage
Forårsudlagt ital.
rajgræs, ensilage
Efterafgrøde, helsæd, ensilage
Efterafgrøde, korn, ensilage
Hundegræs, ensilage
Varigt enggræs, ensilage
Græsensilage, høj FK
Græsensilage, midl.
FK
Græsensilage, lav FK
Græsensilage, meget lav FK
154
166
168
114
136
155
160
147
124
NH 3 - og NaOH-behandlet halm *
Byghalm, NaOH-behandlet
Byghalm, NH 3 - behandlet, høj ford.
Byghalm, NH 3 - behandlet, lav ford.
Havrehalm, NH 3 - behandlet
Hvedehalm, NH 3 - behandlet
Rughalm, NH 3 - behandlet
45
83
69
80
80
80
Italiensk rajgræs
Italiensk rajgræs, forår, tidl.
Italiensk rajgræs, forår, midt
Italiensk rajgræs, forår, sen
Italiensk rajgræs, efter helsæd
Italiensk rajgræs, efter korn
220
184
158
150
163
Halm, ubehandlet
Byghalm, vår
Byghalm, vinter
Havrehalm
Hvedehalm
Rughalm
Ærtehalm
Rajgræshalm
Hvidkløverhalm
Rødsvingelhalm
40
40
37
33
38
72
65
145
38
Galega-, kløver- og fodermarvkålensilage mv.
Galega, ensilage
Hvidkløver, beg.
blomstring, ensilage
Rødkløver, beg.
blomstring, ensilage
Fodermarvkål, ensilage
Hestebønne, ensilage
Lupin, ensilage
Havre + ærter + vikker, ensilage
180
240
180
113
190
156
129
Frø
Korn
Hestebønner
Hørfrø
Rapsfrø, dobbeltlav
Ærter
Sojabønner
Lupin, gul
Lupin, smalbladet
Solsikkefrø
311
238
194
240
411
419
355
184
Vinterbyg
Vårbyg
Havre
Hvede
Rug
Triticale
Majs
Milo
Ris
Havre, nøgen
101
103
102
100
96
105
96
115
97
146
Helsædensilage
Grønbygensilage
Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed
Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed
Vinterbyghelsæd, ensilage
Havrehelsæd, ensilage
Hvede-græs, ensilage
Hvede-ært, ensilage
Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed
Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed
Majskolbe ensilage
Majsensilage, høj fordøjelighed
Majsensilage, middel fordøjelighed
Majsensilage, lav fordøjelighed
Triticalehelsæd, ensilage
Grønrug, ensilage
Grønbyg-ært, ensilage, 40 % ærter
Grønbyg-ært, ensilage, 70 % ærter
Grønært, ensilage
Byg-ært, ensilage, 20 % ærter
Byg-ært, ensilage, 40 % ærter
Byg-ært, ensilage, 60 % ærter
Ærtehelsæd, ensilage
160
104
109
125
115
121
123
121
96
92
101
83
79
77
76
113
129
136
166
170
114
135
162
167
Hø og grønpiller
Lucernehø, i blomst
Kløverhø, høj fordøjelighed
Kløverhø, lav fordøjelighed
Græshø
Grønhø, Ekstra
Grønhø, Plus
Grønhø, Standard
Grønhø, lucerne
Grønpiller, høj fordøjelighed
Grønpiller, middel fordøjelighed
Grønpiller, lav fordøjelighed
Lucernepiller, høj fordøjelighed
Lucernepiller, lav fordøjelighed
144
140
100
99
192
193
182
182
180
180
170
152
129
* Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.
Data fra Fodermiddeltabel og NorFor.
Tabel 5: Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder (FEsv og FEso) pr. kg i fodermidler til svin
Indhold angivet i gram pr. kg foder kan bruges ved korrektion hos fjerkræ.
Fodermidler
Gram råprotein pr. kg
FE sv pr. kg
FE so pr. kg
Vårbyg 2013
88
1,06
1,06
Vårbyg 2014
87
1,06
1,06
Vinterbyg 2013
88
1,02
1,02
Vinterbyg 2014
83
1,03
1,03
Hvede 2013
93
1,14
1,13
Hvede 2014
84
1,15
1,14
Rug
75
1,10
1,09
Havre
90
0,86
0,89
Triticale
92
1,12
1,10
Rapsfrø DL
179
2,07
2,05
Rapsskrå
357
0,73
0,79
Rapskage 10% fedt
313
0,91
0,97
Sojaskråfoder
427
0,88
0,91
Sojaskråfoder, afskallet
464
0,96
0,97
Sojaprotein HP 300
559
0,98
1,00
Solsikkeskrå, delv.
afsk.
14% træstof
371
0,71
0,77
Solsikkeskråfoder afskallet, 18% træstof
374
0,68
0,75
Solsikkeskrå, delv.
afsk.
22% træstof
317
0,54
0,63
Solsikkeskage, delv.
afsk.
18% træstof
331
0,92
0,98
Solsikkeskage, delv.
afsk.
15% træstof
364
0,95
1,01
Ærter
204
1,01
1,02
Valle, kategori A (Perlac 5,5)
6
0,06
0,06
Valle, kategori B (Perlac 7)
5
0,08
0,08
Fiskemel, standard
680
1,17
1,13
Fiskemel, Island
683
1,34
1,29
Svinefedt 92/10
0
3,79
3,64
Sojaolie
0
4,04
3,88
Palmeolie
0
3,81
3,66
Rapsolie
0
4,04
3,88
PFAD
0
3,77
3,62
Gærfløde, sprit
109
0,22
0,24
Hestebønner, gns.
3 sorter
268
0,93
0,95
1) FEsv og FEso er bestemt på baggrund af beregningsmetode for energiværdi til svin gældende fra 1. september 2006 (PD meddelelse FO 08/06).
Bilag 3
Bilagsoversigt
Bilag 1
Kvælstofnormer m.v.
Tabel 1
Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland herunder oversigtstabel
Tabel 2
Kvælstofnormer for andre plantekulturer
Tabel 3
Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes
Bilag 2
Husdyrnormer m.v.
Tabel 1
Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
Tabel 2
Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium
Tabel 3
Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Tabel 4
Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg
Tabel 5
Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder
pr. kg i fodermidler til svin.