Legislator Case Law & Legislation
B20150044605 DK

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til flymekaniker

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2015 446 Historic

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til flymekaniker

BEK H#LOKDOK04 2015 446 Historic

§ 1.

Erhvervsuddannelsen til flymekaniker har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområde: Vedligeholdelse af fly/helikoptere til civil luftfart i henhold til gældende EU-regler inden for luftfartsområdet.

Stk. 2.

Eleven skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat for det trin eller speciale, jf. stk. 3 og 4, som eleven har valgt.

Stk. 3.

Uddannelsen indeholder trin 1 flymekanik, niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.

Stk. 4.

Uddannelsen kan afsluttes med specialet flyelektronik (trin 2), niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.

BEK H#LOKDOK04 2015 446 Historic

§ 2.

Uddannelsen varer fra 5 år til 6 år og 6 måneder, inklusive grundforløbet.

Grundforløbet kan ikke erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed.

Stk. 2.

Uddannelsens trin 1, flymekanik, varer 4 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 60 uger fordelt på mindst fire skoleperioder.

Uddannelsens speciale, flyelektronik (trin 2), varer yderligere 1 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 16 uger tilrettelagt på mindst én skoleperiode.

BEK H#LOKDOK04 2015 446 Historic

I medfør af § 4, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 157 af 17. februar 2015, og til dels efter bestemmelse fra Metalindustriens Uddannelsesudvalg, jf. lovens § 38, stk. 2, fastsættes

Formål og opdeling

Varighed

Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet

Kompetencer i hovedforløbet

Godskrivning og merit

Afsluttende prøve

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

BEK H#LOKDOK04 2015 446 Historic

§ 3.

For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven opfylde betingelserne i stk. 2-6.

Stk. 2.

Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder

1)

Flytekniske arbejdsmetoder, begreber og værktøjer.

2)

Matematik svarende til modul 1 i EU-forordning nr. 1321/2014 del 66.

3)

Fysik svarende til modul 2 i EU-forordning nr. 1321/2014 del 66.

4)

Elektricitet svarende til modul 3 i EU-forordning nr. 1321/2014 del 66.

5)

Elektronik svarende til modul 4 i EU-forordning nr. 1321/2014 del 66.

6)

Vedligeholdelsespraksis for flyindustrien i relevante elementer fra modul 7a, 9a og 10 i EU-forordning nr. 1321/2014 del 66.

7)

Kvalitetskrav og metoder til at tilgodese egen og andres sikkerhed.

8)

Arbejdsrelevant ergonomi.

Stk. 3.

Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter

1)

Flytekniske arbejdsmetoder, begreber og værktøjer til udvalgte opgaver.

2)

Udførelse af en hensigtsmæssig mundtlig og skriftlig kommunikation med kunder og kollegaer på både dansk og engelsk.

3)

Vurdering af, om eget arbejde opfylder de af underviseren udvalgte kvalitetsmæssige krav.

4)

Gældende sikkerheds- og miljømæssige regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet.

5)

Ergonomisk korrekt udførelse af enkle arbejdsopgaver.

6)

It til faglig informationssøgning og kommunikation.

Stk. 4.

Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne

1)

anvende og redegøre for flytekniske og relevante naturvidenskabelige arbejdsmetoder, begreber og værktøjer,

2)

under vejledning foretage simpel fejlfinding på enkelte dele af fly,

3)

afgøre om ukomplicerede sammensatte kredsløb har en tilfredsstillende funktion,

4)

selvstændigt planlægge enkle arbejdsopgaver,

5)

tage stilling til arbejdsrelevant ergonomi samt sikkerheds- og miljømæssige krav og

6)

udvise en ansvarlig holdning til flysikkerhed og luftdygtighed.

Stk. 5.

Eleven skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveauer og med følgende karakterkrav

1)

Dansk på E-niveau.

2)

Matematik på C-niveau, bestået.

3)

Engelsk på D-niveau, bestået.

4)

Fysik på C-niveau, bestået.

Stk. 6.

Eleven skal have opnået følgende certifikater eller lignende

1)

Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater, jf. Arbejdstilsynets retningslinjer.

2)

Kompetencer svarende til førstehjælp, mellem niveau, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. september 2014.

3)

Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014.

BEK H#LOKDOK04 2015 446 Historic

§ 4.

Hovedforløbet har følgende kompetencemål

1)

Eleven kan inden for gældende EU-regler anvende viden om service, vedligeholdelse og idriftsættelse af fly/helikoptere samt foretage service, vedligeholdelse og idriftsættelse af enten fastvingede fly med turbinemotor, fastvingede fly med stempelmotor eller helikoptere med turbinemotor.

2)

Eleven kan koble relevant teori til tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af komplekse arbejdsopgaver fra praktikken i overensstemmelse med vedligeholdelseshåndbøger.

3)

Eleven kan udvise en ansvarlig holdning til flysikkerhed og luftdygtighed.

4)

Eleven kan foretage reparation og fejlfinding af el- og elektroniksystemer på fly/helikoptere.

Stk. 2.

Kompetencemålene nr. 1 -3, jf. stk. 1, gælder for alle elever i hovedforløbet.

Stk. 3.

Kompetencemål nr. 4, jf. stk. 1, gælder for specialet flyelektronik (trin 2).

Stk. 4.

Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

BEK H#LOKDOK04 2015 446 Historic

§ 5.

Kriterier for skolens vurdering af, om der er grundlag for godskrivning på baggrund af elevens erhvervserfaring og tidligere uddannelse samt bestemmelser om merit, er fastsat i bilag 1.

Stk. 2.

Elevens uddannelsesforløb afkortes yderligere, i det omfang elevens individuelle kompetencer giver grundlag herfor.

BEK H#LOKDOK04 2015 446 Historic

§ 6.

Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsens trin 1, flymekanik, afholder skolen en afsluttende prøve.

Prøven udgør en svendeprøve.

Prøven består af en opgave, som stilles inden for de uddannelsesspecifikke fag og besvares kombineret praktisk og mundtligt.

Opgaven løses inden for en varighed af 6 klokketimer.

Trinprøven aflægges af alle elever, uanset om eleverne fortsætter til næste trin.

Stk. 2.

Skolen afholder en afsluttende prøve som afslutning på sidste skoleperiode i specialet flyelektronik (trin 2).

Prøven består af en opgave, som stilles inden for de uddannelsesspecifikke fag, og besvares kombineret praktisk og mundtligt.

Opgaven løses inden for en varighed af 3 klokketimer.

Stk. 3.

For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have bestået hvert af de uddannelsesspecifikke fag.

Eleven skal endvidere have bestået den afsluttende prøve på det pågældende trin, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et svendebrev til elever, der afslutter på trin 1, og et uddannelsesbevis til elever, der afslutter på trin 2, som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen.

BEK H#LOKDOK04 2015 446 Historic

§ 7.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2015.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 341 af 25. marts 2015 om erhvervsuddannelsen til flymekaniker ophæves.

Stk. 3.

Elever, der påbegynder eller er påbegyndt uddannelsen før den 1. august 2015, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse.

Stk. 4.

For elever, som er nævnt i stk. 3, og som ønsker at overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse, fastsætter skolen i den lokale uddannelsesplan eventuelle overgangsordninger.

Elever, som på tidspunktet for uddannelsens påbegyndelse var fyldt 25 år, skal ved overgang til uddannelse efter denne bekendtgørelse gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv).

BEK H#LOKDOK04 2015 446 Historic

Bilag 1

Kriterier for godskrivning

1.

Kriterier for vurdering af, om eleven har 2 års relevant erhvervserfaring, jf. § 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser

Er ikke muligt

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →