Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ejendomsservicetekniker
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ejendomsservicetekniker
§ 1.
Erhvervsuddannelsen til ejendomsservicetekniker har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder
1)
Håndværks-, sikkerheds- og servicemæssige ydelser ved servicering af bolig-, erhvervs- og institutionsejendomme, herunder legepladser, offentlige bygninger samt sportsanlæg mv.
2)
Kommunikation og serviceydelser, der kan have social karakter over for brugere eller beboere, der omfatter alle befolkningsgrupper.
3)
Energioptimering og miljøbevidst drift af bygninger, herunder anvendelse af it-baseret udstyr, programmer og materialer til optimal drift af varme- og ventilationssystemer.
4)
Vedligeholdelse af bygninger med tilhørende indendørs og udendørs anlæg, udstyr, faciliteter og arealer samt anvendelse af relevante materialer i forbindelse med opgaverne.
5)
Indkøb af maskiner og udstyr samt betjening og vedligeholdelse af disse.
6)
Målrettet vejledning af forskellige brugere og beboere i rettigheder og pligter ved anvendelse af bygninger og deres faciliteter, ved kontakt til kommuner, institutioner og boligorganisationer samt ved varetagelse af bygningernes sikkerhed
7)
Administrative og ledelsesmæssige opgaver, herunder arbejdsplanlægning, planlægning af personaleressourcer inden for området, rekvirering og tilsyn med eksterne håndværkere, budgettering o.
lign.
Stk. 2.
Uddannelsen afsluttes med specialet ejendomsservicetekniker, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
Stk. 3.
Uddannelsen udbydes med talentspor.
§ 2.
Uddannelsen varer 3 år og 9 måneder, inklusiv grundforløbet.
Stk. 2.
For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer uddannelsens speciale 2 år og 9 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 25 uger fordelt på fire skoleperioder.
Stk. 3.
For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv-forløb), varer uddannelsens speciale 2 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 22 uger.
Stk. 4.
Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i fire skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser.
I medfør af § 4, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 157 af 17. februar 2015, og til dels efter bestemmelse fra Det faglige udvalg for ejendomsservice, jf. lovens § 38, stk. 2, fastsættes
Formål og opdeling
Varighed
Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet
Kompetencer i hovedforløbet
Godskrivning og merit
Afsluttende prøve
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
§ 3.
For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven opfylde betingelserne i stk. 2-7.
Stk. 2.
Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder
1)
Samarbejdsrelationer, herunder personlig service, adfærd og konflikthåndtering.
2)
Arbejdsmiljø, herunder biologisk arbejdsmiljø, personlige værnemidler, kemiske produkter og ergonomi.
3)
Fagets kemiske produkter.
4)
Hygiejne.
5)
Fagets værktøj, redskaber og maskiner.
6)
Måleinstrumenter for ressourcestyring.
7)
Administrative opgaver ved bygningens driftskontor.
8)
Arbejdsplanlægning og personlig planlægning.
Stk. 3.
Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter
1)
Relevant kommunikation i forhold til samarbejde med kollegaer, brugere og beboere.
2)
Ergonomisk hensigtsmæssig brug af relevant værktøj, redskaber og maskiner.
3)
Relevante personlige værnemidler.
4)
Håndtering af fagets kemiske produkter.
5)
Udregning af elektriske apparaters belastning på sikringer.
6)
Opmåling af arealer i forbindelse med etablering af plæner, bede, flisearealer, legearealer mv.
7)
Kildesortering.
8)
Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse.
9)
Ren- og vedligeholdelse af udendørs arealer.
10)
Aflæsning af ressourceforbrug (vand-, varme- og el).
11)
Måling af luftstrømme ved ventilationssystemer.
12)
Planlægning af egne arbejdsopgaver og arbejdsopgaver for arbejdsgrupper eller teams, herunder ferieplanlægning.
13)
Indkøb af daglige forbrugsvarer.
14)
Håndtering af konflikter mellem kollegaer, brugere og beboere.
15)
Indregulering af ventilationssystemer efter proportionalmetoden.
Stk. 4.
Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne
1)
i konkrete sammenhænge vælge kommunikationsformer og metoder der er tilpasset forskellige service-, samarbejds- og kommunikationssituationer,
2)
samarbejde med andre om at håndtere konkrete konflikter mellem kolleger, brugere, klienter, kunder m.fl. med fokus på egen fremtoning og adfærd,
3)
deltage i arbejdet med at skabe et godt arbejdsmiljø, herunder håndtere olie og smøremidler til maskiner, malinger, produkter til i vaskerier og div.
bekæmpelsesmidler sikkerhedsmæssigt forsvarligt,
4)
under vejledning vælge relevante personlige værnemidler,
5)
i konkrete sammenhænge foretage kildesortering,
6)
medvirke til at fremme bevidstheden om egen rolle ved forebyggelse af arbejdsskader,
7)
medvirke til at fremme sundhed på arbejdspladsen på baggrund af en viden om betydningen af fysisk aktivitet og de grundlæggende principper for arbejdsbevægelser,
8)
vurdere hvilke redskaber og maskiner, der skal anvendes til en given opgave, herunder brug af hjælpemidler fx rulle- og bukkestilladser,
9)
ren- og vedligeholde udendørsarealer,
10)
planlægge eget arbejde med udgangspunkt i enkle arbejdsplaner og brugernes ønsker,
11)
deltage i arbejdsplanlægning for arbejdsgrupper og teams, herunder ferieplanlægning, og
12)
deltage i opmåling af arealer i forbindelse med mindre byggeprojekter eller ved etablering af plæner, bede, flisearealer, legearealer mv.
Stk. 5.
Eleven skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende karakter
1)
Psykologi på F-niveau, bestået.
2)
Informationsteknologi på F-niveau, bestået.
3)
Dansk på E-niveau, bestået.
4)
Naturfag på F-niveau, bestået.
Stk. 6.
Eleven skal have opnået følgende certifikater eller lignende
1)
Rulle og bukkestilladscertifikat.
2)
Kompetencer svarende til førstehjælp, mellem niveau, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. september 2014.
3)
Kompetencer svarende til brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og Sikringsinstituts retningslinjer pr. 1. september 2014.
Stk. 7.
Eleven skal have færdigheder i at kunne korrigere for følgende fejl eller afvigelser fra en plan eller standard
1)
Overforbrug af ressourcer (vand, varme, el).
2)
Fejl og mangler ved arbejds- og ferieplaner.
§ 4.
Hovedforløbet har følgende kompetencemål
1)
Eleven kan medvirke til ressourcebesparende, energioptimeret og miljøbevidst ejendomsdrift, vedligeholdelse og bygningssikkerhed.
2)
Eleven kan varetage drift og vedligeholdelse af vand-, varme- og ventilationsanlæg med henblik på energioptimering.
3)
Eleven kan betjene bygningernes tekniske anlæg og installationer.
4)
Eleven kan foretage reparations- og udskiftningsopgaver i bygninger såvel ude som inde samt på tekniske anlæg, faciliteter, installationer og maskiner indenfor gældende lovgivning.
5)
Eleven kan varetage drift og vedligeholdelse af lokaler til særlige formål.
6)
Eleven kan medvirke til optimal ressourcebesparende og miljømæssig pleje samt vedligeholdelse af de til bygningerne tilhørende udearealer og faciliteter.
7)
Eleven kan varetage affaldshåndtering, herunder håndtering af miljøfarligt affald.
8)
Eleven kan håndtere kemikalier til forskellige formål sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
9)
Eleven kan sikkerhedsmæssigt forsvarligt betjene værktøjer og maskiner til brug såvel inden- som udendørs, herunder også maskiner, hvor traktorkørekort er en forudsætning.
10)
Eleven kan betjene, vejlede og samarbejde med brugere, herunder beboere, offentlige myndigheder og samarbejdspartnere - såvel interne som eksterne - på en professionel og serviceorienteret måde.
11)
Eleven kan vejlede lejere/brugere om rettigheder og pligter i leje-/brugerforhold.
12)
Eleven kan identificere forskellige skadedyr i og ved bygninger, foretage bekæmpelse ikke-kemisk som kemisk inden for gældende regler samt foretage relevant forebyggelse mod (nye) skadedyrsangreb.
13)
Eleven kan varetage tilstandsvurdering ved ind- og udflytning.
14)
Eleven kan vejlede brugere og beboere om det offentlige serviceapparat, boligsociale aktiviteter, boligers brug og vedligeholdelse, muligheder for ændringer af bygningers og boligers indretning samt vejlede om miljøbevidst adfærd i forhold til energiforbrug.
15)
Eleven kan læse og tale sproget engelsk.
16)
Eleven kan beskrive og perspektivere elementære psykologiske problemstillinger med relevans for ejendomsservice.
17)
Eleven kan anvende fysiske og kemiske begreber og modeller til at forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold.
18)
Eleven kan udarbejde vedligeholdelsesplaner, -programmer og -rapporter, budgetlægning og byggesagsbehandling.
19)
Eleven kan varetage administrative og ledelsesmæssige opgaver ved bygningsdrift, herunder rekvirere håndværkere og foretage indkøb.
20)
Eleven kan planlægge arbejdsopgaver ud fra en ressourcevurdering.
21)
Eleven kan anvende regler, standarder mv. ved praktisk indretning af legepladser samt sikre, at legeudstyr er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.
22)
Eleven kan dokumentere forståelse for sammenhæng mellem teori og praksis gennem skriftlige, praktikrelevante opgaver.
23)
Eleven kan sikkerhedsmæssigt og professionelt afværge konflikt- og voldstruende situationer.
24)
Eleven kan anvende den læring, eleven opnår i skoleundervisningen til at løse praktiske opgaver i praktikuddannelsen og eleven kan ligeledes udvælge praktiske opgaver fra praktikuddannelsen som gøres til genstand for refleksion i skoleundervisningen.
Stk. 2.
Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
§ 5.
Kriterier for skolens vurdering af, om der er grundlag for godskrivning på baggrund af elevens erhvervserfaring og tidligere uddannelse samt bestemmelserne om merit, er fastsat i bilag 1.
Stk. 2.
Elevens uddannelsesforløb afkortes yderligere, i det omfang elevens individuelle kompetencer giver grundlag herfor.
§ 6.
Skolen afholder en afsluttende prøve som afslutning på sidste skoleperiode.
Prøven udgør en svendeprøve.
Stk. 2.
Den afsluttende prøve består af en skriftlig prøve, en mundtlig eksamination på baggrund af et individuelt skriftligt projekt og en praktisk prøve.
Prøven afvikles over to dage.
Den skriftlige prøve består af et antal spørgsmål, som besvares elektronisk inden for 1 klokketime.
Den mundtlige eksamination består af en fremlæggelse af et valgfrit individuelt skriftligt projekt.
I eksaminationsgrundlaget indgår det individuelle skriftlige projekt, som skal knytte sig til emner inden for uddannelsesspecifikke fag og valgfri specialefag.
Projektet udføres i den sidste skoleperiode inden for 1 uge.
Bedømmelsesgrundlaget er elevens mundtlige eksamination, som har et omfang af 20 minutter inkl.
votering.
Den praktiske prøve består af løsning af en praktisk opgave.
Bedømmelsesgrundlaget er elevens praktiske løsning.
Opgaven løses inden for en varighed af 3 timer.
Der gives 1 times forberedelsestid inden prøvens aflæggelse.
Stk. 3.
Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.
Opgaven ved den praktiske prøve tildeles ved lodtrækning.
Censorerne er ud over ved voteringen til stede under den mundtlige eksamination og den praktiske prøve.
Stk. 4.
Der gives én karakter for hver af prøvens tre dele, jf. stk. 2.
Eleven har bestået, hvis der opnås mindst 02 uden afrunding som et gennemsnit af karakterne for den skriftlige og mundtlige prøve, samt hvis den praktiske prøve er bestået.
Stk. 5.
For, at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået et gennemsnit på mindst 02 af grundfagene, et gennemsnit på mindst 02 af de uddannelsesspecifikke fag, have bestået de valgfrie specialefag og have bestået den afsluttende prøve.
Stk. 6.
Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et svendebrev til eleven.
Svendebrevet påføres resultatet af den afsluttende prøve med betegnelsen ”Bestået”.
Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet om tildelt udmærkelse i form af "Antaget med ros", "Antaget med bronzemedalje" eller "Antaget med sølvmedalje".
Stk. 7.
For arbejdsmarkedsuddannelser, som indgår i uddannelsen, anvendes bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået”.
§ 7.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2015.
Stk. 2.
Elever, der påbegynder eller er påbegyndt den tilsvarende hidtidige erhvervsuddannelse før den 1. august 2015, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse.
Stk. 3.
Elever, der på tidspunktet for påbegyndelsen af den tilsvarende hidtidige erhvervsuddannelse var fyldt 25 år, skal ved overgang til uddannelsen efter stk. 2 gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv).
Bilag 1
Kriterier for godskrivning
1.
Kriterier for vurdering af om eleven har 2 års relevant erhvervserfaring, jf. § 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser
Arbejdet med professionel ejendomsservice inden for de sidste 5 år.
Erfaringerne skal være brede og have omfattet flere typer af ejendomsserviceopgaver, fx bygningsdrift- og vedligeholdelse, pleje af udearealer, drift af varme- og ventilationsanlæg, herunder erfaringer med
- anvendelse af forskellige bygningsmaterialer,
- reparation /udskiftning af div.
sanitære installationer,
- identifikation, bekæmpelse og forebyggelse af skadedyr i bygninger,
- regulere og fejlsøge på varmeanlæg,
- drift, fejlfinding og mindre vedligeholdelse af ventilationsanlæg,
- kommunikation med brugere og beboere,
- vedligeholdelse og mindre reparationer af forskelige tekniske hjælpemidler,
- affalds- og miljøopgaver,
- pleje og vedligeholdelse af udearealer, herunder legepladser, både sommer og vinter,
- brug af håndværktøj og elektriske og/eller brændstofdrevne værktøj og maskiner,
- administrative opgaver fx arbejdsplanlægning, indkøb, budgetter og regnskaber,
- brug af it til div.
opgaveløsninger,
-mindre byggesager og/eller
- syn af boliger.
Erfaringer kan være erhvervet gennem forskellige relevante jobtyper som
- Ejendomsfunktionær.
- Pedel.
- Servicemedarbejder (i fx en industrivirksomhed).
- Teknisk servicemedarbejder (fx ved en uddannelsesinstitution, kommunalbygning, idrætsanlæg/svømmebad, dag-/og eller døgninstitution, industrivirksomhed, privat servicevirksomhed).
2.
Erhvervserfaring
der giver grundlag for godskrivning for alle elever
Relevant erhvervserfaring
Varighed
Afkortning for euv (skoleuger)
Afkortning for euv
(praktik måneder)
Selvstændigt og i professionel sammenhæng på korrekt vis have udført affaldshåndtering og miljørelaterede opgaver inden for ejendomsservice inkl.
håndtering af kemikalier
5 måneder
-
1
Selvstændigt og i professionel sammenhæng på korrekt vis have udført arbejdsplanlægning og administrative opgaver på varmemesterkontor fx planlægning for teams, indkøb, regnskaber
5 måneder
-
1
Selvstændigt og i professionel sammenhæng på korrekt vis have udført drift, vedligeholdelse og energioptimering af forskellige typer varmeanlæg
5 måneder
-
1,5
Selvstændigt og i professionel sammenhæng på korrekt vis have udført drift og vedligeholdelse af forskellige bygninger fx skoler, private virksomheder, konferencecentre ol.
5 måneder
-
3
Selvstændigt og i professionel sammenhæng på korrekt vis have udført vedligeholdelse af forskellige tekniske hjælpemidler, redskaber og maskiner til ejendomsservice
5 måneder
-
1
Selvstændigt og i professionel sammenhæng på korrekt vis have udført vedligeholdelse af udearealer, herunder græs, bede, træer, buske og befæstede arealer i en kommune eller i en boligorganisation
5 måneder
-
5
Selvstændigt og i professionel sammenhæng på korrekt vis have udført syn af lejemål/lokaler
5 måneder
-
2
Selvstændigt og i professionel sammenhæng på korrekt vis have udført drift og vedligeholdelse af ventilationsanlæg i forskellige bygninger fx skoler, private virksomheder, konferencecentre ol.
5 måneder
-
1,5
Erfaringen skal være opnået inden for de seneste fem år.
3.
Uddannelse
der giver grundlag for godskrivning for alle elever
Uddannelse
Titel
Udd.
kode
Afkortning for euv (skoleuger)
Afkortning for euv (praktik måneder)
Eud
Tømrer
1390
4,4
4,8
Eud
Murer
1350
2,2
2,4
Eud
Elektriker
1430
2,2
2,4
Eud
VVS/ blikkenslager
1420
5,5
6
Eud
Anlægsgartner
1605
5,5
6
Eud
Mekaniker
1500
2,2
2,4
Uddannelsen skal være afsluttet inden for de seneste fem år.
AMU
Syn af boliger, råderet, vedligeholdelsesordninger
40000
1
-
AMU
Indendørs tekniske hjælpemidler – ejendomsservice
40204
Samlet 2,6
-
Teknisk service v.
konferencer mv. ejendomsservice
40610
Ejendommens vedligeholdelse
41715
Ejendommens tekniske installationer
43534
AMU
Drift og vedligeholdelse af ufyrede varmeanlæg
40691
Samlet 3,6
-
Miljø i praksis, ejendomsservice
40904
Ventilation og indeklima – ejendomsservice
41719
Energioptimering i bygninger, daglig drift
47475
Bygningens installationer – ejendomsservice
45471
AMU
Grønne anlæg, planlægning af plejeopgaver
42844
Samlet 2,4
-
Grundlæggende beskæring
40842
Ukrudtsbekæmpelse uden kemi
46661
AMU
Indretning og vedligeholdelse af legepladser
43530
0,6
-
AMU
Betjening og vedligeholdelse af motorkædesave
42383
1
-
AMU
Byggesagsforløb – ejendomsservice
44666
Samlet 1,2
-
Bygningsdrift og budgetlægning – ejendomsservice
44667
Skadedyr i ejendomme, arter og skade – ejd.service
47064
AMU
Rulle- og bukkestillads – opstilling mv.
45566
0,2
-
AMU
Service og betjening af maskiner, ejendomsservice
45620
Samlet 1,2
-
Service af el-låse og video, ejendomsservice
45620
AMU
Skadedyr i ejendomme, problemløsning – ejd.
Service
47065
Samlet 1,6
-
Affaldshåndtering – ejendomsservice
47393
Håndtering af olie og kemikalieaffald
45110
Håndtering af uheld og ulykker
47115
AMU
Tryghedsskabende aktiviteter – ejendomsservice
47877
Samlet 1,2
-
Kommunikation og konflikthåndtering – service
44853
Institutions- og boligservice
43531
AMU
Formidling til brugere og beboere, ejendomsservice
40133
Samlet 1
-
Beboerkommunikation i hverdagen, ejendomsservice
46540
Interkulturel kompetence i jobudøvelse
43766
Kurset skal være afsluttet inden for de seneste to år.