Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion
Table of Provisions (29)
Statutory Text (29 Articles)
Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion
§ 1.
Formålet med ordningen er gennem tilskud til investeringer i processer og teknologier på jordbrugsbedrifter at reducere miljø- og klimapåvirkninger fra den primære jordbrugsproduktion.
§ 2.
NaturErhvervstyrelsen kan inden for de afsatte bevillingsmæssige rammer give tilsagn om tilskud til projekter inden for følgende indsatsområder
1)
Reduktion af lugtgener samt emission af klimagasser og ammoniak fra fjerkræsproduktion.
2)
Reduktion af energi-, næringsstof- eller pesticidforbruget i gartnerisektoren.
Stk. 2.
NaturErhvervstyrelsen opdaterer årligt en liste over dokumenterede effektive teknologier inden for de enkelte indsatsområder.
Listen offentliggøres på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside før ansøgningsperiodens start.
Stk. 3.
NaturErhvervstyrelsen kan give tilsagn om tilskud til projekter jf. § 2, stk. 1, nr. 1, der omhandler eksisterende produktion af slagtefjerkræ, æg, rugeæg og forældredyr fra skrabe, fritgående eller økologisk produktion, og omlægning til produktion af slagtefjerkræ, æg, rugeæg og forældredyr fra skrabe, fritgående eller økologisk produktion.
1)
I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 487, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 549, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 320.
Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.
Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.
§ 3.
Forud for ansøgningsperioden kan NaturErhvervstyrelsen offentliggøre indikative, beløbsmæssige rammer for de enkelte indsatsområder.
I medfør af § 2, stk. 1 og 2, § 4, stk. 2, § 6, stk. 1 og 2, § 9, stk. 4, og § 11, stk. 1, i lov nr. 1360 af 16. december 2014 om Landdistriktsfonden fastsættes efter bemyndigelse
Kapitel 1
Formål og anvendelse
Kapitel 2
Definitioner
Kapitel 3
Administration
Obligatorisk digital kommunikation
Kontrol
Ansøgning om tilsagn om tilskud
Afgørelse og prioritering
Kapitel 4
Betingelser for tilsagn om tilskud
Kapitel 5
Tilskudsberettigede udgifter
Kapitel 6
Beregning af tilskud
Kapitel 7
Ændring af projektet og overdragelse af tilsagn
Kapitel 8
Udbetaling af tilskud
Kapitel 9
Oplysningspligt
Kapitel 10
Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling eller nedsættelse af tilskud
Kapitel 11
Klageadgang
Kapitel 12
Ikrafttræden
§ 4.
Tilsagn om tilskud kan gives til jordbrugere, der som ejer eller forpagter driver en primær jordbrugsbedrift, hvor det årlige arbejdskraftbehov, der kræves for at drive den primære jordbrugsbedrift, er på mindst 830 arbejdstimer.
Arbejdstimerne opgøres efter de normtimesatser, der er fastsat i bilag 1 til denne bekendtgørelse.
Stk. 2.
Producentorganisationer som defineret i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007, kapitel III, afdeling 1, eller medlemmer af en sådan producentorganisation, der i sit operationelle program i medfør af samme har mulighed for at modtage støtte til aktiviteter omfattet af denne bekendtgørelse, eller aktiviteter, der i hovedsagen svarer hertil, kan ikke modtage tilsagn om tilskud.
§ 5.
I denne bekendtgørelse forstås ved
1)
Primære jordbrugsprodukter: Produkter omfattet af bilag I til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
2)
Primær jordbrugsproduktion: Produktion af primære jordbrugsprodukter, der ikke har været genstand for forarbejdning eller forædling.
Aktiviteter på bedriften vedrørende forberedelse til det første salg er omfattet af definitionen.
3)
Omkostningseffektivitet: Omkostningen ved at reducere miljø- og klimabelastning pr. belastningsenhed.
4)
SMV: Mikrovirksomheder, små eller mellemstore virksomheder, som defineret i Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EU-Tidende 2003, nr. 124 af 20. maj 2003, s.
36).
§ 6.
Al skriftlig kommunikation med NaturErhvervstyrelsen i forbindelse med tilskud efter denne bekendtgørelse, skal ske via Fødevareministeriets Tast selv-service på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.
§ 7.
NaturErhvervstyrelsen forestår den fysiske og den administrative kontrol samt den efterfølgende regnskabskontrol af projekter, der har modtaget tilsagn om tilskud.
Stk. 2.
NaturErhvervstyrelsen kan til brug for kontrollen indhente oplysninger fra andre myndigheder i fornødent omfang i overensstemmelse med lov om Landdistriktsfondens § 10.
§ 8.
Ansøgning om tilsagn om tilskud kan indsendes fra den 19. marts 2015 og skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 19. maj 2015.
Stk. 2.
NaturErhvervstyrelsen kvitterer for ansøgningens modtagelse og kan i forbindelse hermed give tilladelse til at iværksætte projektet.
§ 9.
NaturErhvervstyrelsen kan give afslag eller delvist afslag på ansøgninger, hvis NaturErhvervstyrelsen vurderer, at
1)
ansøgningen ikke er tilstrækkeligt oplyst,
2)
effekten af det ansøgte projekt ikke i tilstrækkeligt omfang bidrager til at opfylde formålet med ordningen,
3)
effekten af det ansøgte projekt ikke er tilstrækkelig set i forhold til projektets samlede udgifter, eller
4)
de anslåede tilskudsberettigede udgifter ikke er rimelige.
§ 10.
NaturErhvervstyrelsen foretager en prioritering af de tilskudsberettigede ansøgninger, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Ved prioriteringen lægger NaturErhvervstyrelsen vægt på
1)
om projektets aktiviteter er beskrevet klart og præcist,
2)
projektets forventede effekter i forhold til tilskudsordningens formål og
3)
projektets budget i forhold til de planlagte aktiviteter, herunder særligt investeringens omkostningseffektivitet under de enkelte indsatsområder, jf. § 2.
Stk. 3.
Prioriteringen foretages på baggrund af et pointsystem, som fastlægges af NaturErhvervstyrelsen, og som offentligøres på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.
NaturErhvervstyrelsen fastsætter minimumskrav til det antal point, som ansøgningerne skal opnå for at kunne modtage tilsagn om tilskud.
Stk. 4.
NaturErhvervstyrelsen kan fastsætte minimumskrav til teknologiens miljø- og klimaeffekt under hvert indsatsområde.
§ 11.
Det er en betingelse for tilsagn om tilskud til et projekt, at
1)
de samlede tilskudsberettigede udgifter beløber sig til mindst 300.000 kr., dog 100.000 kr. for projekter vedrørende reduktion af pesticidanvendelsen samt LED og ventilation, jf. dog § 18.
2)
teknologien er omfattet af den i § 2, stk. 2, nævnte liste,
3)
de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder er opnået inden anmodning om første udbetaling,
4)
ansøger afgiver de oplysninger, NaturErhvervstyrelsen anmoder om til brug for sagsbehandlingen,
5)
projektet afsluttes senest den dato, der er anført i tilsagnet,
6)
projektet ikke ændres væsentligt, ophører eller flyttes uden for programområdet, i fem år fra slutudbetaling af tilskud,
7)
tilsagnshaver indsender udbetalingsanmodning, opgørelse over tilskudsberettigede udgifter, alle udgiftsbilag, dokumentation for betaling og slutrapport, rettidigt til NaturErhvervstyrelsen, jf. § 19, stk. 1,
8)
udbetalingsanmodning med tilhørende originale regnskabsbilag holdes tilgængelige i mindst fem år regnet fra datoen for slutudbetaling af tilskud,
9)
tilsagnshaver, hvis projektet eller dele heraf er omfattet af EU’s udbudsregler eller tilbudslovens regler, holder dokumentation, der dokumenterer, at EU’s udbudsregler eller tilbudslovens regler er overholdt, tilgængelig i mindst fem år fra datoen for slutudbetaling, og
10)
tilsagnshaver sikrer, at kontrolmyndigheden har adgang til projektområdet i forbindelse med kontrol.
Stk. 2.
Uanset stk. 1, nr. 6, skal tilskudsmodtager tilbagebetale tilskuddet, hvis den produktive aktivitet i de første 10 år efter slutudbetalingen flyttes uden for EU, undtagen hvor tilskudsmodtageren er en SMV.
Stk. 3.
Det er, udover hvad der fremgår af stk. 1, en betingelse for tilskud, at tilsagnshaver afgiver de oplysninger, som NaturErhvervstyrelsen beder om, to år efter projektet er afsluttet.
Oplysningerne skal være nødvendige for at kunne overvåge og evaluere Landdistriktsprogrammet, navnlig med hensyn til at opfylde specifikke mål og prioriteter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af Landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005.
Stk. 4.
NaturErhvervstyrelsen fastsætter i tilsagnet nærmere betingelser om tilsagnshavers forpligtelse til at informere om den offentlige medfinansiering af projektet.
§ 12.
De tilskudsberettigede projektudgifter kan omfatte udgifter til
1)
investeringer i processer og teknologier på den primære jordbrugsbedrift og
2)
honorar til arkitekt, ingeniør og anden konsulentbistand, i forbindelse med gennemførelse af projektet.
Stk. 2.
Udgifterne skal være nødvendige for at gennemføre projektet og skal være direkte relateret til gennemførelsen af projektet.
Stk. 3.
NaturErhvervstyrelsen kan efter ansøgning godkende andre udgifter end dem nævnt i stk. 1, som tilskudsberettigede.
Det er en betingelse for godkendelse, at NaturErhvervstyrelsen vurderer, at udgifterne er af væsentlig betydning for projektets gennemførelse.
§ 13.
De tilskudsberettigede projektudgifter kan ikke omfatte
1)
udgifter, hvortil der gives andre EU-tilskud,
2)
udgifter, hvortil der er modtaget tilskud fra anden offentlig myndighed, jf. dog § 14, stk. 3,
3)
udgifter til køb af brugt udstyr og brugt materiel,
4)
udgifter til leje og leasing af udstyr og materiel,
5)
moms, medmindre denne endeligt bæres af tilsagnshaver,
6)
finansierings- og pengeinstitutomkostninger,
7)
udgifter i form af naturalydelser, som omhandlet i artikel 69 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006,
8)
udgifter vedrørende aktiviteter, som tilsagnshaver er forpligtet til at gennemføre i medfør af anden lovgivning,
9)
udgifter, som tilsagnshaver har afholdt, inden NaturErhvervstyrelsen har givet tilladelse til at iværksætte projektet,
10)
udgifter til opførelse og ombygning af bygninger,
11)
køb af fast ejendom,
12)
simple genanskaffelser, og
13)
almindelige driftsudgifter.
§ 14.
NaturErhvervstyrelsen kan give tilskud på 40 pct. af de tilskudsberettigede udgifter.
Stk. 2.
Tilskuddet kan højest beregnes på grundlag af et samlet beløb på 5,0 mio. kr. pr. CVR-registrerede, primære jordbrugsbedrift.
Stk. 3.
Tilskud efter denne bekendtgørelse kan kombineres med anden offentlig, national støtte i form af garanti, kaution eller lignende, til udgifter, der er tilskudsberettigede efter denne bekendtgørelse.
Stk. 4.
Ydes der anden støtte, som nævnt i stk. 3, nedsættes tilskuddet efter denne bekendtgørelse, så den samlede offentlige støtte ikke overstiger den maksimale tilskudsprocent, der er fastsat i stk. 1.
§ 15.
Ændring af et projekt kan godkendes af NaturErhvervstyrelsen, på betingelse af at ændringen er i overensstemmelse med projektets formål.
Ansøgning om ændring af et projekt skal godkendes af NaturErhvervstyrelsen, inden ændringen iværksættes.
Stk. 2.
Der kan maksimalt indsendes én budgetændring pr. år.
Stk. 3.
Anmodning om ændring af et projekt skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet.
Stk. 4.
Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af et projekt.
§ 16.
NaturErhvervstyrelsen kan efter ansøgning tillade, at tilsagnet overdrages til en anden, der ifølge § 4, stk. 1, kan være tilsagnshaver.
Den, der får overdraget tilsagnet, overtager alle rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet.
§ 17.
Udbetaling af tilskud sker på baggrund af tilsagnshavers opgørelse over betalte tilskudsberettigede udgifter.
Anmodning om udbetaling af tilskud skal indsendes på et særligt skema og vedlægges alle udgiftsbilag samt dokumentation for betaling.
Skema til udbetalingsanmodning findes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.
Stk. 2.
Tilskud kan udbetales i to rater.
Den enkelte rate skal udgøre mindst 20 pct. af det samlede tilsagnsbeløb.
Stk. 3.
Det er en betingelse for rateudbetaling, at NaturErhvervstyrelsen har godkendt rateopgørelsen.
Ved slutudbetaling er det endvidere en betingelse, at NaturErhvervstyrelsen har godkendt den endelige opgørelse og slutrapport for projektet.
§ 18.
NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra minimumsbeløbet i § 11, stk. 1, nr. 1.
§ 19.
Anmodning om slutudbetaling skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest tre måneder efter den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet.
Stk. 2.
Anmodning om slutudbetaling skal være vedlagt en opgørelse over betalte tilskudsberettigede udgifter vedlagt alle udgiftsbilag, dokumentation for betaling og slutrapport.
§ 20.
NaturErhvervstyrelsen overfører tilskuddet til tilsagnshavers NemKonto.
§ 21.
Tilsagnshaver er forpligtet til i hele perioden, hvor betingelserne for tilsagn om tilskud skal opfyldes, på forlangende at afgive en erklæring til NaturErhvervstyrelsen om, hvorvidt betingelserne for tilskud fortsat opfyldes.
Stk. 2.
Tilsagnshaver er i hele perioden, hvor betingelserne for tilsagn om tilskud skal opfyldes, forpligtet til uden ugrundet ophold skriftligt at give NaturErhvervstyrelsen meddelelse om forhold, der kan medføre bortfald af tilsagn eller tilbagebetaling eller nedsættelse af tilskud efter kapitel 10.
§ 22.
NaturErhvervstyrelsen kan træffe afgørelse om bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud, hvis
1)
ansøger har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
2)
tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter landdistriktsfondslovens § 9, stk. 2,
3)
tilsagnshaver ikke overholder sin oplysningspligt efter lovens § 8,
4)
projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet, eller
5)
betingelserne for tilsagn om tilskud efter § 11 ikke er opfyldt.
§ 23.
Uanset § 22 kan NaturErhvervstyrelsen opretholde tilsagnet eller foretage en proportionel nedsættelse af den samlede værdi af de tilskudsberettigede udgifter for et projekt, hvis følgende ikke er overholdt
1)
Betingelsen i § 11, stk. 1, nr. 6.
2)
Betingelsen i § 11, stk. 1, nr. 9.
3)
Betingelser fastsat efter § 11, stk. 2-4.
4)
EU's udbudsregler eller reglerne i tilbudsloven.
5)
§ 22, nr.1.
6)
§ 22, nr. 3.
Stk. 2.
Tilskuddet vil blive nedsat ud fra en vurdering af alvor, omfang og varighed af overtrædelsen, hvorvidt der er tale om gentagelse, jf. Kommissionens Delegerede Forordning (EU) 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse, samt ud fra en vurdering af det eventuelle økonomiske tab for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), der vurderes at være forbundet hermed.
§ 24.
Afgørelser truffet af NaturErhvervstyrelsen kan påklages til Fødevareministeriets Klagecenter.
Stk. 2.
Klagen skal være skriftlig og skal indgives gennem NaturErhvervstyrelsen.
Stk. 3.
Klagefristen er 4 uger for afgørelser, der er truffet i medfør af denne bekendtgørelse.
Stk. 4.
Fødevareministeriets Klagecenter kan inden for seks måneder efter afgørelsen se bort fra overskridelse af klagefristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.
Stk. 5.
NaturErhvervstyrelsen kan genoptage en sag, efter der er indgivet en klage.
Stk. 6.
Afgørelser truffet af Fødevareministeriets Klagecenter i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 25.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. marts 2015.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 897 af 21. juli 2014 om tilskud til investeringer i grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion ophæves.
Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse for tilsagn, der er givet i medfør heraf, og for ansøgninger, som er indgivet men endnu ikke er færdigbehandlet den 1. januar 2015.
Bilag 1
Normtimesatser
Kornafgrøder m.v., antal timer/ha/år
---------- areal (ha) ----------
1-9
10-24
25-49
50-99
100
Korn/raps/frø/ærter m.v.
25
22
20
16
14
Handelsroer/kartofler
62
47
40
35
35
Foderroer
46
37
37
37
37
Sædskiftegræs/helsæd
21
13
10
9
9
Vedvarende græs
8
6
5
5
5
Udyrkede arealer
3
3
2
2
2
Malkekøer inkl.
opdræt, antal timer/årsko (ekskl.
grovfoderdyrkning)
---------- årskøer ----------
1-29
30-49
50-69
70-99
100
Timer pr. årsko
69
52
47
42
37
Slagtekalve, antal timer/produceret slagtekalv/år (ekskl.
grovfoderdyrkning)
---------- producerede slagtekalve ----------
1-29
30
Timer pr. slagtekalv
10
7
Ammekøer inkl.
ungdyr, antal timer/årsko (ekskl.
grovfoderdyrkning)
---------- årskøer ----------
1-29
30
Timer pr. årsko
37
29
Søer og smågrise, antal timer/årsso
---------- årssøer ----------
1-49
50-99
100-149
150-249
250
Timer pr. årsso
21
16
14
13
12
Slagtesvin, antal timer/100 producerede slagtesvin/år
---------- producerede slagtesvin ----------
1-499
500-1499
1500-2499
2500-3999
4000
Timer pr. 100 slagtesvin
113
77
52
44
37
Bier, antal timer pr. bistade/år
------------------- bistade -------------------
1-5
6-25
26-50
51-80
81-400
> 400
Timer pr. bistade
25
21
17
13
8
4
Andet husdyrhold, antal timer/årsdyr
Heste, timer pr. avlsdyr
37
Mink, timer pr. avlstæve
2
Får, timer pr. moderfår
5
Æglæggende høner, timer pr. 100 årsdyr
15
Slagtekyllinger, antal timer/1000 producerede stk.
---------- producerede stk. ---------
< ½ mio.
≥ ½ mio.
Timer pr. 1000 producerede stk.
4,6
3,9
Frilandsgartneri
antal timer/ha/år
Jordbær med selvpluk
180
Jordbær uden selvpluk
1200
Konsumgulerøder
300
Industrigulerødder
25
Hvidkål og kinakål
300
Blomkål og rosenkål
300
Icebergsalat
300
Porrer
850
Kepaløg, såløg
170
Knoldselleri
350
Væksthuse
antal timer/m 2 /år
Grøntsager
1
Afskårne blomster
1
Store potteplanter
2
Små potteplanter
5
Frugtplantage
antal timer/ha/år
Konsum
320
Industri
120
Pyntegrønt
antal timer/ha/år
Juletræer og klippegrønt
(Gennemsnitsindsats pr. år for hele produktionsforløbet fra anlæg til og med høst)
100