Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om skibspassagerers rettigheder
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om skibspassagerers rettigheder
§ 1
I bekendtgørelse nr. 74 af 29. januar 2013 om skibspassagerers rettigheder foretages følgende ændringer
1.
Som fodnote til bekendtgørelsens titel indsættes
1) Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser vedrørende anvendelsen her i landet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004, EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 1-16.
2.
§ 5 affattes således
§ 5.
Den, herunder transportører, rejseagenter, rejsearrangører og billetudstedere, der overtræder forordningen, straffes med bøde.
Stk. 2.
Søfartsstyrelsen kan påbyde at den, herunder transportører, rejseagenter, rejsearrangører og billetudstedere, der overtræder forordningen, bringer forholdet i orden straks eller inden en nærmere angiven frist.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. januar 2015.