Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand
§ 1.
Bekendtgørelsen gælder ved fiskeri på dansk fiskeriterritorium og ved fiskeri med dansk indregistreret fiskerfartøj uden for dette område.
§ 2.
Fisk og krebsdyr samt dele heraf, der ikke opfylder de i denne bekendtgørelse nævnte mindstemål, må ikke beholdes om bord, omlades, landes, opbevares, transporteres, sælges eller udbydes til salg, men skal straks genudsættes, så vidt muligt i levende tilstand, jf. dog bestemmelsen i artikel 15 i forordning nr. 1380/2013 om landingsforpligtelsen for erhvervsmæssigt fiskeri.
Stk. 2.
Kunstigt opdrættede fisk og krebsdyr, der opfiskes i akvakulturanlæg, er undtaget fra mindstemålsbestemmelserne.
Stk. 3.
Bestemmelserne i bekendtgørelsen gælder ikke fisk og krebsdyr, der fanges til godkendt udsætning, omplantning eller i forbindelse med godkendte videnskabelige undersøgelser.
1)
I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra følgende forordninger: Rådets Forordning (EF) Nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer, EU-tidende 1998, nr. L125, side 1-36, og Rådets Forordning (EF) Nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger, om ændring af forordning (EF) Nr. 1434/98 og ophævelse af forordning (EF) Nr. 88/98, EU-tidende 2005, Nr. L349, side 1-23.
Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.
Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.
§ 3.
For de i bilag 1 anførte fiskearter gælder de i bilaget anførte mindstemål, regnet fra snudespids til halefinnens spids (totallængde).
Stk. 2.
Både ved fiskeri og landing af fisk med dansk indregistreret fiskerfartøj jf. § 1, samt ved landing i dansk havn i øvrigt, skal fisken sorteres i overensstemmelse med EU's handelsnormer.
I medfør af § 10, stk. 1 og 2, § 30, § 109, stk. 1, 2. pkt., og § 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 568 af 21. maj 2014, fastsættes efter bemyndigelse i § 5, stk. 1, nr. 28, i bekendtgørelse nr. 559 af 28. maj 2014 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser
Straffebestemmelser
Ikrafttræden
§ 4.
For de i bilag 2 anførte krebsdyrarter gælder de i bilaget anførte mindstemål.
Stk. 2.
Størrelsen af hummer og jomfruhummer angives ved totallængden målt fra spidsen af pandetornen til bagkanten af svømmeviftens midterstykke, bortset fra hårkanten.
Stk. 3.
Længden på jomfruhummerhaler måles fra forkanten af første haleled til bagkanten af svømmeviftens midterstykke, bortset fra hårkanten.
Når halen måles, skal den ligge fladt, og leddene må ikke strækkes.
§ 5.
Med bøde straffes den, der overtræder eller forsøger at overtræde § 2, jf. §§ 3 og 4.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 6.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 788 af 25. juni 2010 om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand ophæves.
Bilag 1
For fiskearter fastsættes følgende mindstemål, regnet fra snudespids til halefinnens spids (totallængde)
Kuller
Skagerrak/Kattegat
Nordsøen
Østersøen og Bælterne
27 cm
30 cm
27 cm
Mørksej
Skagerrak/Kattegat
Nordsøen
Østersøen og Bælterne
30 cm
35 cm
30 cm
Kulmule
Skagerrak/Kattegat
Nordsøen
Østersøen og Bælterne
30 cm
27 cm
30 cm
Skrubbe
Skagerrak/Kattegat
Nordsøen
Vestlige Østersø
(område 22-25)
Underområde 26-28
Underområde 29-32,
Syd for 59o 30’ N
25,5 cm
25,5 cm
23 cm
21 cm
18 cm
Torsk
Skagerrak/Kattegat
Nordsøen
Østersøen og Bælterne
30 cm
35 cm
35 cm
Rødspætte
Skagerrak/Kattegat
Nordsøen
Østersøen og Bælterne
(område 22-32)
27 cm
27 cm
25 cm
Søtunge
Skagerrak/Kattegat
Nordsøen
Østersøen og Bælterne
24 cm
24 cm
24 cm
Rødtunge
26 cm
Pighvar
30 cm
Slethvar
30 cm
Ising
25 cm
Laks
60 cm
Havørred
40 cm
Helt fra Ringkøbing Fjord
34 cm
Helt fra øvrige farvande
36 cm
Gedde
60 cm
Aborre
20 cm
Sild
Nordsøen
Skagerrak/Kattegat
20 cm
18 cm
Bars: Nordsøen
36 cm
Hvilling
Nordsøen
Skagerrak/Kattegat
27 cm
23 cm
Lubbe: Nordsøen
30 cm
Makrel
Nordsøen
Kattegat/Skagerrak
30 cm
20 cm
Gulål
Limfjorden
Ringkøbing, Nissum og Stadil fjorde
Roskilde Fjord og Isefjorden
Øvrige farvande
40 cm
38 cm
38 cm
40 cm
Bilag 2
For krebsdyrarter fastsættes følgende mindstemål
Jomfruhummer, fuld længde
Skagerrak/Kattegat
Nordsøen
Østersøen og Bælterne
13 cm
8,5 cm
13 cm
Jomfruhummerhaler
Skagerrak/Kattegat
Nordsøen
Østersøen og Bælterne
7,2 cm
4,6 cm
7,2 cm
Hummer
Limfjorden: rygskjoldslængde
Skagerrak/Kattegat
samlet længde
rygskjoldslængde
Nordsøen: rygskjoldslængde
Østersøen og Bælterne
samlet længde
8,7 cm
22 cm
7,8 cm
8,7 cm
21cm