Legislator Case Law & Legislation
B20140107905 DK

Bekendtgørelse om overvågning af bovin tuberkulose hos geder

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2014 1079 Valid

Bekendtgørelse om overvågning af bovin tuberkulose hos geder

BEK H#LOKDOK04 2014 1079 Valid

§ 1.

Bekendtgørelsen finder anvendelse på husdyrbrug, hvor geder har direkte kontakt med kvæg i mælkeleverende besætninger.

BEK H#LOKDOK04 2014 1079 Valid

§ 2.

I denne bekendtgørelse forstås ved

1)

Besætning: En samling af dyr af samme dyreart, som anvendes til et bestemt formål, som er knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed, og som har en ejer i form af en juridisk eller fysisk person.

For kvæg, svin, får og geder kan en besætning udgøres af 1 dyr.

2)

Direkte kontakt: Fysisk kontakt mellem geder og kvæg i mælkeleverende besætninger.

3)

Brugeren: Enhver fysisk eller juridisk person som midlertidigt eller permanent har ansvaret for en besætning.

4)

Husdyrbrug: Enhver lokalitet, ejendom, konstruktion, eller i tilfælde af frilandsproduktion ethvert område, hvor der holdes dyr eller opbevares avlsmateriale midlertidigt eller permanent, undtagen

a)

husstande, hvor der udelukkende holdes selskabsdyr, eller

b)

dyrlægepraksis eller -klinik.

BEK H#LOKDOK04 2014 1079 Valid

I medfør af § 30, § 33, § 67 og § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj 2014, fastsættes

BEK H#LOKDOK04 2014 1079 Valid

§ 3.

Ejeren eller brugeren skal lade geder, der har direkte kontakt med kvæg i mælkeleverende besætninger, undersøge og teste for bovin og aviær tuberkulose af en praktiserende dyrlæge, inden dyret er 12 måneder gammelt.

Stk. 2.

Testene, jf. stk. 1, skal foretages som intrakutane tuberkulinprøver.

BEK H#LOKDOK04 2014 1079 Valid

§ 4.

Ejeren eller brugeren skal kræve dokumentation af resultatet af prøverne, jf. § 3, stk. 2.

Dokumentationen skal gemmes, så længe geden er i besætningen og forevises Fødevarestyrelsen på forlangende.

Stk. 2.

Hvis dyret fraføres til en anden besætning, skal ejeren eller brugeren på forlangende medsende dokumentation for resultaterne af prøverne, jf. stk. 1.

BEK H#LOKDOK04 2014 1079 Valid

§ 5.

Ved flytning af geder til et husdyrbrug med mælkeleverende kvæg, hvor dyrearterne har direkte kontakt, skal ejeren eller brugeren, der modtager gederne, kræve, at gederne er ledsaget af dokumentation fra afsenderbesætningen for, at de er undersøgt og testet negative for bovin tuberkulose, jf. § 4, stk. 2.

Stk. 2.

Hvis der uanset stk. 1 tilføres geder, som ikke er ledsaget af dokumentation for, at de er undersøgt og testet negative for bovin tuberkulose, skal gederne senest 2 måneder efter tilførslen testes for bovin og aviær tuberkulose.

BEK H#LOKDOK04 2014 1079 Valid

§ 6.

Når geder, som beskrevet i § 1, deltager i dyreskuer og lignende samlinger af dyr eller har direkte kontakt med andre dyr, der er modtagelige for bovin tuberkulose, skal ejeren eller brugeren sørge for, at gederne testes for bovin og aviær tuberkulose, hvis de flyttes tilbage til husdyrbruget efter deltagelsen/kontakten.

Gederne skal testes tidligst 2 måneder og senest 3 måneder efter flytningen.

BEK H#LOKDOK04 2014 1079 Valid

§ 7.

Udgifterne i forbindelse med denne bekendtgørelse er det offentlige uvedkommende.

BEK H#LOKDOK04 2014 1079 Valid

§ 8.

Med bøde straffes den, der overtræder §§ 3-6.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

BEK H#LOKDOK04 2014 1079 Valid

§ 9.

Bekendtgørelse træder i kraft den 10. oktober 2014.

Stk. 2.

Alle geder ældre end 12 måneder på ikrafttrædelsestidspunktet skal senest være testet den 15. januar 2015, jf. § 3, stk. 2.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →