Legislator Case Law & Legislation
B20140070305 DK

Bekendtgørelse om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

Statutory Text (14 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2014 703 Historic

Bekendtgørelse om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden

BEK H#LOKDOK04 2014 703 Historic

§ 1.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der på den enkelte skole etableres fornødent tilsyn med eleverne i undervisningstiden, i frikvarterer og spisepauser mv.

Stk. 2.

Ved fornødent tillsyn forstås tilsyn med et indhold og et omfang, der findes nødvendigt og tilstrækkeligt ud fra vurderingen af de konkrete forhold, herunder

1)

elevernes alder

2)

aktivitetens art

3)

de stedlige forhold og

4)

lokalernes indretning og udstyr.

Stk. 3.

Beslutning om udøvelsen af tilsynet træffes af skolens leder inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat.

BEK H#LOKDOK04 2014 703 Historic

§ 2.

Tilsynet med eleverne indtræder 10 minutter før undervisningen begynder, og ophører ved udløbet af det tidsrum, som naturligt medgår til, at eleverne forlader skolens område ved undervisningens ophør.

Stk. 2.

I tilfælde, hvor elever møder mere end 10 minutter før undervisningens begyndelse eller ikke forlader skolens område direkte efter undervisningens ophør som følge af en tilrettelagt befordringsordning eller som følge af skolefritidsordningens åbningstider eller andre særlige forhold, må der indgås en særlig aftale om tilsynets udførelse, såfremt kommunalbestyrelsen i så fald anser et tilsyn for nødvendigt.

BEK H#LOKDOK04 2014 703 Historic

I medfør af § 30 a og § 52, 2. pkt., i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, fastsættes

Skolelederens tilsynspligt

Tilsynspligtens område

Tilsynspligtens nærmere indhold

Tilsynet under ekskursioner mv.

Ikrafttræden

BEK H#LOKDOK04 2014 703 Historic

§ 3.

Tilsynet omfatter i stedlig henseende elevernes ophold og færden i skolens bygninger og på skolens arealer.

Tilsynet omfatter endvidere elevernes overholdelse af skolens ordensregler og værdiregelsæt på fortovs-, gade- eller vejarealet umiddelbart ud for skolens område.

BEK H#LOKDOK04 2014 703 Historic

§ 4.

Er undervisningen henlagt til lokaliteter uden for skolens område, omfatter tilsynet, når forholdene kræver det, også elevernes færden mellem skolen og de pågældende undervisningssteder.

Tilsynet omfatter tillige en eventuel fælles befordring til og fra arrangementer, som skolen forestår.

BEK H#LOKDOK04 2014 703 Historic

§ 5.

I undervisningstiden påhviler det det undervisende personale at føre tilsynet med de elever, som skal undervises.

Stk. 2.

Hvis eleverne i en klasse undervises i forskellige lokaler, kan tilsynet udøves gennem bl.a. forudgående instruktion.

Tilsvarende gælder, når en elev som led i undervisningen forlader skolens område.

Stk. 3.

Der kan kun, hvis vægtige grunde taler herfor, gives en elev tilladelse til at forlade skolens område i undervisningstiden.

BEK H#LOKDOK04 2014 703 Historic

§ 6.

Foregår undervisningen i lokaler og på steder, som rummer særlige risikomomenter, fx fysik/kemilokaler, sløjdlokaler og idrætslokaler og -anlæg, herunder svømmehal, påhviler der skolens leder en skærpet tilsynspligt.

Stk. 2.

Hvis der på specielle områder er givet særlige sikkerhedsforskrifter eller lignende, påhviler det skolens leder at påse, at disse forskrifter overholdes.

Stk. 3.

Undervisning i svømning varetages af lærere eller andet undervisende personale, jf. folkeskolelovens kapitel 4, som gennem særlig uddannelse eller på anden måde har kvalificeret sig til opgaven.

BEK H#LOKDOK04 2014 703 Historic

§ 7.

I tilfælde, hvor undervisningen afbrydes af skemabundne mellemtimer, kan ældre elever vælge at opholde sig på skolens område eller forlade det.

Ved ældre elever forstås normalt elever på 8.-10. klassetrin.

Stk. 2.

Inden for kommunalbestyrelsens mål og rammer kan skolebestyrelsen beslutte, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i frikvarterer og ved tilfældigt opståede mellemtimer.

Stk. 3.

Hvor hensynet til det forsvarlige ikke taler imod, kan skolens leder efter et konkret skøn i hvert enkelt tilfælde give en elev tilladelse til at forlade skolens område.

Stk. 4.

Hvis særlige grunde taler derfor, kan skolens leder uanset stk. 1 og 2 forbyde enkelte elever at forlade skolens område.

Endvidere kan forældrene forlange, at deres barn forbliver på skolen i frikvarterer og mellemtimer.

BEK H#LOKDOK04 2014 703 Historic

§ 8.

Tilsynet omfatter elevernes deltagelse i ekskursioner, virksomhedsbesøg, idrætsarrangementer, badning og lignende, der arrangeres eller formidles af skolen.

Tilsynet omfatter endvidere lejrskoleophold og skolerejser, der indgår i skolens virksomhed, eller hvor skolen er arrangør.

BEK H#LOKDOK04 2014 703 Historic

§ 9.

Under elevernes ophold i praktik mv. i virksomheder og institutioner er eleverne ikke undergivet et egentligt tilsyn fra skolens side.

Imidlertid påhviler det skolen at gribe ind, hvor man bliver opmærksom på, at hensynet til eleven tilsiger det.

Stk. 2.

Eleverne er i praktikperioden omfattet af de sikkerhedsforskrifter, der gælder for vedkommende arbejdsplads, og som er fastsat i eller i henhold til lovgivningen om arbejdsmiljø.

BEK H#LOKDOK04 2014 703 Historic

§ 10.

Badning under ekskursioner, lejrskoler, hytteture eller lignende må alene finde sted, hvis det kan foregå under betryggende forhold.

BEK H#LOKDOK04 2014 703 Historic

§ 11.

Det påhviler skolens personale at henlede skolelederens opmærksomhed på faremomenter, der skyldes indretning af skolens bygninger, skolegårdens indretning mv.

BEK H#LOKDOK04 2014 703 Historic

§ 12.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2014.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 38 af 10. januar 1995 om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden ophæves.

Stk. 3.

Samtidig bortfalder vejledning nr. 10 af 10. januar 1995 om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →