Legislator Case Law & Legislation
B20140044505 DK

Bekendtgørelse om udsendelse af påmindelser med henblik på at forbedre tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet m.v.

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2014 445 Historic

Bekendtgørelse om udsendelse af påmindelser med henblik på at forbedre tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet m.v.

BEK H#LOKDOK04 2014 445 Historic

§ 1.

Adgangen for Statens Serum Institut efter sundhedslovens § 157 a, stk. 6, til oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister (DDV) med henblik på at udsende påmindelser ved manglende vaccination med vacciner, der indgår i det danske børnevaccinationsprogram, eller som tilbydes et barn ved individuelt behov, omfatter adgang til oplysninger om

1)

personnummer, navn, adresse og alment praktiserende læge for børn under 15 år,

2)

navn og adresse på den eller dem, der har forældremyndighed over barnet, eller de(n) forælder(e) som barnet har adresse hos, og

3)

vaccinationer, som barnet er registreret som modtager af.

BEK H#LOKDOK04 2014 445 Historic

§ 2.

Statens Serum Institut udsender mindst én gang om måneden og én gang for hver af de i nr. 1-4 nævnte aldersgrupper, jf. dog § 4, påmindelser om

1)

Børn, der er fyldt 2 år, men som ifølge de i § 1 nævnte oplysninger ikke har modtaget alderssvarende vaccination mod kighoste, difteri, stivkrampe, polio, Hæmophilus influenzae (Hib), mæslinger, fåresyge eller røde hunde.

2)

Børn, der er fyldt 6½ år, men som ifølge de i § 1 nævnte oplysninger ikke har modtaget alderssvarende vaccination mod kighoste, difteri, stivkrampe, polio, mæslinger, fåresyge eller røde hunde.

3)

Børn, der er fyldt 14 år, men som ifølge de i § 1 nævnte oplysninger ikke har modtaget alderssvarende vaccination mod kighoste, difteri, stivkrampe, polio, mæslinger, fåresyge eller røde hunde.

4)

Piger, der er fyldt 14 år, men som ifølge de i § 1 nævnte oplysninger ikke har modtaget fuld vaccination mod livmoderhalskræft (HPV).

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte påmindelser sendes til den eller dem, der ifølge de i § 1 nævnte oplysninger har forældremyndighed over barnet, eller de(n) forælder(e) som barnet har adresse hos.

BEK H#LOKDOK04 2014 445 Historic

§ 3.

Statens Serum Institut udsender én gang om måneden påmindelser vedrørende børn under 2 år, der er født af en kvinde med kronisk hepatitis B infektion, og som ifølge de i § 1 nævnte oplysninger ikke har modtaget aldersvarende vaccination mod hepatitis B, jf. dog § 4.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte påmindelser sendes til barnets moder og barnets alment praktiserende læge.

Hvis moderen ikke har forældremyndighed over barnet, sendes påmindelserne til den eller dem, der har forældremyndighed over barnet, og til barnets alment praktiserende læge.

BEK H#LOKDOK04 2014 445 Historic

§ 4.

Statens Serum Institut udsender ikke påmindelser om manglende vaccination efter § 2, stk. 1, eller § 3, stk. 1, til den forældremyndighedsindehaver eller forælder, der har meddelt Statens Serum Institut, at man ikke ønsker at modtage påmindelser om manglende vaccination.

Stk. 2.

Statens Serum Institut informerer på sin hjemmeside og i påmindelser, der udstedes efter § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1, om muligheden for at frasige sig påmindelser ved manglende vaccination.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →