Legislator Case Law & Legislation
B20140028805 DK

Bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer

19 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (19)

Statutory Text (19 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2014 288 Historic

Bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer

BEK H#LOKDOK04 2014 288 Historic

§ 1.

Denne bekendtgørelse finder anvendelse ved værdiansættelse af pant og lån i skibe, jf. artikel 129, stk. 1, litra g, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR) samt byggelån til brug for finansiering af ny- eller ombygning af skibe, som ydes uden pant i skib, som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer.

Stk. 2.

For at skibe, jf. stk. 1, kan stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer skal de være

1)

Godkendt af Søfartsstyrelsen eller være klassificeret af et anerkendt klassifikationsselskab, som er medlem af International Association of Classification Societies og anerkendt af Europa-Kommissionen, jf. Kommissionens beslutning 2007/421/EF om ophævelse af beslutning 96/587/EF om offentliggørelse af en liste over godkendte organisationer, som medlemsstaterne har anmeldt i henhold til Rådets direktiv 94/57/EF.

Såfremt et skib mister sin klassifikation eller godkendelse af Søfartsstyrelsen, kan det ikke stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer.

2)

Registreret i Dansk Skibsregister, Dansk Internationalt Skibsregister eller i et andet internationalt anerkendt skibsregister, der frembyder tilsvarende sikkerhed.

BEK H#LOKDOK04 2014 288 Historic

§ 2.

Instituttet skal ved udmåling af lån ansætte en rimelig kontantværdi for skibet uden hensyn til skibets prioriteringsforhold.

Stk. 2.

Værdiansættelse af pantesikkerheden sker på grundlag af panterettens omfang, jf. dog § 4, stk. 5 og 6.

BEK H#LOKDOK04 2014 288 Historic

I medfør af § 152 h, nr. 1-3, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 948 af 2. juli 2013, som ændret ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 og § 5, stk. 3, nr. 2-5, og § 14, stk. 2, i lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 8. august 2011, som ændret ved lov nr. 1231 af 18. december 2012, fastsættes

Generelle bestemmelser om værdiansættelse

Byggelån til ny- og ombygning

Løbende overvågning

Dokumentation og forsikring

Straffebestemmelser

Ikrafttræden

Overgangsbestemmelser

BEK H#LOKDOK04 2014 288 Historic

§ 3.

For lån sikret ved pant i skibe kan instituttet yde lån inden for 60 pct. af den værdi, som skibet til brug for sikkerhedsstillelsen er fastsat til.

Løbetiden for de ydede lån kan højst udgøre 15 år på lånets udbetalingstidspunkt.

For byggelån kan løbetiden højst udgøre fire år regnet fra tidspunktet fra første udbetaling.

Fastsættelsen af løbetiden for lån skal ske under hensyntagen til skibstypens gennemsnitlige levetid og det konkrete skibs alder og stand m.v.

Stk. 2.

Lånets størrelse og løbetid fastsættes i øvrigt under iagttagelse af de sikkerhedshensyn, som skønnes nødvendige efter forholdene, herunder en vurdering af pantets forventede værdiforringelse.

BEK H#LOKDOK04 2014 288 Historic

§ 4.

Værdiansættelse til brug for sikkerhedsstillelse skal ligge inden for det skønnede beløb, som skibet kan handles til indenfor en salgsperiode på højst 12 måneder fra værdiansættelsesdatoen ved en uafhængig transaktion mellem en interesseret køber og en interesseret sælger på normale markedsvilkår, hvor parterne hver især har handlet på et velinformeret grundlag, med forsigtighed og uden tvang (markedsværdi).

Forhold, der betinger en særlig høj pris, må ikke indgå i værdiansættelsen.

Instituttet skal ved værdiansættelsen til brug for sikkerhedsstillelsen tage hensyn til eventuel risiko for ændringer i markeds- og strukturforhold.

Stk. 2.

Skibets værdi til brug for sikkerhedsstillelse skal fastsættes tidligst på det tidspunkt, hvor instituttet afgiver lånetilbud, og senest når instituttet udbetaler lånet.

Stk. 3.

Efter en konkret vurdering kan værdiansættelsen af et skib anvendes som værdiansættelsesgrundlag ved vurdering af et søsterskib.

Stk. 4.

Værdien af beskæftigelseskontrakter kan ikke medregnes i markedsværdien.

Stk. 5.

For skibe registreret i Dansk Skibsregister eller i Dansk Internationalt Skibsregister kan der kun medregnes tilbehør, som er omfattet af § 47, stk. 1, i søloven og § 54, stk. 1, i bekendtgørelse om Dansk Internationalt Skibsregister.

Stk. 6.

For skibe registreret i et andet internationalt anerkendt skibsregister kan kun medregnes tilsvarende tilbehør, jf. stk. 5, såfremt en registreret ret over skibet på tilsvarende vis omfatter tilbehøret.

BEK H#LOKDOK04 2014 288 Historic

§ 5.

Værdiansættelse kan kun foretages af en professionel vurderingssagkyndig, som er uafhængig af låntager, har de nødvendige kvalifikationer, evner, indgående kendskab til det relevante marked og erfaringer til at foretage en værdiansættelse af den pågældende skibstype.

Stk. 2.

Foretages værdiansættelse af et skib af en ansat i instituttet, skal denne opfylde kravene i stk. 1 samt være uafhængig af kreditbevillingsprocessen.

Stk. 3.

Såfremt en intern værdiansættelse er forbundet med stor usikkerhed på grund af manglende sammenlignelige handler indenfor en periode på et år, skal instituttet indhente en værdiansættelse fra en ekstern vurderingssagkyndig, som opfylder kravene i stk. 1.

Stk. 4.

Ved ekstern vurderingssagkyndig forstås en person, som er uafhængig af långiver og opfylder kravene i stk. 1.

BEK H#LOKDOK04 2014 288 Historic

§ 6.

Byggelån til ny- og ombygning af skibe kan ydes på grundlag af det færdigbyggede skibs forventede markedsværdi, såfremt der stilles garanti for, at lånet vil blive indfriet eller nedbragt, hvis lånet ikke efter udløbet af fristen for byggeriets færdiggørelse kunne være ydet med det bevilligede lån.

Garantien skal stilles af et kreditinstitut i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

BEK H#LOKDOK04 2014 288 Historic

§ 7.

Ved sikkerhedsstillelse for byggelån til ny- og ombygning af skibe skal instituttet kræve lånet indfriet, hvis byggeriet ikke er påbegyndt senest seks måneder efter lånets udbetaling, eller hvis det ikke inden fire år fra lånets udbetaling godtgøres, at byggearbejdet er afsluttet på lovlig vis.

BEK H#LOKDOK04 2014 288 Historic

§ 8.

Byggelån kan kun udbetales, såfremt

1)

instituttet er i besiddelse af bygningstegninger og oplysninger om skibets byggetekniske konstruktion, udstyr, anvendte materialer m.v. samt oplysninger om den forventede varighed af byggeperioden,

2)

instituttet er i besiddelse af oplysninger om den forventede anskaffelsessum, og

3)

der er taget forbehold om og stillet tilstrækkelig sikkerhed for, at lånet vil blive indfriet eller nedbragt, hvis det ikke efter udløbet af fristen for den endelige bebyggelse kunne være ydet med det bevilligede beløb.

BEK H#LOKDOK04 2014 288 Historic

§ 9.

Når instituttet har konstateret, at byggeriet af et skib, hvori der er ydet byggelån, er afsluttet, ansættes en værdi af skibet uden hensyntagen til værdiansættelsen før lånets udbetaling.

BEK H#LOKDOK04 2014 288 Historic

§ 10.

Instituttet skal mindst to gange årligt værdiansætte hvert enkelt skib for at sikre, at belåningsgrænsen overholdes.

Instituttet skal værdiansætte hvert enkelt skib oftere, hvis særlige forhold må antages at gøre sig gældende, herunder ved betydelige ændringer i markedsbetingelserne.

Stk. 2.

Værdiansættelsen skal ske til markedsværdi, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3.

Instituttet kan selv værdiansætte skibet eller overlade værdiansættelsen til en ekstern vurderingssagkyndig.

Den vurderingssagkyndige skal i begge tilfælde opfylde kravene i § 5, stk. 1.

Stk. 4.

Såfremt ændringer i et vurderet skibs markedsværdi medfører, at et pantsikret lån heri ikke længere overholder lånegrænsen, jf. § 3, skal instituttet stille supplerende sikkerhed, jf. § 152 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og § 2 i, stk. 1, i lov om et skibsfinansieringsinstitut.

Stk. 5.

Instituttet skal værdiansætte forpligtelser i forbindelse med udstedte særligt dækkede obligationer til forpligtelsernes dagsværdi, som denne er fastsat i regnskabsreglerne for finansielle virksomheder, jf. dog stk. 6.

Stk. 6.

Ved værdiansættelse efter stk. 5 skal der ses bort fra et fald i forpligtelsernes dagsværdi, som er forårsaget af en forøget kreditrisiko siden udstedelse af de af stk. 5 omfattede obligationer.

Ændringer forårsaget af ændringer i kreditrisikoen antages at svare til den ændring i forpligtelsernes dagsværdi, der ikke kan henføres til ændringer i den risikofri markedsrente, medmindre virksomheden i det konkrete tilfælde kan påvise en anden metode, der måler virkningen på forpligtelsernes dagsværdi af ændringer i kreditrisikoen mere troværdigt.

Stk. 7.

Instituttet skal værdiansætte aktivet, jf. artikel 129, stk. 1, litra a-c og g, i forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber i forbindelse med udstedelse af særligt dækkede obligationer til disses dagsværdi, som er fastsat i regnskabsreglerne for instituttet.

BEK H#LOKDOK04 2014 288 Historic

§ 11.

Instituttet skal have betryggende procedurer for løbende overvågning af skibets fysiske stand, herunder procedurer om fysisk inspektion.

BEK H#LOKDOK04 2014 288 Historic

§ 12.

Det skal fremgå af lånesagen, under hvilke forudsætninger værdiansættelse og låneudmåling er foretaget.

Stk. 2.

Ved udbetaling af byggelån skal dokumentation for, at betingelserne for udbetaling af lånet er opfyldt, opbevares i lånesagen.

BEK H#LOKDOK04 2014 288 Historic

§ 13.

Såfremt skibet er handlet mindre end seks måneder før lånetilbudstidspunktet, skal der foreligge oplysninger om handelspris og vilkår i lånesagen.

BEK H#LOKDOK04 2014 288 Historic

§ 14.

Skibe, som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer, skal være ansvars- og skadesforsikret.

Skibe skal i øvrigt være tilstrækkeligt forsikret, herunder eventuelt krigsforsikret m.v.

Stk. 2.

Instituttet skal indføre procedurer til overvågning af stk. 1.

BEK H#LOKDOK04 2014 288 Historic

§ 15.

Med bøde straffes den, der overtræder § 1, stk. 2, § 2, § 4, stk. 1-2 og stk. 4-6, §§ 5-9, § 10, stk. 1, 1. pkt., stk. 2-3 og stk. 5-7, §§ 11-13, § 14, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

BEK H#LOKDOK04 2014 288 Historic

§ 16.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. marts 2014.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen gælder også for lånetilbud, der erstatter tilbud afgivet før bekendtgørelsens ikrafttræden.

Stk. 3.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 168 af 1. marts 2011 om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer.

BEK H#LOKDOK04 2014 288 Historic

§ 17.

En vurderingssagkyndig, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden er ansat som vurderingssagkyndig i et institut, kan uanset § 5, stk. 1, fortsætte som vurderingssagkyndig i instituttet eller i et andet institut, som er omfattet af bekendtgørelsen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →