Bekendtgørelse om anvendelse af parkeringsbilletter, parkeringslicenser mv.

Bekendtgørelse om anvendelse af parkeringsbilletter, parkeringslicenser mv.

§ 1.

I områder, der ved lovlig skiltning eller afmærkning er anvist som betalingsparkeringsområder, skal der betales for parkering i overensstemmelse med hvad, der er gældende inden for det pågældende område.

§ 2.

Det er en betingelse for at opkræve betaling for en parkering, at der inden for en rimelig afstand fra enhver parkeringsplads i det omfattede område, er muligt at betale for parkering.

Der skal udstedes en parkeringsbillet til dokumentation herfor.

Stk. 2.

Den, der parkerer, skal sikre, at parkeringsbilletten anbringes umiddelbart inden for forruden.

Fastmonteret holder til parkeringsbillet skal være anbragt let synligt i forruden og må ikke hindre førerens udsyn under kørsel.

Stk. 3.

Det påhviler den, der parkerer at sikre, at parkeringsbilletten tydeligt skal kunne aflæses udefra.

Stk. 4.

På de i stk. 2 nævnte steder må ikke findes andre parkeringsbilletter eller andet, der kan forveksles med en parkeringsbillet for den aktuelle parkering.

I medfør af § 107, stk. 3, i lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011, som ændret ved lov nr. 169 af 26. februar 2014, fastsættes

§ 3.

Parkeringen skal bringes til ophør senest ved udløbet af det tidsrum, som betalingen dækker.

Parkeringsperioden kan dog forlænges ved betaling inden udløbet af den periode, der er betalt for, medmindre den højst tilladte parkeringstid herved overskrides.

§ 4.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. marts 2014.