Legislator Case Law & Legislation
B20130145505 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser\n(Beregning af kvoter til skolepraktik)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BEK Æ#LOKDOK05 2013 1455 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

(Beregning af kvoter til skolepraktik)

BEK Æ#LOKDOK05 2013 1455 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2013 om erhvervsuddannelser foretages følgende ændring

1.

§ 39 affattes således

§ 39.

Hvis det er fastsat, at der er adgangsbegrænsning til skolepraktik, jf. bilag 7 og § 66 b, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, fastsætter ministeriet det antal elever, der i et kalenderår kan optages til skolepraktik i den enkelte uddannelse.

For den enkelte skole fastsættes antallet, så det svarer til skolens andel af alle skolers taxameterudløsende hovedforløbsaktiviteter til skoleundervisning af elever med uddannelsesaftaler inden for uddannelsen, som fremgår af årselevindberetningerne fra den senest opgjorte 12-månedersperiode forud for fastsættelsestidspunktet.

Ministeriet fordeler 80 pct. af pladserne til anvendelse i årets første tre kvartaler.

§ 37, stk. 3, sidste pkt., § 37, stk. 5, 1., 2. og sidste pkt., og § 37, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse for optagelse til skolepraktik.

Stk. 2.

De pladser, som ikke er fordelt, jf. stk. 1, stiller ministeriet til rådighed for praktikcentrenes anvendelse i fjerde kvartal sammen med de fordelte pladser, som skoler og praktikcentre ikke har anvendt i de første tre kvartaler.

Praktikcentrene får rådighed over pladserne ved ansøgning til ministeriet.

Stk. 3.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling om adgangsbegrænsning til skolepraktik.

Stk. 4.

En elev, der er optaget efter lovens § 66 a, stk. 1, 1. pkt., som ophører med at være i skolepraktik senest en måned efter påbegyndelsen af undervisningen, jf. lovens § 66 a, stk. 1., 2. pkt., indgår ikke i opgørelsen over skolens forbrug af pladser.

BEK Æ#LOKDOK05 2013 1455 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →