Legislator Case Law & Legislation
B20130137205 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer for 2013

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BEK Æ#LOKDOK05 2013 1372 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer for 2013

BEK Æ#LOKDOK05 2013 1372 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 584 af 3. juni 2013 om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer for 2013 foretages følgende ændringer

1.

Indledningen affattes således

I medfør af § 24 og § 66, stk. 1, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 29. juni 2013, fastsættes

2.

I § 1 indsættes efter »jf. kapitel 2«: », og til avls- og raceforeninger, der bidrager til bevaring af gamle danske husdyrracer, jf. kapitel 2 a«.

3.

Efter kapitel 2 indsættes som nyt kapitel

Kapitel 2 a

Tilskud til avls- og raceforeninger

§ 5 a.

NaturErhvervstyrelsen kan i 2013 yde tilskud til avls- og raceforeninger, der bidrager til bevaring af gamle danske husdyrracer.

Stk. 2.

Avls- og raceforeninger er betegnelsen for foreninger, der har interesse i én eller flere racer, som defineres af en racebeskrivelse.

Racebeskrivelsen fastlægger, hvilke kriterier et dyr skal opfylde for at blive henregnet til den eller de pågældende racer.

Stk. 3.

Foreningsdokumenter, herunder vedtægter, generalforsamlingsreferat, årsberetning, regnskab m.v. fremsendes som dokumentation for avls- og raceforeningernes eksistens.

§ 5 b.

Tilskud, nævnt i § 5 a, tildeles som et engangstilskud til afholdelse af avlermøder og andre faglige aktiviteter samt omkostninger til etablering af elektronisk stambog m.v.

Stk. 2.

Udbetaling af tilskud sker på baggrund af en opgørelse fra avls- og raceforeningerne over betalte tilskudsberettigede udgifter eller på baggrund af fremlæggelse af referater, billedmateriale, informationsmateriale eller andet materiale, der kan dokumentere at der er gennemført aktiviteter som nævnt i stk. 1.

§ 5 c.

NaturErhvervstyrelsen fastsætter efter indstilling fra Bevaringsudvalget størrelsen af det i § 5 a nævnte tilskud.

Tilskuddet udgør i 2013 maksimalt kr. 20.000.

Stk. 2.

I de tilfælde, hvor der er flere raceforeninger der bidrager til bevaring af den samme race, kan NaturErhvervstyrelsen fastsætte, at tilskuddet deles mellem de respektive foreninger.

§ 5 d.

Ansøgning om tilskud skal indsendes til NaturErhvervstyrelsen.

Der benyttes et ansøgningsskema, som kan findes på styrelsens hjemmeside, www.naturerhverv.dk.

Stk. 2.

Ansøgningen skal være modtaget senest den 16. december 2013.

BEK Æ#LOKDOK05 2013 1372 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. december 2013.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →