Legislator Case Law & Legislation
B20130133805 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

BEK Æ#LOKDOK05 2013 1338 Valid

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR)

BEK Æ#LOKDOK05 2013 1338 Valid

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1010 af 24. oktober 2012 om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR) foretages følgende ændringer

1.

Indledningen affattes således

I medfør af § 1, stk. 1, § 2, stk. 4, § 3 f, stk. 1 og 2, § 4, stk. 1 og 2, § 8, stk. 2, og § 9, stk. 4, i lov om bygnings- og boligregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 5. september 2013, fastsættes

2.

B ilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

BEK Æ#LOKDOK05 2013 1338 Valid

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1.december 2013.

BEK Æ#LOKDOK05 2013 1338 Valid

Bilag 1

»Bilag 1

Oplysninger, der skal registreres på de enkelte niveauer i BBR

Om den enkelte grund.

Afløbsforhold

Grundens afløbsforhold registreres medmindre afløbsforholdene for de bygninger, der har afløb er indbyrdes forskellige. I givet fald oplyses afløbsforholdene for hver enkelt bygning på grunden.

Vandforsyning

Grundens vandforsyningsforhold registreres medmindre vandforsyningsforholdene for de bygninger, der har vandforsyning er indbyrdes forskellige. I givet fald oplyses vandforsyningsforholdene for hver enkelt bygning på grunden.

Om den enkelte bygning.

Bygningens anvendelse

Bygningens hovedanvendelse beskrives ved

Bygninger til helårsbeboelse.

110

Stuehus til landbrugsejendom.

120

Fritliggende enfamilieshus (parcelhus).

130

Række-, kæde-, eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne).

140

Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamilieshus (vandret adskillelse mellem enhederne)).

150

Kollegium (Bygning, hvor størstedelen af det samlede areal af boligenheder er registreret som kollegium).

160

Døgninstitution (plejehjem, plejecentre, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem), kendetegnet ved beboere, der normalt ikke kan forventes at vende tilbage til hidtidig adresse.

190

Anden bygning til helårsbeboelse.

Produktions- og lagerbygninger i forbindelse med landbrug, industri, håndværk, offentlige værker o. lign.

210

Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, gartneri, råstofudvinding o. lign.

220

Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk m.v. (fabrik, værksted o. lign.).

230

El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstalt m.v.

290

Anden bygning til landbrug, industri etc.

Bygninger til handel, transport, kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed o. lign.

310

Transport- og garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning, banegårdsbygning, parkeringshus). Garage med plads til et eller to køretøjer registreres med anvendelseskode 910.

320

Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration.

330

Bygning til hotel, restaurant, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed.

390

Anden bygning til transport, handel etc.

Bygninger til kulturelle formål samt institutioner.

410

Bygning til biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, kirke o. lign.

420

Bygning til undervisning og forskning (skole, gymnasium, forskningslaboratorium o. lign.).

430

Bygning til hospital, sygehjem, fødeklinik o. lign.

440

Bygning til daginstitution.

490

Bygning til anden institution, herunder kaserne, fængsel o. lign.

Bygninger til fritidsformål.

510

Sommerhus.

520

Bygning til ferieformål m.v., bortset fra sommerhus (feriekoloni, vandrehjem o. lign.).

530

Bygning i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.).

540

Kolonihavehus.

590

Anden bygning til fritidsformål.

Mindre bygninger til garageformål, opbevaring m.v.

910

Garage med plads til et eller to køretøjer.

920

Carport.

930

Udhus.

Opførelsesår

1.

Ved bygninger opført før 1961 eller ved bygninger, hvor oplysninger om byggesagsbehandling mangler, accepteres en angivelse af bygningens omtrentlige alder.

2.

Ved bygninger opført efter 1961, herunder nybyggeri, er opførelsesåret det årstal, hvor byggeriet er meddelt fuldført/ibrugtaget eller datoen for første delvise ibrugtagningstilladelse (alt efter hvilket år, der er det tidligste).

Om- og tilbygningsår

Årstal for seneste væsentlige om- og/eller tilbygning, som må antages at have påvirket ejendomsvurderingen (årstal for ibrugtagningstilladelse eller fuldførelse).

Ydervæggenes materiale

Bygningens ydervægsmateriale beskrives ved

-

Mursten (tegl, kalksandsten, cementsten).

-

Letbeton (lette bloksten, gasbeton).

-

Plader af fibercement, herunder asbest (eternit el. lign.).

-

Bindingsværk (med udvendig synligt træværk).

-

Træbeklædning.

-

Betonelementer (etagehøje betonelementer).

-

Metalplader.

-

Plader af fibercement (asbestfri).

-

PVC.

-

Glas.

-

Ingen.

-

Andet materiale.

Består ydervæggene af flere forskellige slags materiale, angives den type, der er mest anvendt (dækker størst vægareal).

Supplerende ydervægs materiale

Registreres hvis en større del af ydervægsmaterialet afviger fra det hovedsagelige materiale. Der anvendes samme koder, som for den overvejende del af ydervægsmaterialet.

Tagdækningsmateriale

Bygningens tagdækningsmateriale beskrives ved

-

Built-up (fladt tag).

-

Tagpap (med taghældning).

-

Fibercement, herunder asbest (bølge- eller skifereternit).

-

Cementsten.

-

Tegl.

-

Metalplader (bølgeblik, aluminium o. lign.).

-

Stråtag.

-

Fibercement (asbestfri).

-

PVC.

-

Glas.

-

Grønt levende tag.

-

Ingen.

-

Andet materiale.

Er der anvendt flere forskellige slags tagdækningsmateriale, angives den type, der er mest anvendt (dækker størst tagareal).

Supplerende tagdæknings- materiale

Registreres hvis en større del af tagdækningsmaterialet afviger fra det hovedsagelige materiale. Der anvendes samme koder, som for den overvejende del af tagdækningsmaterialet.

Arealer

Alle arealer opgøres som bruttoetagearealer, dvs. målt til yderside af ydermur.

Areal af udvendig efterisolering medregnes i arealer på bygningsniveau, men ikke på enhedsniveau.

Bebygget areal

Det bebyggede areal omfatter sædvanligvis stueetagens areal. I bygninger med forskudte etager sker opmålingen af det bebyggede areal i plan med stueetagens gulv, dvs. ved bygningens projektion på grundarealet.

Antal etager

Det samlede antal etager i bygningen - bortset fra kælder- og tagetage. Stueetage, mansardetage og eventuelle åbne etager indgår således i »antal etager«.

Samlet bygningsareal

Det samlede bygningsareal indeholder summen af etagernes arealer. Arealet af kælder- og tagetage indgår ikke.

Areal af indbygget garage

Areal, der anvendes til garage og som ligger inden for den samlede bygnings ydervægge og under fælles tagkonstruktion.

Arealet indgår i bygningens bebyggede areal.

Areal af indbygget carport

Areal, der anvendes som carport og som ligger inden for den samlede bygnings ydervægge og under fælles tagkonstruktion.

Arealet indgår i bygningens bebyggede areal.

Areal af indbygget udhus

Areal, der anvendes som udhus og som ligger inden for den samlede bygnings ydervægge og under fælles tagkonstruktion.

Arealet indgår i bygningens bebyggede areal.

Areal af indbygget udestue eller lign.

Areal af lukket overdækning i bebygget areal.

Overdækket areal

Areal af åben overdækning i tilknytning til bygningen. F.eks. indgangsparti, halvtag, overdækket terrasse osv.

Areal af affaldsrum i terrænniveau

Areal af bygningen, der anvendes som affaldsrum og som ligger i samme niveau som det omgivende terræn.

Areal af udvendig efterisolering

Areal af efterisolering tilført på bygningens yderside, fremkommet som led i en renovering af bygningen.

Udvendig efterisolering registreres som en del af det samlede bygningsareal. Det samlede bygningsareal udgøres af stueetagen samt alle overliggende egentlige etager. Tagetagen og kældre indgår ikke i det samlede bygningsareal. Udvendig efterisolering af tagetagen og kældre skal derfor alene registreres som en almindelig udvidelse af tagetagens eller kældrenes areal.

Andet areal

Areal, der hverken er erhverv eller beboelse. F.eks. kælderareal eller loftrum, der er tinglyst på ejerlejlighed.

Afvigende etager

Det oplyses, om bygningens etager afviger arealmæssigt fra hinanden, eller om der er forskelligt antal etager i bygningens opgange.

Varmeinstallation

Bygningens primære varmeinstallation beskrives ved

-

Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg).

-

Centralvarme fra eget anlæg, et-kammer fyr (radiatorsystemer eller varmluftanlæg).

-

Ovne (kakkelovn, kamin, brændeovn og lignende).

-

Varmepumpe.

-

Elovne, elpaneler

-

Centralvarme med to fyringsenheder (fast brændsel og olie eller gas).

-

Gasradiatorer.

-

Ingen varmeinstallationer.

-

Blandet (kræver specifikation på enhedsniveau).

Hvis der forefindes flere forskellige varmeinstallationer, registreres den installation, der opvarmer den største del af bygningen. Supplerende flytbare ovne registreres ikke.

Opvarmningsmiddel

Arten af det opvarmningsmiddel, der anvendes af bygningens primære varmeinstallation

-

Elektricitet.

-

Gasværksgas.

-

Flydende brændsel (olie, petroleum, flaskegas).

-

Fast brændsel (kul, koks, brænde m.m.).

-

Halm.

-

Naturgas.

-

Andet.

Hvis der benyttes flere opvarmningsmidler, registreres det opvarmningsmiddel, der bidrager med mest energi.

Supplerende varme

Registreres når bygningen udover den primære varmeinstallation tillige opvarmes af en supplerende varmekilde. Supplerende flytbare ovne skal ikke registreres.

-

Varmepumpeanlæg.

-

Ovne til fast brændsel (brændeovn o.lign.).

-

Ovne til flydende brændsel.

-

Solpaneler.

-

Pejs.

-

Gasradiatorer.

-

Elovne, elpaneler.

-

Biogasanlæg.

-

Andet.

-

Bygningen har ingen supplerende varme.

AfløbsforholdVandforsyning

Afløbsforhold og vandforsyning registreres for de enkelte bygninger, hvis der ikke er samme forhold for alle bygninger på grunden. Der anvendes samme værdier som for grunden.

Boliger med køkken

Antal boliger med køkken.

Boliger uden køkken

Antal boliger uden køkken.

Sikringsrumspladser

Antal sikringsrumspladser i bygningen.

Byggeskadeforsikring

Forsikringsselskabets navn og dato for forsikringens ikrafttræden.

Om den enkelte opgang.

Elevator

Det oplyses om der findes person- eller vareelevator i forbindelse med opgangen.

Om den enkelte etage.

Samlet areal af etage

Til etagens samlede areal medregnes både det areal, som udnyttes, og det areal, der kan udnyttes til beboelse eller erhverv. Areal der, f.eks. på grund af blokering med spær i tagetagen eller for lav loftshøjde i kælderetagen (krybekælder og lignende), ikke kan udnyttes til disse formål, medregnes således ikke. I tagetagen og andre etager med skråvægge måles arealet til ydersiden af tagbeklædningen i et vandret plan 1,5 meter over færdigt gulv.

Areal af udnyttet del af tagetage

Det udnyttede areal i tagetagen angiver den del af tagetagens areal, som er indrettet med henblik på udnyttelse til beboelse eller erhverv.

Kælderareal med loft mindre end 1,25 m over terræn

Den del af kælderen hvor loftet ligger mindre end 1,25 m over terræn.

Areal af lovlig beboelse i delvis frilagt kælder

Den del af kælderen, der er lovligt indrettet til beboelse ifølge byggelovgivningens regler.

Etagetype

Det oplyses hvorvidt den pågældende etage er en tagetage eller en kælderetage.

Om den enkelte bolig- eller erhvervsenhed.

Bolig- og erhvervsenhedens anvendelse

Anvendelseskoden angiver bolig- eller erhvervsenhedens hovedsagelige anvendelse.

Enheder der anvendes til helårsbeboelse.

110

Stuehus til landbrugsejendom.

120

Fritliggende enfamilieshus (parcelhus).

130

Række-, kæde- eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne).

140

Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)).

150

Kollegium (Bolig, der indgår i en flerhed af boliger, hvortil der er knyttet fortrinsret til personer under uddannelse).

160

Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem), kendetegnet ved beboere, der normalt ikke kan forventes at vende tilbage til hidtidig adresse.

190

Anden enhed til helårsbeboelse.

Enheder der anvendes til produktion eller lager i forbindelse med landbrug, industri, håndværk, offentlige værker o. lign.

210

Erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, skovbrug, gartneri, råstofudvinding og lign.

220

Erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk m.v. (fabrik, værksted o. lign.)

230

El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstalt o. lign.

290

Anden enhed til produktion og lager i forbindelse med landbrug, industri o. lign.

Enheder der anvendes til handel, transport, kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed o. lign.

310

Transport- og garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning, banegårdsbygning o. lign.)

320

Engroshandel og lager.

330

Detailhandel m.v.

340

Pengeinstitut, forsikringsvirksomhed m.v.

350

Kontor og liberale erhverv bortset fra offentlig administration (kontorer for advokater, rådgivende ingeniører, klinikker o. lign.)

360

Offentlig administration.

370

Hotel, restauration, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed.

390

Anden enhed til handel, transport etc.

Enheder der anvendes til kulturelle formål samt institutioner.

410

Biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling m.v.

420

Bibliotek, museum, kirke o. lign.

430

Undervisning og forskning (skole, gymnasium, forskningslaboratorium).

440

Hospital, fødeklinik o. lign.

450

Daginstitution.

490

Anden institution, herunder kaserne, fængsel m.v.

Enheder der anvendes til fritidsformål.

510

Sommerhus.

520

Enhed til ferieformål m.v. bortset fra sommerhus (feriekoloni, vandrehjem o. lign.)

530

Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.)

540

Kolonihavehus.

590

Anden enhed til fritidsformål.

Ikke vurderede erhvervsenheder i nybyggeri.

610

Ikke tidligere vurderet erhvervsenhed i nybyggeri.

Boligtype

-

Egentlig beboelseslejlighed (boligenhed med eget køkken).

-

Blandet erhverv og bolig med eget køkken.

-

Enkeltværelse (boligenhed med fast kogeinstallation, fælles køkken eller intet køkken).

-

Fællesbolig eller fælleshusholdning.

-

Sommer-/fritidsbolig.

-

Andet (bl.a. institutioner og erhverv).

Arealer

Arealet af de enkelte bolig- eller erhvervsenheder opgøres som bruttoetagearealer, dvs. målt på yderside af mur og afgrænses mod omgivende enheder ved halvdelen af skillevægge til disse. Adgangsarealer til boligenheder og erhvervsenheder, herunder trapper, korridorer, altangange, elevatorer mv., fordeles for en opgang med lige store andele på de tilliggende boligenheder og erhvervsenheder (dvs. uanset disses størrelse). Arealer af udvendig efterisolering medregnes ikke til de enkelte bolig- eller erhvervsenheder.

Samlet enhedsareal

Samlet areal der anvendes til beboelse eller erhverv (antal m2).

Arealet måles til ydersiden af ydervægge (bruttoetageareal) og angives inkl. andel i adgangsarealer, herunder trapper, men ekskl. kælderareal, der anvendes til bolig eller erhverv og er beliggende adskilt fra enheden.

Adgangsarealerne (trapper, elevatorer m.m.) i rene beboelsesbygninger og bygninger, hvor der er fælles indgang til bolig- og erhvervsenheder, fordeles med lige store andele på de enheder, der har adgang hertil, uanset disses størrelse. For bygninger med altangang fordeles arealet på alle bolig- og erhvervsenheder, dvs. også på enheder i stueetagen.

Areal af samtlige beboelses- og erhvervsrum medregnes, herunder areal af rum indenfor enheden i kælder, som lovligt må anvendes til beboelse eller erhverv. Endvidere medregnes areal der er indrettet til beboelse og erhverv i udnyttet tagetage.

Enhedsareal til beboelse

Areal af samtlige beboelsesrum inkl. køkken, bad, wc-rum, herunder boligareal i udnyttet tagetage.

I kælderetage medtages arealet af de rum, der må anvendes til beboelse i henhold til byggelovgivningen samt arealet af køkken, baderum og wc-rum.

Arealet måles til ydersiden af ydervægge (bruttoetageareal).

Arealet inkluderer andel af adgangsarealer.

Enhedsareal til erhverv

Omfatter arealet af samtlige rum, der udelukkende anvendes til erhverv (ikke-boligformål), herunder også udnyttet areal af tagetage og kælderetage, der hænger sammen via intern trappe.

Arealet måles til ydersiden af ydervægge (bruttoetageareal).

Arealet er inkl. andel af adgangsarealer og erhvervsmæssigt anvendt garageareal.

Antal værelser i bolig- eller erhvervsenheden

Kamre regnes som hele værelser.

a. Enheder der udelukkende benyttes til beboelse

Værelser omfatter alle rum, der opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesrum, selv om de rent faktisk har anden anvendelse.

Rum, som konstruktionsmæssigt er tiltænkt en speciel anvendelse (køkken, badeværelse, entré og gang, bryggers osv.), medregnes ikke.

b. Enheder der helt eller delvis benyttes til erhverv

Alle rum, der anvendes til erhverv, medregnes. Øvrige rum medregnes, hvis betingelserne i a. er opfyldt.

Antal værelser til erhverv i enheden

Antal værelser, der udelukkende benyttes til erhverv.

Toiletforhold

-

Antal vandskyllede toiletter i bolig- eller erhvervsenheden.

-

Vandskyllet toilet uden for enheden.

-

Anden type toilet eller intet toilet i forbindelse med enheden.

Badeforhold

-

Antal badeværelser i enheden.

-

Adgang til badeværelse.

-

Hverken badeværelse eller adgang til badeværelse.

Køkkenforhold

-

Eget køkken (med afløb og kogeinstallation).

-

Adgang til fælles køkken.

-

Fast kogeinstallation i værelse eller på gang.

-

Ingen fast kogeinstallation.

Varmeinstallation

Skal kun registreres, hvis enhedens varmeinstallation afviger fra bygningens.

Hvis der forefindes flere forskellige varmeinstallationer, anføres den installation, der opvarmer den største del af enheden. Supplerende flytbare ovne registreres ikke.

Opvarmningsmiddel

Skal kun registreres, hvis enhedens opvarmningsmiddel afviger fra bygningens.

Hvis der benyttes flere opvarmningsmidler, indberettes det opvarmningsmiddel, der benyttes mest.

Supplerende varme

Skal kun registreres, hvis enhedens supplerende varme afviger fra bygningens.

Hvis der forekommer flere forskellige supplerende varmeinstallationer, indberettes den supplerende varme, der anvendes mest.

Om det enkelte tekniske anlæg.

Olietanke

Forekomsten af aktive og sløjfede olietanke skal registreres.

For nærmere regler om, hvilke oplysninger, der skal afgives, henvises til bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.

Vindmøller

Vindmøllen angives som minimum ved sin placering, f.eks. et matrikelnummer eller vindmøllens koordinat.

«

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →