DK
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2013/2014 og om plantedække\n(Ændring af beregningsfaktoren ved type 2 korrektion for malkekøer m.m.)
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2013/2014 og om plantedække
(Ændring af beregningsfaktoren ved type 2 korrektion for malkekøer m.m.)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 975 af 29. juli 2013 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2013/2014 og om plantedække foretages følgende ændringer
1.
§ 17, stk. 2, nr. 1, affattes således
1)
Hvert parti eller slæt af fodermidler, der udgør mere end 10 pct. af tørstoffet i koens daglige ration, skal analyseres for indhold af råprotein.
For partier eller slæt, der udgør 10 pct. eller mindre af tørstoffet i koens daglige ration kan standardværdier for gram råprotein pr. kg fodertørstof angivet i bilag 2, tabel 4 anvendes.
2.
§ 57 ophæves.
3.
Bilag 1, Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland, affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
4.
Bilag 1, Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer, affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse.
5.
Bilag 2 affattes som bilag 3 til denne bekendtgørelse.
6.
Bilag 4, Tabel 4: Omregningsfaktor for udlægning af lovpligtige efterafgrøder mellem to virksomheder,
affattes som bilag 4 til denne bekendtgørelse.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. september 2013.
Bilag 1
»Tabel 1: Kvælstofnormer
Afgrøde
Forfrugtsværdi
Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm
Uvandet grovsand JB 1+3
Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12 1)
Vandet sandjord JB 1-4
Sandet lerjord JB 5-6
Lerjord JB 7-9
Korrektion for udbytte
kg N/ha
Ja/nej
Udbyttenorm
Kvælstofnorm
Udbyttenorm
Kvælstofnorm
Udbyttenorm
Kvælstofnorm
Udbyttenorm
Kvælstofnorm
Udbyttenorm
Kvælstofnorm
kg N/hkg
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
Vårsæd til modenhed
Vårhvede 2)
0
Ja
36 (40)
110
42 (46)
103
47 (52)
122
53 (58)
108
57 (63)
120
1,3
Vårhvede, brødhvede 2)
0
Ja
36 (40)
166
42 (46)
161
47 (52)
185
53 (58)
170
57 (63)
187
1,7
Havre
0
Ja
42
90
49
86
54
105
55
85
58
98
1,5
Andre kornarter, vårsået
0
Ja
43
91
50
87
55
106
55
85
59
98
1,5
Anden bredbladet afgrøde
9
Ja
0
114
0
105
0
120
0
101
0
110
0,0
Majs til modenhed
0
Ja
66
147
66
135
74
160
73
137
77
152
1,5
Korn + bælgsæd under 50 % bælgsæd
8
Ja
39
64
42
52
46
66
49
47
51
56
0,5
Vintersæd til modenhed
Vinterbyg 2)
0
Ja
47 (52)
141
51 (56)
133
55 (61)
150
70 (77)
144
75 (83)
157
1,2
Vinterhvede 2)
0
Ja
48 (53)
139
62 (68)
142
66 (73)
159
80 (88)
153
85 (94)
167
1,3
Vinterhvede, brødhvede 2)
0
Ja
48 (53)
206
62 (68)
215
66 (73)
237
80 (88)
236
85 (94)
254
1,7
Vinterrug 2)
0
Ja
42 (46)
120
55 (61)
121
54 (59)
133
67 (74)
124
71 (78)
137
1,2
Hybridrug 2)
0
Ja
52 (54)
131
67 (74)
134
67 (74)
146
78 (86)
136
83 (91)
150
1,2
Vintertriticale 2)
0
Ja
42 (46)
137
54 (59)
137
54 (59)
150
62 (68)
136
66 (73)
149
1,2
Andre kornarter, efterårssået 2)
0
Ja
42 (46)
120
54 (59)
119
51 (56)
130
64 (70)
121
68 (75)
134
1,2
Oliefrø og bælgsæd
Vårraps
9
Ja
20
118
23
109
25
124
26
104
27
114
1,5
Vinterraps
9
Ja
27
174
35
184
35
184
40
190
42
193
1,5
Rybs
9
Ja
18
114
20
104
22
119
23
100
24
109
1,5
Solsikke
9
Ja
18
156
20
143
22
156
23
135
24
143
0
Sojabønner
9
Nej
45
0
45
0
45
0
45
0
45
0
0
Gul sennep
9
Ja
19
116
21
106
23
121
23
100
24
109
1,5
Anden oliefrøart
9
Ja
19
115
21
105
23
120
23
99
24
109
1,5
Ærter
14
Nej
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
0
Hestebønner
9
Nej
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
0
Sødlupin
9
Nej
30
0
30
0
30
0
30
0
30
0
0
Bælgsæd, flerårig
9
Nej
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
0
Bælgsæd, andre typer til modenhed
9
Nej
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
0
Hør og hamp
Oliehør
9
Ja
15
85
15
72
15
85
15
64
15
72
0
Spindhør
9
Ja
91
53
91
40
91
53
91
32
91
40
0
Hamp
9
Ja
122
130
122
118
122
130
122
109
122
118
0
Frøgræs og andet markfrø
Rajgræs, alm.
9
Nej
12
143
12
143
12
143
12
143
12
143
0
Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt
9
Nej
12
177
12
177
12
177
12
177
12
177
0
Rajgræsfrø, ital.
9
Nej
12
105
12
105
12
105
12
105
12
105
0
Rajgræsfrø, ital.
1. års efterårsudlagt
9
Nej
12
139
12
139
12
139
12
139
12
139
0
Rajgræs, hybrid
9
Nej
12
118
12
118
12
118
12
118
12
118
0
Rajgræs, efterårsudl.
, hybrid
9
Nej
12
151
12
151
12
151
12
151
12
151
0
Timothefrø (Knoldrottehale)
9
Nej
5
93
5
93
5
93
5
93
5
93
0
Hundegræsfrø
9
Nej
9
168
9
168
9
168
9
168
9
168
0
Engsvingelfrø
9
Nej
8
101
8
101
8
101
8
101
8
101
0
Rødsvingelfrø (Fåresvingel)
9
Nej
8
118
8
118
8
118
8
118
8
118
0
Rajsvingelfrø
9
Nej
10
135
10
135
10
135
10
135
10
135
0
Rajsvingelfrø, efterårsudlagt
9
Nej
10
168
10
168
10
168
10
168
10
168
0
Svingelfrø, stivbladet
9
Nej
8
118
8
118
8
118
8
118
8
118
0
Svingelfrø, strand
9
Nej
8
160
8
160
8
160
8
160
8
160
0
Engrapgræsfrø (marktype)
9
Nej
11
126
11
126
11
126
11
126
11
126
0
Engrapgræsfrø (plænetype)
9
Nej
8
135
8
135
8
135
8
135
8
135
0
Rapgræsfrø, alm.
9
Nej
8
109
8
109
8
109
8
109
8
109
0
Hvenefrø alm. og krybende
9
Nej
6
101
6
101
6
101
6
101
6
101
0
Kløverfrø (Rød- og hvidkløverfrø samt alsikke)
86
Nej
4
0
4
0
4
0
4
0
4
0
0
Græsmarksbælgplanter
9
Nej
4
0
4
0
4
0
4
0
4
0
0
Kommenfrø
9
Nej
11
110
11
110
11
110
11
110
11
110
4
Valmuefrø
9
Ja
5
113
8
110
9
126
9
105
9
114
4
Spinatfrø
9
Ja
12
123
15
133
17
140
17
140
17
140
4
Bederoefrø
9
Ja
20
177
20
177
20
177
20
177
20
177
0
Markfrø til udsæd, andre typer
9
Nej
0
101
0
101
0
101
0
101
0
101
0
Kartofler 12)
Kartofler, lægge-
0
Ja
290
110
316
103
341
119
341
98
341
107
0,2
Kartofler, stivelse-
0
Ja
427
176
478
172
529
193
529
172
529
181
0,2
Kartofler, spise-
0
Ja
298
138
375
138
400
155
400
134
400
142
0,2
Kartofler, andre
0
Ja
441
187
492
183
543
204
543
183
543
192
0,2
Rodfrugter til fabrik
Roer til fabrik
9
Ja
416
110
466
102
466
114
586
103
646
117
0,1
Cikorierødder
9
Ja
157
126
208
118
273
136
273
115
292
125
0,1
Andre industriafgrøder, herunder rodfrugter
9
Ja
0
101
0
101
0
101
0
101
0
101
0
Helsæd, vår
Vårbyg, helsæd
0
Ja
4500
112
5400
109
6000
127
6800
115
7300
129
0
Vårhvede, helsæd
0
Ja
4200
110
4900
103
5500
122
6200
108
6700
120
0
Havre, helsæd
0
Ja
4600
90
5500
86
6100
105
6200
85
6600
98
0
Blandkorn, vårsået, helsæd
0
Ja
4800
91
5600
87
6200
106
6200
85
6700
98
0
Korn og bælgsæd, helsæd, under 50 pct. bælgsæd
5
Ja
4800
64
5600
52
6200
66
6200
47
6700
56
0
Ærtehelsæd
9
Nej
5100
0
5100
0
5100
0
5100
0
5100
0
0
Silomajs
0
Ja
9500
147
9500
135
10500
160
10400
137
10900
152
0
Helsæd, vinter
Vinterbyg, helsæd
0
Ja
5800
141
6300
133
6800
150
8600
144
9200
157
0
Vinterhvede, helsæd
0
Ja
6000
139
7700
142
8200
159
9900
153
10400
167
0
Vinterrug, helsæd
0
Ja
4700
120
6300
121
6100
133
7700
124
8200
137
0
Vintertriticale, helsæd
0
Ja
4900
137
6300
137
6300
150
7300
136
7700
149
0
Blandkorn, efterårssået, helsæd
0
Ja
4800
120
6200
119
5800
130
7400
121
7900
134
0
Grønkorn
Vårkorn, grønkorn 13)
0
Ja
2700
100
3500
99
3500
112
3800
96
3800
104
0
Korn og bælgsæd, grønkorn u.
50% bælgsæd
9
Ja
2700
62
3500
61
3500
74
3800
58
3800
66
0
Vinterkorn, grønkorn 14)
0
Ja
3700
123
4800
129
4800
141
5800
137
5800
146
0
Græs, permanent
Permanent græs, meget lavt udbytte 4)
19
Nej
800
25
800
25
800
25
800
25
800
25
0
Permanent græs, lavt udbytte 4)
19
Nej
1800
67
1800
67
1800
67
1800
67
1800
67
0
Permanent græs, normalt udbytte 4)
19
Nej
3000
130
3000
130
3000
130
3000
130
3000
130
0
Permanent græs, fabrik, over 6 tons 3)
19
Nej
6
179
6
179
6
179
6
179
6
179
30
Permanent græs og kløver uden norm 6)
19
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
0
Græs, permanent (omlagt min.
hvert 5. år) 16)
Permanent græs, under 50% kløver 4) 7) 16)
86
Nej
6200
230
6400
231
7700
242
6700
234
6700
234
0
Permanent græs, over 50% kløver 4) 7) 16)
86
Nej
5300
63
5800
63
6900
63
6900
63
6900
63
0
Permanent græs, uden kløver 4) 16)
19
Nej
6700
307
7200
315
8700
341
7700
324
7700
324
0
Permanent græs til fabrik 3) 16)
19
Nej
11
267
12
288
14
351
13
309
13
309
30
Permanent lucerne til fabrik 3) 16)
86
Nej
11
0
13
0
15
0
14
0
14
0
0
Permanent lucerne over 25% græs, til fabrik 3) 16)
86
Nej
12
63
14
63
16
63
15
63
15
63
0
Permanent rullegræs 16)
0
Nej
0
177
0
177
0
177
0
177
0
177
0
Permanent kløver til fabrik 3) 16)
86
Nej
12
0
14
0
16
0
15
0
15
0
0
Permanent lucerne og lucernegræs over 50% lucerne 4) 16)
86
Nej
5300
63
5800
63
6900
63
6900
63
6900
63
0
Permanent kløvergræs til fabrik 3) 16)
86
Nej
10
194
11
198
13
225
11
205
11
205
15
Græsmarksplanter, omdrift
Græs under 50% kløver, ekstremt lavt udbytte 4) 7)
19
Nej
600
25
600
25
600
25
600
25
600
25
0
Græs under 50% kløver, meget lavt udbytte 4) 7)
19
Nej
1500
67
1500
67
1500
67
1500
67
1500
67
0
Græs under 50% kløver, lavt udbytte 4) 7)
19
Nej
2600
130
2600
130
2600
130
2600
130
2600
130
0
Kløver- og lucernegræs over 50% græs (omdrift) 4) 19)
86
Nej
6200
230
6400
231
7700
242
6700
234
6700
234
0
Græs med vikke og andre græsmarksbælgplanter, over 50% græs (omdrift) 4)
86
Nej
620
230
6400
231
7700
242
6700
234
6700
234
0
Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift) 4) 7)
86
Nej
5400
63
5900
63
7000
63
7000
63
7000
63
0
Lucerne, lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift) 4)
86
Nej
5400
63
5900
63
6900
63
6900
63
6900
65
0
Græs uden kløvergræs (omdrift) 4)
19
Nej
6700
307
7200
315
8700
341
7700
324
7700
324
0
Græs, slæt før vårsået afg.
/ital.rajgræs til frø 4) 8)
0
Nej
2300
89
2300
89
2300
89
2300
89
2300
89
0
Græs, rullegræs (omdrift)
0
Nej
0
210
0
210
0
210
0
210
0
210
0
Græs til udegrise
82
Nej
180
180
180
180
180
0
Græs og kløvergræs uden norm 6)
19
Nej
0
0
0
0
0
0
Græs til fabrik (omdrift) 3)
19
Nej
11
267
12
288
14
351
13
309
13
309
30
Lucerne, slæt inkl.
eget foder 3)
86
Nej
11
0
12
0
14
0
13
0
13
0
0
Lucerne, over 25 % græs til slæt inkl.
eget foder 3)
86
Nej
11
63
12
63
15
63
13
63
13
63
0
Kløver til slæt inkl.
eget foder 3)
86
Nej
11
0
11
0
13
0
11
0
11
0
0
Kløvergræs til fabrik 3)
86
Nej
10
194
11
198
13
225
11
205
11
205
15
Andre foderafgrøder
Fodersukkerroer
14
Ja
8900
155
12000
168
12000
181
13000
168
13000
177
0
Kålroer
14
Ja
7000
151
8500
151
8500
164
8500
143
8500
151
0
Fodermarvkål
14
Ja
7000
108
7500
101
8500
126
8500
105
8500
114
0
Fodergulerødder
14
Ja
7000
139
8500
139
8500
151
8500
130
8500
139
0
Udlæg og efterafgrøder
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.
høstet i maj/juni 4) 9)
0
Nej
4100
161
4400
166
5600
186
4000
159
4000
159
0
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 4) 9)
0
Nej
2400
109
2600
113
2700
114
2300
108
2300
108
0
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 4) 9)
0
Nej
1100
52
1100
52
1200
54
1100
52
1100
52
0
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.
høstet i maj/juni 4) 10)
0
Nej
3700
120
4000
123
5200
133
3600
119
3600
119
0
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 4) 10)
0
Nej
1800
75
2000
77
2100
77
1700
74
1700
74
0
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l.
4) 10)
0
Nej
1100
32
1100
32
1200
32
1100
32
1100
32
0
Græs/kløvergræs til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l.
høstet i maj/juni 3)
0
Nej
6
204
7
229
7
229
6
204
6
204
30
Efterafgrøder 11)
17/25
Nej
0
0
0
0
0
0
0
Udlæg og efterafgrøder til grøngødning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
Mellemafgrøder
0
Nej
0
0
0
0
0
0
Grøntsager på friland og krydderurter
Asier
25
Ja
0
135
0
120
0
135
0
110
0
120
0
Asparges
25
Nej
0
150
0
150
0
150
0
150
0
150
0
Bladselleri
25
Ja
0
215
0
200
0
215
0
190
0
200
0
Blomkål
25
Ja
0
255
0
240
0
255
0
230
0
240
0
Broccoli
25
Ja
0
215
0
200
0
215
0
190
0
200
0
Courgette, squash
25
Ja
0
150
0
135
0
150
0
125
0
135
0
Grønkål
50
Ja
0
185
0
170
0
185
0
160
0
170
0
Gulerod
25
Ja
400
125
400
110
400
125
400
100
400
110
0,1
Hvidkål
50
Ja
0
285
0
270
0
285
0
260
0
270
0
Kinakål
25
Ja
0
195
0
180
0
195
0
170
0
180
0
Knoldselleri
50
Ja
0
235
0
220
0
235
0
210
0
220
0
Løg
0
Ja
0
165
0
150
0
165
0
140
0
150
0
Pastinak
25
Ja
0
165
0
150
0
165
0
140
0
150
0
Rodpersille
25
Ja
0
165
0
150
0
165
0
140
0
150
0
Porre
25
Ja
0
225
0
210
0
225
0
200
0
210
0
Rosenkål
50
Ja
0
240
0
225
0
240
0
215
0
225
0
Rødbede
25
Ja
0
180
0
165
0
180
0
155
0
165
0
Rødkål
50
Ja
0
265
0
250
0
265
0
240
0
250
0
Salat
25
Ja
0
165
0
150
0
165
0
140
0
150
0
Savoykål, spidskål
25
Ja
0
265
0
250
0
265
0
240
0
250
0
Spinat
25
Ja
0
120
0
105
0
120
0
95
0
105
0
Sukkermajs
25
Ja
0
155
0
140
0
155
0
130
0
140
0
Ærter, konsum
17
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Jordskok, konsum
25
Nej
0
150
0
150
0
150
0
150
0
150
0
Grønsager, andre
25
Ja
0
265
0
250
0
265
0
240
0
250
0
Bladpersille
25
Ja
0
205
0
190
0
205
0
180
0
190
-
Purløg
50
Ja
0
300
0
285
0
300
0
275
0
285
-
Krydderurter, støtteberettigede
25
Ja
0
205
0
190
0
205
0
180
0
190
-
Krydderurter, andre
25
Ja
0
205
0
190
0
205
0
180
0
190
-
Udyrkede arealer
Udyrkede landbrugsarealer
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
Rekreative formål 15)
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
Tagetes, sygdomssanerende plante
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Randzoner jf. randzoneloven 17)
Arealer med tilsagn under miljøordningerne
Miljøgræs med N-kvote 5)
19
Nej
0
0
0
0
0
-
Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N) 4) 5)
22
Nej
2200
80
2200
80
2200
80
2200
80
2200
80
-
Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N) 4) 5) 18)
22
Nej
800
0
800
0
800
0
800
0
800
0
-
Særlige afgrødekoder med tilsagn eller miljøtiltag
Perm.
græs, ø-støtte
19
Nej
800
19
800
19
800
19
800
19
800
19
-
Privat skovrejsning på tidligere landbrugsjord 1)
0
Nej
0
0
0
0
0
-
20-årig udtagning
0
Nej
0
0
0
0
0
-
20-årig udtagning med skov
0
Nej
0
0
0
0
0
-
Miljøgræs med udtagning
0
Nej
0
0
0
0
0
-
Vådområder med udtagning
0
Nej
0
0
0
0
0
-
MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
MVJ udtagning, ej landbrugsjord
0
Nej
0
0
0
0
0
-
Braklagte randzoner
0
Nej
0
0
0
0
0
0
Miljøtiltag, ej landbrugsarealer
0
Nej
0
0
0
0
0
0
Noter til tabel 1
1)
JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur.
2)
Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn.
Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm uden parentes.
3)
Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 % tørstof).
Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg færdigvare.
Udbyttekorrektion fremgår af kolonne 14 og foretages med hhv.
30 og 15 kg N pr. tons færdigvare.
4)
For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs-/kløvergræsudlæg og græs-/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i Oversigtstabellen.
Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha.
5)
Afgræsses MVJ-arealet af dyr fra en anden virksomhed, så skal denne virksomhed fratrække de afsatte kg N via felt 305 i gødningsregnskabet samt udfylde et Skema B1 med den afsatte mængde kg N og DE.
6)
Benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm jf. Oversigtstabellen.
7)
Kløver omfatter også lucerne, vikke og andre græsmarksbælgplanter.
8)
Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som fx silomajs.
Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø.
9)
Normen gælder også for efterslæt af ikke-kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt.
Afgrøden skal medregnes i Oversigtstabellen nedenfor.
10)
Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt.
Afgrøden skal medregnes i Oversigtstabellen nedenfor.
11)
»Pligtige efterafgrøder«, jf. § 29, samt efterafgrøder som følge af krav i Miljøgodkendelser.
Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2013 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2013/14.
»Pligtige efterafgrøder« med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl.
anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE).
»Pligtige efterafgrøder«, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal i forrige planperiode (inkl.
anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE).
12)
For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.
13)
Omfatter normen for vårbyg, havre, vårhvede og blandsæd til grønkorn.
14)
Omfatter normen for vinterbyg, vinterrug, vintertriticale og vinterhvede samt blandinger til grønkorn.
15)
Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes, uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2.
16)
Normen kan anvendes for arealer omlagt hvert min.
5. år.
Hvis arealerne med permanent græs har været henlagt i 5 år eller længere, bruges afgrødenormerne fra gruppen ”Græs, permanent”.
17)
Kvælstofkvoten for arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005, svarer til indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr.
Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet.
Vedr.
MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt for tilsagn indgået i 2002 eller tidligere: Kvælstof afsat på egne MVJ-arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet.
18)
Randzoneloven medfører at der d. 1. september 2012 skal udlægges randzoner, hvor der vil være forbud mod at sprøjte, gødske og dyrke jorden.
Randzonen skal derfor ikke tildeles norm i forbindelse med gødningsplanlægningen for 2013/2014.
19)
Denne afgrøde kode skal bl.a. benyttes af virksomheder, der har ansøgt om anvendelse af harmoniundtagelsen på 2,3 DE/ha.
Beregning af norm
Kvælstofnormen for hovedafgrøden, dvs. den afgrøde, der står på markplanen i Fællesskemaet i planperioden, beregnes som afgrødens norm (afhængig af jordtype vælges kolonne 5, 7, 9, 11 eller 13) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode.
Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”Ja” i kolonne 3.
Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson, skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.
Jordtype
Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget.
Udbytter
Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssige principper til salg, opfodring, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres.
De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning.
For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.
For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder.
For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 FE = 1,2 kg færdigvare.
Normer for grovfoderafgrøder
Ved opfodring på egen bedrift må summen af græsudbytte i slæt og afgræsning ikke overstige 4.000 FE pr. DE.
Den høstede mængde, som ikke opfodres på virksomheden, skal kunne dokumenteres som videresolgt mængde (FE) vha.
salgsbilag.
Desuden skal modtageren af slætgræs, dokumentere at slætgræsset anvendes som foder ved hjælp af foderplaner mm.
Hvis en virksomhed udnytter græsarealer ved afgræsning af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering fra ejeren af dyrene for overførsel af kvælstof og dyreenheder i husdyrgødning (Skema B1).
Ved anvendelse af høstet afgrøde i eget gårdbiogasanlæg, skal afgrødens indhold af kvælstof indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget.
Normer for græs i omdrift og græsudlæg
Tildelingen af norm for kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden.
Derudover skal græs/kløvergræs både i omdrift og udlæg overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slæt angivet i Oversigtstabellen samt normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 4,6,8,10 eller 12 afhængig af jordtype.
Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i Oversigtstabellen.
Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.
Normer for permanent græs
Tildelingen af norm for permanent græs skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slæt angivet i Oversigtstabellen samt normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 4,6,8,10 eller 12.
Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i Oversigtstabellen.
Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.
Mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder
Der efterregnes ingen eftervirkning for mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder.
Oversigtstabel til tabel 1
Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha (for at normerne for græskategorien kan anvendes) 5)
Græskategori 5)
Andele, som hvert slæt på marken beslaglægger af markens samlede areal 1) 5)
Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha 2) 5)
Permanent græs, meget lavt udbytte 3)
1
0,2
Permanent græs, lavt udbytte
1
0,5
Permanent græs, normalt udbytte 4)
0,5
0,9
Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N)
0,5
0,7
Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N) 3)
1
0,2
Permanent græs, under 50% kløver 4)
0,33
1,9
Permanent græs, over 50% kløver
0,33
1,7
Permanent græs, uden kløver
0,33
2,1
Permanent græs, ø-støtte
1
0,2
Permanent lucerne og lucernegræs over 50% lucerne
0,33
1,7
Kløver- og lucernegræs, over 50% græs (omdrift)
0,33
1,9
Græs med vikke og andre græsmarksbælgplanter over 50% græs (omdrift)
0,33
1,9
Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift)
0,33
1,7
Lucerne, lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift)
0,33
1,7
Græs uden kløvergræs (omdrift)
0,33
2,1
Græs, slæt før vårsået afg.
/ital.rajgræs til frø
1
-
Græs under 50% kløver, ekstremt lavt udbytte 3)
1
0,2
Græs under 50% kløver, meget lavt udbytte 3)
1
0,5
Græs under 50% kløver, lavt udbytte 3)
0,5
0,9
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.
høstet i maj/juni
0,33
1,3
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august
1
0,8
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs
1
0,3
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.
høstet i maj/juni
0,33
1,1
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august
1
0,6
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l.
1
0,3
Noter til oversigtstabellen
1)
Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00.
2)
Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes
som græssende dyreenheder.
Antal dyreenheder opgøres efter Miljøstyrelsens husdyrgødningsbekendtgørelse.
Når arealer afgræsses af dyr fra anden virksomhed, så skal gødningsoverførslen i kg N og DE angives af denne virksomhed på Skema B1.
Bemærk, at det antal DE, der fremgår af Skema B1 multipliceres med 2 for at beregne det aktuelle græsningstryk i græssende DE.
3)
Der skal regnes med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar.
Hvis der i gødningsregnskabet
fratrækkes flere DE, skal dette antal benyttes.
4)
På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt inden for de seneste 5 år,
kan normen for permanent græs, under 50 % kløver, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet.
Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed.
5)
Summen af græsudbytte i slæt og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. DE ved opfodring
på egen bedrift.
«
Bilag 2
»Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer
Afgrøde
Forfrugtsværdi
Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm
Alle jordtyper, N-norm
Kg N/ha
Ja/ nej
Kg N/ha
1
2
3
4
Medicinplanter
Solhat
0
Nej
75
Medicinplanter, en- og toårige
0
Nej
80
Medicinplanter, stauder og vedplanter
0
Nej
80
Havefrø
Chrysanthemum Garland, frø
27
Ja
60
Dildfrø
27
Ja
90
Kinesisk kålfrø
27
Ja
140
Karsefrø
27
Ja
120
Roquettefrø
27
Ja
110
Radisfrø
27
Ja
120
Bladbede-, rødbedefrø
27
Ja
210
Grønkålfrø
27
Ja
160
Gulerodsfrø
27
Ja
160
Kålfrø (hvid- og rødkål)
27
Ja
200
Persillefrø
27
Ja
210
Kørvelfrø
27
Ja
180
Majroefrø
27
Ja
160
Pastinakfrø
27
Ja
120
Skorzonerrodfrø
27
Nej
150
Havrerodfrø
27
Ja
150
Purløgfrø
27
Nej
120
Timianfrø
27
Nej
120
Blomsterfrø
27
Ja
60
Andet havefrø
27
Ja
100
Planteskoleplanter og væksthuse
Buske og træer
0
Nej
150
Stauder
0
Nej
300
Blomsterløg
0
Nej
300
En- og toårige planter
0
Nej
300
Solbær, stiklingeopformering
0
Nej
100
Ribs, stiklingeopformering
0
Nej
100
Stikkelsbær, stiklingeopformering
0
Nej
100
Hindbær, stiklingeopformering
0
Nej
100
Tyttebær, tranebær og andre af slægten Vaccinium
0
Nej
100
Kvæde
0
Nej
100
Tomater 2)
0
Nej
2350
Agurker 2)
0
Nej
2100
Salat 2)
0
Nej
900
Andre grøntsager 2)
0
Nej
800
Snitblomster og snitgrønt 2)
0
Nej
1100
Potteplanter 2)
0
Nej
950
Planteskolekulturer (stauder og vedplanter) 2)
0
Nej
300
Småplanter (en-årige) 2)
0
Nej
300
Lukket system 1 (en-årige) 3)
0
Nej
Udbragt mængde
Lukket system 2 (stauder og vedplanter) 3
0
Nej
Udbragt mængde
Containerplads 1 (frugtbuske) 4)
0
Nej
550
Containerplads 2 (en-årige) 4)
0
Nej
550
Containerplads 3 (stauder og vedplanter) 4)
0
Nej
550
Svampe, champignon
0
Nej
Udbragt mængde
Humle
0
Nej
175
Frugt og bær
Melon
25
Ja
135
Græskar
25
Ja
135
Rabarber
50
Nej
100
Jordbær 7)
0
Nej
80
Solbær
0
Nej
160
Ribs
0
Nej
160
Stikkelsbær
0
Nej
100
Brombær
0
Nej
100
Hindbær
0
Nej
100
Blåbær
0
Nej
160
Surkirsebær uden undervækst af græs
0
Nej
150
Surkirsebær med undervækst af græs 1)
0
Nej
200
Sødkirsebær uden undervækst af græs
0
Nej
150
Sødkirsebær med undervækst af græs 1)
0
Nej
200
Anden buskfrugt
0
Nej
85
Blomme uden undervækst af græs
0
Nej
150
Blomme med undervækst af græs 1)
0
Nej
200
Hyld
0
Nej
200
Hassel (Valnød)
0
Nej
85
Æbler
0
Nej
140
Pærer
0
Nej
140
Vindruer
0
Nej
140
Spisedruer
0
Nej
140
Rønnebær
0
Nej
100
Hyben
0
Nej
100
Mispel
0
Nej
100
Blandet støtteberettiget frugt
0
Nej
100
Anden træfrugt
0
Nej
100
Trækulturer
Skovdrift, alm.
0
Nej
0
Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter
0
Nej
15
Pyntegrønt, økologisk, JB 2+4-12
0
Nej
90
Pyntegrønt, økologisk, JB 1+3
0
Nej
110
Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord, JB 2+4-12
0
Nej
90
Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord, JB 1+3
0
Nej
110
Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn
0
Nej
0
Offentlig skovrejsning
0
Nej
0
Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 3
0
Nej
0
Statslig skovrejsning
0
Nej
0
Bæredygtig skovdrift
0
Nej
0
Energiafgrøder og anden særlig produktion
Lavskov 6)
0
Nej
100
Pil 5)
0
Nej
120
Poppel 6)
0
Nej
120
El 6)
0
Nej
75
Elefantgræs
0
Nej
75
Rørgræs
0
Nej
75
Sorrel
0
Nej
150
Øvrige afgrøder
Øvrige afgrøder
0
Nej
60
Lysåbne arealer, fredskovspligtige
0
Nej
0
Nye tilsagn uden råderet ved ansøgningsfristen
0
Nej
0
Anden anvendelse på tilsagnsarealer
0
Nej
0
Afmeldte arealer
0
Nej
0
Økologiske naturarealer 8)
0
Nej
0
Naturarealer - ansøgning om miljøtilsagn
0
Nej
0
Noter til tabel 3
1)
Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden.
2)
Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus.
For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt.
For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson.
For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder.
For virksomheder, der over for NaturErhvervstyrelsen kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha.
Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år.
For virksomheder, der overfor NaturErhvervstyrelsen kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.
3)
Et lukket system, recirkulerer det overskydende vandingsvand (gødningsvand), således at det føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.
4)
En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).
5)
Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst.
Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter afhugning eller plantning.
6)
Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst.
Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter afhugning eller plantning.
7)
Norm for jordbær i væksthus er 1000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson i et åbent system (i et lukket system er kvoten udbragt mængde).
8)
Anvendes jf. reglerne i Enkeltbetalingsordningen.
Kvælstof afsat på egne arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet.
Beregning af norm
Kvælstofnormen for hovedafgrøden, dvs. den afgrøde der står på markplanen i Fællesskemaet i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode.
Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 3.
Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.
«
Bilag 3
»Bilag 2
Husdyrnormer m.v.
Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
Husdyrart
Opgørelse
1 årsko uden opdræt
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
(tung race og Jersey opgøres hver for sig)
1 årsko svarer til 365 foderdage
1 årsammeko uden opdræt
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
(tung race og Jersey opgøres hver for sig).
Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg
1 årsko svarer til 365 foderdage
1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr.
(både fra malkekøer og ammekøer))
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).
1 årsopdræt svarer til 365 foderdage
1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr.
- kælvning*/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer))
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).
1 årsopdræt svarer til 365 foderdage
* Kælvning: 27 mdr.
for tung race og 25 mdr.
for jersey
1 stk. produceret tyrekalv 0-6 mdr.
*Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig)
* Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen
1 stk. produceret ungtyr 6 mdr.
– slagtning*
*Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey
Salgsbilag i perioden
(tung race og Jersey opgøres hver for sig)
Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde)
1 årsso med 28,8 grise til 7,2 kg
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.
Dyrene tælles som søer fra og med første løbning
Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage
10 stk. producerede smågrise, 7,2–32 kg
En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges
10 stk. producerede slagtesvin, 32–107 kg
Salgsbilag i perioden
Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01)
1000 stk. producerede slagtekyllinger
Salgsbilag i perioden, fordelt på de fem kategorier 30, 32, 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger
100 stk. producerede kalkuner
Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner
100 stk. producerede ænder
Salgsbilag i perioden
100 stk. producerede gæs
Salgsbilag i perioden
100 årshøns
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.
1 årshøne svarer til 365 foderdage.
100 stk. producerede hønniker
Købs- og salgsbilag
1 årstæve, mink
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
1 årstæve, mink svarer til 365 foderdage.
1 årshest
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.
Føl medregnes fra fravænningstidspunktet.
Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg
1 årshest svarer til 365 foderdage.
1 årsmoderfår eller -ged med kid
Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom
Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning
Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning.
Kvælstofindholdet i husdyrgødning skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor.
Der henvises til tabel 3.
Husdyrart og staldtype
Gødningstype
Indhold kg N
(ab lager)
1 årsko (malkekvæg, tung race)
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
66,1
57,1
Bindestald med riste
Gylle
136,7
Sengestald med fast gulv
Gylle
126,6
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
Gylle
131,7
Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
129,1
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
Gylle
134,2
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
146,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
92,3
50,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
92,3
52,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
92,3
51,4
1 årsko (malkekvæg, jersey)
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
56,2
48,6
Bindestald med riste
Gylle
116,3
Sengestald med fast gulv
Gylle
107,6
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
Gylle
112,0
Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
109,8
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
Gylle
114,1
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
124,6
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
77,8
42,9
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
77,8
44,6
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
77,8
43,7
1 årsammeko (under 400 kg) 1)
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
14,5
23,7
Bindestald med riste
Gylle
41,3
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
44,4
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
43,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
27,3
14,7
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil)
Dybstrøelse
+ gylle
27,3
15,6
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
27,3
15,2
1 årsammeko (400-600 kg) 1)
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
20,6
35,2
Bindestald med riste
Gylle
60,2
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
64,1
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
63,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
39,4
21,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
39,4
22,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
39,4
22,1
1 årsammeko (over 600 kg) 1)
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
22,7
40,8
Bindestald med riste
Gylle
68,4
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
72,1
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
71,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
44,2
24,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
44,2
26,0
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
44,2
25,2
1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr.
, tung race) 2) 3)
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
26,7
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
26,7
1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.
– kælvning (27 mdr.
)/slagtning, tung race) 2) 3)
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
21,1
23,3
Bindestald med riste
Gylle
48,1
Sengestald med fast gulv
Gylle
43,1
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
45,7
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
44,4
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
Gylle
47,0
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
52,6
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
51,5
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
33,1
17,1
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
33,1
18,1
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
33,1
17,6
Spaltegulvbokse
Gylle
44,0
1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr.
, Jersey) 2) 3)
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
20,1
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
20,1
1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.
– kælvning (25 mdr.
) / slagtning, Jersey) 2) 3)
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
16,3
17,1
Bindestald med riste
Gylle
36,2
Sengestald med fast gulv
Gylle
32,3
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
34,3
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
33,3
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
Gylle
35,3
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
40,1
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
39,0
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
25,1
12,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
25,1
13,6
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
25,1
13,2
Spaltegulvbokse
Gylle
33,1
1 stk. tyrekalv, 0 - 6 mdr.
, tung race 2) 4)
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
11,7
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
11,7
1 stk. ungtyr, 6 mdr.
– slagtning (440 kg), tung race 2) 4)
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
12,4
9,1
Bindestald med riste
Gylle
23,5
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
25,3
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
24,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
15,9
8,3
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
15,9
8,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
15,9
8,5
Spaltegulvbokse
Gylle
21,3
Sengestald med fast gulv
Gylle
20,9
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
22,1
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
21,5
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
Gylle
22,8
1 stk. tyrekalv, 0 - 6 mdr.
, Jersey 2) 5)
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
8,7
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
8,7
1 stk. ungtyr 6 mdr.
– slagtning (328 kg), Jersey 2) 5)
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
9,7
7,0
Bindestald med riste
Gylle
18,3
Sengestald med fast gulv
Gylle
16,2
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
17,2
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
16,7
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
Gylle
17,7
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
19,6
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
19,2
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
12,3
6,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
12,3
6,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
12,3
6,6
Spaltegulvbokse
Gylle
16,5
1 årsso m.
28,8 grise til 7,2 kg 6) 7)
Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald
Individuel opstaldning, delvis spaltegulv
Gylle
15,9
Individuel opstaldning, fuldspaltegulv
Gylle
15,1
Individuel opstaldning, fast gulv
Fast gødning
+ ajle
4,57
8,08
Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv
Dybstrøelse
+ gylle
4,83
10,4
Løsgående, dybstrøelse + fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
4,83
10,1
Løsgående, dybstrøelse
Dybstrøelse
14,2
Løsgående, delvis spaltegulv
Gylle
15,7
Bidrag fra farestald 6)
Kassestier, delvis spaltegulv
Gylle
6,80
Kassestier, fuldspaltegulv
Gylle
6,08
Friland 8)
Anden husdyrgødning
8,37
10 smågrise, 7,2 - 32 kg 9) 12)
Toklimastald, delvis spaltegulv
Gylle
4,76
Fuldspaltegulv
Gylle
4,30
Drænet gulv + spalter (50/50)
Gylle
4,44
Fast gulv
Fast gødning
+ ajle
1,71
1,32
Dybstrøelse
Dybstrøelse
3,15
10 producerede slagtesvin, 32 – 107 kg 9) 13)
Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv
Gylle
25,7
Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv
Gylle
24,9
Fuldspaltegulv
Gylle
23,5
Drænet gulv + spalter (33/67)
Gylle
24,1
Fast gulv
Fast gødning
+ ajle
9,22
9,27
Dybstrøelse, opdelt lejeareal
Dybstrøelse
+ gylle
9,58
12,3
Dybstrøelse
Dybstrøelse
19,2
Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret
Produktionstid 30 dage
(levende vægt ved slagtning, 1,63 kg)
Dybstrøelse
23,8
Produktionstid 32 dage
(levende vægt ved slagtning, 1,81 kg)
Dybstrøelse
27,5
Produktionstid 35 dage
(levende vægt ved slagtning, 2,08 kg)
Dybstrøelse
33,1
Produktionstid 40 dage
(levende vægt ved slagtning, 2,54 kg)
Dybstrøelse
44,0
Produktionstid 45 dage
(levende vægt ved slagtning, 3,00 kg)
Dybstrøelse
55,8
Skrabekyllinger, 56 dage
(levende vægt ved slagtning, 2,40 kg)
Dybstrøelse
40,7
Økologiske slagtekyllinger, 81 dage
(levende vægt ved slagt.
2,15 kg)
Dybstrøelse
77,8
Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret
Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage
Dybstrøelse
31,8
Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage
Dybstrøelse
57,8
Ænder, produktionstid 52 dage
Dybstrøelse
12,2
Gæs, produktionstid 91 dage
Dybstrøelse
37,7
Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10)
Friland, konsumæg,
gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse
+ fast gødning
15,5
24,6
Friland, konsumæg,
gulvdrift uden gødningskummer
Dybstrøelse
46,4
Friland, konsumæg,
gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd
Dybstrøelse
+ fast gødning
10,4
43,0
Økologiske, konsumæg,
gulvdrift +fler-etagesystem med gødningsbånd
Dybstrøelse
+ fast gødning
11,4
47,6
Økologiske, konsumæg, gulvdrift
Dybstrøelse
49,5
Skrabehøner, konsumæg,
gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse
+ fast gødning
17,3
27,7
Skrabehøner, konsumæg,
gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd
Dybstrøelse
+ fast gødning
13,1
46,5
Burhøns, konsumæg, gødningskælder
Fast gødning
49,9
Burhøns, konsumæg, bånd
Fast gødning
51,1
Burhøns, konsumæg, bånd
Gylle
58,9
Rugeæg (HPR-høner),
gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse
+ fast gødning
38,4
15,0
Hønniker, 100 stk. produceret
Konsum, bure, produktionstid 112 dage
Fast gødning
5,44
Konsum, gulvdrift, produktionstid 112 dage
Dybstrøelse
6,95
Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage
Dybstrøelse
5,70
Pelsdyr, 1 årstæve
Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning
Gylle
3,5
Mink, bure, fast gødning i gødningsrende 15)
Anden husdyrgødning
2,7
Heste
1 voksen årshest, under 300 kg
Dybstrøelse
21,1
1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg
Dybstrøelse
34,8
1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg
Dybstrøelse
43,7
1 voksen årshest, 700 kg og derover
Dybstrøelse
53,3
Får og geder, 1 moderdyr med afkom
Får
Dybstrøelse
14,6
Mohairgeder
Dybstrøelse
15,7
Kødgeder
Dybstrøelse
14,1
Malkegeder
Dybstrøelse
14,6
Andre dyrearter eller staldsystemer 11)
Kg N pr. DE
Kvæg, andre arter eller andre staldsystemer
100,0
Svin, andre arter eller andre staldsystemer
100,0
Fjerkræ (æglægning), andre arter eller andre staldsystemer
100,0
Fjerkræ (slagte), andre arter eller andre staldsystemer
100,0
Kalkuner, andre arter eller andre staldsystemer
100,0
Gæs, andre arter eller andre staldsystemer
100,0
Ænder, andre arter eller andre staldsystemer
100,0
Strudsefugle, andre arter eller andre staldsystemer
100,0
Pelsdyr, andre arter eller andre staldsystemer
100,0
Får, andre arter eller andre staldsystemer
100,0
Geder, andre arter eller andre staldsystemer
100,0
Heste, andre arter eller andre staldsystemer
100,0
Hjortedyr, andre arter eller andre staldsystemer
100,0
Andre dyrearter
100,0
Noter til tabel 2
1)
For opdræt og ungtyre benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller tyrekalve/ungtyre, tung race.
For små ammekvæg med mindst 75% genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey.
2)
Produktionen af gødning fra opdræt og ungtyre er opdelt i småkalve og i kvier/stude/ungtyre.
Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem.
3)
1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage.
4)
For avlstyre op til 440 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre.
For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr.
til 440 kg.
Kode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre.
5)
For avlstyre op til 328 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre.
For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr.
til 328 kg.
Kode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre.
6)
Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden.
Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden.
Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden.
Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden.
7)
Sælger du polte, der afviger fra en afgangsvægt på 107 kg, kan du korrigere kvælstofmængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt.
8)
Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden.
9)
Ved FRATS-produktion (grise fra fravænning til slagtning) benyttes summen af normen for smågrise og normen for slagtesvin.
Har du fx 500 FRATS-grise, skriver du 500 smågrise og 500 slagtesvin.
Ved korrektion (type 1 eller 2) benytter du formlerne for slagtesvin.
Korrektionsfaktoren skal du gange med normtallet for slagtesvin og ikke med summen af normtallene for smågrise og slagtesvin.
10)
Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage.
Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen.
Antal foderdage kan dog også beregnes vha.
følgende formel: (antal indsatte høner gange lægge periodens varighed i dage) gange 0,5 gange (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet.
11)
Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed.
12)
For smågrise er normtallene baseret på leverede smågrise.
I stedet kan du benytte producerede smågrise fra en smågriserapport.
13)
For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin.
Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregner du de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01.
14)
Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn.
Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time.
Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen.
Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet.
15)
Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden.
Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.
Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
Kvælstofindholdet i husdyrgødningen skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor.
Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.
For de dyrearter, hvor der er angivet en type 2 korrektion i tabel 3, kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og – sammensætning.
Anvendes der ikke type 2 korrektion, og er der afvigelser i vægt eller alder (produktionsniveau), skal indholdet i husdyrgødningen korrigeres for de dyrearter, hvor der fremgår en type 1 korrektion i tabel 3.
Der skal ikke korrigeres for mælkeydelse.
Korrektionsformlerne for malkekøer type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), medens de tilsvarende type 2 formler er baseret på produceret kg mælk.
Har man ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055.
Til beregning af kg EKM bruges følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk × (383×fedt% + 242×protein% + 783,2)/3140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved kemiske analyser.
Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt.
Har man ikke dokumentation for den reelle afgangsvægt, kan den beregnes som slagtevægt × 1,31.
Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
Malkekøer, tung race
Type 1
For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end 9517 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,55 % af kvælstoffet i gødningen.
Type2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af én af følgende formler
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,73) / 140,91
((kg fodertørstof pr. årsko × g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko × pct. protein i mælk / 638) - 1,73) / 140,91
Malkekøer, Jersey
Type 1
For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 8594 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,67 pct. af kvælstoffet i gødningen.
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af én af følgende formler
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,08) / 119,89
((kg fodertørstof pr. årsko × g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko × pct. protein i mælk / 638) - 1,08) / 119,89
Ammekøer (under 400 kg)
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 6,78) / 43,64
Ammekøer (400-600 kg)
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62
Ammekøer (over 600 kg)
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 10,29) / 72,41
Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr.
, tung race)
Type 1
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.
).
Der korrigeres med følgende faktor
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 2,37
Type 2
Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler
((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250) - 6,62) / 26,73
((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62)/26,73
Årsopdræt, (småkalv 0-6 mdr.
, Jersey)
Type 1
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.
).
Der korrigeres med følgende faktor
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 1,81
Type 2.
Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler
((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250) - 4,96) / 20,05
((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 4,96)/20,05
Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr.
– kælvning (27 mdr.
)/slagtning, tung race)
Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr.
.
Ved en kælvningsalder over 27 mdr.
bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr.
.
Type 1
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.
).
Der korrigeres med følgende faktor
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 4,34
Type 2
Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler
((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250)- 7,09) / 50,40
((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09)/50,40
Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr.
– kælvning (25 mdr.
)/slagtning, Jersey)
Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr.
.
Ved en kælvningsalder over 25 mdr.
bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr.
.
Type 1
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.
).
Der korrigeres med følgende faktor
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 3,25
Type 2
Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler
((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250)- 5,26) / 37,86
((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 5,26)/37,86
1 tyrekalv (0-6 mdr.
, tung race)
Type 1 *
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor
(1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 × ((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 612
*) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde
Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. md.
op til 6 mdr.
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 11,6
((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr.
g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst 0,0285))/11,6
I tyrekalv (0-6 mdr.
, Jersey)
Type 1 *
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor
(2,308 ×(vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × ((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 415
*) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde
Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. md.
op til 6 mdr.
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælpe af én af følgende formler
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 8,5
((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr.
× g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst × 0,0285))/8,5
Ungtyre, tung race, 220-440 kg*)
*) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg.
Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg.
**) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. md.
(for dyr over 6 mdr.
).
Type 1: **)
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor
(1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 ×(vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 ) )/ 1280
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 24,3
((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr.
til slagtning × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst × 0,0245))/24,3.
Ungtyre, Jersey, 145-328 kg*)
*) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg.
Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg.
Type 1: **)
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor
(2,308 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × (vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 )) / 1008
**) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. md.
(for dyr over 6 mdr.
).
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 18,9
((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr.
til slagtning × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst × 0,0245))/18,9
Søer
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen
(((FE pr. årsso × råprotein pr. FE) / 6250) – 1,98 – (antal fravænnede grise pr. årsso × fravænningsvægt × 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) / 25, 56 1) )
1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FEso.
sættes FE lig FEso.
Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FEsv og FEso anvendes følgende
FE pr. årsso beregnes som summen af FEsv og FEso, og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FEsv × FEsv pr. årsso + g råprotein pr. FEso × FEso pr. årsso) / (FEsv + FEso).
Smågrise
Type 1
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor
((afgangsvægt - indgangsvægt) × (13,77 + 0,1733 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 510
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen
((FE sv pr. produceret gris × g råprotein pr. FE sv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,510
Slagtesvin
Type 1
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor
((afgangsvægt – indgangsvægt) × (13,77 + 0,1733 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 2838
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen
((FE sv pr. produceret svin × g råprotein pr. FE sv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,838
Slagtefjerkræ
Type 1- alder
Slagtekyllinger, 30 dage
Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 30 og indtil 32 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 30 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen
(1 + (slagtealder ny - 30 dage) × 0,079)
Slagtekyllinger, 32 dage
Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 32 og indtil 35 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 32 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen
(1 + (slagtealder ny - 32 dage) × 0,069)
Slagtekyllinger, 35 dage
Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 35 og indtil 40 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 35 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen
(1 + (slagtealder ny - 35 dage) × 0,067)
Slagtekyllinger, 40 dage
Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 40 og indtil 45 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 40 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen
(1 + (slagtealder ny - 40 dage) × 0,054)
Type 1 – vægt
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,63 kg
Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 1,63 og indtil 1,81 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,63 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen
(1 + (slagtevægt ny - 1,63 kg) × 0,878)
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,81 kg
Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 1,81 og indtil 2,08 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,81 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen
(1 + (slagtevægt ny - 1,81 kg) × 0,767)
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,08 kg
Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 2,08 og indtil 2,54 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,08 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen
(1 + (slagtevægt ny - 2,08 kg) × 0,729)
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,54 kg
Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 2,54 skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,54 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen
(1 + (slagtevægt ny - 2,54 kg) × 0,587)
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne
Slagtekyllinger, 30 dage
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/34,54
Slagtekyllinger, 32 dage
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/40,01
Slagtekyllinger, 35 dage
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/48,28
Slagtekyllinger, 40 dage
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/64,46
Slagtekyllinger, 45 dage
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/81,86
Skrabekyllinger, 56 dage
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/62,88
Slagtekyllinger, økologiske, 81 dage
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/126,61
Kalkuner, hunner
((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/48,11
Kalkuner, hanner
((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/87,82
Ænder
((kg foder pr. produceret and × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret and × 2,4))/17,26
Gæs
((kg foder pr. produceret gås × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret gås × 2,4))/56,08
Høns og hønniker
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne
Fritgående høns
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/80,2
Økologiske høns
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/88,8
Skrabehøns
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/81,1
Burhøns
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/66,8
HPR-høner
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/89,0
Hønniker, konsum
((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/10,7
Hønniker, HPR
((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/8,72
Mink
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen
(kg foder pr. årstæve)/244,9
Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg
Afgrøder
Gram råprotein pr. foderenhed
1)
Tallene i parentes angiver indhold af råprotein pr. kg.
tørstof.
Roer, rod + top
Foderroer
74 (74)
Sukkerroer
60 (59)
Kålroer
102 (101)
Turnips
115 (112)
Rod + top
127 (119)
Roetop, frisk
190 (164)
Roetop, ensilage
226 (180)
Kålroetop
241 (190)
Top + pulpetter
180 (150)
Top + halm
205 (130)
Top + halm + pulpetter
200 (150)
Helsæd + top
155 (120)
Samensilage
Ensilerede roer + top + pulpetter
148 (120)
Ensilerede roer + halm
112 (75)
Gulerødder og kartofler
Gulerødder
108 (105)
Kartofler
91 (92)
Lucerne
Lucerne, begyndende blomstring
231 (193)
Lucerne i blomst
238 (153)
Lucerne efter blomstring
267 (124)
Kløvergræs
Kløvergræs, 6-8 cm, 20 % kløver
190 (184)
Kløvergræs, 12-15 cm, 20 % kløver
185 (176)
Kløvergræs, 20-25 cm, 20 % kløver
178 (160)
Kløvergræs, 6-8 cm, 40 % kløver
198 (193)
Kløvergræs, 12-15 cm, 40 % kløver
192 (184)
Kløvergræs, 20-25 cm, 40 % kløver
185 (168)
Kløvergræs, 6-8 cm, 60 % kløver
204 (200)
Kløvergræs, 12-15 cm, 60 % kløver
198 (192)
Kløvergræs, 20-25 cm, 60 % kløver
192 (176)
Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding
180 (188)
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding
201 (192)
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding
219 (203)
Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, ingen vanding
181 (188)
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding
190 (175)
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding
213 (196)
Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, vanding
194 (200)
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding
195 (184)
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding
214 (196)
Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, ingen vanding
174 (179)
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding
189 (173)
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding
214 (196)
Italiensk rajgræs
Italiensk rajgræs, forår, tidl.
210 (220)
Italiensk rajgræs, forår, midt
190 (184)
Italiensk rajgræs, forår, sen
179 (158)
Italiensk rajgræs, efter helsæd
186 (150)
Italiensk rajgræs, efter korn
196 (163)
Enggræs
Varigt enggræs
182 (156)
Græs
Græs, 6-8 cm
200 (191)
Græs, 12-15 cm
194 (183)
Græs, 20-25 cm
186 (165)
Helsæd, frisk
Galega
279 (175)
Hvidkløver, begyndende blomstring
239 (250)
Rødkløver, begyndende blomstring
196 (170)
Fodermarvkål
149 (129)
Hestebønner
209 (165)
Sød lupin
264 (177)
Havre, ærter, vikker
206 (140)
Grønbyg før skridning
196 (156)
Byghelsæd
140 (102)
Havrehelsæd
167 (105)
Majs, frisk
128 (100)
Rug, frisk
175 (143)
Ærter
207 (171)
Lucerneensilage
Lucerneensilage, høj FK
254 (202)
Lucerneensilage, lav FK
307 (185)
Kløvergræsensilage
Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver
168 (155)
Kløvergræsensilage, midl.
FK, 20 % kløver
190 (161)
Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver
207 (156)
Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver
171 (157)
Kløvergræsensilage, midl.
FK, 40 % kløver
194 (161)
Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver
212 (156)
Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver
193 (177)
Kløvergræsensilage, midl.
FK, 60 % kløver
210 (175)
Kløvergræsensilage, lav FK, 60 % kløver
224 (165)
Græsensilage
Forårsudlagt ital.
rajgræs, ensilage
191 (154)
Efterafgrøde, helsæd, ensilage
214 (166)
Efterafgrøde, korn, ensilage
223 (168)
Hundegræs, ensilage
190 (114)
Varigt enggræs, ensilage
190 (136)
Græsensilage, høj FK
172 (155)
Græsensilage, midl.
FK
194 (160)
Græsensilage, lav FK
197 (147)
Græsensilage, meget lav FK
200 (124)
NH3- og NaOH-behandlet halm
2)
Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde,
der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.
Byghalm, NaOH-behandlet
103 (45)
Byghalm, NH3- behandlet, høj ford.
173 (83)
Byghalm, NH3- behandlet, lav ford.
173 (69)
Havrehalm, NH3- behandlet
184 (80)
Hvedehalm, NH3- behandlet
194 (80)
Rughalm, NH3- behandlet
255 (80)
Galega-, kløver- og fodermarvkålensilage mv.
Galega, ensilage
289 (180)
Hvidkløver, beg.
blomstring, ensilage
264 (264)
Rødkløver, beg.
blomstring, ensilage
208 (180)
Fodermarvkål, ensilage
171 (113)
Hestebønne, ensilage
247 (190)
Lupin, ensilage
227 (156)
Havre + ærter + vikker, ensilage
200 (129)
Frø
Hestebønner
265 (311)
Hørfrø
141 (238)
Rapsfrø, dobbeltlav
103 (194)
Ærter
188 (240)
Sojabønner
281 (411)
Lupin, gul
304 (419)
Lupin, smalbladet
266 (355)
Solsikkefrø
143 (184)
Helsædensilage
Grønbygensilage
201 (160)
Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed
134 (104)
Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
149 (109)
Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed
186 (125)
Vinterbyghelsæd, ensilage
156 (115)
Havrehelsæd, ensilage
195 (121)
Hvede-græs, ensilage
167 (123)
Hvede-ært, ensilage
157 (121)
Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed
116 (96)
Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
120 (92)
Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed
146 (101)
Majskolbe ensilage
77 (83)
Majsensilage, høj fordøjelighed
86 (79)
Majsensilage, middel fordøjelighed
88 (77)
Majsensilage, lav fordøjelighed
92 (76)
Triticalehelsæd, ensilage
158 (113)
Grønrug, ensilage
160 (129)
Grønbyg-ært, ensilage, 40 % ærter
177 (136)
Grønbyg-ært, ensilage, 70 % ærter
217 (166)
Grønært, ensilage
217 (170)
Byg-ært, ensilage, 20 % ærter
150 (114)
Byg-ært, ensilage, 40 % ærter
175 (135)
Byg-ært, ensilage, 60 % ærter
206 (162)
Ærtehelsæd, ensilage
210 (167)
Halm, ubehandlet
Byghalm, vår
175 (40)
Byghalm, vinter
189 (40)
Havrehalm
173 (37)
Hvedehalm
152 (33)
Rughalm
244 (38)
Ærtehalm
222 (72)
Rajgræshalm
163 (65)
Hvidkløverhalm
318 (145)
Rødsvingelhalm
486 (38)
Korn
Vinterbyg
90 (101)
Vårbyg
92 (103)
Havre
112 (102)
Hvede
83 (100)
Rug
82 (96)
Triticale
89 (105)
Majs
79 (96)
Milo
94 (115)
Ris
94 (97)
Havre, nøgen
134 (146)
Hø og grønpiller
Lucernehø, i blomst
235 (144)
Kløverhø, høj fordøjelighed
184 (140)
Kløverhø, lav fordøjelighed
164 (100)
Græshø
151 (99)
Grønhø, Ekstra
229 (192)
Grønhø, Plus
257 (193)
Grønhø, Standard
278 (182)
Grønhø, lucerne
307 (182)
Grønpiller, høj fordøjelighed
218 (180)
Grønpiller, middel fordøjelighed
247 (180)
Grønpiller, lav fordøjelighed
270 (170)
Lucernepiller, høj fordøjelighed
195 (152)
Lucernepiller, lav fordøjelighed
221 (129)
Tabel 5: Gram råprotein pr. kg.
foder samt indhold af foderenheder (FEsv og FEso) pr. kg.
i fodermidler til svin
Fodermidler
Gram råprotein pr. kg
1)
Tallene i parentes angiver indhold af råprotein pr. kg.
tørstof
FE sv
2)
FE sv angiver foderenheder til grise i vækst: Smågrise og slagtesvin.
pr. kg
FE so
3)
FE so angiver foderenheder til søer, orner og polte over normal slagtevægt
pr. kg.
Vårbyg 2011
89
1,05
1,05
Vårbyg 2012
84
1,04
1,04
Vinterbyg 2011
91
1,04
1,04
Vinterbyg 2012
82
1,01
1,02
Hvede 2011
91
1,15
1,13
Hvede 2012
89
1,15
1,13
Rug
82
1,10
1,09
Havre
87
0,87
0,89
Triticale
93
1,13
1,12
Rapsfrø DL
179
2,07
2,05
Rapsskrå
345
0,74
0,80
Rapskage, 5 % fedt
346
0,81
0,86
Rapskage, 9 % fedt
311
0,89
0,95
Rapskage, 11,4 % fedt
292
0,92
0,99
Sojaskrå
427
0,88
0,91
Sojaskrå, afskallet
470
0,95
0,97
Sojaprotein, HP 300
554
0,95
0,98
Solsikkeskrå, delvist afskallet, 14 % træstof
371
0,71
0,77
Solsikkeskrå, delvist afskallet, 17 % træstof
371
0,68
0,75
Solsikkeskrå, delvist afskallet, 22 % træstof
317
0,54
0,63
Solsikkekage, delvist afskallet, 15 % træstof
364
0,95
1,01
Solsikkekage, delvist afskallet, 21 % træstof
298
0,75
0,83
Ærter
204
1,01
1,02
Valle, kategori A (Perlac 5,5)
6
0,06
0,06
Valle, kategori B (Perlac 7)
3
0,08
0,08
Fiskemel, standard
704
1,13
1,10
Fiskemel, Island
683
1,34
1,29
Svinefedt 92/10
0
3,79
3,64
Sojaolie
0
4,04
3,88
Rapsolie
0
3,81
3,66
Palmeolie
0
4,04
3,88
PFAD
0
3,77
3,62
Gærfløde, Novo
74
0,16
0,16
Gærfløde, sprit
109
0,22
0,24
«
Bilag 4
»
Tabel 4: Omregningsfaktor for udlægning af lovpligtige efterafgrøder mellem to virksomheder
Overdragelse
Omregningsfaktor
Fra virksomhed der udbringer >0,8 DE/ha til virksomhed der udbringer <0,8 DE/ha
0,7
Fra virksomhed der udbringer <0,8 DE/ha til virksomhed der udbringer >0,8 DE/ha
1,5
Ens bedrifter
1
Antallet af ha, der skal overdrages til en anden jordbruger, udregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha lovpligtige efterafgrøder der ønskes overdraget.
«