Bekendtgørelse om ferie for søfarende

Bekendtgørelse om ferie for søfarende

§ 1.

Denne bekendtgørelse finder anvendelse for ansatte om bord på skibe, jf. § 1, stk. 1, samt § 49 i lov om søfarendes ansættelsesforhold, jf. uanset skibenes anvendelse og fartsområder, med undtagelse af fritidsfartøjer, jf. dog ferielovens § 2.

Stk. 2.

I tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt den pågældende må anses som ansat ombord, afgøres spørgsmålet af Søfartsstyrelsen efter forudgående høring af de organisationer for redere og søfarende, som spørgsmålet vedrører.

§ 2.

For ansatte, der er lønmodtagere, finder den til enhver tid gældende ferielov og de i medfør af loven fastsatte regler tilsvarende anvendelse, medmindre andet følger af §§ 3-6 i denne bekendtgørelse.

1)

Denne bekendtgørelse gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners’ Association (ECSA) og European Transport Workers’ Federation (ETF), om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006, og om ændring af direktiv 1999/63/EF, EU-Tidende 2009, L 124, side 30-50.

§ 3.

I de tilfælde, hvor rederen er en anden end arbejdsgiveren, påhviler forpligtelsen til at yde løn under ferie eller feriegodtgørelse tillige rederen.

I medfør af § 3, stk. 1 og 2, i ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013, fastsættes efter bemyndigelse

§ 4.

For ansatte udøver Søfartsstyrelsen de beføjelser, som ved ferieloven er henlagt til beskæftigelsesministeren eller direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Første punktum omfatter ikke beføjelserne i §§ 30, stk. 6, 32, 34, 42 og 46.

§ 5.

Der kan ved kollektiv overenskomst aftales, at ferien holdes i det kalenderår, der følger efter optjeningsåret.

Det er en betingelse, at overenskomsten samtidig fraviger reglen i ferielovens § 28, stk. 1 om indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto.

Stk. 2.

Lastskibe i international fart er ikke omfattet af ferielovens § 14, stk.1, for så vidt angår placeringen af hovedferien, med mindre andet er aftalt.

Stk. 3.

Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan det aftales i kollektive overenskomster, at øvrige feriedage gives som enkeltdage.

§ 6.

Arbejdsgiveren fastsætter efter forhandlinger med den ansatte lønmodtager, hvornår ferien skal holdes.

Medmindre andet er aftalt anses ferien påbegyndt afholdt fra dagen efter den ansattes ankomst til bopælslandet.

§ 7.

For ansatte med bopæl uden for EU- og EØS-landene udbetales feriegodtgørelse for tidlige-re og løbende optjeningsår af rederen, arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der administrerer ferie-godtgørelsen, når ansættelsesforholdet ophører.

§ 8.

Hvor der ved kollektive overenskomster for søfarende er aftalt fravigelser fra reglen om indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. ferielovens § 31,kan aftaleparterne anvende den andel af uhævede eller ikke udbetalte beløb, der efter ferielovens § 36, stk. 2, skal tilfalde Arbejdsmarkedets Feriefond, til særlige ferieformål for søfarende.

Søfartsstyrelsen kan fastsætte retningslinier for og føre tilsyn med anvendelsen af sådanne midler.

§ 9.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. august 2013.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 12 af 9. januar 2002 om ferie for søfarende ophæves.

Stk. 3.

Tvister, der vedrører ferie optjent før den 20. august 2013, afgøres efter de hidtidige regler.