Legislator Case Law & Legislation
B20130099905 DK

Bekendtgørelse om lægeundersøgelse af søfarende og fiskere

26 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (26)

Statutory Text (26 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2013 999 Historic

Bekendtgørelse om lægeundersøgelse af søfarende og fiskere

BEK H#LOKDOK04 2013 999 Historic

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners’ Associations (ECSA) og European Transport Workers’ Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006 og om ændring af direktiv 1999/63/EF, EU-Tidende 2009, L 124, side 30-50 og Rådets direktiv nr. 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, EU-Tidende 2003, L 299, side 9-19.

BEK H#LOKDOK04 2013 999 Historic

I medfør af § 4, stk. 2, § 66, nr. 2, litra a, § 70 og § 75 a i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 18. juli 2005, som ændret ved lov nr. 511 af 17. juni 2008 og lov nr. 493 af 12. maj 2010, og § 19, stk. 1, i lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 27. februar 2012, samt efter forhandling med Sundhedsstyrelsen og efter samråd med redernes og de søfarendes organisationer, fastsættes

Kapitel 1

Anvendelsesområde

Kapitel 2

Lægeundersøgelse af søfarende og fiskere

Kapitel 3

Sundhedsbevis

Kapitel 4

Klagebestemmelser

Kapitel 5

Almindelige bestemmelser

Kapitel 6

Straffebestemmelser

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

BEK H#LOKDOK04 2013 999 Historic

§ 1.

Bekendtgørelsen finder anvendelse på ansatte om bord på skibe, jf. § 1, stk. 1, samt § 49 i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., bortset fra ansatte på lastskibe med en bruttotonnage på under 20, der alene anvendes i fart inden for danske havne, åer, søer eller lignende beskyttede farvande og bierhvervsfiskere.

Stk. 2.

I tilfælde hvor der er tvivl om, hvorvidt den pågældende må anses som ansat om bord, afgøres spørgsmålet af Søfartsstyrelsen efter forudgående høring af de organisationer for redere og søfarende, som spørgsmålet vedrører.

Stk. 3.

Bekendtgørelsen finder tillige anvendelse for ejeren af skibet, hvis vedkommende gør tjeneste på skibet.

BEK H#LOKDOK04 2013 999 Historic

§ 2.

Bekendtgørelsen finder ligeledes anvendelse på personer, der skal have et gyldigt sundhedsbevis i forbindelse med

1)

Erhvervelse eller fornyelse af sønæringsbevis efter reglerne i lov om skibes besætning.

2)

Optagelse som studerende på en godkendt uddannelse, der omfattes af lov om maritime uddannelser.

3)

Gennemførelse af uddannelse til røgdykker som led i en af Søfartsstyrelsen godkendt uddannelse.

Stk. 2.

For personer omfattet af stk. 1 udsteder eller påtegner Søfartsstyrelsen sundhedsbeviset, når lægeundersøgelsen efter § 4 har fundet sted i udlandet.

BEK H#LOKDOK04 2013 999 Historic

§ 3.

Ansatte, der gør tjeneste på et skib, skal være i besiddelse af bevis for at have gennemgået lægeundersøgelse i henhold til bestemmelserne i denne bekendtgørelse (sundhedsbevis) og være fundet egnet til skibstjeneste, eventuelt med begrænsninger.

Stk. 2.

Reglen i stk. 1 gælder også for ejeren af skibet, hvis vedkommende gør tjeneste på skibet.

BEK H#LOKDOK04 2013 999 Historic

§ 4.

Lægen foretager ved undersøgelsen et skøn over, hvorvidt den undersøgtes fysiske og psykiske tilstand i almindelighed er således, at den pågældende er egnet til arbejde i skib, jf. bilag 1.

Hvis det i bilaget udtrykkeligt er anført, hvad følgen af sygdommen eller defekten er, skal lægen følge denne, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Den undersøgtes egnethed kan begrænses i henseende til

1)

Sundhedsbevisets gyldighedsperiode.

2)

Arbejdsområde om bord.

3)

Fartsområde.

I bilag 2 er angivet de begrænsninger i fartsområde, som normalt bør anvendes.

Stk. 3.

Hvis lægen i særlige tilfælde skønner, at der under hensyntagen til indledningen til bilag 1 er grund til at fravige bilagets bestemmelser om følgen af sygdommen eller defekten, skal lægen skriftligt begrunde fravigelsen.

BEK H#LOKDOK04 2013 999 Historic

§ 5.

Søfartslæger, der er udpeget af Søfartsstyrelsen, skal ved undersøgelsen benytte den vejledning i bilag 1 til denne bekendtgørelse og lægeattest, der er udarbejdet af Søfartsstyrelsen.

Lægeattesten er indbygget i det elektroniske indberetningssystem.

Stk. 2.

Læger uden for Danmark skal benytte den engelsksprogede oversættelse af den danske lægeattest samt tilhørende vejledning, som kan hentes på Søfartsstyrelsens engelske hjemmeside på internettet, www.dma.dk.

Andre lægeattester må ikke benyttes.

Stk. 3.

Søfartslægerne og udenlandske læger, som foretager lægeundersøgelser af søfarende og fiskere ifølge denne bekendtgørelse, skal professionelt være helt uafhængige i udøvelsen af deres lægelige vurdering ved udførelsen af lægeundersøgelsen af søfarende og fiskere.

BEK H#LOKDOK04 2013 999 Historic

§ 6.

Lægeundersøgelser efter § 4 skal så vidt muligt finde sted i Danmark, og må i Danmark kun foretages af søfartslæger, der er udpeget af Søfartsstyrelsen.

Stk. 2.

Personer, der skal gennemgå en lægeundersøgelse i medfør af denne bekendtgørelse, vælger selv hvilken søfartslæge, der skal foretage undersøgelsen, dog undtaget de tilfælde hvor Søfartsstyrelsen anviser en bestemt søfartslæge, jf. § 9, stk. 2, og 10, stk. 1.

Stk. 3.

Hvis lægeundersøgelsen foretages af en læge uden for Danmark, skal lægen være behørigt kvalificeret til at foretage lægeundersøgelsen af søfarende eller fiskere efter lovgivningen i det land, hvor den pågældende har sin praksis.

BEK H#LOKDOK04 2013 999 Historic

§ 7.

Den, der første gang tiltræder tjeneste i skib, eller som ikke har arbejdet lovligt i skib inden for de sidste 5 år, skal ved lægeundersøgelsen være skønnet egnet, eventuelt egnet med begrænsninger, jf. bilag 1, kolonne A.

BEK H#LOKDOK04 2013 999 Historic

§ 8.

Personer under 18 år skal med højst 1 års mellemrum ved lægeundersøgelsen være skønnet egnet, eventuelt egnet med begrænsninger, jf. bilag 1, kolonne A.

Stk. 2.

Personer, der er 18 år eller derover, skal med højst 2 års mellemrum ved lægeundersøgelsen være skønnet egnet, eventuelt egnet med begrænsninger, jf. bilag 1, kolonne B.

BEK H#LOKDOK04 2013 999 Historic

§ 9.

Hvis en person er skønnet uegnet til skibstjeneste, må en ny lægeundersøgelse i henhold til bestemmelserne i denne bekendtgørelse kun foretages, hvis Søfartsstyrelsen har givet tilladelse hertil.

Stk. 2.

Hvis en person er skønnet egnet med begrænsninger, kan Søfartsstyrelsen kræve, at fornyet lægeundersøgelse i henhold til § 8 skal finde sted hos en af Søfartsstyrelsen anvist læge.

BEK H#LOKDOK04 2013 999 Historic

§ 10.

Søfartsstyrelsen kan kræve, at en person, der har gyldigt sundhedsbevis, skal gennemgå en ny lægeundersøgelse hos en af Søfartsstyrelsen anvist læge, når det på grundlag af foreliggende helbredsoplysninger, bl.a. i forbindelse med sygeafmønstringer, må anses for tvivlsomt, om den pågældende fortsat er egnet til vedkommendes arbejdsområde om bord i skib.

Den anviste læge skal være søfartslæge eller speciallæge.

Stk. 2.

Søfartsstyrelsen kan, når omstændighederne kræver det, beslutte, at en person ikke må gøre tjeneste om bord i skib, når der kræves ny lægeundersøgelse efter stk. 1.

Stk. 3.

Gør vedkommende tjeneste i skib på det tidspunkt, hvor der kræves lægeundersøgelse efter stk. 1, kan Søfartsstyrelsen kræve den pågældende afmønstret eller beslutte, at undersøgelsen skal gennemføres inden for en fastsat frist.

Kræver Søfartsstyrelsen den pågældende afmønstret, betaler styrelsen udgifterne til fri rejse med underhold til den pågældendes bopæl.

Stk. 4.

Vedkommende må ikke gøre tjeneste om bord i et skib efter den i stk. 3, meddelte frist, medmindre det ved lægeundersøgelsen er godtgjort, at den pågældende fortsat er egnet til sit arbejdsområde.

BEK H#LOKDOK04 2013 999 Historic

§ 11.

Sundhedsbevisets form og indhold fastsættes af Søfartsstyrelsen.

Søfartsstyrelsen sender efter anmodning gratis sundhedsbeviset til søfartslæger og rederier.

BEK H#LOKDOK04 2013 999 Historic

§ 12.

Hvis undersøgelsen efter § 4 har fundet sted i Danmark, skal søfartslægen udstede sundhedsbevis til den undersøgte eller påtegne et allerede udstedt sundhedsbevis i overensstemmelse med resultatet af undersøgelsen.

Søfartslægen skal sende resultatet af undersøgelsen til Søfartsstyrelsen.

Stk. 2.

Søfartslægen skal sende resultatet af lægeundersøgelsen til Søfartsstyrelsen i elektronisk form efter Søfartsstyrelsens anvisning.

Stk. 3.

Har lægeundersøgelsen fundet sted i udlandet, og er lægeundersøgelsen ikke foretaget af en af Søfartsstyrelsen udpeget søfartslæge, udsteder eller påtegner skibsføreren sundhedsbeviset i overensstemmelse med lægeattesten og sender snarest den originale attest til Søfartsstyrelsen.

Stk. 4.

Er en person tidligere erklæret uegnet til arbejde i skib, kan Søfartsstyrelsen – uanset resultatet på den senest foreliggende lægeattest – forlange, at den pågældende skal afmønstre i første havn, skibet anløber, og hvorfra hjemrejse bekvemt kan finde sted.

BEK H#LOKDOK04 2013 999 Historic

§ 13.

Den ansatte, der tiltræder tjeneste i skib, skal overgive sit sundhedsbevis til skibsføreren, der opbevarer det, så længe den ansatte gør tjeneste om bord.

Stk. 2.

Skibsføreren skal indsende sundhedsbeviser, der opbevares efter stk. 1, hvis Søfartsstyrelsen anmoder derom.

Stk. 3.

Personer, der er i besiddelse af sundhedsbevis, skal indsende beviset, hvis Søfartsstyrelsen anmoder derom.

BEK H#LOKDOK04 2013 999 Historic

§ 14.

Såfremt en frist efter § 8 for foretagelse af en undersøgelse udløber under en rejse, bevarer den i sundhedsbeviset angivne påtegning sin gyldighed indtil første anløb af en havn, hvor undersøgelse kan finde sted uden unødigt ophold.

Dog bevarer sundhedsbeviset ikke sin gyldighed i længere tid end 3 måneder.

BEK H#LOKDOK04 2013 999 Historic

§ 15.

Den undersøgte, rederiet eller Søfartsstyrelsen kan indbringe resultatet af en lægeundersøgelse efter § 4 for det i medfør af lov om sikkerhed til søs nedsatte Ankenævn for Søfartsforhold, jf. dog stk. 4.

Stk. 2.

Den undersøgte eller rederiet kan indbringe en afgørelse truffet efter § 10, stk. 1, for det i stk. 1 nævnte ankenævn.

Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

Klage til Ankenævnet for Søfartsforhold indgives skriftligt til Søfartsstyrelsen, Sekretariatet for Ankenævnet for Søfartsforhold, Carl Jacobsens Vej 31, 2500 Valby, E-mail. anke@dma.dk.

Stk. 4.

Søfartslægens afgørelse om syns- og høreevnens betydning for arbejde i skib, jf. bilag 1, afsnit V, nr. 1, 4 og 7, kan af den undersøgte eller rederiet indbringes for Søfartsstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 31, 2500 Valby, E-mail, sfs@dma.dk, der træffer afgørelse i sagen, eventuelt efter yderligere undersøgelse hos speciallæge.

Stk. 5.

Ankefristen for de i stk. 1, 2 og 4 nævnte afgørelser er 8 uger.

Ankenævnet og Søfartsstyrelsen kan se bort fra fristen, når der er særlige grund dertil.

BEK H#LOKDOK04 2013 999 Historic

§ 16.

Den ansatte, som benytter briller eller kontaktlinser for at opfylde de i bilag 1 anførte krav til synsstyrke, skal bruge denne korrektion under arbejdet og skal til enhver tid være i besiddelse af et ekstra sæt briller eller kontaktlinser, som giver optimal korrektion.

BEK H#LOKDOK04 2013 999 Historic

§ 17.

Personer, som i medfør af denne bekendtgørelse undersøges hos en læge eller speciallæge, skal kunne forevise billedlegitimation, hvis det forlanges.

BEK H#LOKDOK04 2013 999 Historic

§ 18.

Lægeundersøgelser i henhold til denne bekendtgørelse betales af den pågældendes arbejdsgiver.

Har den undersøgte ikke en arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor undersøgelsen finder sted, refunderer den første arbejdsgiver, der ansætter den pågældende i en stilling, hvortil der kræves et gyldigt sundhedsbevis, udgifterne til den lægeundersøgelse, der har dannet grundlag for udstedelsen af beviset forudsat, at den søfarende kan vise original kvittering for betalingen.

Stk. 2.

Lægeundersøgelser af søfartsuddannelseselever, der har indgået en uddannelsesaftale med et godkendt rederi, betales af de pågældende rederier.

Søfartsstyrelsen betaler lægeundersøgelser af andre elever på de godkendte maritime uddannelser, hvor det er et optagelseskrav, at eleven har en godkendt lægeundersøgelse og er fundet egnet til skibstjeneste, eventuelt egnet med begrænsninger.

Stk. 3.

Søfartsstyrelsen betaler for lægeundersøgelser, som styrelsen har krævet i medfør af § 10, stk. 1, og lægeundersøgelser foretaget i forbindelse med ankenævnsbehandling og klage over syns- og høreevne, jf. § 15, stk. 1, 2 og 4.

Stk. 4.

Elever på de godkendte maritime uddannelser, som nævnt i stk. 2, 2. pkt., skal dokumentere over for søfartslægen, at de er optaget på en godkendt maritim uddannelse på betingelse af, at de opnår et sundhedsbevis, der opfylder optagelsesbetingelserne.

Stk. 5.

Søfartslægen modtager honorar for undersøgelser, som betales af Søfartsstyrelsen efter stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, når undersøgelsens resultat er modtaget i Søfartsstyrelsen.

Hvor lægeundersøgelsen efter stk. 1 og 2 skal betales af en arbejdsgiver eller et godkendt rederi, opkræver søfartslægen sit honorar hos den undersøgte, der får det refunderet hos arbejdsgiveren eller rederiet.

Stk. 6.

Honoraret for lægeundersøgelser, der foretages i Danmark, fastsættes efter forhandlinger mellem Søfartsstyrelsen og Den Almindelige Danske Lægeforenings Attestudvalg.

BEK H#LOKDOK04 2013 999 Historic

§ 19.

Det påhviler skibsføreren at påse, at bestemmelserne i § 6, stk. 3, § 10, stk. 4, § 12, stk. 3 og 4, og § 13, stk. 1 og 2, overholdes.

BEK H#LOKDOK04 2013 999 Historic

§ 20.

Overtrædelse af § 3, § 13, stk. 3, § 18, stk. 1 og 2, og § 19 straffes med bøde.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 3.

Ved pålæggelse af strafansvar efter stk. 2 anses personer, som er ansat til at udføre arbejde om bord på skibet af andre end rederen, tillige for at være knyttet til rederen.

Er der udstedt overensstemmelsesdokument i henhold til koden om sikker skibsdrift eller certifikat i henhold til konventionen om søfarendes arbejdsforhold til en anden organisation eller person, anses skibsføreren og de søfarende tillige for at være knyttet til den, som dokumentet er udstedt til.

BEK H#LOKDOK04 2013 999 Historic

§ 21.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. august 2013.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 575 af 19. juni 2008 om lægeundersøgelse af søfarende og fiskere ophæves, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3.

De søfartslæger, der er udpeget i henhold til den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse, bevarer deres tilladelse til at foretage lægeundersøgelser og udstede sundhedsbeviser for skibets sikkerhed.

Stk. 4.

Sundhedsbeviser, der er udstedt efter dem i stk. 2 nævnte bekendtgørelse, bevarer deres gyldighed med de i beviset anførte vilkår.

BEK H#LOKDOK04 2013 999 Historic

Bilag 1

Oversigt over sygdomme, defekter m.v., der normalt vil medføre kassation eller begrænsninger

Indledning

Helbredsundersøgelsernes formål er at sikre den enkelte søfarende og fiskers helbred samt skibets sikkerhed.

Ved vurdering af søfarende og fiskers egnethed til at sejle til søs skal følgende derfor altid indgå i overvejelserne

1.

Medfører sygdommen eller tilstanden en forøget risiko for akutte komplikationer, som ikke kan behandles af lægmand i et skib, og som dermed kan udgøre en væsentlig risiko for vedkommende selv?

2.

Vil akut opstået sygdom hos en søfarende eller en fisker udgøre en risiko for skibets sikkerhed eller sætte andre besætningsmedlemmer i en unødigt vanskelig situation?

3.

Medfører sygdommen eller tilstanden, at den søfarende eller fiskeren vil have vanskeligt ved at klare en nødsituation om bord?

I vurderingen af førstegangsudmønstrende bør der lægges væsentlig vægt på, om sygdommen eller tilstanden på sigt vil kunne forventes at blive til hinder for arbejde i handels- og fiskeskibe.

Kolonne A

Førstegangsudmønstrende, dvs. alle der står til søs for første gang, som ikke har arbejdet i skib inden for de seneste 5 år samt alle søfarende og fiskere under 18 år.

Kolonne B

Erhvervssøfarende, dvs. søfarende og fiskere over 18 år, som har arbejdet i skib inden for de sidste 5 år og for hvem søfarts- eller fiskerierhvervet må betragtes som hovederhverv I.

I.

SVULSTER af ondartet type, herunder lymfomer og leukæmier

Absolut kassation hvor sygdommen, dens følger og recidivrisiko indebærer nærliggende fare eller risiko for tjenesteudygtighed. Ellers evt. begrænsning i tid og fartsområde.

Absolut kassation hvor sygdommen, dens følger og recidivrisiko indebærer nærliggende fare eller risiko for tjenesteudygtighed. Ellers evt. begrænsning i tid og fartsområde.

II.

ENDOKRINE SYGDOMME

1. Hyper-hypothyreoser

- velkompenseret

Evt. begrænsning i tid og fartsområde.

Evt. begrænsning i tid og fartsområde.

- ikke kompenseret

Absolut kassation.

Absolut kassation.

2. Diabetes mellitus

- Insulinkrævende

Velreguleret, ingen hypoglykæmiske tilfælde med bevidsthedspåvirkninger inden for de sidste 2 år. Behandlingen skal være under regelmæssigt lægetilsyn, og den søfarende må have fornøden forståelse af egen sygdom og beherske blodsukkermåling.

Begrænsning i tid (ikke længere end 1 år) og begrænsning i arbejdsområde: Ikke i en stilling nævnt i et skibs besætningsfastsættelse eller i en uddannelsesstilling, der fører frem til en sådan stilling. Ikke tjeneste i fiskeskibe.

Velreguleret, ingen hypoglykæmiske tilfælde med bevidsthedspåvirkninger inden for de sidste 2 år. Behandlingen skal være under regelmæssigt lægetilsyn, og den søfarende må have fornøden forståelse af egen sygdom og beherske blodsukkermåling.

Begrænsning i tid (ikke længere end 1 år) og eventuelt i arbejdsområde om bord.

- Tabletbehandlet

Velreguleret, ingen hypoglykæmiske tilfælde med bevidsthedspåvirkninger inden for de sidste 2 år. Behandlingen skal være under regelmæssigt lægetilsyn, og den søfarende må have fornøden forståelse af egen sygdom.

Begrænsning i tid (ikke længere end 1 år) og begrænsning i arbejdsområde: Ikke i en stilling nævnt i et skibs besætningsfastsættelse eller i en uddannelsesstilling, der fører frem til en sådan stilling.

Velreguleret, ingen hypoglykæmiske tilfælde med bevidsthedspåvirkninger inden for de sidste 2 år. Behandlingen skal være under regelmæssigt lægetilsyn, og den søfarende må have fornøden forståelse af egen sygdom.

Begrænsninger i tid (ikke længere end 1 år) og eventuelt i arbejdsområde om bord.

- Diætbehandlet

Tilstanden skal være stabil uden væsentlige symptomer. Behandlingen skal være under regelmæssigt lægetilsyn. Evt. begrænsning i tid.

Tilstanden skal være stabil uden væsentlige symptomer. Behandlingen skal være under regelmæssigt lægetilsyn. Evt. begrænsning i tid.

3. Fedme i væsentlig grad

Et B ody M ass I ndex (BMI) > 40 kg/m 2 skal medføre en konkret vurdering.

Hvis det vurderes, at fedtfordeling og muskelfylde anses for at være svært hæmmende for bevægeligheden

Absolut kassation.

Evt. begrænsning i tid, arbejdsområde om bord og fartsområde.

III.

PSYKISKE LIDELSER

1)

De anvendte betegnelser bestående af et ”F” efterfulgt af et eller flere cifre refererer til den internationale klassifikation af sygdomme og sygdomsproblemer (ICD 10).

1. Psykotiske og sværere affektive sindslidelser (F2 og F3, eventuelt F20-F29 og F30-F39)

- Manifeste og tidligere med under 2 års symptomfrihed.

Absolut kassation.

Absolut kassation.

- Tidligere med mindst 2 års symptomfrihed med eller uden behandling.

Evt. begrænsning i tid, arbejdsområde om bord og fartsområde.

Evt. begrænsning i tid, arbejdsområde om bord og fartsområde.

2. Lettere affektive sindslidelser (F3, eventuelt F30-F39), nervøse tilstande (F4 og F5, eventuelt F40-F48 og F50-F59) og personlighedsforstyrrelser (F6, eventuelt F60-F69), der medfører utilstrækkelig funktionsevne eller invaliderende symptomer.

Absolut kassation.

Absolut kassation.

- Tidligere med mindst 2 års symptomfrihed med eller uden behandling.

Evt. begrænsning i tid, arbejdsområde om bord og fartsområde.

Evt. begrænsning i tid, arbejdsområde om bord og fartsområde.

3. Vidtgående psykiske funktionsforstyrrelser, herunder demens og andre organiske tilstande (F0, eventuelt F00-F09) mental retardering (F7, eventuelt F70-F79), gennemgribende udviklingsforstyrrelser (F84) og hyperaktiv opmærksomhedsforstyrrelse (F90).

Absolut kassation.

Absolut kassation.

4. Rusmiddelmisbrug, herunder regelmæssig indtagelse af rusmidler, som vurderes at have skadelig indflydelse på den undersøgtes dømmekraft i forbindelse med sikkerhed og sundhed til søs. Endvidere afhængighedstilstand, skadelig brug eller psykiske lidelser forårsaget af rusmidler. Ved rusmidler forstås alkohol og andre psykoaktive stoffer, herunder opioider, sedativa og hypnotika, kokain og andre centralstimulerende stoffer, cannabinioider, hallucinogener og flygtige opløsningsmidler (F1, eventuelt F10-F19).

Absolut kassation.

Absolut kassation.

- Tidligere, med mindst 2 års lægeligt dokumenteret stoffrihed

Evt. begrænsning i tid, arbejdsområde om bord og fartsområde.

Evt. begrænsning i tid, arbejdsområde om bord og fartsområde.

IV.

NERVESYSTEMETS SYGDOMME

1. Epilepsi

- Med anfaldsfænomener inden for de sidste 2 år med eller uden behandling

Absolut kassation.

Absolut kassation.

- Med anfaldsfænomener inden for de sidste 10 år, dog ikke inden for de sidste 2 år med eller uden behandling

Absolut kassation for stilling nævnt i et skibs besætningsfastsættelse eller i en uddannelsesstilling, som fører frem til en sådan stilling.

Absolut kassation for stilling nævnt i et skibs besætningsfastsættelse eller i en uddannelsesstilling, som fører frem til en sådan stilling.

- Uden anfaldsfænomener gennem mindst 10 år, heraf mindst 5 år uden medicinsk behandling

For stilling nævnt i et skibs besætningsfastsættelse skal der foreligge erklæring fra speciallæge i neurologi om risikoen for anfaldsfænomener.

For stilling nævnt i et skibs besætningsfastsættelse skal der foreligge erklæring fra speciallæge i neurologi om risikoen for anfaldsfænomener.

2. Cerebrovaskulære sygdomme

Absolut kassation de første 6 måneder efter sygdommens debut. Herefter individuel vurdering af recidivrisiko. Der må ikke være betydende følgetilstande og eventuel tilgrundliggende sygdom skal være behandlet. Evt. begrænsning i tid, arbejdsområde om bord og fartsområde.

Absolut kassation de første 6 måneder efter sygdommens debut. Herefter individuel vurdering af recidivrisiko. Der må ikke være betydende følgetilstande og eventuel tilgrundliggende sygdom skal være behandlet. Evt. begrænsning i tid, arbejdsområde om bord og fartsområde.

V.

SANSEORGANERNES SYGDOMME

1. Hørelsen

Alle tjenstgørende

- Den undersøgte skal kunne høre almindelig talestemme på 4 meters afstand evt. ved anvendelse af høreapparat

I modsat fald

Absolut kassation.

I modsat fald

Evt. begrænsning i arbejdsområde om bord.

Udkigstjeneste

- Den undersøgte skal kunne forstå almindelig talestemme på 4 meters afstand, begge ører prøvet under ét uden anvendelse af høreapparat

I modsat fald

Ikke udkigstjeneste.

I modsat fald

Ikke udkigstjeneste.

2. Menieres sygdom

Absolut kassation.

Evt. begrænsning i tid og arbejdsområde om bord.

3. Kronisk mellemøre betændelse

Begrænsning i tid og fartsområde.

Evt. begrænsning i tid og fartsområde.

4. Synet

2)

Synsstyrken angivet efter Snellen decimal notation og måles på 6 meter.

Alle tjenstgørende

- Synsstyrken med eventuel korrektion skal på højre eller venstre øje eller for begge øjne anvendt samtidigt være på mindst 0,3

I modsat fald

Absolut kassation.

I modsat fald

Absolut kassation.

Maskintjeneste

- Synsstyrken med korrektion skal på hvert øje være på mindst 0,5 og synsfelttest for finger må ikke afsløre synsfeltsdefekter

I modsat fald

Ikke maskintjeneste.

I modsat fald

Ikke maskintjeneste.

Radiotjeneste

- Synsstyrken med korrektion skal på hvert øje være på mindst 0,5 og synsfelttest for finger må ikke afsløre synsfeltsdefekter

I modsat fald

Ikke radiotjeneste.

I modsat fald

Ikke radiotjeneste.

Udkigstjeneste

- Synsstyrken uden korrektion skal på hvert øje være på mindst 0,1. Synsstyrken med korrektion skal på hvert øje være på mindst 0,5. Synsfeltet skal være normalt og den undersøgte må ikke have bemærket vanskeligheder ved orientering i nedsat belysning

I modsat fald

Ikke udkigstjeneste.

I modsat fald

Ikke udkigstjeneste.

5 . Alvorlige og evt. recidiverende sygdomme i ydre og indre øje (iridocyclit, glaucom m.m.)

Absolut kassation.

Begrænsning i tid og arbejdsområde om bord.

6. Dobbeltsyn (diplopia)

Absolut kassation.

Begrænsning i tid og arbejdsområde om bord.

7. Farvesans

3)

Farvesans undersøges efter Ishiharas ”Test for Colourblindness Complete Edition”.

En fejllæsning er tilladt.

Farveblindhed

Ikke udkigstjeneste.

Ikke udkigstjeneste.

VI

HJERTE- OG KREDSLØBSSYGDOMME

1. Symptomgivende iskæmisk hjertesygdom, betydende hjertepumpesvigt.

Absolut kassation såfremt behandling ikke kan normalisere tilstanden. Evt. begrænsning i tid og fartsområde.

Absolut kassation såfremt behandling ikke kan normalisere tilstanden. Evt. begrænsning i tid og fartsområde.

2. Hjerterytmeforstyrrelser med væsentlig risiko for akutte symptomer.

Absolut kassation såfremt behandling ikke kan normalisere tilstanden. Evt. begrænsning i tid og fartsområde.

Absolut kassation såfremt behandling ikke kan normalisere tilstanden. Evt. begrænsning i tid og fartsområde.

3. Hypertension, diastolisk blodtryk >110 mm Hg,

systolisk blodtryk >180-200 mmHg.

Absolut kassation indtil velreguleret. Evt. begrænsning i tid.

Absolut kassation indtil velreguleret. Evt. begrænsning i tid.

4. AMI, bypass operation, PTCA, indsættelse af pacemaker

Absolut kassation de første 2 måneder efter AMI og/eller indgreb. Herefter nøje individuel vurdering af funktionsniveau og risiko for senkomplikationer. Evt. begrænsning i tid og fartsområde.

Absolut kassation de første 2 måneder efter AMI og/eller indgreb. Herefter nøje individuel vurdering af funktionsniveau og risiko for senkomplikationer. Evt. begrænsning i tid og fartsområde.

5. Sygdomme, der kræver antikoagulationsbehandling

Absolut kassation i en stilling nævnt i et skibs besætningsfastsættelse eller i en uddannelsesstilling, der fører frem til en sådan stilling. For andre absolut kassation i en periode efter påbegyndt behandling. Efter stabilisering i tilstanden begrænsninger i tid og arbejdsområde om bord samt fartsområde afhængig af årsag til behandling og prognose for sygdomsbilledet.

Absolut kassation i en periode efter påbegyndt behandling. Efter stabilisering i tilstanden begrænsninger i tid og arbejdsområde om bord samt fartsområde afhængig af årsag til behandling og prognose for sygdomsbilledet.

VII

ÅNDEDRÆTSORGANERS SYGDOMME

1. Lungesygdomme med betydelig funktionsnedsættelse og/eller med alvorlig behandlingskrævende anfald (f.eks. astma) inden for de seneste 2 år.

Absolut kassation.

Absolut kassation.

2. Lungesygdomme i let grad.

Begrænsning i arbejdsområde om bord og fartsområde.

Evt. begrænsning i arbejdsområde om bord og fartsområde.

VIII

INFEKTIØSE OG SMITSOMME SYGDOMME

1. Tuberkulose

- i smitsomt stadium eller ved mistanke herom eller utilstrækkelig behandling

Absolut kassation.

Absolut kassation.

- ikke smittefarligt stadium, men i behandling

Absolut kassation.

Evt. begrænsning i tid og fartsområde.

2. Infektiøse sygdomme i øvrigt i smittefarligt stadium.

Absolut kassation.

Vurdering baseret på sygdomsmanifestation og smittestadium.

3. HIV-positive med betydende følgesygdomme eller AIDS.

Absolut kassation men med mulighed for fartsområde "kystfart" efter individuel vurdering.

Absolut kassation men med mulighed for fartsområde "kystfart" efter individuel vurdering.

IX

FORDØJELSESORGANERS SYGDOMME

1. Tand- og tandkødslidelser, hvis utilfredsstillende og ufuldstændigt behandlet.

Begrænsning i fartsområde.

Begrænsning i fartsområde.

2. Sår i mavesæk og tolvfingertarm.

Begrænsning i tid og fartsområde.

Begrænsning i tid og fartsområde.

3. Kroniske enteriter, og colitter i udtalt grad.

Absolut kassation.

Evt. begrænsning i tid og fartsområde.

4. Hernier, hvor risiko for indeklemning foreligger.

Begrænsning i arbejdsområde om bord og fartsområde.

Begrænsning i fartsområde og evt. arbejdsområde om bord.

5. Galdesten, symptomgivende.

Absolut kassation.

Absolut kassation.

6. Pancreatitis, symptomgivende

Absolut kassation.

Absolut kassation.

X

URIN OG KØNSORGANERS SYGDOMME

1. Nyrestenstilfælde

- Akut symptomgivende.

Absolut kassation.

Absolut kassation.

- Recidiverende med tilfælde inden for seneste 2 år.

Begrænsning i fartsområde og evt. arbejdsområde om bord.

Begrænsning i fartsområde og evt. arbejdsområde om bord.

2. Nephritter, nephroser, kroniske og subkroniske

Absolut kassation.

Evt. begrænsning i tid og fartsområde afhængig af erklæring fra speciallæge i nephrologi.

XI

HUDSYGDOMME

Betydende inflamative eller allergiske hudreaktioner.

Evt. begrænsning i arbejdsområde om bord og fartsområde.

Evt. begrænsning i arbejdsområde om bord og fartsområde.

XII

MEDFØDTE SYGDOMME I KNOGLER, BEVÆGESYSTEM OG BINDEVÆV, ELLER SENFØLGER EFTER SKADER OG INFEKTIONER

1. Medførende funktionsnedsættelser af betydning i arbejds- og ulykkessituationer.

Absolut kassation.

Evt. begrænsning i tid, arbejdsområde om bord og fartsområde.

2. Polyartritis, kronisk.

Absolut kassation.

Evt. begrænsning i tid, arbejdsområde om bord og fartsområde.

3. Arthroser, spondyloser i udtalt grad.

Absolut kassation.

Evt. begrænsning i tid, arbejdsområde om bord og fartsområde.

4. Discusprolaps med alvorlige radikulære symptomer

Absolut kassation.

Absolut kassation.

XIII

GRAVIDITET

Graviditet, ukompliceret.

Til og med 6. måned begrænsning i arbejdsområde om bord og fartsområde. Derefter absolut kassation.

Til og med 6. måned begrænsning i arbejdsområde om bord og fartsområde. Derefter absolut kassation.

XIV

ANDRE SYGDOMME, SOM KAN HAVE BETYDNING FOR SØFARENDE OG FISKERE

Andre tilstande som kan udgøre en betydelig risiko for eget helbred eller hvor akut sygdom hos den søfarende eller fiskeren har betydning for skibets sikkerhed.

Individuel vurdering af risiko. Kan medføre absolut kassation, evt. begrænsning i tid, arbejdsområde om bord og fartsområde.

Individuel vurdering af risiko. Kan medføre absolut kassation, evt. begrænsning i tid, arbejdsområde om bord og fartsområde.

BEK H#LOKDOK04 2013 999 Historic

Bilag 2

Oversigt over de normalt anvendte begrænsninger i fartsområde

Kystfart

Fart i Nordsøen øst for 3 grader Ø. længde og syd for 62 grader N. bredde, fart i Østersøen syd for 58 grader N. bredde samt fart langs Grønlands kyster i en afstand af ikke over 30 sømil fra kysten (basislinjen).

Nærfart

Kystfart samt fart syd for 62 grader N. bredde, nord for 48 grader N. bredde og øst for 12 grader V. længde, fart i Østersøen nord for 58 grader N. bredde, fart på Færøerne samt fart langs Grønlands kyster i en afstand af ikke over 200 sømil fra kysten (basislinjen).

Defineret sejlrute

Efter individuel vurdering kan egnetheden begrænses til en bestemt sejlrute, normalt en færgeoverfart eller lignende.

Defineret område

Efter individuel vurdering kan egnetheden begrænses til en bestemt sø, havn eller fjord.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →