Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2013/2014 og om plantedække

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2013/2014 og om plantedække

§ 1.

Virksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, kan efter lovens § 2, stk. 3, anmeldes til NaturErhvervstyrelsens register, hvis aktiviteterne medfører en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 20.000 kr.

Stk. 2.

Virksomheder med de i stk. 1 nævnte aktiviteter, som har en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 kr., skal efter lovens § 2, stk. 2, anmeldes NaturErhvervstyrelsens register, hvis virksomheden

1)

har en samlet husdyrbesætning der overstiger 10 dyreenheder,

2)

husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha, eller

3)

modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden 2013/2014.

Stk. 3.

Antallet af dyreenheder opgøres efter reglerne i den enhver tid gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).

§ 2.

Anmeldelse til NaturErhvervstyrelsens register kan ske via www.virk.dk, www.naturerhverv.dk eller på en af styrelsen udarbejdet anmeldelsesblanket.

Stk. 2.

Virksomheder, der er registreringspligtige efter lovens § 2, stk. 2, skal efter lovens § 2, stk. 6, anmeldes til registret i løbet af den planperiode, hvori registreringspligten indtræder.

Registringen får virkning for hele planperioden.

Stk. 3.

Andre virksomheder, der registreres efter lovens § 2, stk. 3, skal anmeldes til registeret senest 31. juli 2014.

Anmeldelsen får virkning for hele planperioden.

Stk. 4.

NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde registrere virksomheder med virkning for tidligere planperioder.

Stk. 5.

Registreringen gælder, indtil virksomheden anmoder om at blive afmeldt registret efter lovens § 2, stk. 7, 1. pkt., eller virksomheden afmeldes registret efter lovens § 2, stk. 7, 2. pkt.

I medfør af § 2, stk. 1, 9 og 10, § 6, stk. 1 og 3-5, § 7, § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, § 11, stk. 2 og 4-7, § 11 a, stk. 2, § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2, § 14, stk. 3, § 17, § 18, § 21, § 21 a, stk. 2, § 22, stk. 5, § 24, § 24 a, § 26, stk. 1, § 26 a, stk. 1 og 3, § 28 a, § 29, stk. 3, og § 32 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013, § 1, stk. 2, i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012, og § 1, stk. 3, i lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen, som ændret ved lov nr. 522 af 24. juni 2005, samt efter forhandling med justitsministeren, fastsættes

Afsnit I

Indledende bestemmelser

Kapitel 1

Registrering

Kapitel 2

Forarbejdningsanlæg og forbrændingsanlæg

Afsnit II

Gødskning

Kapitel 3

Kvælstofnormer og kvælstofkvoter

Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder, grønsager på friland og andre plantekulturer m.v.

Kvælstofkvoter

Særligt om brødhvede

Korrektion af kvælstofnorm ved forventet højere udbytte

Kapitel 4

Husdyrgødning m.v.

Beregning af besætningsstørrelse

Beregning af kvælstof i husdyrgødningsproduktionen

Opgørelse af virksomhedens lagerstatus af kvælstof i husdyrgødning m.v.

Særligt om afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning

Beregning af forbrug af kvælstof

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning

Kapitel 5

Overdragelse

Afsnit III

Plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag

Kapitel 6

Efterafgrøder og alternativer

Efterafgrøder

Alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet

Kapitel 7

Dyrkningsrelaterede tiltag

Jordbearbejdning

Omlægning af fodergræs

Afsnit IV

Planlægnings- og regnskabskrav

Kapitel 8

Gødningsplanlægning samt gødningsregnskab

Gødningsplanlægning og opgørelse af efterafgrødekrav m.v.

Opfyldelse af krav om efterafgrøder

Automatisk reduktion af kvælstofkvoten

Overførsel af overskud af efterafgrøder og alternativer til senere planperioder

Forøgelse af kvælstofkvote ved udlæg af yderligere efterafgrøder

Gødningsregnskab

Kapitel 9

Gødningsleverandører

Kapitel 10

Nyregistrerede virksomheder

Afsnit V

Administrative bestemmelser

Kapitel 11

Kontrol, offentliggørelse, straf

Kontrolmyndigheder m.v.

Offentliggørelse

Straffebestemmelser

Ikrafttrædelse

Overgangsbestemmelse

§ 3.

Ved forarbejdningsanlæg forstås i denne bekendtgørelse et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer.

Stk. 2.

Ved forarbejdet husdyrgødning forstås i denne bekendtgørelse produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, medmindre der sker en efterfølgende forarbejdning.

Forarbejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af kvælstofindhold og -sammensætning i forskellige gødningstyper.

Forarbejdet husdyrgødning kan omfatte såvel organiske som uorganiske produkter.

§ 4.

Forarbejdningsanlæg skal anmeldes til NaturErhvervstyrelsens register for forarbejdningsanlæg, senest ved ibrugtagning.

Anmeldelsen skal indeholde oplysning om CVR-nr., navn og adresse på den virksomhed, der ejer anlægget, samt oplysning om anlæggets forarbejdningsproces og -kapacitet.

§ 5.

Ved forbrændingsanlæg forstås i denne bekendtgørelse et anlæg, der modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved forbrænding omdanner husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning til energi, røggasser og aske.

Stk. 2.

Forbrændingsanlæg skal miljøgodkendes i henhold til Miljøministeriets til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.

§ 6.

Forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal på varmeveksleren være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kWh.

Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil.

Stk. 2.

På forbrændingsanlæg tilhørende virksomheder registreret efter lovens § 2 skal der foreligge en opgørelse over den mængde og type af husdyrgødning, der tilføres forbrændingsanlægget, samt den producerede energimængde med angivelse af energimålerens visning.

Oversigten skal ajourføres dagligt i perioder, hvor der finder forbrænding sted.

Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og planperioden.

Oversigten skal opbevares på virksomheden i 5 år.

Stk. 3.

På forbrændingsanlæg tilhørende virksomheder registreret efter lovens § 2 skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af forbrændingsaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af forbrændingsasken.

Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 g aske og være påført dato for prøveudtagning.

Kontrolprøven og dokumentation for den samlede mængde af forbrændingsaske, der bortskaffes eller anvendes, skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til NaturErhvervstyrelsen på anmodning.

7.

Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager på friland og andre plantekulturer, fremgår af bilag 1, tabel 1 og tabel 3.

Stk. 2.

Kvælstofnormen for den pågældende afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi alt efter hvilken afgrøde, der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 3.

Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg.

kvælstof.

Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 og tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes.

Efterafgrøder, jf. kapitel 6, har en kvælstofnorm på 0 kg kvælsstof pr. ha.

Stk. 3.

Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 9, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m3/ha.

Stk. 4.

For afgrøder i bilag 1, tabel 3, for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for ”andre grønsager” anført i bilag 1, tabel 1, kan NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og tabel 3.

Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.

§ 8.

Et areals kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl.

Stk. 2.

Kvoten beregnes som arealet angivet i hektar med mindst én decimal ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for arealets jordtype med fradrag af angiven forfrugtsværdi.

Stk. 3.

For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig, eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og tabel 3, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af arealets kvælstofkvote.

§ 9.

En virksomheds samlede kvælstofkvote i planperioden beregnes som summen af kvoterne for virksomhedens arealer, jf. dog § 41.

§ 10.

Ved dyrkning af de hvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 2, kan kvælstofnormen for hvede til brødfremstilling forøges med den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm til dyrkning af hvede til brødfremstilling, hvis ansøgning herom, jf. § 13, er imødekommet.

§ 11.

Kvælstofnormen for brødhvede, jf. § 10, kan tildeles arealer inden for en samlet arealgrænse på 42.011 ha. Tildelingen kan ske efter ansøgning og er betinget af,

1)

at jordbruger i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2012 og 2013) på jordbrugsvirksomheden har dyrket en hvedesort som angivet i bilag 1, tabel 2, at hveden er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling, og at den havde et protein-indhold på mindst 11,5 procent, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg,

2)

at jordbruger for den aktuelle planperiode (høst 2014) har indgået kontrakt om dyrkning og levering af hvede fra jordbrugsvirksomheden til brødfremstilling, og

3)

at ansøgning modtages inden den dag, hvor der samlet er ansøgt for over 42.011 ha.

Stk. 2.

Jordbruger skal kunne dokumentere den i stk. 1, nr. 1, nævnte levering.

Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten.

Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende.

Stk. 3.

Kontrakten, jf. stk. 1, nr. 2, skal indeholde oplysninger om

1)

navn, adresse og CVR-nr. på den jordbrugsvirksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling,

2)

navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling,

3)

kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede, kontrakten omfatter,

4)

den planperiode kontrakten omfatter, og

5)

kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved daterede underskrifter.

Stk. 4.

Den i stk. 2 og 3 nævnte dokumentation skal opbevares på jordbrugsvirksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.

§ 12.

Tildeling af kvælstofnorm for brødhvede til nyetablerede jordbrugeres arealer og arealer erhvervet ved ejer- eller brugerskifte kan ske på de i § 11 nævnte betingelser, idet dokumentationskravet kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger.

Ved en nyetableret jordbruger forstås en person, som ikke tidligere har ejet eller drevet en jordbrugsvirksomhed.

§ 13.

Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede skal indsendes til Videncentret for Landbrug, Planteproduktion, på et skema udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen.

Ansøgningsskemaet kan rekvireres hos Videncentret for Landbrug, eller hos NaturErhvervstyrelsen fra den 1. august 2013.

Ansøgningen skal indeholde grovvare- eller møllervirksomhedens attestation for den i § 11, stk. 1, nr. 2, indgåede kontrakt og skal tillige være dateret og underskrevet af ansøgeren.

Stk. 2.

Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede i planperioden 2013/2014 modtages på hverdage fra den 13. august 2013 til den ansøgningsfrist, der er fastsat for indsendelse af fællesskema i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om elektronisk Fællesskema og markkort.

Ansøgninger modtaget inden den 13. august 2013 betragtes som modtaget den 13. august 2013.

Ansøgninger, der modtages efter kl.

16.30, betragtes som modtaget den efterfølgende hverdag.

Stk. 3.

Såfremt der allerede den 13. august 2013 modtages ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for flere ha end den arealgrænse der fremgår af § 11, stk. 1, og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 11, vil de blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal.

Stk. 4.

Hvis ansøgningen mangler væsentlige oplysninger, vil den blive afvist uden yderligere behandling.

§ 14.

En afgrødes kvælstofnorm kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1.

Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 14.

Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde.

Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt gødningsplanlægningen, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde.

Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. lovens § 2, kan ikke anvendes som dokumentation.

Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen alene ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding, sorter eller proteinindhold.

Stk. 2.

Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de sidste fem planperioder.

Høstudbyttet fra den forrige planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter den ansøgningsfrist, der er fastsat i planperioden 2013/2014 for indsendelse af fællesskema i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om elektronisk fællesskema og markkort.

Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle fem planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.

§ 15.

Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som antal årsdyr, eller det samlede antal producerede dyr i planperioden.

Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr.

Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.

§ 16.

Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden.

Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i planperioden.

Stk. 2.

Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter eller staldsystemer« i tabellen.

Antallet af dyreenheder skal opgøres som anført i § 1, stk. 3.

§ 17.

Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes.

For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler.

Stk. 2.

Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift.

Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes.

Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning.

Virksomhedens egne værdier for foderets indhold af råprotein pr. kg fodertørstof kan dog anvendes ved type 2 korrektion for kvæg, hvis følgende krav er opfyldt

1)

Hvert parti eller slæt af fodermidler, der udgør mere end 10 pct. af FE pr. ko pr. dag, skal analyseres for indhold af råprotein.

For partier eller slæt, der udgør 10 pct. eller mindre af FE pr. ko pr. dag kan standardværdier for gram råprotein pr. kg fodertørstof angivet i bilag 2, tabel 4 anvendes.

2)

Analyse af indhold af råprotein i fodermidler skal foretages af et laboratorium, der er autoriseret hertil af Fødevarestyrelsen, eller som er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af foder af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

3)

Der skal foretages foderkontrol 4 gange årligt, hvor indholdet af råprotein pr. kg fodertørstof beregnes.

Stk. 3.

Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag.

Dokumentationen kan omfatte effektivitetskontrol, foderkontrol eller ajourførte foderplaner, der er baseret på indkøbs- og salgsbilag med slagteri, mejeri eller lignende virksomheder.

Dokumentationen for egne værdier, for indhold af råprotein pr. kg fodertørstof, til beregning af type 2 korrektion skal omfatte resultater af foderanalyser, resultater af endagsfoderkontrol, samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer.

Stk. 4.

Dokumentationen jf. stk. 3, skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august i forrige planperiode til 15. februar i indeværende planperiode.

Ved korrektion for afvigende vægt og alder skal dokumentationen dog omfatte oplysninger fra indeværende planperiode.

Stk. 5.

Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning, jf. dog stk. 7.

Stk. 6.

Fra virksomhedens produktion af husdyrgødning kan endvidere fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 140 af 10. marts 2005 eller tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne.

Stk. 7.

Stk. 5 gælder ikke for arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 187 af 20. marts 2003, nr. 84 af 12. februar 2004 eller nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder, samt bekendtgørelse nr. 592 af 8. juni 2007 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer.

For arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af nævnte bekendtgørelser, og hvor der er forpligtelse til afgræsning, gælder dog, at husdyrgødningen kan fratrækkes, når arealernes kvælstofkvote er 0 kg kvælstof og afgræsning foretages med mindre end 0,2 dyreenheder pr. ha.

§ 18.

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli 2014.

Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2014 til 30. september 2014 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2014.

Stk. 2.

Det samlede ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 pct. af den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden.

For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden.

Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof.

Stk. 3.

For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning før hønsene sættes ud, må ultimolageret af fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode.

Stk. 4.

Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning.

Stk. 5.

NaturErhvervstyrelsen kan i ekstraordinære tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 2 og 3 fraviges.

§ 19.

NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde, og efter ansøgning tillade, at virksomhedens ultimolager, jf. § 18, fradrages kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, såfremt der kan fremlægges dokumentation vedrørende de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen, fra en offentlig myndighed.

§ 20.

Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 23, stk. 6.

Alternativt kan biogasanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget i passende intervaller, mindst 12 gange i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2.

Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.

Stk. 2.

Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er autoriseret hertil af Fødevarestyrelsen, eller som er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 21.

For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof.

Ligeledes skal den andel, der skal udnyttes, af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning mindst svare til andelen, der skal udnyttes, af den indgående totale mængde kvælstof, jf. § 22, stk. 1, og § 23, stk. 4 og 5.

Stk. 2.

Producenter af forarbejdet husdyrgødning fastsætter ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter lovens § 2 det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes.

Stk. 3.

Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder end de i stk. 2 nævnte og andre det totale antal kg kvælstof i henhold til deklaration, jf. lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet, fastsættes af producenten.

Stk. 4.

Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af fiberfraktionen, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afsatte kvælstofmængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, dokumenteres.

Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og ved samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstofindholdet.

Stk. 5.

Ved beregning af forbruget af kvælstof i de gødningsfraktioner, der ikke afbrændes eller afsættes til forbrænding, herunder afsættes ud af landet, benyttes de i § 22, stk. 1, anførte andele af kvælstof.

§ 22.

Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes

1)

Svinegylle

75 pct.

2)

Kvæggylle

70 pct.

3)

Minkgylle

70 pct.

4)

Fjerkrægylle

70 pct.

5)

Ajle

65 pct.

6)

Fast gødning

65 pct.

7)

Dybstrøelse

45 pct.

8)

Anden husdyrgødning

65 pct.

9)

Væskefraktion efter forarbejdning, hvor

fiberfraktionen afbrændes

85 pct.

Stk. 2.

Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdede husdyrgødningsprodukter beregnes den andel af det totale kvælstof i gødningen, der skal udnyttes, af den, der producerer den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 21.

Stk. 3.

For blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som anført i lovens § 12, stk. 3.

Stk. 4.

Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at gødningsværdien nedsættes, kan NaturErhvervstyrelsen tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.

§ 23.

Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinjerne i § 20, stk. 2.

Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes.

Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.

Stk. 2.

Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.

Stk. 3.

Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden.

Der skal dog korrigeres for primo- og ultimolagre, svarende til reglerne vedrørende handelsgødning, jf. § 24, stk. 1 og stk. 2.

Stk. 4.

Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes

1)

Spildevandsslam

45 pct.

2)

Komposteret husholdningsaffald

20 pct.

3)

Kartoffelfrugtsaft

50 pct.

4)

Pressesaft fra grøntpillefabrikation

40 pct.

5)

Have- og parkaffald

0 pct.

6)

Andre typer af anden organisk gødning

40 pct.

Stk. 5.

I særlige tilfælde kan NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4.

Stk. 6.

Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.

§ 24.

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli 2014.

Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august 2014 til 30. september 2014 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2014.

Stk. 2.

I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted.

Stk. 3.

Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.

§ 25.

NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde, og efter ansøgning tillade, at virksomhedens ultimolager, jf. § 24, fradrages kvælstof i handelsgødning, såfremt der kan fremlægges dokumentation vedrørende de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen, fra en offentlig myndighed.

§ 26.

Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug.

Kvælstofforbruget skal opgøres som kg kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning.

Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning.

Stk. 2.

Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten.

Opgørelsen videregives til den nye bruger.

Ændringer skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 37.

Stk. 3.

Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes registret på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden.

I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne.

Dette gælder, når den, der over-tager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden.

Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom, til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode.

Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til NaturErhvervstyrelsen af den ophørende virksomhed.

Indsendelsen skal ske senest ved planperiodens ophør.

Der henvises i øvrigt til § 45, stk. 4.

Stk. 4.

Planer, regnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af NaturErhvervstyrelsen.

§ 27.

Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet.

Stk. 2.

Ultimobeholdning af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af

1)

virksomhedens totale primolager af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,

2)

produktionen af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,

3)

mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og

4)

mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

Stk. 3.

I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan NaturErhvervstyrelsen godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 20, stk. 2.

Stk. 4.

Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af

1)

mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,

2)

mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og

3)

virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, såfremt en sådan haves.

§ 28.

Lovens § 23, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser.

§ 29.

Virksomheder, som har en årlig momspligtig omsætning der overstiger 50.000 kr. fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal på 10 ha eller derover, skal i efteråret 2013 etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder nævnt i bilag 3, tabel 1, efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret.

Stk. 2.

Arealet med efterafgrøder, jf. stk. 1, skal udgøre mindst 10 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal, som opgjort på baggrund af planlægningen nævnt i § 37, stk. 1.

For virksomheder, der udbringer gødningsmængder svarende til 0,8 dyreenheder eller derover pr. hektar harmoniareal, skal arealet med efterafgrøder mindst udgøre 14 pct. af efterafgrødegrundarealet, som opgjort på baggrund af planlægningen nævnt i § 37, stk. 1.

Den udbragte gødningsmængde opgøres på baggrund af reglerne husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Dog medtages i denne opgørelse anden organisk gødning, således at 100 kg total kvælstof svarer til en dyreenhed.

Opgørelsen foretages på baggrund af gødningsregnskabet for planperioden 2011/2012.

Udbragt urea indgår ikke ved fastlæggelsen af efterafgrødekravet.

Dette gælder også andelen af urea i blandingsprodukter.

Stk. 3.

Efterafgrødegrundarealet omfatter arealer dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, og arealer, hvor der i planperioden 2013/2014 ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Rådets forordning (EF) Nr. 73/2009 af 19. januar 2009 (EUT 2009, nr. L 30, s.

16-99).

Stk. 4.

Uanset bestemmelserne i stk. 1-3, er virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet udgør mindre end 10 ha, ikke forpligtet til at udlægge efterafgrøder.

§ 30.

Efterafgrøder nævnt i § 29, stk. 1 og § 43 skal være sået senest den 1. august 2013, dog skal korsblomstrede afgrøder være sået senest den 20. august 2013.

Efterafgrøder må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. oktober 2013.

Efterafgrøder sået som udlæg i majs må tidligst destrueres den 1. marts 2014.

Arealer med efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode.

§ 31.

Virksomheden skal efter lovens § 21 a indberette virksomhedens samlede areal i ha, der er udlagt med efterafgrøder, jf. § 29, i planperioden 2013/2014.

Stk. 2.

Indberetningen skal foretages elektronisk NaturErhvervstyrelsen via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk.

, og ske senest den 31. august 2013.

Ændringer i allerede foretaget indberetning skal ligeledes elektronisk via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk, og skal være foretaget senest den 31. august 2013.

Indberetninger, der er foretaget på anden måde end elektronisk kan ikke anses for modtaget i NaturErhvervstyrelsen.

Stk. 3.

Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, stk. 2, som har et samlet dyrket areal på under 25 ha, kan uanset bestemmelserne i stk. 2 indberette virksomhedens samlede areal i ha, der er udlagt med efterafgrøder, i papirform.

§ 32.

Virksomheder kan anvende følgende alternativer til opfyldelse af det i § 29 omhandlede krav til udlægning af efterafgrøder samt efterafgrøder udlagt i henhold til § 41

1)

Udlægning af mellemafgrøder.

Mellemafgrøderne skal udlægges før vintersædsafgrøder og skal bestå af olieræddike, gul sennep eller frøgræs, der efter høst fortsætter som mellemafgrøde.

Mellemafgrøden skal være sået senest den 20. juli 2013, og må tidligst nedvisnes eller nedmuldes den 20. september 2013.

Der anvendes de i bilag 4, tabel 1 fastsatte omregningsfaktorer.

2)

Etablering af flerårige energiafgrøder jf. bilag 4, tabel 2.

Energiafgrøderne må tidligst være etableret i planperioden 2009/2010 og senest i planperioden 2012/2013 på et areal, der forud for etablering har været udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift.

Det samlede areal med energiafgrøder skal overstige virksomhedens areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009.

Det er alene den del af det samlede areal med energiafgrøder, der overstiger det samlede areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009, som kan benyttes som alternativ til efterafgrøder.

Der anvendes den i bilag 4, tabel 2, fastsatte omregningsfaktor.

3)

Forbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning.

Fiberfraktion skal afsættes i planperioden 2012/2013 til et godkendt forbrændingsanlæg, jf. § 5.

Forbrænding af fiberfraktion, som er et krav i henhold til anden lovgivning, kan ikke opfylde kravet om udlægning af efterafgrøder i henhold til § 38.

Dokumentation for afsætningen skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Der anvendes den i bilag 4, tabel 3, fastsatte omregningsfaktor.

§ 33.

Tilmelding til deltagelse i en eller flere af ordningerne om alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet, jf. § 32, skal ske senest den 31. august 2013 og elektronisk via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk.

Tilmelding, der er foretaget på anden måde end elektronisk, kan ikke anses for modtaget i NaturErhvervstyrelsen.

Tilmeldingen skal indeholde oplysninger om antallet af ha efterafgrøder, der erstattes, og hvilke alternativer, der bringes i anvendelse.

Stk. 2.

Framelding fra en eller flere af ordningerne skal ske senest den 31. august 2013.

Dog kan framelding fra ordningen nævnt i § 32, stk. 1, nr. 1 ske frem til 10. oktober 2012.

Frameldingen skal ligeledes foretages elektronisk via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk.

Framelding, der er foretaget på anden måde end elektronisk kan ikke anses for modtaget i NaturErhvervstyrelsen.

§ 34.

Virksomheder, som har en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal på 10 ha eller derover, må ikke foretage jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder fra høst af forfrugt til den 1. november 2014 på lerjord og humusjord (JB 5-11) og den 1. februar 2015 (JB 1-4) på sandjord.

Kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø må dog finde sted fra 1. oktober 2014.

Stk. 2.

Det i stk. 1 nævnte forbud mod jordbearbejdning gælder dog ikke for følgende

1)

Arealer udlagt med efterafgrøder.

2)

Arealer, hvor på der har været dyrket roer.

3)

Virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion.

4)

Arealer, hvor på der har været dyrket de gartneriafgrøder, der fremgår af bilag 5, tabel 1.

5)

Arealer, hvor på der skal dyrkes de gartneriafgrøder, der fremgår af bilag 5, tabel 1.

6)

Arealer, hvor på der ifølge skriftlig aftale med en myndighed ikke må anvendes sprøjtemidler.

7)

Arealer, hvor på der har været dyrket flerårige vedplanter.

8)

Arealer, hvor på der skal dyrkes flerårige vedplanter.

9)

Arealer, hvor på der har været dyrket kerne- eller kolbemajs.

Stk. 3.

Virksomheder, der dyrker kartofler, kan uanset bestemmelserne i stk. 1, fra 1. november 2014 foretage jordbearbejdning af det areal, hvorpå der har været dyrket kartofler.

Stk. 4.

Virksomheder, der er autoriserede læggekartoffelavlere, og virksomheder, der producerer spisekartofler, kan endvidere foretage jordbearbejdning fra den 1. november 2014 af det areal, hvorpå der i den kommende dyrkningssæson skal dyrkes kartofler.

§ 35.

Virksomheder, som har en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal på 10 ha eller derover, må ikke foretage omlægning af fodergræsmarker i perioden fra den 1. juni 2014 til den 1. februar 2015.

Fodergræs omfatter de afgrødetyper, der fremgår af bilag 5.

Stk. 2.

Fodergræsmarker på JB 7-9 må dog ompløjes fra den 1. november 2014, hvis arealet skal anvendes til en forårssået afgrøde.

Stk. 3.

Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan der indtil den 15. august 2014 foretages følgende omlægning af fodergræsmarker

1)

Omlægning til fodergræs.

2)

Omlægning til grønkorn med græsudlæg.

Stk. 4.

Det i stk. 1 nævnte forbud mod omlægning af fodergræs gælder ikke for virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion.

§ 36.

Gødningsplanlægning samt gødningsregnskab skal foretages og udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Fødevareministeriet.

NaturErhvervstyrelsen kan godkende andre skemaer.

Stk. 2.

Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning, skal indeholde oplysninger om

1)

modtagerens navn, adresse og CVR-nr.,

2)

det antal dyreenheder, den leverede mængde svarer til,

3)

det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning, jf. § 22, stk. 1,

4)

andelen af hvert gødningsprodukt, jf. § 22, stk. 2 og 3, og

5)

hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagers arealer, eller ved levering af gødning.

Stk. 3.

Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver forarbejdet husdyrgødning, skal ligeledes indeholde de i stk. 2 anførte oplysninger, jf. dog stk. 6.

Stk. 4.

I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstofindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden er anvendt til forbrænding i miljøgodkendt anlæg, jf. §§ 5-6, eller til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. stk. 5.

Stk. 5.

Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, skal indeholde oplysning om modtagerens navn, adresse og eventuelt virksomhedsident i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, samt jordbrugerens oplysninger om det antal dyreenheder, den leverede kvælstofmængde svarer til og det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, jf. § 22, stk. 1 og 3.

Dokumentation for overdragelsen, i form af modtagers skriftlige bekræftelse, skal opbevares i 5 år og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Stk. 6.

Bestemmelserne i stk. 2 og 3 gælder dog ikke for leverancer til forarbejdnings- eller biogasanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2.

Stk. 7.

Afgiver virksomheden i den pågældende planperiode forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde forarbejdede husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om

1)

det totale indhold af kvælstof,

2)

det totale antal dyreenheder, der svarer til den afsatte mængde forarbejdet husdyrgødning, og

3)

oplysninger om den andel, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.

§ 37.

Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal for planperioden 2013/2014 senest den dato der er anført som ansøgningsfrist i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om elektronisk Fællesskema og markkort foretage en planlægning, der viser de arealer, der er dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, og arealer, hvor der i planperioden 2013/2014 ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes).

Stk. 2.

Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal endvidere opgøre virksomhedens mindstekrav til arealer med efterafgrøder, jf. § 29, stk. 1, i Fødevareministeriets Tast selv-service via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk.

§ 38.

Overskud af efterafgrøder, jf. § 29 og overskud af alternativer til efterafgrøder, jf. § 32, der er overført fra planperioden 2007/2008 og frem, kan indgå i opfyldelsen af de i § 29, stk. 2, nævnte krav til arealer med efterafgrøder.

Det udlagte efterafgrødeareal skal i hver af de forudgående planperioder opfylde de på det tidspunkt gældende krav til udlægning af efterafgrøder.

§ 39.

Overførsel af overskud af efterafgrøder, jf. § 29, fra en anden virksomhed, som er registreret efter lovens § 2, kan indgå i opfyldelsen af de i § 29, stk. 2, nævnte krav til arealer med efterafgrøder.

Der anvendes de i bilag 4, tabel 4 fastsatte omregningsfaktorer.

Parterne skal indgå en aftale, der skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Manglende opfyldelse af aftalen er underlagt privatretlige regler.

§ 40.

Meddelelse om opfyldelse af de i § 29, stk. 2, nævnte krav til efterafgrøder ved overførsel af overskud af efterafgrøder eller alternativer fra en tidligere planperiode, jf. § 38, eller overførsel af overskud af efterafgrøder fra en anden virksomhed, som er registreret efter lovens § 2, jf. § 39, skal ske elektronisk til NaturErhvervstyrelsen samtidig med opgørelsen af virksomhedens krav til arealer med efterafgrøder jf. § 37, i Fødevareministeriets Tast selv-service via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk.

§ 41.

Efter lovens § 7, stk. 1, får en virksomhed, der ikke har etableret eller udlagt nok efterafgrøder til at opfylde sit efterafgrødekrav, jf. § 29, eller anvendt alternativer hertil, jf. § 32, reduceret virksomhedens samlede kvote for kvælstof i planperioden med den beregnede samlede mængde kvælstof, som det manglende antal ha efterafgrøder ville svare til.

Ved beregningen anvendes følgende omregningsfaktorer pr. ha.

1)

For virksomheder, der udbringer gødningsmængder under 0,8 dyreenheder pr. ha harmoniareal: 56 kg.

N.

2)

For virksomheder, der udbringer gødningsmængder 0,8 dyreenheder eller derover pr. ha harmoniareal: 85 kg.

N.

Stk. 2.

Reglerne om opgørelse af den udbragte gødningsmængde i § 29, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen i stk. 1.

§ 42.

Hvis en virksomhed udlægger efterafgrøder udover det krav til udlæg af efterafgrøder, der følger af § 29, samt de krav til udlægning af efterafgrøder, som virksomheden i henhold til anden lovgivning skal opfylde, kan overskuddet overføres til en senere planperiode, eller til en anden virksomhed, registreret efter lovens § 2.

Tilsvarende gælder for overskud af alternativer til efterafgrøder, jf. § 32.

§ 43.

En virksomheds samlede kvælstofkvote kan forøges, hvis virksomheden udlægger efterafgrøder udover det krav til udlæg af efterafgrøder, der følger af § 29, samt de krav til udlægning af efterafgrøder, som virksomheden i henhold til anden lovgivning skal opfylde.

Stk. 2.

Kvoteforøgelsen beregnes på grundlag at den i bilag 4, tabel 5, anførte korrektionsfaktor pr. ha yderligere udlagt efterafgrøde.

§ 44.

Meddelelse om overførsel af overskud af efterafgrøder eller alternativer til senere planperioder, eller til en anden virksomhed, registreret efter lovens § 2, jf. § 42, eller forøgelse af virksomhedens kvælstofkvote, jf. § 43, skal ske elektronisk til NaturErhvervstyrelsen samtidig med opgørelsen af virksomhedens krav til arealer med efterafgrøder jf. § 37, i Fødevareministeriets Tast selv-service via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk.

§ 45.

Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indberette oplysningerne til NaturErhvervstyrelsen senest den 31. marts 2015.

Stk. 2.

Ved afmeldelse fra det i lovens § 2 nævnte register, skal virksomheden senest den 31. marts 2015 indberette oplysningerne for planperioden til NaturErhvervstyrelsen.

Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til NaturErhvervstyrelsen fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse.

Stk. 3.

Oplysninger om husdyrbesætning, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer i den afsluttede planperiode skal senest den 31. marts 2015 indberettes til NaturErhvervstyrelsen eller Fødevarestyrelsen.

Stk. 4.

Virksomheder, der har et slutlager af anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette størrelsen af dette lager til NaturErhvervstyrelsen.

Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i gødningsregnskabet senest den 31. marts 2015.

§ 46.

Indberetning af de i § 45, stk. 1 og 4, nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til NaturErhvervstyrelsen.

Indberetninger, der er foretaget på anden måde end elektronisk kan ikke anses for modtaget i NaturErhvervstyrelsen.

Stk. 2.

Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, stk. 2, som har et samlet dyrket areal på under 25 ha, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 indsende gødningsregnskabet i papirform til NaturErhvervstyrelsen.

Stk. 3.

NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning fravige kravet om, at indberetning af gødningsregnskabet sker ved elektronisk overførsel af data.

§ 47.

Virksomheder registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september 2014 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden.

Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, identificeret ved CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat.

Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe.

I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden.

Stk. 2.

Andre virksomheder, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september 2014 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden fra 1. august 2013 til 31. juli 2014.

Indberetningen skal indeholde oplysninger om hvilke virksomheder, registreret efter lovens § 2, angivet med CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den handelsgødning, der er afsat.

Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder der samlet er afsat til denne gruppe.

Stk. 3.

Den, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring om nævnt i § 26, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning, som nævnt i stk. 1, for den samlede planperiode.

Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i planperioden 2013/2014 af den, der overdrog arealerne.

Stk. 4.

Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1 og 2, skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.

Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.

§ 48.

Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende offentlige myndigheder og virksomheder senest den 1. september 2014 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem de har afsat gødning til i planperioden 2013/2014

1)

offentlige myndigheder, der afsætter anden organisk gødning end husdyrgødning,

2)

biogasanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, der afsætter afgasset biomasse,

3)

forbrændingsanlæg, der afsætter husdyrgødning,

4)

forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, der afsætter forarbejdet husdyrgødning, og

5)

andre virksomheder, der afsætter forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, og som ikke er registreret efter lovens § 2.

Stk. 2.

Indberetningen, jf. stk. 1, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er afsat gødning til, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, samt mængden af den afsatte gødning.

Biogas- og forarbejdningsanlæg skal endvidere oplyse om antallet af dyreenheder i den afsatte gødning.

Stk. 3.

Ved afsætning af forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder, der er registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe.

Stk. 4.

Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende virksomheder senest den 1. september 2014 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem de har modtaget husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning fra i planperioden 2013/2014

1)

biogas- og forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, og

2)

forbrændingsanlæg, som modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning.

Stk. 5.

Indberetningen, jf. stk. 4, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er modtaget husdyrgødning fra, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning der skal udnyttes, antallet af dyreenheder, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, samt mængden af den modtagne gødning.

Biogas- og forarbejdningsanlæg, som modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal endvidere oplyse om, hvem gødningen er modtaget fra, samt oplyse om andele af kvælstof i gødning der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, samt mængden af den modtagne gødning.

Stk. 6.

Ved modtagelse af forarbejdet husdyrgødning fra andre end virksomheder, der er registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er modtaget fra denne gruppe.

§ 49.

Indberetningen af de i § 47, stk. 1-3 og § 48, nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til NaturErhvervstyrelsen.

Styrelsen fastsætter nærmere regler for, hvordan oplysningerne skal indberettes, herunder dataformat og -struktur.

Styrelsen kan ligeledes stille krav til, hvordan de indberettede oplysninger skal dateres og ajourføres.

§ 50.

For virksomheder, der ikke har været omfattet af bekendtgørelse nr. 804 af 18. juli 2012 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2012/2013 og om plantedække gælder

1)

at virksomhedernes primolager af kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2013 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2013 til 30. september 2013 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2013.

Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægning 2013/2014,

2)

at der på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2013, fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden fra 1. august 2012 til 30. september 2012 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2012.

Opgørelsen af primolagret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægningen for planperioden, og

3)

at arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode.

Stk. 2.

For virksomheder, der registreres i planperioden 2013/2014, stilles der krav om 10 procent efterafgrøder.

Der stilles dog krav om etablering af 14 pct. efterafgrøder, hvis det af den ophørte virksomheds gødningsregnskab fremgår, at den ophørte virksomhed ville have været omfattet af det skærpede krav til efterafgrøder, jf. § 29, stk. 2.

§ 51.

NaturErhvervstyrelsen fører kontrol med, at bekendtgørelsen overholdes.

Stk. 2.

Virksomheder, der er omfattet af loven, skal efter anmodning fra NaturErhvervstyrelsen give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollen, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler.

§ 52.

Videncentret for Landbrug, træffer afgørelser om tildeling af kvælstofnorm for brødhvede, jf. §§ 10-13.

Stk. 2.

Reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for sager, hvori der træffes afgørelse af Videncentret for Landbrug, efter stk. 1.

Stk. 3.

NaturErhvervstyrelsen fastsætter nærmere regler om Videncentret for Landbrugs sagsbehandling og om instruktion og tilsyn.

§ 53.

En afgørelse truffet af Videncentret for Landbrug, jf. §§ 10-13, kan påklages til NaturErhvervstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren.

Klager over Videncentret for Landbrugs afgørelser skal indsendes til Videncentret, som herefter kan beslutte at genoptage sagen.

Såfremt Videncentret fortsat finder, at betingelserne i § 11 ikke er til stede, oversendes sagen til NaturErhvervstyrelsen, som herefter træffer afgørelse.

NaturErhvervstyrelsen kan herudover ændre en afgørelse, uden at der foreligger en klage.

NaturErhvervstyrelsens afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 54.

NaturErhvervstyrelsen offentliggør med navns nævnelse oplysninger indberettet i gødningsregnskaberne, resultater på grundlag af kontrol, herunder påtaler, samt vedtagne administrative bødeforlæg.

§ 55.

Overtrædelse af § 2, stk. 2 og 3, § 4, §§ 6-10, § 11, stk. 4, § 18, stk. 1-3, §§ 20-24, § 26, § 27, stk. 1, 2 og 4, § 29, stk. 1 og 2, §§ 30-31, § 34, stk. 1, § 35, stk. 1, § 36, stk. 1-3, 5 og 7, § 37, §§ 38-40, § 45, § 46, stk. 1, §§ 47-50, § 51, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.

§ 56.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2013.

§ 57.

Undtagelsen i § 34, stk. 2, nr. 5, er også gældende for forbuddet mod jordbearbejdning i efteråret 2013, jf. § 34, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 804 af 18. juli 2012 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække.

Bilag 1

Kvælstofnormer m.v.

Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland

Afgrøde

Forfrugtsværdi

Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm

Uvandet grovsand JB 1+3

Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12 1)

Vandet sandjord JB 1-4

Sandet lerjord JB 5-6

Lerjord JB 7-9

Korrektion for udbytte

kg N/ha

Ja/nej

Udbytte­norm

Kvælstof­norm

Udbytte­norm

Kvælstof­norm

Udbytte­norm

Kvælstof­norm

Udbytte­norm

Kvælstof­norm

Udbytte­norm

Kvælstof­norm

kg N/hkg

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

Vårsæd til modenhed

Vårbyg 2)

0

Ja

40 (44)

112

47 (52)

109

52 (57)

127

59 (65)

115

63 (69)

129

1,5

Vårhvede 2)

0

Ja

36 (40)

110

42 (46)

103

47 (52)

122

53 (58)

108

57 (63)

120

1,3

Vårhvede, brødhvede 2)

0

Ja

36 (40)

166

42 (46)

161

47 (52)

185

53 (58)

170

57 (63)

187

1,7

Havre

0

Ja

42

90

49

86

54

105

55

85

58

98

1,5

Andre kornarter, vårsået

0

Ja

43

91

50

87

55

106

55

85

59

98

1,5

Anden bredbladet afgrøde

9

Ja

0

114

0

105

0

120

0

101

0

110

0,0

Majs til modenhed

0

Ja

66

147

66

135

74

160

73

137

77

152

1,5

Korn + bælgsæd under 50 % bælgsæd

8

Ja

39

64

42

52

46

66

49

47

51

56

0,5

Vintersæd til modenhed

Vinterbyg 2)

0

Ja

47 (52)

141

51 (56)

133

55 (61)

150

70 (77)

144

75 (83)

157

1,2

Vinterhvede 2)

0

Ja

48 (53)

139

62 (68)

142

66 (73)

159

80 (88)

153

85 (94)

167

1,3

Vinterhvede, brødhvede 2)

0

Ja

48 (53)

206

62 (68)

215

66 (73)

237

80 (88)

236

85 (94)

254

1,7

Vinterrug 2)

0

Ja

42 (46)

120

55 (61)

121

54 (59)

133

67 (74)

124

71 (78)

137

1,2

Hybridrug 2)

0

Ja

52 (54)

131

67 (74)

134

67 (74)

146

78 (86)

136

83 (91)

150

1,2

Triticale 2)

0

Ja

42 (46)

137

54 (59)

137

54 (59)

150

62 (68)

136

66 (73)

149

1,2

Andre kornarter, efterårssået 2)

0

Ja

42 (46)

120

54 (59)

119

51 (56)

130

64 (70)

121

68 (75)

134

1,2

Oliefrø og bælgsæd

Vårraps

9

Ja

20

118

23

109

25

124

26

104

27

114

1,5

Vinterraps

9

Ja

27

174

35

184

35

184

40

190

42

193

1,5

Rybs

9

Ja

18

114

20

104

22

119

23

100

24

109

1,5

Solsikke

9

Ja

18

156

20

143

22

156

23

135

24

143

0

Sojabønner

9

Nej

45

0

45

0

45

0

45

0

45

0

0

Gul sennep

9

Ja

19

116

21

106

23

121

23

100

24

109

1,5

Anden oliefrøart

9

Ja

19

115

21

105

23

120

23

99

24

109

1,5

Ærter

14

Nej

46

0

46

0

46

0

46

0

46

0

0

Hestebønner

9

Nej

46

0

46

0

46

0

46

0

46

0

0

Sødlupin

9

Nej

30

0

30

0

30

0

30

0

30

0

0

Bælgsæd, flerårig

9

Nej

46

0

46

0

46

0

46

0

46

0

0

Bælgsæd, andre typer til modenhed

9

Nej

46

0

46

0

46

0

46

0

46

0

0

Hør og hamp

Oliehør

9

Ja

15

85

15

72

15

85

15

64

15

72

0

Spindhør

9

Ja

91

53

91

40

91

53

91

32

91

40

0

Hamp

9

Ja

122

130

122

118

122

130

122

109

122

118

0

Frøgræs og andet markfrø

Rajgræs, alm.

9

Nej

12

143

12

143

12

143

12

143

12

143

0

Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt

9

Nej

12

177

12

177

12

177

12

177

12

177

0

Rajgræsfrø, ital.

9

Nej

12

105

12

105

12

105

12

105

12

105

0

Rajgræsfrø, ital.

1. års efterårsudlagt

9

Nej

12

139

12

139

12

139

12

139

12

139

0

Rajgræs, hybrid

9

Nej

12

118

12

118

12

118

12

118

12

118

0

Rajgræs, efterårsudl.

, hybrid

9

Nej

12

151

12

151

12

151

12

151

12

151

0

Timothefrø (Knoldrottehale)

9

Nej

5

93

5

93

5

93

5

93

5

93

0

Hundegræsfrø

9

Nej

9

168

9

168

9

168

9

168

9

168

0

Engsvingelfrø

9

Nej

8

101

8

101

8

101

8

101

8

101

0

Rødsvingelfrø (Fåresvingel)

9

Nej

8

118

8

118

8

118

8

118

8

118

0

Rajsvingelfrø

9

Nej

10

135

10

135

10

135

10

135

10

135

0

Rajsvingelfrø, efterårsudlagt

9

Nej

10

168

10

168

10

168

10

168

10

168

0

Svingelfrø, stivbladet

9

Nej

8

118

8

118

8

118

8

118

8

118

0

Svingelfrø, strand

9

Nej

8

160

8

160

8

160

8

160

8

160

0

Engrapgræsfrø (marktype)

9

Nej

11

126

11

126

11

126

11

126

11

126

0

Engrapgræsfrø (plænetype)

9

Nej

8

135

8

135

8

135

8

135

8

135

0

Rapgræsfrø, alm.

9

Nej

8

109

8

109

8

109

8

109

8

109

0

Hvenefrø alm. og krybende

9

Nej

6

101

6

101

6

101

6

101

6

101

0

Kløverfrø (Rød- og hvidkløverfrø samt alsikke)

86

Nej

4

0

4

0

4

0

4

0

4

0

0

Græsmarksbælgplanter

9

Nej

4

0

4

0

4

0

4

0

4

0

0

Kommenfrø

9

Nej

11

110

11

110

11

110

11

110

11

110

4

Valmuefrø

9

Ja

5

113

8

110

9

126

9

105

9

114

4

Spinatfrø

9

Ja

12

123

15

133

17

140

17

140

17

140

4

Bederoefrø

9

Ja

20

177

20

177

20

177

20

177

20

177

0

Markfrø til udsæd, andre typer

9

Nej

0

101

0

101

0

101

0

101

0

101

0

Kartofler 13)

Kartofler, lægge

0

Ja

307

110

333

103

358

119

358

98

358

107

0,2

Kartofler, stivelse

0

Ja

439

176

490

172

541

193

541

172

541

181

0,2

Kartofler, spise

0

Ja

283

138

360

138

385

155

385

134

385

142

0,2

Kartofler, andre

0

Ja

456

187

507

183

558

204

558

183

558

192

0,2

Rodfrugter til fabrik

Roer til fabrik

9

Ja

456

110

5066

102

506

114

626

103

686

117

0,1

Cikorierødder

9

Ja

157

126

208

118

273

136

273

115

292

125

0,1

Andre industriafgrøder, herunder rodfrugter

9

Ja

0

101

0

101

0

101

0

101

0

101

0

Helsæd, vår

Vårbyg, helsæd

0

Ja

4500

112

5400

109

6000

127

6800

115

7300

129

0

Vårhvede, helsæd

0

Ja

4200

110

4900

103

5500

122

6200

108

6700

120

0

Havre, helsæd

0

Ja

4600

90

5500

86

6100

105

6200

85

6600

98

0

Blandkorn, vårsået, helsæd

0

Ja

4800

91

5600

87

6200

106

6200

85

6700

98

0

Korn og bælgsæd, helsæd, under 50 pct. bælgsæd

5

Ja

4800

64

5600

52

6200

66

6200

47

6700

56

0

Ærtehelsæd

9

Nej

5100

0

5100

0

5100

0

5100

0

5100

0

0

Silomajs

0

Ja

9500

147

9500

135

10500

160

10400

137

10900

152

0

Helsæd, vinter

Vinterbyg, helsæd

0

Ja

5800

141

6300

133

6800

150

8600

144

9200

157

0

Vinterhvede, helsæd

0

Ja

6000

139

7700

142

8200

159

9900

153

10400

167

0

Vinterrug, helsæd

0

Ja

4700

120

6300

121

6100

133

7700

124

8200

137

0

Triticale, helsæd

0

Ja

4900

137

6300

137

6300

150

7300

136

7700

149

0

Blandkorn, efterårssået, helsæd

0

Ja

4800

120

6200

119

5800

130

7400

121

7900

134

0

Grønkorn

Vårkorn, grønkorn 14)

0

Ja

2700

100

3500

99

3500

112

3800

96

3800

104

0

Korn og bælgsæd, grønkorn u.

50% bælgsæd

9

Ja

2700

62

3500

61

3500

74

3800

58

3800

66

0

Vinterkorn, grønkorn 15)

0

Ja

3700

123

4800

129

4800

141

5800

137

5800

146

0

Græs, permanent

Permanent græs, meget lavt udbytte 4)

19

Nej

800

25

800

25

800

25

800

25

800

25

0

Permanent græs, lavt udbytte 4)

19

Nej

1800

67

1800

67

1800

67

1800

67

1800

67

0

Permanent græs, normalt udbytte 4)

19

Nej

3000

130

3000

130

3000

130

3000

130

3000

130

0

Permanent græs, fabrik, over 6 tons 3)

19

Nej

6

179

6

179

6

179

6

179

6

179

30

Permanent græs og kløver uden norm 6)

19

Nej

-

0

-

0

-

0

-

0

-

0

0

Græs, permanent (omlagt min.

hvert 5. år) 17)

Permanent græs, under 50% kløver 4) 7) 17)

86

Nej

6200

230

6400

231

7700

242

6700

234

6700

234

0

Permanent græs, over 50% kløver 4) 7) 17)

86

Nej

5300

63

5800

63

6900

63

6900

63

6900

63

0

Permanent græs, uden kløver 4) 17)

19

Nej

6700

307

7200

315

8700

341

7700

324

7700

324

0

Permanent græs til fabrik 3) 17)

19

Nej

11

267

12

288

14

351

13

309

13

309

30

Permanent lucerne til fabrik 3) 17)

86

Nej

11

0

13

0

15

0

14

0

14

0

0

Permanent lucerne over 25% græs, til fabrik 3) 17)

86

Nej

12

63

14

63

16

63

15

63

15

63

0

Permanent rullegræs 17)

0

Nej

0

177

0

177

0

177

0

177

0

177

0

Permanent kløver til fabrik 3) 17)

86

Nej

12

0

14

0

16

0

15

0

15

0

0

Permanent lucerne og lucernegræs over 50% lucerne 4) 17)

86

Nej

5300

63

5800

63

6900

63

6900

63

6900

63

0

Permanent kløvergræs til fabrik 3) 17)

86

Nej

10

194

11

198

13

225

11

205

11

205

15

Græsmarksplanter, omdrift

Græs under 50% kløver, ekstremt lavt udbytte 4) 7)

19

Nej

600

25

600

25

600

25

600

25

600

25

0

Græs under 50% kløver, meget lavt udbytte 4) 7)

19

Nej

1500

67

1500

67

1500

67

1500

67

1500

67

0

Græs under 50% kløver, lavt udbytte 4) 7)

19

Nej

2600

130

2600

130

2600

130

2600

130

2600

130

0

Kløver- og lucernegræs over 50% græs (omdrift) 4) 20)

86

Nej

6200

230

6400

231

7700

242

6700

234

6700

234

0

Græs med vikke og andre græsmarksbælgplanter, over 50% græs (omdrift) 4)

86

Nej

620

230

6400

231

7700

242

6700

234

6700

234

0

Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift) 4) 7)

86

Nej

5400

63

5900

63

7000

63

7000

63

7000

63

0

Lucerne, lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift) 4)

86

Nej

5400

63

5900

63

6900

63

6900

63

6900

65

0

Græs uden kløvergræs (omdrift) 4)

19

Nej

7200

307

7700

315

9200

341

8200

324

8200

324

0

Græs, slæt før vårsået afg.

/ital.rajgræs til frø 4) 8)

0

Nej

1800

89

1800

89

1800

89

1800

89

1800

89

0

Græs, rullegræs (omdrift)

0

Nej

0

210

0

210

0

210

0

210

0

210

0

Græs til udegrise

82

Nej

180

180

180

180

180

0

Græs og kløvergræs uden norm 6)

19

Nej

0

0

0

0

0

0

Græs til fabrik (omdrift) 3)

19

Nej

267

288

351

309

309

30

Lucerne, slæt inkl.

eget foder 3)

86

Nej

10

0

11

0

14

0

12

0

12

0

0

Lucerne, over 25 % græs til slæt inkl.

eget foder 3)

86

Nej

11

63

12

63

15

63

13

63

13

63

0

Kløver til slæt inkl.

eget foder 3)

86

Nej

10

0

11

0

13

0

11

0

11

0

0

Kløvergræs til fabrik 3)

86

Nej

10

194

10

198

12

225

11

205

11

205

15

Andre foderafgrøder

Fodersukkerroer

14

Ja

8900

155

12000

168

12000

181

13000

168

13000

177

0

Kålroer

14

Ja

7000

151

8500

151

8500

164

8500

143

8500

151

0

Fodermarvkål

14

Ja

7000

108

7500

101

8500

126

8500

105

8500

114

0

Fodergulerødder

14

Ja

7000

139

8500

139

8500

151

8500

130

8500

139

0

Udlæg og efterafgrøder

Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 4) 9)

0

Nej

4100

161

4400

166

5600

186

4000

159

4000

159

0

Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 4) 9)

0

Nej

2400

109

2600

113

2700

114

2300

108

2300

108

0

Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 4) 9)

0

Nej

1100

52

1100

52

1200

54

1100

52

1100

52

0

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 4) 10)

0

Nej

3700

120

4000

123

5200

133

3600

119

3600

119

0

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 4) 10)

0

Nej

1800

75

2000

77

2100

77

1700

74

1700

74

0

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn 4) 10)

0

Nej

1100

32

1100

32

1200

32

1100

32

1100

32

0

Græs/kløvergræs til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 3)

0

Nej

6

204

7

229

7

229

6

204

6

204

30

Efterafgrøder 11)

17/25

Nej

0

0

0

0

0

0

0

Udlagt eller eftersået fangafgrøde til grøngødning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

Mellemafgrøder

0

Nej

0

0

0

0

0

0

Grøntsager på friland og krydderurter

Asier

25

Ja

0

135

0

120

0

135

0

110

0

120

0

Asparges

25

Nej

0

150

0

150

0

150

0

150

0

150

0

Bladselleri

25

Ja

0

215

0

200

0

215

0

190

0

200

0

Blomkål

25

Ja

0

255

0

240

0

255

0

230

0

240

0

Broccoli

25

Ja

0

215

0

200

0

215

0

190

0

200

0

Courgette, squash

25

Ja

0

150

0

135

0

150

0

125

0

135

0

Grønkål

50

Ja

0

185

0

170

0

185

0

160

0

170

0

Gulerod

25

Ja

400

125

400

110

400

125

400

100

400

110

0,1

Hvidkål

50

Ja

0

285

0

270

0

285

0

260

0

270

0

Kinakål

25

Ja

0

195

0

180

0

195

0

170

0

180

0

Knoldselleri

50

Ja

0

235

0

220

0

235

0

210

0

220

0

Løg

0

Ja

0

165

0

150

0

165

0

140

0

150

0

Pastinak

25

Ja

0

165

0

150

0

165

0

140

0

150

0

Rodpersille

25

Ja

0

165

0

150

0

165

0

140

0

150

0

Porre

25

Ja

0

225

0

210

0

225

0

200

0

210

0

Rosenkål

50

Ja

0

240

0

225

0

240

0

215

0

225

0

Rødbede

25

Ja

0

180

0

165

0

180

0

155

0

165

0

Rødkål

50

Ja

0

265

0

250

0

265

0

240

0

250

0

Salat

25

Ja

0

165

0

150

0

165

0

140

0

150

0

Savoykål, spidskål

25

Ja

0

265

0

250

0

265

0

240

0

250

0

Spinat

25

Ja

0

120

0

105

0

120

0

95

0

105

0

Sukkermajs

25

Ja

0

155

0

140

0

155

0

130

0

140

0

Ærter, konsum

17

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

Jordskok, konsum

25

Nej

0

150

0

150

0

150

0

150

0

150

0

Grønsager, andre

25

Ja

0

265

0

250

0

265

0

240

0

250

0

Bladpersille

25

Ja

0

205

0

190

0

205

0

180

0

190

-

Purløg

50

Ja

0

300

0

285

0

300

0

275

0

285

-

Krydderurter, støtteberettigede

25

Ja

0

205

0

190

0

205

0

180

0

190

-

Krydderurter, andre

25

Ja

0

205

0

190

0

205

0

180

0

190

-

Udyrkede arealer

Udyrket mark

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

-

Arealer til rekreative formål 16)

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

-

Tagetes, sygdomssanerende plante

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

Randzoner jf. randzoneloven 18)

Arealer med tilsagn under miljøordningerne

Miljøgræs med N-kvote 5)

19

Nej

0

0

0

0

0

-

Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N) 4) 5)

22

Nej

2200

80

2200

80

2200

80

2200

80

2200

80

-

Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N) 4) 5) 19)

22

Nej

800

0

800

0

800

0

800

0

800

0

-

Særlige afgrødekoder med tilsagn eller miljøtiltag

Perm.

græs, ø-støtte

19

Nej

800

19

800

19

800

19

800

19

800

19

-

Naturarealer, der afgræsses med økologiske dyr 12)

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

-

Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 1)

0

Nej

0

0

0

0

0

-

20-årig udtagning

0

Nej

0

0

0

0

0

-

20-årig udtagning med skov

0

Nej

0

0

0

0

0

-

Miljøgræs med udtagning

0

Nej

0

0

0

0

0

-

Vådområder med udtagning

0

Nej

0

0

0

0

0

-

MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

-

MVJ udtagning, ej landbrugsjord

0

Nej

0

0

0

0

0

-

Braklagte randzoner

0

Nej

0

0

0

0

0

0

Miljøtilsagn, ej landbrugsarealer

0

Nej

0

0

0

0

0

0

Noter til tabel 1

1)

JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur.

2)

Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn.

Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm uden parentes.

3)

Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 % tørstof).

Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg færdigvare.

Udbyttekorrektion fremgår af kolonne 14 og foretages med hhv.

30 og 15 kg N pr. tons færdigvare.

4)

For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs-/kløvergræsudlæg og græs-/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i Oversigtstabellen.

Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha.

5)

Afgræsses MVJ-arealet af dyr fra en anden virksomhed, så skal denne virksomhed fratrække de afsatte kg N via felt 305 i gødningsregnskabet samt udfylde et Skema B1 med den afsatte mængde kg N og DE.

6)

Benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm jf. Oversigtstabellen.

7)

Kløver omfatter også lucerne, vikke og andre græsmarksbælgplanter.

8)

Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som fx silomajs.

Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø.

9)

Normen gælder også for efterslæt af ikke-kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt.

Afgrøden skal medregnes i Oversigtstabellen nedenfor.

10)

Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt.

Afgrøden skal medregnes i Oversigtstabellen nedenfor.

11)

»Pligtige efterafgrøder«, jf. § 29, samt efterafgrøder som følge af krav i Miljøgodkendelser.

Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2013 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2013/14.

»Pligtige efterafgrøder« med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl.

anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE).

»Pligtige efterafgrøder«, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal i forrige planperiode (inkl.

anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE).

12)

Anvendes jf. reglerne i Enkeltbetalingsordningen.

Kvælstof afsat på egne arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet.

13)

For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.

14)

Omfatter normen for vårbyg, havre, vårhvede og blandsæd til grønkorn.

15)

Omfatter normen for vinterbyg, vinterrug, vintertriticale og vinterhvede samt blandinger til grønkorn.

16)

Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes, uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2

17)

Normen kan anvendes for arealer omlagt hvert min.

5. år.

Hvis arealerne med permanent græs har været henlagt i 5 år eller længere, bruges afgrødenormerne fra gruppen ”Græs, permanent”.

18)

Kvælstofkvoten for arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005, svarer til indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr.

Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet.

Vedr.

MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt for tilsagn indgået i 2002 eller tidligere: Kvælstof afsat på egne MVJ-arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet.

19)

Randzoneloven medfører at der d. 1. september 2012 skal udlægges randzoner, hvor der vil være forbud mod at sprøjte, gødske og dyrke jorden.

Randzonen skal derfor ikke tildeles norm i forbindelse med gødningsplanlægningen for 2013/2014.

20)

Denne afgrøde kode skal bl.a. benyttes af virksomheder, der har ansøgt om anvendelse af harmoniundtagelsen på 2,3 DE/ha.

Beregning af norm

Kvælstofnormen for hovedafgrøden, dvs. den afgrøde, der står på markplanen i Fællesskemaet i planperioden, beregnes som afgrødens norm (afhængig af jordtype vælges kolonne 5, 7, 9, 11 eller 13) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode.

Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”Ja” i kolonne 3.

Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson, skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.

Jordtype

Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget.

Udbytter

Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssige principper til salg, opfodring, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres.

De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning.

For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.

For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder.

For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 FE = 1,2 kg færdigvare.

Normer for grovfoderafgrøder

Ved opfodring på egen bedrift må summen af græsudbytte i slæt og afgræsning ikke overstige 4.000 FE pr. DE.

Den høstede mængde, som ikke opfodres på virksomheden, skal kunne dokumenteres som videresolgt mængde (FE) vha.

salgsbilag.

Desuden skal modtageren af slætgræs, dokumentere at slætgræsset anvendes som foder ved hjælp af foderplaner mm.

Hvis en virksomhed udnytter græsarealer ved afgræsning af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering fra ejeren af dyrene for overførsel af kvælstof og dyreenheder i husdyrgødning (Skema B1).

Ved anvendelse af høstet afgrøde i eget gårdbiogasanlæg, skal afgrødens indhold af kvælstof indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget.

Normer for græs i omdrift og græsudlæg

Tildelingen af norm for kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden.

Derudover skal græs/kløvergræs både i omdrift og udlæg overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slæt angivet i Oversigtstabellen samt normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 4,6,8,10 eller 12 afhængig af jordtype.

Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i Oversigtstabellen.

Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.

Normer for permanent græs

Tildelingen af norm for permanent græs skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slæt angivet i Oversigtstabellen samt normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 4,6,8,10 eller 12.

Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i Oversigtstabellen.

Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.

Mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder

Der efterregnes ingen eftervirkning for mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder.

Oversigtstabel til tabel 1

Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha (for at normerne for græskategorien kan anvendes) 5)

Græskategori 5)

Andele, som hvert slæt på marken beslaglægger af markens samlede areal 1) 5)

Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha 2) 5)

Permanent græs, meget lavt udbytte 3)

1

0,2

Permanent græs, lavt udbytte

1

0,5

Permanent græs, normalt udbytte 4)

0,5

0,9

Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N)

0,5

0,7

Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N) 3)

1

0,2

Permanent græs, under 50% kløver 4)

0,33

1,9

Permanent græs, over 50% kløver

0,33

1,7

Permanent græs, uden kløver

0,33

2,1

Permanent græs, ø-støtte

1

0,2

Permanent lucerne og lucernegræs over 50% lucerne

0,33

1,7

Kløver- og lucernegræs, over 50% græs (omdrift)

0,33

1,9

Græs med vikke og andre græsmarksbælgplanter over 50% græs (omdrift)

0,33

1,9

Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift)

0,33

1,7

Lucerne, lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift)

0,33

1,7

Græs uden kløvergræs (omdrift)

0,33

2,1

Græs, slæt før vårsået afg.

/ital.rajgræs til frø

1

-

Græs under 50% kløver, ekstremt lavt udbytte 3)

1

0,2

Græs under 50% kløver, meget lavt udbytte 3)

1

0,5

Græs under 50% kløver, lavt udbytte 3)

0,5

0,9

Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni

0,33

1,3

Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august

1

0,8

Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs

1

0,3

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni

0,33

1,1

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august

1

0,6

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn

1

0,3

Noter til oversigtstabellen

1)

Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00.

2)

Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes

som græssende dyreenheder.

Antal dyreenheder opgøres efter Miljøstyrelsens husdyrgødningsbekendtgørelse.

Når arealer afgræsses af dyr fra anden virksomhed, så skal gødningsoverførslen i kg N og DE angives af denne virksomhed på Skema B1.

Bemærk, at det antal DE, der fremgår af Skema B1 multipliceres med 2 for at beregne det aktuelle græsningstryk i græssende DE.

3)

Der skal regnes med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar.

Hvis der i gødningsregnskabet

fratrækkes flere DE, skal dette antal benyttes.

4)

På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt inden for de seneste 5 år,

kan normen for permanent græs, under 50 % kløver, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet.

Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed.

5)

Summen af græsudbytte i slæt og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. DE ved opfodring

på egen bedrift.

Tabel 2: Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes

Vinterhvede

Blanding 3036

Ellvis

Genius

Hereward

Heroldo

JB Asano

Julius

KWS Dacanto

KWS Magic

Skagen

Torrild

Tuareg

Ure

Vårhvede

De vårhvedesorter, der i planperioden 2013/2014, fremgår af EU's fælles sortsliste.

Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer

Afgrøde

Forfrugtsværdi

Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm

Alle jordtyper, N-norm

Kg N/ha

Ja/ nej

Kg N/ha

1

2

3

4

Medicinplanter

Solhat

0

Nej

75

Medicinplanter, en- og toårige

0

Nej

80

Medicinplanter, stauder og vedplanter

0

Nej

80

Havefrø

Chrysanthemum Garland, frø

27

Ja

60

Dildfrø

27

Ja

90

Kinesisk kålfrø

27

Ja

140

Karsefrø

27

Ja

120

Roquettefrø

27

Ja

110

Radisfrø

27

Ja

120

Bladbede-, rødbedefrø

27

Ja

210

Grønkålfrø

27

Ja

160

Gulerodsfrø

27

Ja

160

Kålfrø (hvid- og rødkål)

27

Ja

200

Persillefrø

27

Ja

210

Kørvelfrø

27

Ja

180

Majroefrø

27

Ja

160

Pastinakfrø

27

Ja

120

Skorzonerrodfrø

27

Nej

150

Havrerodfrø

27

Ja

150

Purløgfrø

27

Nej

120

Timianfrø

27

Nej

120

Blomsterfrø

27

Ja

60

Andet havefrø

27

Ja

100

Planteskoleplanter og væksthuse

Buske og træer

0

Nej

150

Stauder

0

Nej

300

Blomsterløg

0

Nej

300

En- og toårige planter

0

Nej

300

Solbær, stiklingeopformering

0

Nej

100

Ribs, stiklingeopformering

0

Nej

100

Stikkelsbær, stiklingeopformering

0

Nej

100

Hindbær, stiklingeopformering

0

Nej

100

Tyttebær, tranebær og andre af slægten Vaccinium

0

Nej

100

Kvæde

0

Nej

100

Tomater 2)

0

Nej

2350

Agurker 2)

0

Nej

2100

Salat 2)

0

Nej

900

Andre grøntsager 2)

0

Nej

800

Snitblomster og snitgrønt 2)

0

Nej

1100

Potteplanter 2)

0

Nej

950

Planteskolekulturer (stauder og vedplanter) 2)

0

Nej

300

Småplanter (en-årige) 2)

0

Nej

300

Lukket system 1 (en-årige) 3)

0

Nej

Udbragt mængde

Lukket system 2 (stauder og vedplanter) 3

0

Nej

Udbragt mængde

Containerplads 1 (frugtbuske) 4)

0

Nej

550

Containerplads 2 (en-årige) 4)

0

Nej

550

Containerplads 3 (stader og vedplanter) 4)

0

Nej

550

Svampe, champignon

0

Nej

Udbragt mængde

Humle

0

Nej

175

Frugt og bær

Melon

25

Ja

135

Græskar

25

Ja

135

Rabarber

50

Nej

100

Jordbær 7)

0

Nej

80

Solbær

0

Nej

160

Ribs

0

Nej

160

Stikkelsbær

0

Nej

100

Brombær

0

Nej

100

Hindbær

0

Nej

100

Blåbær

0

Nej

160

Surkirsebær uden undervækst af græs

0

Nej

150

Surkirsebær med undervækst af græs 1)

0

Nej

200

Sødkirsebær uden undervækst af græs

0

Nej

150

Sødkirsebær med undervækst af græs 1)

0

Nej

200

Anden buskfrugt

0

Nej

85

Blomme uden undervækst af græs

0

Nej

150

Blomme med undervækst af græs 1)

0

Nej

200

Hyld

0

Nej

200

Hassel (Valnød)

0

Nej

85

Æbler

0

Nej

140

Pærer

0

Nej

140

Vindruer

0

Nej

140

Spisedruer

0

Nej

140

Rønnebær

0

Nej

100

Hyben

0

Nej

100

Mispel

0

Nej

100

Blandet støtteberettiget frugt

0

Nej

100

Anden træfrugt

0

Nej

100

Trækulturer

Skovdrift, alm.

0

Nej

0

Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter

0

Nej

15

Pyntegrønt, økologisk, JB 2+4-12

0

Nej

90

Pyntegrønt, økologisk, JB 1+3

0

Nej

110

Juletræer og pyntegrønt, JB 2+4-12

0

Nej

90

Juletræer og pyntegrønt, JB 1+3

0

Nej

110

Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 3)

0

Nej

0

Statslig skovrejsning

0

Nej

0

Bæredygtig skovdrift

0

Nej

0

Energiafgrøder og anden særlig produktion

Lavskov 6)

0

Nej

100

Pil 5)

0

Nej

120

Poppel 6)

0

Nej

120

El 6)

0

Nej

75

Elefantgræs

0

Nej

75

Rørgræs

0

Nej

75

Sorrel

0

Nej

150

Øvrige afgrøder

Øvrige afgrøder

0

Nej

60

Lysåbne arealer, fredskovspligtige

0

Nej

0

Åbne arealer i skov

0

Nej

0

Anden anvendelse på tilsagnsarealer

0

Nej

0

Afmeldte arealer

0

Nej

0

Økologiske naturarealer

0

Nej

0

Naturarealer - ansøgning om miljøtilsagn

0

Nej

0

Noter til tabel 3

1)

Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden.

2)

Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus.

For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt.

For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson.

For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder.

For virksomheder, der over for NaturErhvervstyrelsen kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha.

Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år.

For virksomheder, der overfor NaturErhvervstyrelsen kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.

3)

Et lukket system, recirkulerer det overskydende vandingsvand (gødningsvand), således at det føres tilbage til en beholder (kar eller bassin),

hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.

4)

En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).

5)

Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst.

Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter afhugning eller plantning.

6)

Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst.

Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter afhugning eller plantning.

7)

Norm for jordbær i væksthus er 1000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson i et åbent system

(i et lukket system er kvoten udbragt mængde).

Beregning af norm

Kvælstofnormen for hovedafgrøden, dvs. den afgrøde der står på markplanen i Fællesskemaet i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode.

Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 3.

Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.

Bilag 2

Husdyrnormer m.v.

Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Husdyrart

Opgørelse

1 årsko uden opdræt

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

(tung race og Jersey opgøres hver for sig)

1 årsko svarer til 365 foderdage

1 årsammeko uden opdræt

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

(tung race og Jersey opgøres hver for sig).

Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg

1 årsko svarer til 365 foderdage

1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr.

(både fra malkekøer og ammekøer))

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).

1 årsopdræt svarer til 365 foderdage

1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr.

- kælvning*/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer))

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).

1 årsopdræt svarer til 365 foderdage

* Kælvning: 27 mdr.

for tung race og 25 mdr.

for jersey

1 stk. produceret tyrekalv 0-6 mdr.

*Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig)

* Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen

1 stk. produceret ungtyr 6 mdr.

– slagtning*

*Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey

Salgsbilag i perioden

(tung race og Jersey opgøres hver for sig)

Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde)

1 årsso med 27,5 grise til 7,4 kg

Optælling ud fra løbende besætnings­optegnelser.

Dyrene tælles som søer fra og med første løbning

Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage

10 stk. producerede smågrise, 7,4–32 kg

En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges

10 stk. producerede slagtesvin, 32–107 kg

Salgsbilag i perioden

Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01)

1000 stk. producerede slagtekyllinger

Salgsbilag i perioden, fordelt på de fem kategorier 30, 32, 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger

100 stk. producerede kalkuner

Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner

100 stk. producerede ænder

Salgsbilag i perioden

100 stk. producerede gæs

Salgsbilag i perioden

100 årshøns

Optælling ud fra løbende besætnings­optegnelser.

1 årshøne svarer til 365 foderdage.

100 stk. producerede hønniker

Købs- og salgsbilag

1 årstæve, mink

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

1 årstæve, mink svarer til 365 foderdage.

1 årstæve,

ræve eller finnracoon

Optælling ud fra løbende besætnings­optegnelser

1 årstæve, ræve eller finnracoon, svarer til 365 foderdage

1 årshest

Optælling ud fra løbende besætnings­optegnelser.

Føl medregnes fra fravænningstidspunktet.

Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg

1 årshest svarer til 365 foderdage.

1 årsmoderfår eller -ged med kid

Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom

Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning

Husdyrart og staldtype

Gødningstype

Indhold kg N

(ab lager)

1 årsko (malkekvæg, tung race)

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

66,1

57,1

Bindestald med riste

Gylle

136,7

Sengestald med fast gulv

Gylle

126,6

Sengestald med spalter (kanal, linespil)

Gylle

131,7

Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

129,1

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)

Gylle

134,2

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

146,8

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

92,3

50,4

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

92,3

52,4

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

92,3

51,4

1 årsko (malkekvæg, jersey)

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

56,2

48,6

Bindestald med riste

Gylle

116,3

Sengestald med fast gulv

Gylle

107,6

Sengestald med spalter (kanal, linespil)

Gylle

112,0

Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

109,8

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)

Gylle

114,1

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

124,6

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

77,8

42,9

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

77,8

44,6

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

77,8

43,7

1 årsammeko (under 400 kg) 1)

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

14,5

23,7

Bindestald med riste

Gylle

41,3

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

44,4

Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)

Dybstrøelse

43,8

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

27,3

14,7

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil)

Dybstrøelse

+ gylle

27,3

15,6

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

27,3

15,2

1 årsammeko (400-600 kg) 1)

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

20,6

35,2

Bindestald med riste

Gylle

60,2

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

64,1

Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)

Dybstrøelse

63,4

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

39,4

21,4

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

39,4

22,8

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

39,4

22,1

1 årsammeko (over 600 kg) 1)

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

22,7

40,8

Bindestald med riste

Gylle

68,4

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

72,1

Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)

Dybstrøelse

71,4

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

44,2

24,4

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

44,2

26,0

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

44,2

25,2

1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr.

, tung race) 2) 3)

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

26,7

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

26,7

1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.

– kælvning (27 mdr.

)/slagtning, tung race) 2) 3)

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

21,1

23,3

Bindestald med riste

Gylle

48,1

Sengestald med fast gulv

Gylle

43,1

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

45,7

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

44,4

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)

Gylle

47,0

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

52,6

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

51,5

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

33,1

17,1

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

33,1

18,1

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

33,1

17,6

Spaltegulvbokse

Gylle

44,0

1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr.

, Jersey) 2) 3)

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

20,1

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

20,1

1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.

– kælvning (25 mdr.

) / slagtning, Jersey) 2) 3)

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

16,3

17,1

Bindestald med riste

Gylle

36,2

Sengestald med fast gulv

Gylle

32,3

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

34,3

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

33,3

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)

Gylle

35,3

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

40,1

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

39,0

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

25,1

12,8

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

25,1

13,6

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

25,1

13,2

Spaltegulvbokse

Gylle

33,1

1 stk. tyrekalv, 0 - 6 mdr.

, tung race 2) 4)

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

11,7

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

11,7

1 stk. ungtyr, 6 mdr.

– slagtning (440 kg), tung race 2) 4)

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

12,4

9,1

Bindestald med riste

Gylle

23,5

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

25,3

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

24,8

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

15,9

8,3

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

15,9

8,8

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

15,9

8,5

Spaltegulvbokse

Gylle

21,3

Sengestald med fast gulv

Gylle

20,9

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

22,1

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

21,5

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)

Gylle

22,8

1 stk. tyrekalv, 0 - 6 mdr.

, Jersey 2) 5)

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

8,7

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

8,7

1 stk. ungtyr 6 mdr.

– slagtning (328 kg), Jersey 2) 5)

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

9,7

7,0

Bindestald med riste

Gylle

18,3

Sengestald med fast gulv

Gylle

16,2

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

17,2

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

16,7

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)

Gylle

17,7

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

19,6

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

19,2

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

12,3

6,4

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

12,3

6,8

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

12,3

6,6

Spaltegulvbokse

Gylle

16,5

1 årsso m.

28,1 grise til 7,3 kg 6) 7)

Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald

Individuel opstaldning, delvis spaltegulv

Gylle

15,9

Individuel opstaldning, fuldspaltegulv

Gylle

15,1

Individuel opstaldning, fast gulv

Fast gødning

+ ajle

4,6

8,1

Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv

Dybstrøelse

+ gylle

4,8

10,4

Løsgående, dybstrøelse + fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

4,8

10,1

Løsgående, dybstrøelse

Dybstrøelse

14,2

Løsgående, delvis spaltegulv

Gylle

15,7

Bidrag fra farestald 6)

Kassestier, delvis spaltegulv

Gylle

6,8

Kassestier, fuldspaltegulv

Gylle

6,1

Friland 8)

Anden husdyrgødning

8,4

10 smågrise, 7,3 - 32 kg 9) 12)

Toklimastald, delvis spaltegulv

Gylle

4,8

Fuldspaltegulv

Gylle

4,3

Drænet gulv + spalter (50/50)

Gylle

4,4

Fast gulv

Fast gødning

+ ajle

1,7

1,3

Dybstrøelse

Dybstrøelse

3,2

10 producerede slagtesvin, 32 – 107 kg 9) 13)

Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv

Gylle

25,7

Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv

Gylle

24,9

Fuldspaltegulv

Gylle

23,5

Drænet gulv + spalter (33/67)

Gylle

24,1

Fast gulv

Fast gødning

+ ajle

9,2

9,3

Dybstrøelse, opdelt lejeareal

Dybstrøelse

+ gylle

9,6

12,3

Dybstrøelse

Dybstrøelse

19,2

Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret

Produktionstid 30 dage

(levende vægt ved slagtning, 1,63 kg)

Dybstrøelse

23,8

Produktionstid 32 dage

(levende vægt ved slagtning, 1,81 kg)

Dybstrøelse

27,5

Produktionstid 35 dage

(levende vægt ved slagtning, 2,08 kg)

Dybstrøelse

33,1

Produktionstid 40 dage

(levende vægt ved slagtning, 2,54 kg)

Dybstrøelse

44,0

Produktionstid 45 dage

(levende vægt ved slagtning, 3,00 kg)

Dybstrøelse

55,8

Skrabekyllinger, 56 dage

(levende vægt ved slagtning, 2,40 kg)

Dybstrøelse

40,7

Økologiske slagtekyllinger, 81 dage

(levende vægt ved slagt.

2,15 kg)

Dybstrøelse

77,8

Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret

Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage

Dybstrøelse

31,8

Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage

Dybstrøelse

57,8

Ænder, produktionstid 52 dage

Dybstrøelse

12,2

Gæs, produktionstid 91 dage

Dybstrøelse

37,7

Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10)

Friland, konsumæg,

gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse

+ fast gødning

15,5

24,6

Friland, konsumæg,

gulvdrift uden gødningskummer

Dybstrøelse

46,4

Friland, konsumæg,

gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

+ fast gødning

10,4

43,0

Økologiske, konsumæg,

gulvdrift +fler-etagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

+ fast gødning

11,4

47,6

Økologiske, konsumæg, gulvdrift

Dybstrøelse

49,5

Skrabehøner, konsumæg,

gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse

+ fast gødning

17,3

27,7

Skrabehøner, konsumæg,

gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

+ fast gødning

13,1

46,5

Burhøns, konsumæg, gødningskælder

Fast gødning

49,9

Burhøns, konsumæg, bånd

Fast gødning

51,1

Burhøns, konsumæg, bånd

Gylle

58,9

Rugeæg (HPR-høner),

gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse

+ fast gødning

38,4

15,0

Hønniker, 100 stk. produceret

Konsum, bure, produktionstid 112 dage

Fast gødning

5,44

Konsum, gulvdrift, produktionstid 112 dage

Dybstrøelse

6,95

Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage

Dybstrøelse

5,70

Pelsdyr, 1 årstæve

Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning

Gylle

3,5

Mink, bure, fast gødning i gødningsrende 15)

Anden husdyrgødning

2,7

Heste

1 voksen årshest, under 300 kg

Dybstrøelse

21,1

1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg

Dybstrøelse

34,8

1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg

Dybstrøelse

43,7

1 voksen årshest, 700 kg og derover

Dybstrøelse

53,3

Får og geder, 1 moderdyr med afkom

Får

Dybstrøelse

14,6

Mohairgeder

Dybstrøelse

15,7

Kødgeder

Dybstrøelse

14,1

Malkegeder

Dybstrøelse

14,6

Andre dyrearter eller staldsystemer 11)

Kg N pr. DE

Kvæg, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

Svin, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

Fjerkræ (æglægning), andre arter eller andre staldsystemer

100,0

Fjerkræ (slagte), andre arter eller andre staldsystemer

100,0

Kalkuner, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

Gæs, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

Ænder, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

Strudsefugle, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

Pelsdyr, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

Får, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

Geder, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

Heste, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

Hjortedyr, andre arter eller andre staldsystemer

100,0

Andre dyrearter

100,0

Noter til tabel 2

1)

For opdræt og ungtyre benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller tyrekalve/ungtyre, tung race.

For små ammekvæg med mindst 75% genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey.

2)

Produktionen af gødning fra opdræt og ungtyre er opdelt i småkalve og i kvier/stude/ungtyre.

Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem.

3)

1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage.

4)

For avlstyre op til 440 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre.

For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr.

til 440 kg.

Kode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre.

5)

For avlstyre op til 328 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre.

For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr.

til 328 kg.

Kode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre.

6)

Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden.

Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden.

Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden.

Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden.

7)

Sælger du polte, der afviger fra en afgangsvægt på 107 kg, kan du korrigere kvælstofmængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt.

8)

Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden.

9)

Ved FRATS-produktion (grise fra fravænning til slagtning) benyttes summen af normen for smågrise og normen for slagtesvin.

Har du fx 500 FRATS-grise, skriver du 500 smågrise og 500 slagtesvin.

Ved korrektion (type 1 eller 2) benytter du formlerne for slagtesvin.

Korrektionsfaktoren skal du gange med normtallet for slagtesvin og ikke med summen af normtallene for smågrise og slagtesvin.

10)

Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage.

Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen.

Antal foderdage kan dog også beregnes vha.

følgende formel: (antal indsatte høner gange lægge periodens varighed i dage) gange 0,5 gange (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet.

11)

Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed.

12)

For smågrise er normtallene baseret på leverede smågrise.

I stedet kan du benytte producerede smågrise fra en smågriserapport.

13)

For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin.

Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregner du de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01.

14)

Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn.

Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time.

Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen.

Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet.

15)

Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden.

Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.

Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning

Kvælstofindholdet i husdyrgødningen skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor.

Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.

Korrektionsformlerne for malkekøer type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), medens de tilsvarende type 2 formler er baseret på produceret kg mælk.

Har man ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,07.

Til beregning af kg EKM bruges følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk * (383*fedt% + 242*protein% + 783,2)/3140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved kemiske analyser.

Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt.

Har man ikke dokumentation for den reelle afgangsvægt, kan den beregnes som slagtevægt × 1,31.

Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning

Malkekøer, tung race

Type 1

For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end 9517 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,55 % af kvælstoffet i gødningen.

Type2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,73) / 140,91

Malkekøer, Jersey

Type 1

For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 8594 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,67 pct. af kvælstoffet i gødningen.

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,08) / 119,89

Ammekøer (under 400 kg)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 6,78) / 43,64

Ammekøer (400-600 kg)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62

Ammekøer (over 600 kg)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 10,29) / 72,41

Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr.

, tung race)

Type 1

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.

).

Der korrigeres med følgende faktor

(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 2,37

Type 2

Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen

((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250) - 6,62) / 26,73

Årsopdræt, (småkalv 0-6 mdr.

, Jersey)

Type 1

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.

).

Der korrigeres med følgende faktor

(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 1,81

Type 2.

Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen

((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250) - 4,96) / 20,05

Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr.

– kælvning (27 mdr.

)/slagtning, tung race)

Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 30 mdr.

.

Ved en kælvningsalder over 30 mdr.

bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 30 mdr.

.

Type 1

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.

).

Der korrigeres med følgende faktor

(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 4,34

Type 2

Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen

((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250)- 7,09) / 50,40

Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr.

– kælvning (25 mdr.

)/slagtning, Jersey)

Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 28 mdr.

.

Ved en kælvningsalder over 28 mdr.

bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 28 mdr.

.

Type 1

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.

).

Der korrigeres med følgende faktor

(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 3,25

Type 2

Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen

((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250)- 5,26) / 37,86

1 tyrekalv (0-6 mdr.

, tung race)

Type 1 *

Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor

(1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 × ((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 612

*) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde

Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. md.

op til 6 mdr.

Type 2

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor

((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 11,6

I tyrekalv (0-6 mdr.

, Jersey)

Type 1 *

Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor

(2,308 ×(vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × ((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 415

*) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde

Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. md.

op til 6 mdr.

Type 2

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor

((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 8,5

Ungtyre, tung race, 220-440 kg*)

*) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg.

Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg.

**) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. md.

(for dyr over 6 mdr.

).

Type 1: **)

Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor

(1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 ×(vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 ) )/ 1280

Type 2

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor

((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 24,3

Ungtyre, Jersey, 145-328 kg*)

*) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg.

Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg.

Type 1: **)

Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor

(2,308 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × (vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 )) / 1008

**) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. md.

(for dyr over 6 mdr.

).

Type 2

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor

((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 18,9

Søer

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen

(((FE pr. årsso × råprotein pr. FE) / 6250) – 1,98 – (antal fravænnede grise pr. årsso × fravænningsvægt × 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) / 25, 56 1) )

1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FEso.

sættes FE lig FEso.

Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FEsv og FEso anvendes følgende

FE pr. årsso beregnes som summen af FEsv og FEso, og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FEsv × FEsv pr. årsso + g råprotein pr. FEso × FEso pr. årsso) / (FEsv + FEso).

Smågrise

Type 1

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) × (13,77 + 0,1733 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 510

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen

((FE sv pr. produceret gris × g råprotein pr. FE sv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,510

Slagtesvin

Type 1

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor

((afgangsvægt – indgangsvægt) × (13,77 + 0,1733 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 2,838

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen

((FE sv pr. produceret svin × g råprotein pr. FE sv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,838

Slagtefjerkræ

Type 1- alder

Slagtekyllinger, 30 dage

Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 30 og indtil 32 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 30 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen

(1 + (slagtealder ny - 30 dage) × 0,079)

Slagtekyllinger, 32 dage

Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 32 og indtil 35 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 32 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen

(1 + (slagtealder ny - 32 dage) × 0,069)

Slagtekyllinger, 35 dage

Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 35 og indtil 40 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 35 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen

(1 + (slagtealder ny - 35 dage) × 0,067)

Slagtekyllinger, 40 dage

Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 40 og indtil 45 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 40 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen

(1 + (slagtealder ny - 40 dage) × 0,054)

Type 1 – vægt

Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,59 kg

Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 1,63 og indtil 1,81 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,63 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen

(1 + (slagtevægt ny - 1,63 kg) × 0,878)

Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,76 kg

Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 1,81 og indtil 2,08 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,81 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen

(1 + (slagtevægt ny - 1,81 kg) × 0,767)

Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,04 kg

Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 2,08 og indtil 2,54 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,08 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen

(1 + (slagtevægt ny - 2,08 kg) × 0,729)

Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,49 kg

Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 2,54 skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,54 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen

(1 + (slagtevægt ny - 2,54 kg) × 0,587)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne

Slagtekyllinger, 30 dage

((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/34,33

Slagtekyllinger, 32 dage

((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/39,45

Slagtekyllinger, 35 dage

((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/48,28

Slagtekyllinger, 40 dage

((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/65,01

Slagtekyllinger, 45 dage

((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/84,17

Skrabekyllinger, 56 dage

((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/62,88

Slagtekyllinger, økologiske, 81 dage

((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/113,95

Kalkuner, hunner

((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/48,11

Kalkuner, hanner

((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/87,82

Ænder

((kg foder pr. produceret and × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret and × 2,4))/17,26

Gæs

((kg foder pr. produceret gås × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret gås × 2,4))/56,08

Høns og hønniker

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne

Fritgående høns

((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/80,2

Økologiske høns

((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/88,8

Skrabehøns

((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/81,1

Burhøns

((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/66,8

HPR-høner

((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/89,0

Hønniker, konsum

((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/10,7

Hønniker, HPR

((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/8,72

Mink

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen

(kg foder pr. årstæve)/244,9

Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg

Afgrøder

Gram råprotein pr. foderenhed

Roer, rod + top

Foderroer

74

Sukkerroer

60

Kålroer

102

Turnips

115

Rod + top

127

Roetop, frisk

190

Roetop, ensilage

226

Kålroetop

241

Top + pulpetter

180

Top + halm

205

Top + halm + pulpetter

200

Helsæd + top

155

Samensilage

Ensilerede roer + top + pulpetter

148

Ensilerede roer + halm

112

Gulerødder og kartofler

Gulerødder

108

Kartofler

91

Lucerne

Lucerne, begyndende blomstring

231

Lucerne i blomst

238

Lucerne efter blomstring

267

Kløvergræs

Kløvergræs, 6-8 cm, 20 % kløver

190

Kløvergræs, 12-15 cm, 20 % kløver

185

Kløvergræs, 20-25 cm, 20 % kløver

178

Kløvergræs, 6-8 cm, 40 % kløver

198

Kløvergræs, 12-15 cm, 40 % kløver

192

Kløvergræs, 20-25 cm, 40 % kløver

185

Kløvergræs, 6-8 cm, 60 % kløver

204

Kløvergræs, 12-15 cm, 60 % kløver

198

Kløvergræs, 20-25 cm, 60 % kløver

192

Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding

180

Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding

201

Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding

219

Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, ingen vanding

181

Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding

190

Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding

213

Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, vanding

194

Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding

195

Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding

214

Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, ingen vanding

174

Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding

189

Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding

214

Italiensk rajgræs

Italiensk rajgræs, forår, tidl.

210

Italiensk rajgræs, forår, midt

190

Italiensk rajgræs, forår, sen

179

Italiensk rajgræs, efter helsæd

186

Italiensk rajgræs, efter korn

196

Enggræs

Varigt enggræs

182

Græs

Græs, 6-8 cm

200

Græs, 12-15 cm

194

Græs, 20-25 cm

186

Helsæd, frisk

Galega

279

Hvidkløver, begyndende blomstring

239

Rødkløver, begyndende blomstring

196

Fodermarvkål

149

Hestebønner

209

Sød lupin

264

Havre, ærter, vikker

206

Grønbyg før skridning

196

Byghelsæd

140

Havrehelsæd

167

Majs, frisk

128

Rug, frisk

175

Ærter

207

Lucerneensilage

Lucerneensilage, høj FK

254

Lucerneensilage, lav FK

307

Kløvergræsensilage

Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver

168

Kløvergræsensilage, midl.

FK, 20 % kløver

190

Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver

207

Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver

171

Kløvergræsensilage, midl.

FK, 40 % kløver

194

Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver

212

Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver

193

Kløvergræsensilage, midl.

FK, 60 % kløver

210

Kløvergræsensilage, lav FK, 60 % kløver

224

Græsensilage

Forårsudlagt ital.

rajgræs, ensilage

191

Efterafgrøde, helsæd, ensilage

214

Efterafgrøde, korn, ensilage

223

Hundegræs, ensilage

190

Varigt enggræs, ensilage

190

Græsensilage, høj FK

172

Græsensilage, midl.

FK

194

Græsensilage, lav FK

197

Græsensilage, meget lav FK

200

NH3- og NaOH-behandlet halm*

Byghalm, NaOH-behandlet

103

Byghalm, NH3- behandlet, høj ford.

173

Byghalm, NH3- behandlet, lav ford.

173

Havrehalm, NH3- behandlet

184

Hvedehalm, NH3- behandlet

194

Rughalm, NH3- behandlet

255

Galega-, kløver- og fodermarvkålensilage mv.

Galega, ensilage

289

Hvidkløver, beg.

blomstring, ensilage

264

Rødkløver, beg.

blomstring, ensilage

208

Fodermarvkål, ensilage

171

Hestebønne, ensilage

247

Lupin, ensilage

227

Havre + ærter + vikker, ensilage

200

Frø

Hestebønner

265

Hørfrø

141

Rapsfrø, dobbeltlav

103

Ærter

188

Sojabønner

281

Lupin, gul

304

Lupin, smalbladet

266

Solsikkefrø

143

Helsædensilage

Grønbygensilage

201

Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed

134

Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed

149

Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed

186

Vinterbyghelsæd, ensilage

156

Havrehelsæd, ensilage

195

Hvede-græs, ensilage

167

Hvede-ært, ensilage

157

Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed

116

Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed

120

Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed

146

Majskolbe ensilage

77

Majsensilage, høj fordøjelighed

86

Majsensilage, middel fordøjelighed

88

Majsensilage, lav fordøjelighed

92

Triticalehelsæd, ensilage

158

Grønrug, ensilage

160

Grønbyg-ært, ensilage, 40 % ærter

177

Grønbyg-ært, ensilage, 70 % ærter

217

Grønært, ensilage

217

Byg-ært, ensilage, 20 % ærter

150

Byg-ært, ensilage, 40 % ærter

175

Byg-ært, ensilage, 60 % ærter

206

Ærtehelsæd, ensilage

210

Halm, ubehandlet

Byghalm, vår

175

Byghalm, vinter

189

Havrehalm

173

Hvedehalm

152

Rughalm

244

Ærtehalm

222

Rajgræshalm

163

Hvidkløverhalm

318

Rødsvingelhalm

486

Korn

Vinterbyg

90

Vårbyg

92

Havre

112

Hvede

83

Rug

82

Triticale

89

Majs

79

Milo

94

Ris

94

Havre, nøgen

134

Hø og grønpiller

Lucernehø, i blomst

235

Kløverhø, høj fordøjelighed

184

Kløverhø, lav fordøjelighed

164

Græshø

151

Grønhø, Ekstra

229

Grønhø, Plus

257

Grønhø, Standard

278

Grønhø, lucerne

307

Grønpiller, høj fordøjelighed

218

Grønpiller, middel fordøjelighed

247

Grønpiller, lav fordøjelighed

270

Lucernepiller, høj fordøjelighed

195

Lucernepiller, lav fordøjelighed

221

* Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde,

der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.

Tabel 5: Gram råprotein pr. kg.

foder samt indhold af foderenheder (FEsv og FEso) pr. kg.

i fodermidler til svin

Fodermidler

Gram råprotein pr. kg

FE sv 1) pr. kg

FE so 2) pr. kg.

Vårbyg 2011

89

1,05

1,05

Vårbyg 2012

84

1,04

1,04

Vinterbyg 2011

91

1,04

1,04

Vinterbyg 2012

82

1,01

1,02

Hvede 2011

91

1,15

1,13

Hvede 2012

89

1,15

1,13

Rug

82

1,10

1,09

Havre

87

0,87

0,89

Triticale

93

1,13

1,12

Rapsfrø DL

179

2,07

2,05

Rapsskrå

345

0,74

0,80

Rapskage, 5 % fedt

346

0,81

0,86

Rapskage, 9 % fedt

311

0,89

0,95

Rapskage, 11,4 % fedt

292

0,92

0,99

Sojaskrå

427

0,88

0,91

Sojaskrå, afskallet

470

0,95

0,97

Sojaprotein, HP 300

554

0,95

0,98

Solsikkeskrå, delvist afskallet, 14 % træstof

371

0,71

0,77

Solsikkeskrå, delvist afskallet, 17 % træstof

371

0,68

0,75

Solsikkeskrå, delvist afskallet, 22 % træstof

317

0,54

0,63

Solsikkekage, delvist afskallet, 15 % træstof

364

0,95

1,01

Solsikkekage, delvist afskallet, 21 % træstof

298

0,75

0,83

Ærter

204

1,01

1,02

Valle, kategori A (Perlac 5,5)

6

0,06

0,06

Valle, kategori B (Perlac 7)

3

0,08

0,08

Fiskemel, standard

704

1,13

1,10

Fiskemel, Island

683

1,34

1,29

Svinefedt 92/10

0

3,79

3,64

Sojaolie

0

4,04

3,88

Rapsolie

0

3,81

3,66

Palmeolie

0

4,04

3,88

PFAD

0

3,77

3,62

Gærfløde, Novo

74

0,16

0,16

Gærfløde, sprit

109

0,22

0,24

1) FE sv angiver foderenheder til grise i vækst: Smågrise og slagtesvin

2) FE so angiver foderenheder til søer, orner og polte over normal slagtevægt

Bilag 3

Efterafgrøder, jf. § 29

Tabel 1: Afgrøder til opfyldelse af krav om pligtige efterafgrøder

Udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie.

Korsblomstrede, korn og græs sået før eller efter høst.

Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde.

Tabel 2: Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal etableres eller udlægges efterafgrøder

Korn (vår- og vintersæd)

Vår- og vinterraps

Majs

Rybs

Soja

Sennep

Ærter

Hestebønner

Solsikke

Oliehør

Andre et-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret, samt arealer, hvor der ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 73/2009 af 19. januar 2009 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte.

Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere.

Bilag 4

Alternativer til opfyldelse af krav om efterafgrøder m.v., jf. § 32, § 29 og § 43

Tabel 1: Omregningsfaktor for etablering af mellemafgrøder

1 ha efterafgrøder erstattes af 2 ha mellemafgrøder

Tabel 2: Etablering af energiafgrøder

2.1 Omregningsfaktor for etablering af energiafgrøder

0,8 ha energiafgrøde erstatter 1 ha efterafgrøde

2.2 Afgrødekoder for energiafgrøder

Med energiafgrøder forstås i denne bekendtgørelse

591

Hassel

593

Poppel

591

Ask

594

El

592

Pil

596

Elefantgræs

2.3 Afgrødekoder for arealer med afgrøder, hvorpå der ikke kan etableres flerårige energiafgrøder

Energiafgrøder skal etableres på arealer, der forud for etableringen har været udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift.

Det vil sige andre afgrødekoder end disse

250

Permanent græs med meget lavt udbytte

275

Permanent rullegræs

251

Permanent græs med lavt udbytte

276

Permanent græs og kløvergræs uden norm

252

Permanent græs med normalt udbytte

277

Permanent kløver til fabrik

253

Miljøgræs MVJ-ordning 1 (80 kg N)

278

Permanent lucerne og lucerne-græs med over 50 % lucerne

255

Permanent græs under 50 % kløver

279

Permanent græs til fabrik

256

Permanent græs over 50 % kløver

310

Udyrkede arealer

257

Permanent græs uden kløver

312

20-årig udtagning

259

Permanent græs til fabrik, min.

6 tons

315

Miljøgræs med udtagningsforpligtigelse

271

Vildtager

320

MVJ braklagte randzoner

272

Permanent græs/kløvergræs til fabrik

321

Miljøtiltag på ej landbrugsarealer

273

Permanent lucerne til fabrik

340

Randzoneordning

274

Permanent lucerne med min.

25 % græs, til fabrik

350

Miljøgræs med N-kvote

Tabel 3: Omregningsfaktor for forbrænding af fiberfraktion

Forbrænding af fiberfraktionen fra 25 DE erstatter 1 ha lovpligtige efterafgrøder

Tabel 4: Omregningsfaktor for udlægning af lovpligtige efterafgrøder hos en anden virksomhed

Overdragelse

Omregningsfaktor

Fra virksomhed der udbringer <0,8 DE/ha til virksomhed der udbringer >0,8 DE/ha

0,7

Fra virksomhed der udbringer >0,8 DE/ha til virksomhed der udbringer <0,8 DE/ha

1,5

Ens bedrifter

1

Antallet af ha, der skal udlægges af en anden jordbruger, udregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha lovpligtige efterafgrøder der ønskes overdraget.

Tabel 5: Omregningsfaktor for forøgelse af kvælstofkvoten

Under 0,8 DE/ha

Over 0,8 DE/ha

Kvote korrektion pr. ha efterafgrøder

32

69

Forøgelse af kvælstofkvoten beregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha efterafgrøder, der udlægges udover de lovpligtige efterafgrøder.

Eftervirkning er ikke indregnet i omregningsfaktoren.

Bilag 5

Dyrkningsrelaterede tiltag, jf. kap.

7

Tabel 1: Visse gartneriafgrøder, der er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning

Følgende gartneriafgrøder er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning

Afgrødekode

Afgrøde

Afgrødekode

Afgrøde

400

Asier

433

Krydderurter, andre

401

Asparges

503

En- og toårige planteskoleplanter

402

Bladselleri

513

Jordbær

403

Blomkål

544

Snitblomster og snitgrønt

404

Broccoli

122

Kommenfrø

408

Efterårs- og vinter hvidkål

123

Valmuefrø

406

Grønkål

124

Spinatfrø

407

Gulerødder

125

Bederoefrø

429

Jordskok

126

Andet markfrø til udsæd

409

Kinakål

651

Dildfrø

410

Knoldselleri

652

Kinesisk kålfrø

411

Løg (Kepa)

653

Karsefrø

412

Pastinak

654

Roquettefrø

413

Persillerod

655

Radisfrø

415

Porrer

656

Bladbedefrø, rødbedefrø

416

Rosenkål

657

Grønkålfrø

417

Rødbeder

658

Gulerodsfrø

418

Rødkål

659

Kålfrø (hvid- og rødkål)

420

Salat

660

Persillefrø

422

Spinat

661

Kørvelfrø

405

Squash

662

Majroefrø

423

sukkermajs

663

Pastinakfrø

421

Tidlig hvid- og spidskål

664

Skorzonerrodfrø

420

Ærter, frisk konsum

665

Havrerodfrø

432

Krydderurter

666

Purløgfrø

450

Andre grønsager

667

Timianfrø

501

Stauder

668

Blomsterfrø

669

Andet havefrø

Bilag 6

Bilagsoversigt

Bilag 1

Kvælstofnormer m.v.

Tabel 1

Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland

Tabel 2

Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes

Tabel 3

Kvælstofnormer for andre plantekulturer

Bilag 2

Husdyrnormer m.v.

Tabel 1

Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Tabel 2

Indhold af kvælstof i husdyrgødning

Tabel 3

Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning

Tabel 4

Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg

Tabel 5

Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder

pr. kg i fodermidler til svin.

Bilag 3

Efterafgrøder, jf. § 29

Tabel 1

Afgrøder til opfyldelse af krav om pligtige efterafgrøder

Tabel 2

Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal etableres eller udlægges efterafgrøder

Bilag 4

Alternativer til opfyldelse af krav om efterafgrøder m.v., jf. § 32, § 39 og § 43

Tabel 1

Omregningsfaktor for etablering af mellemafgrøder

Tabel 2

Etablering af energiafgrøder

Tabel 3

Omregningsfaktor for forbrænding af fiberfraktion

Tabel 4

Omregningsfaktor for udlægning efterafgrøder hos en anden virksomhed

Tabel 5

Omregningsfaktor for forøgelse af kvælstofkvoten

Bilag 5

Dyrkningsrelaterede tiltag, jf. kap.

7

Tabel 1

Visse gartneriafgrøder, der er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning

Tabel 2

Fodergræs