Legislator Case Law & Legislation
B20130085105 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beregning af det årlige abonnement i henhold til § 80, stk. 3, i lov om betalingstjenester

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BEK Æ#LOKDOK05 2013 851 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beregning af det årlige abonnement i henhold til § 80, stk. 3, i lov om betalingstjenester

BEK Æ#LOKDOK05 2013 851 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1475 af 22. december 2009 om beregning af det årlige abonnement i henhold til § 80, stk. 3, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge foretages følgende ændringer

1.

Indledningen affattes således

I medfør af § 80, stk. 3, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 26. april 2011, fastsættes

2.

§ 5 affattes således

§ 5.

Den samlede maksimale sum af abonnementsbetalinger i det enkelte kalenderår fastsættes på baggrund af en fremskrivning af de omkostninger, der er fastsat ved seneste omkostningsundersøgelse efter § 4.

Som fremskrivningsfaktor benyttes den gennemsnitlige procentvise årlige ændring af omkostningerne ved driften af betalingssystemet, der er mellem den sidste og den forrige omkostningsundersøgelse.

3.

§ 6 affattes således

§ 6.

Fra kalenderåret 2018 og frem må den samlede årlige sum af abonnementsbetalinger i et betalingssystem ikke være højere end omkostningerne (100 pct.) ved driften af et betalingssystem i det pågældende kalenderår.

Stk. 2.

I andet halvår af kalenderåret 2013 må den samlede maksimale sum af abonnementsbetalinger i et betalingssystem ikke være højere end 30 pct. af omkostningerne ved driften af et betalingssystem i det pågældende kalenderår, jf. § 5.

Alle abonnementssatser i de fastsatte intervaller skal forhøjes forholdsmæssigt lige meget.

Stk. 3.

I kalenderåret 2014 må den samlede maksimale sum af abonnementsbetalinger i et betalingssystem ikke være højere end 65 pct. af omkostningerne ved driften af et betalingssystem i det pågældende kalenderår, jf. § 5.

Alle abonnementssatser i de fastsatte intervaller skal forhøjes forholdsmæssigt lige meget.

Stk. 4.

I kalenderåret 2015 må den samlede maksimale sum af abonnementsbetalinger i et betalingssystem ikke være højere end 75 pct. af omkostningerne ved driften af et betalingssystem i det pågældende kalenderår, jf. § 5.

Alle abonnementssatser i de fastsatte intervaller skal forhøjes forholdsmæssigt lige meget.

Stk. 5.

I kalenderåret 2016 må den samlede maksimale sum af abonnementsbetalinger i et betalingssystem ikke være højere end 85 pct. af omkostningerne ved driften af et betalingssystem i det pågældende kalenderår, jf. § 5.

Alle abonnementssatser i de fastsatte intervaller skal forhøjes forholdsmæssigt lige meget.

Stk. 6.

I kalenderåret 2017 må den samlede maksimale sum af abonnementsbetalinger i et betalingssystem ikke være højere end 95 pct. af omkostningerne ved driften af et betalingssystem i det pågældende kalenderår, jf. § 5.

Alle abonnementssatser i de fastsatte intervaller skal forhøjes forholdsmæssigt lige meget.

4.

§ 8, stk. 2, affattes således

Stk. 2.

Umiddelbart efter et kvartalsskifte opkræves betalingsmodtageren ¼ af det årlige abonnement, jf. dog § 6, stk. 2.

Opkrævningen sker bagudrettet.

5.

I kapitel 5 ændres »Konkurrencestyrelsen« til »Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen«.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →