Legislator Case Law & Legislation
B20130083605 DK

Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling efter lov om naturgasforsyning

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2013 836 Historic

Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling efter lov om naturgasforsyning

BEK H#LOKDOK04 2013 836 Historic

§ 1.

Energinet.dk skal betale de i § 2, stk. 1, fastsatte takster for naturgas, der tilgår ledningsnettet.

Stk. 2.

Lagerselskaber, som er bevillingspligtige efter § 10 i lov om naturgasforsyning, samt Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber, der driver tilsvarende virksomhed, skal betale de i § 2, stk. 2, fastsatte takster for lagerkapaciteten i deres lagre.

Stk. 3.

De opkrævede beløb efter stk. 1 og 2, jf. § 2, anvendes til dækning af følgende omkostninger

1)

Energistyrelsens omkostninger til

a)

Behandling af ansøgninger om bevilling til transmissions-, distributions- eller lagervirksomhed samt bevilling til forsyningspligtig virksomhed, jf. §§ 10 og 24 i lov om naturgasforsyning.

b)

Tilsyn med overholdelsen af vilkår i bevillinger samt med den virksomhed, som Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk udøver i medfør af i lov om naturgasforsyning, jf. § 30, stk. 1 og 2 i lov om naturgasforsyning.

c)

Behandling og vurdering af bevillingshaverne samt Energinet.dk og denne virksomheds hel­ejede datterselskabers planlægnings-, forsknings- og udviklingsopgaver samt opgaver vedrørende energibesparelser, jf. § 30, stk. 3, i lov om naturgasforsyning samt § 4, stk. 2, i lov om Energinet.dk.

d)

Behandling af ansøgninger om tilladelse til etablering af transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående transmissionsnet, jf. § 13 i lov om naturgasforsyning.

e)

Behandling af godkendelser af udbygning af transmissionsnet efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet.dk, jf. § 13 i lov om naturgasforsyning.

2)

Energitilsynets omkostninger til varetagelse af Energitilsynets opgaver efter lov om naturgasforsyning eller regler udstedt i henhold til loven.

3)

De udgifter vedrørende forhold på naturgasområdet, der er forbundet med et godkendt privat ankenævns (Ankenævnet på energiområdet) oprettelse og drift.

Stk. 4.

Myndighedernes udgifter ved udøvelsen af myndighedsbehandlingen omtalt i stk. 3 beregnes på grundlag af en opgørelse over det antal timer, der er medgået til udførelsen af opgaverne og den timesats, der er fastsat efter stk. 5.

Stk. 5.

Timesatsen fastsættes på grundlag af den gennemsnitlige lønudgift til de medarbejdere, der deltager i myndighedsbehandlingen, tillagt en forholdsmæssig andel af de øvrige administrative omkostninger forbundet med myndighedsbehandlingen i det pågældende regnskabsår.

BEK H#LOKDOK04 2013 836 Historic

§ 2.

For betaling efter § 1, stk. 1, fastsættes følgende takster

1)

Fra 1. januar 2013

Pr. million Nm 3 naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr.

Nm 3 betaler Energinet.dk 1965 kr., heraf 1.725 kr. til Energitilsynet, 61 kr. til Anke­nævnet på Energiområdet og 179 kr. til Energistyrelsen.

Stk. 2.

For betaling efter § 1, stk. 2, fastsættes følgende takster

1)

Fra 1. januar 2013: 986 kr. pr. million m 3 , heraf 863 kr. til Energitilsynet og 123 kr. til Energistyrelsen.

Stk. 3.

Hvis den nedre brændværdi for naturgassen er forskellig fra 39,6 MJ pr.

Nm 3 , ændres betalingen i henhold til stk. 1 og 3 forholdsmæssigt derefter.

BEK H#LOKDOK04 2013 836 Historic

I medfør af § 10, stk. 3, § 13, stk. 2, § 24, stk. 3, § 30, stk. 2 og 3, § 44, stk. 1, § 52, nr. 1 og 2, og § 53 a, i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 13. oktober 2011, som ændret ved lov nr. 576 af 18. juni 2012, fastsættes

BEK H#LOKDOK04 2013 836 Historic

§ 3.

Energistyrelsen opkræver betaling efter § 1.

Stk. 2.

Betaling efter § 1, stk. 1, erlægges som lige store kvartalsvise acontobetalinger, der fastsættes på baggrund af opgørelser over målinger af naturgasmængder tilgået ledningsnettene i det foregående kalenderår.

Betaling efter § 1, stk. 2, erlægges som lige store kvartalsvise acontobetalinger på baggrund af opgørelser over lagerkapaciteten ved udgangen af det foregående kalenderår.

Stk. 3.

Den endelige betaling efter § 1, stk. 1, for et kalenderår fastsættes efter årets udgang på baggrund af opgørelser over målinger af naturgasmængder tilgået ledningsnettene i det pågældende kalenderår.

Den endelige betaling efter § 1, stk. 2, for et kalenderår fastsættes efter årets udgang på baggrund af opgørelser over lagerkapaciteten ved udgangen af det pågældende kalenderår.

Stk. 4.

Transmissions-, distributions- og lagerselskaber samt forsyningspligtige selskaber, jf. § 6 i lov om naturgasforsyning, indberetter opgørelserne efter stk. 3 til Energistyrelsen senest 30 dage efter årets udløb.

Opgørelser over naturgasmængder tilgået ledningsnettene og opgørelser over naturgasmængder leveret til kunderne anføres i Nm 3 med en nedre brændværdi på 39,6 MJ.

Opgørelserne over lagerkapacitet anføres i m 3 .

Stk. 5.

Beløb, der erlægges efter stk. 2, samt den endelige betaling efter stk. 3 indbetales senest 30 dage efter regningens udstedelse.

Stk. 6.

Der betales ikke moms af beløb, der erlægges efter § 1.

Dette gælder dog ikke for så vidt angår betaling, som efter § 1, stk. 1, nr. 3, anvendes til dækning af udgifter, der er forbundet med oprettelse og drift af Ankenævnet på energiområdet.

I forbindelse med opkrævningen vil det fremgå, hvor stor en del af betalingen der er moms.

BEK H#LOKDOK04 2013 836 Historic

§ 4.

Efter udløbet af et kalenderår udarbejder Energistyrelsen en opgørelse over de beløb, som de omfattede selskaber skal betale for det pågældende år.

Er der opkrævet for meget, modregnes dette i senere indbetalinger, hvis indtægterne forventes at overstige Energistyrelsens og Energitilsynets langsigtede gennemsnitsomkostninger, jf. Statens Budgetvejledning.

Stk. 2.

Efter udløbet af et regnskabsår udarbejder Ankenævnet på energiområdet et endeligt regnskab, herunder en opgørelse over omkostninger forbundet med administrationen m.v.

Er der opkrævet for meget til Ankenævnet på energiområdet i medfør af § 1, stk. 1, modregnes dette i senere indbetalinger efter denne bekendtgørelse, i det omfang indbetalingen til Ankenævnet på energiområdet forventes at overstige de langsigtede gennemsnitlige omkostninger til Ankenævnet på energiområdets behandling af sager på naturgasområdet.

BEK H#LOKDOK04 2013 836 Historic

§ 5.

Afgørelser truffet i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

BEK H#LOKDOK04 2013 836 Historic

§ 6.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2013 og har virkning fra den 1. januar 2013.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 695 af 26. juni 2012 om betaling for myndighedsbehandling efter lov om naturgasforsyning ophæves.

Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse for betalinger vedrørende forhold før 1. januar 2013.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →