Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v.
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v.
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1075 af 11. december 2003 om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 975 af 29. september 2011, foretages følgende ændringer
1.
Overalt i bekendtgørelsen ændres »Statsamtet« til: »Statsforvaltningen«, og »statsamtet« ændres til: »statsforvaltningen«.
2.
I § 1 ændres »statsamternes« til: »statsforvaltningens«.
3.
§ 7 a affattes således
§ 7 a.
Tilsynet med værger i de tilfælde, der er nævnt i artikel 5, 6, 7, 11 eller 12 i Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen), føres af statsforvaltningen.
4.
§ 7 b affattes således
§ 7 b.
En anmodning fra en udenlandsk myndighed om kompetenceoverførsel efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionens artikel 8 eller 9 indgives til statsforvaltningen.
5.
§ 7 d ophæves.
6.
§ 7 e affattes således
§ 7 e.
Statsforvaltningen kan tilbagekalde en attest, der er udstedt efter § 7 c, hvis forholdene har ændret sig, eller hvis indholdet af attesten ikke er korrekt.
7.
I § 8, stk. 1, 2. pkt., ændres »det enkelte statsamt« til: »statsforvaltningen«.
8.
I § 10, 1. pkt., ændres »det statsamt, der har antaget værgen,« til: »statsforvaltningen«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2013.