Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser

Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser

§ 1.

Akkrediteringsrådet træffer ud fra en helhedsvurdering afgørelse om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af denne bekendtgørelses bilag 1.

Stk. 2.

Rådet offentliggør afgørelserne og de tilknyttede akkrediteringsrapporter.

§ 2.

Uddannelsesinstitutionerne udarbejder selvevalueringsrapport, der indgives til Akkrediteringsrådet inden for en af rådet fastsat frist.

Stk. 2.

En institutionsakkreditering anses for at være påbegyndt 80 hverdage før den efter stk. 1 fastsatte frist.

I medfør af § 8, stk. 2, § 12, stk. 2, § 14, stk. 2, § 20, § 21, stk. 4 og § 22, stk. 2, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes

Kapitel 1

Institutionsakkreditering

Kapitel 2

Uddannelsesakkreditering

Kapitel 3

Prækvalifikation af nye uddannelser og uddannelsesudbud

Rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser

Kapitel 4

Godkendelse af uddannelser og uddannelsesudbud

Særlige regler om ændringer i eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud i udlandet, som ikke er omfattet af prækvalifikation

Kapitel 5

Gennemgang af uddannelser med særlige kvalitetsmæssige udfordringer

Kapitel 6

Klage og ikrafttræden

§ 3.

Danmarks Akkrediteringsinstitution fastsætter procedurer for behandling og vurdering af uddannelsesinstitutionernes ansøgning om institutionsakkreditering under hensyntagen til forskelle i institutionstype og -størrelse.

Stk. 2.

Danmarks Akkrediteringsinstitution indhenter hos uddannelsesinstitutionen de oplysninger, som er nødvendige og tilstrækkelige for behandling og vurdering af ansøgningen og for Akkrediteringsrådets afgørelse.

Danmarks Akkrediteringsinstitution kan som betingelse for rettidig udarbejdelse af akkrediteringsrapporten fastsætte en endelig frist for modtagelse af supplerende oplysninger fra uddannelsesinstitutionerne.

Stk. 3.

Danmarks Akkrediteringsinstitution offentliggør vejledning til uddannelsesinstitutionerne samt procedurer fastsat efter stk. 1.

§ 4.

Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om positiv henholdsvis betinget positiv institutionsakkreditering eller afslag på institutionsakkreditering.

Stk. 2.

Afgørelsen meddeles uddannelsesinstitutionen og Styrelsen for Universiteter og Internationalisering senest 5 hverdage efter, at afgørelsen er truffet.

§ 5.

Får en maritim uddannelsesinstitution afslag på ansøgning om institutionsakkreditering, skal institutionen senest 20 hverdage efter modtagelse af afslaget indsende en handlingsplan til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte for, hvordan institutionen vil rette op på kvalitetssikringen af sine uddannelsesudbud og inden for hvilken frist.

Stk. 2.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan

1)

pålægge uddannelsesinstitutionen konkrete initiativer og handlinger, som er nødvendige for opfyldelse af nærmere fastsatte mål for uddannelseskvaliteten, og bestemme, hvornår disse skal være gennemført, og

2)

pålægge bestyrelsen for uddannelsesinstitutionen at indgå en indsatsaftale med styrelsen efter reglerne i lov om maritime uddannelser.

§ 6.

Akkrediteringsrådet træffer ud fra en helhedsvurdering afgørelse om akkreditering af videregående uddannelser ved uddannelsesinstitutioner under ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af denne bekendtgørelses bilag 2.

Stk. 2.

Uddannelsernes mål for læringsudbytte vurderes i forhold til typebeskrivelserne for de enkelte uddannelser, som fremgår af kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, jf. denne bekendtgørelses bilag 3.

Stk. 3.

Rådet offentliggør afgørelserne og de tilknyttede akkrediteringsrapporter.

§ 7.

Akkrediteringsrådet kan træffe afgørelse om akkreditering af universitetsuddannelser, som danske universiteter udbyder i udlandet.

Stk. 2.

Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af udbud i udlandet af danske erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt videregående voksenuddannelser (akademiuddannelser) og diplomuddannelser, jf. bekendtgørelse om udbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet.

§ 8.

For uddannelser, som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv, der kræver autorisation, kan Akkredite­rings­rådet fastsætte yderligere kriterier, som sikrer, at uddannelsen opfylder uddannelsesrelevante og lovgivningsmæssige krav knyttet til det lovregulerede erhverv.

Rådet skal forud herfor høre den myndighed, der udsteder autorisation til udøvelsen af det pågældende erhverv.

§ 9.

Danmarks Akkrediteringsinstitution fastsætter procedurer for behandling og vurdering af ansøgninger om uddannelsesakkreditering under hensyntagen til forskelle i uddannelses- og ansøgningstype.

Stk. 2.

Danmarks Akkrediteringsinstitution indhenter hos uddannelsesinstitutionen de oplysninger, som er nødvendige og tilstrækkelige for behandling og vurdering af ansøgningen og for Akkrediteringsrådets afgørelse.

Danmarks Akkrediteringsinstitution kan som betingelse for rettidig udarbejdelse af akkrediteringsrapporten fastsætte en endelig frist for modtagelse af supplerende oplysninger.

Stk. 3.

Danmarks Akkrediteringsinstitution offentliggør vejledning til uddannelsesinstitutionerne samt procedurer fastsat efter stk. 1.

§ 10.

Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om positiv henholdsvis betinget positiv uddannelsesakkreditering eller giver afslag på uddannelsesakkreditering.

For nye uddannelser og nye uddannelsesudbud kan rådet dog kun træffe afgørelse om positiv uddannelsesakkreditering eller give afslag på uddannelsesakkreditering.

Stk. 2.

Afgørelsen meddeles uddannelsesinstitutionen og Styrelsen for Universiteter og Internationalisering senest 5 hverdage efter, at afgørelsen er truffet.

§ 11.

De videregående uddannelsesinstitutioner ansøger Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om prækvalifikation af nye uddannelser og uddannelsesudbud.

§ 12.

Ansøgning om prækvalifikation skal indgives, før uddannelsesinstitutionen

1)

opretter en ny videregående uddannelse eller erstatter et dansksproget uddannelsesudbud med udbud af samme uddannelse på et andet uddannelsessprog end dansk,

2)

opretter et udbud af en videregående uddannelse, som institutionen ikke allerede er godkendt til at udbyde,

3)

dublerer et eksisterende uddannelsesudbud med et nyt udbudssted i en anden by eller med et uddannelsesudbud med nyt undervisningssprog, eller

4)

flytter et eksisterende uddannelsesudbud til en anden by.

Stk. 2.

Styrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 1, nr. 4.

§ 13.

Ansøgning om prækvalifikation kan indgives 2 gange årligt.

Ansøgningerne offentliggøres efter ansøgningsfristens udløb.

Stk. 2.

Uddannelsesinstitutionens ansøgning om prækvalifikation af en ny videregående uddannelse, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, skal indeholde

1)

Oplysninger om uddannelsen til brug for vurdering og godkendelse samt efterfølgende optagelse i ministeriets uddannelsesregister for videregående uddannelser.

2)

Redegørelse og dokumentation for, hvordan uddannelsen opfylder kriterium 1 og 2 i bilag 4 til denne bekendtgørelse.

Stk. 3.

Uddannelsesinstitutionens ansøgning om prækvalifikation af et nyt uddannelsesudbud, jf. § 12, stk. 1, nr. 2-4, skal indeholde

1)

Oplysninger om uddannelsesudbuddet til brug for vurdering og godkendelse samt efterfølgende optagelse i ministeriets uddannelsesregister for videregående uddannelser.

2)

Redegørelse og dokumentation for, hvordan uddannelsesudbuddet opfylder kriterium 2 i bilag 4 til denne bekendtgørelse.

Stk. 4.

Ansøgning indgives digitalt.

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering offentliggør vejledning til uddannelsesinstitutionerne samt frister for indgivelse af ansøgning.

§ 14.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser nedsætter et rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU) i medfør af § 19 i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2.

Det rådgivende udvalg udarbejder en forretningsorden for sit virke, som bl.a. omfatter retningslinjer for mødefrekvens, sagsgange, mødeafholdelse, tavshedspligt, habilitet, organisering og samarbejde med sekretariatet.

Forretningsordnen godkendes af ministeren.

Stk. 3.

Det rådgivende udvalg sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Universiteter og Internationalisering.

§ 15.

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering offentliggør ansøgningerne og forelægger dem for det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser senest 15 hverdage efter ansøgningsfristens udløb.

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering kan som betingelse for rettidig afgørelse, jf. § 17, stk. 4, fastsætte endelig frist for indgivelse af supplerende oplysninger.

Stk. 2.

Det rådgivende udvalg vurderer ansøgningerne i forhold til de relevante kriterier i denne bekendtgørelses bilag 4 og afgiver en begrundet vurdering til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering senest 15 hverdage efter forelæggelsen efter stk. 1.

Stk. 3.

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering udarbejder indstilling til ministeren på baggrund af det rådgivende udvalgs vurdering efter stk. 2.

Ministeriet kan herunder tillige indstille, at der indhentes supplerende faglig rådgivning i medfør af § 18 i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

§ 16.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser offentliggør årligt en samlet rapport om resultater og erfaringer med prækvalifikation, herunder om det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelsers arbejde.

Rapporten sendes til Folketingets Udvalg for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

§ 17.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser træffer på baggrund af gennemført prækvalifikation afgørelse om

1)

Godkendelse til oprettelse af ny uddannelse eller nyt uddannelsesudbud.

2)

Foreløbig godkendelse til oprettelse af ny uddannelse eller nyt uddannelsesudbud betinget af efterfølgende positiv uddannelsesakkreditering eller institutionsakkreditering.

3)

Afslag på godkendelse til oprettelse af ny uddannelse eller nyt uddannelsesudbud.

Stk. 2.

For ansøgninger efter § 12, stk. 1, nr. 3 og 4, kan ministeren i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at den ansøgte dublering eller flytning af et godkendt uddannelsesudbud kan gennemføres uden efterfølgende uddannelsesakkreditering, uanset at uddannelsesinstitutionen ikke er positivt institutionsakkrediteret.

Det vil indgå i grundlaget for afgørelsen, om uddannelsesudbuddet, der ønskes flyttet eller dubleret, er godkendt efter positiv uddannelsesakkreditering.

Stk. 3.

Foreløbig godkendelse efter stk. 1, nr. 2, bortfalder, såfremt der ikke opnås positiv uddannelsesakkreditering eller institutionsakkreditering inden for en i afgørelsen angivet tidsfrist.

Tidsfristen fastsættes under hensyntagen til tidsrammerne for igangværende institutionsakkreditering eller efterfølgende uddannelsesakkreditering.

Stk. 4.

Ministerens afgørelse om godkendelse eller foreløbig godkendelse meddeles almindeligvis uddannelsesinstitutionen senest 10 uger efter modtagelsen af ansøgningen ledsaget af de nødvendige oplysninger.

Stk. 5.

Udkast til afslag på godkendelse til oprettelse af ny uddannelse eller nyt uddannelsesudbud, jf. stk. 1, nr. 3, meddeles uddannelsesinstitutionen, der kan gøre indsigelse senest 10 hverdage efter modtagelsen heraf.

Stk. 6.

Ministerens afgørelser efter stk. 1 offentliggøres på ministeriets hjemmeside.

§ 18.

Ministeren træffer afgørelse om godkendelse af eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud efter positiv uddannelsesakkreditering.

§ 19.

Ansøgning om ændring af eksisterende uddannelsers titel, takstindplacering, specifikke adgangskrav for uddannelser, der er omfattet af adgangsbekendtgørelse, normeret studietid eller centralt fastsatte maksimumrammer for optag indgives til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering inden for en af styrelsen fastsat frist.

Styrelsen kan anmode Akkrediteringsrådet om bidrag til vurdering af ansøgningerne.

Stk. 2.

Uddannelsesinstitutionerne orienterer styrelsen om nedlæggelse eller sammenlægning af eksisterende uddannelser, om skift af uddannelsessprog til dansk samt om ændringer i eventuelle maksimumrammer for optag, som er fastsat af institutionen.

§ 20.

For udbud af uddannelser i udlandet, der ikke er omfattet af prækvalifikation eller screening efter reglerne i bekendtgørelse om udbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet, skal uddannelsesinstitutionen indsende oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om uddannelsens danske titel, hovedområde, adgangskrav og normeret studietid med henblik på godkendelse af uddannelsen og uddannelsens optagelse i ministeriets uddannelsesregister.

§ 21.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan udtage uddannelser eller uddannelsesudbud med særlige kvalitetsmæssige udfordringer til en gennemgang.

Stk. 2.

En uddannelse eller et uddannelsesudbud kan udtages til en gennemgang, hvis uddannelsen eller udbuddet set i forhold til beslægtede uddannelser afviger væsentligt på centrale indikatorer, herunder ved lav overgang til beskæftigelse, lange gennemførelsestider eller særligt stort frafald.

Udtagelse kan endvidere ske efter begrundet anmodning fra Akkrediteringsrådet, arbejdsmarkedets parter, de studerende m.fl.

Stk. 3.

For uddannelser og uddannelsesudbud, der efter forudgående høring af de berørte uddannelsesinstitutioner udtages til gennemgang, gennemfører Styrelsen for Universiteter og Internationalisering med inddragelse af Danmarks Akkrediteringsinstitution og Akkrediteringsrådet en indledende vurdering med henblik på valg af metode for gennemgangen af uddannelsen eller udbuddet.

Stk. 4.

Ministeren træffer på baggrund af den indledende vurdering afgørelse om, hvorvidt uddannelsen eller uddannelsesudbuddet skal uddannelsesakkrediteres, eller om der skal gennemføres en undersøgelse af, hvorvidt udvalgte kriterier i bilag 2 fortsat er opfyldt.

Ministeren kan endvidere træffe afgørelse om, at der skal gennemføres et ministerielt tilsyn eller iværksættes en tværgående evaluering med henblik på en bredere belysning af problemstillingerne.

§ 22.

Klager over retlige spørgsmål ved Akkrediteringsrådets afgørelser kan af parterne indbringes for Styrelsen for Universiteter og Internationalisering senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt parten, jf. § 28, stk. 2, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2.

Styrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 23.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2013.

Stk. 2.

Følgende bekendtgørelser ophæves, jf. dog stk. 3 og 4

1)

Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv.

2)

Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser.

3)

Bekendtgørelse nr. 1146 af 1. oktober 2010 om kvalitetssikring af erhvervsrettet videregående uddannelse.

Stk. 3.

§ 17 i den i stk. 2, nr. 1, nævnte bekendtgørelse, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1150 af 1. oktober 2010 om ændring af bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv., finder dog fortsat anvendelse.

Stk. 4.

Bilag 4 i den i stk. 2, nr. 1, nævnte bekendtgørelse, som ændret ved bekendtgørelse nr. 691 af 30. juni 2009 om ændring af bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv., finder dog fortsat anvendelse ved Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering af nye udbud i udlandet af danske erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt videregående voksenuddannelser (akademiuddannelser) og diplomuddannelser, jf. bekendtgørelse om udbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet.

Bilag 1

Kriterier for institutionsakkreditering

I.

Kvalitetssikringspolitik og -strategi

Institutionen har en formelt vedtaget kvalitetssikringspolitik og -strategi for løbende sikring og udvikling af uddannelsernes og de enkelte udbuds kvalitet og relevans.

Uddybning

Institutionens kvalitetssikringspolitik og -strategi skal være offentligt tilgængelig og skal

•

fastsætte konkrete og ambitiøse mål for institutionens samlede kvalitetssikring og -udvikling,

•

beskrive de processer og procedurer, der skal understøtte, at de fastsatte mål opnås, og sikre, at relevante problemstillinger og udfordringer løbende indfanges og håndteres,

•

omfatte alle institutionens udbud af videregående uddannelser, uanset placering og tilrettelæggelsesform, og dække alle områder, der er relevante for sikring og udvikling af uddannelsernes og udbuddenes kvalitet og relevans, jf. kriterierne III-V.

For de maritime uddannelsesinstitutioner skal den vedtagne kvalitetssikringspolitik og -strategi dog omfatte alle institutionens uddannelsesudbud.

II.

Kvalitetsledelse og organisering

Kvalitetssikringsarbejdet er forankret på ledelsesniveau og organiseres og gennemføres således, at det fremmer udvikling og vedligeholdelse af en inkluderende kvalitetskultur, der understøtter og fremmer uddannelsernes kvalitet og relevans.

Uddybning

Kvalitetssikringsarbejdet skal gennemføres i overensstemmelse med institutionens kvalitetssikringspolitik og -strategi og skal

•

omfatte alle ledelsesniveauer og relevante institutionelle niveauer og basere sig på en klar ansvars- og arbejdsfordeling,

•

løbende involvere undervisere og studerende samt inddrage øvrige relevante interne og eksterne aktører og interessenter,

•

gennemføres løbende, systematisk og målrettet,

•

omfatte og basere sig på løbende indsamling, analyse og anvendelse af relevante informationer om uddannelser og udbud, fx informationer om undervisningsaktivitet, frafald, beskæftigelse, gennemførelsestid og internationalisering,

•

basere sig på klare standarder for, hvornår der foreligger utilfredsstillende forhold, der kræver handling, samt procedurer for opfølgning herpå,

•

omfatte systematiske vurderinger af udviklingsbehov og -muligheder.

III.

Uddannelsernes videngrundlag

Institutionen har en praksis, som sikrer, at uddannelser og undervisning til stadighed baserer sig på et videngrundlag, som svarer til uddannelser af den givne type på det givne niveau og giver et solidt grundlag for opnåelse af uddannelsernes mål.

Uddybning

Videngrundlag omfatter institutionens strategiske og praktiske arbejde med at sikre, at relevant og opdateret viden lægges til grund for uddannelserne og inddrages aktivt i den løbende undervisning.

Institutionen skal sikre

•

at uddannelserne er tilknyttet relevante faglige miljøer og løbende baserer sig på ny viden, som er relevant for uddannelser af den givne type på det givne niveau, og som er tilvejebragt i henhold til lovgivningens bestemmelser om uddannelsernes videngrundlag,

•

at undervisernes faglige kvalifikationer er opdaterede og løbende udvikles,

•

at underviserne deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forskningsmiljøer, udviklingsmiljøer eller beskæftigelsesområder, jf. uddannelsernes lovbestemte videngrundlag, og løbende inddrager viden og erfaringer herfra i undervisningen,

•

at de studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil.

IV.

Uddannelsernes niveau og indhold

Institutionen har en praksis, som sikrer, at uddannelserne har det rette niveau samt et fagligt indhold og en pædagogisk kvalitet, som understøtter de studerendes læring og opnåelse af uddannelsens mål.

Uddybning

Institutionen skal sikre

•

at uddannelserne til stadighed har et niveau, der svarer til de relevante typebeskrivelser i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser,

•

at uddannelsernes indhold afspejler uddannelsernes mål, samt at undervisningens tilrettelæggelse og pædagogiske kvalitet understøtter de studerendes læring og opnåelse af målene,

•

at der gennemføres løbende og regelmæssige studenterevalueringer af uddannelser og undervisning, og at resultaterne herfra finder systematisk anvendelse,

•

at dele af uddannelserne, der gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, omfattes af systematisk kvalitetssikringsarbejde,

•

at faciliteter og ressourcer på udbudsstederne understøtter undervisningen og de studerendes gennemførelse af uddannelserne,

•

at der gennemføres regelmæssige evalueringer af uddannelserne med inddragelse af eksterne eksperter, og at resultaterne herfra inddrages i den videre udvikling af uddannelsernes mål, indhold og tilrettelæggelse.

V.

Uddannelsernes relevans

Institutionen har en praksis, som sikrer, at såvel nye som eksisterende uddannelser afspejler samfundets behov og løbende tilpasses den samfundsmæssige udvikling og ændrede behov på det danske arbejdsmarked.

Uddybning

Institutionen skal sikre

•

at uddannelserne afspejler arbejdsmarkedets behov, og de studerende opnår relevante kompetencer,

•

at relevante eksterne interessenter, herunder aftagersiden og dimittender fra uddannelserne, løbende og systematisk inddrages i dialog om uddannelserne, herunder disses mål, indhold og resultater, og at resultaterne herfra anvendes ved tilpasning af uddannelserne,

•

at centrale eksterne interessenter, herunder aftagersiden og eventuelle autorisationsgivende myndigheder mv., inddrages i udvikling og vurdering af nye uddannelsesforslag,

•

at dimittendernes beskæftigelsessituation og udviklingen på det danske arbejdsmarked løbende monitoreres, og at resultaterne herfra systematisk vurderes med henblik på nærmere fastlæggelse af, hvornår beskæftigelsessituationen giver anledning til særskilte initiativer.

Bilag 2

Kriterier for uddannelsesakkreditering

I.

Behov og relevans *

Uddannelsen er relevant i forhold til arbejdsmarkedets behov.

Uddybning

•

dimittenderne finder relevant beskæftigelse eller videre uddannelse,

•

institutionen indgår i en løbende dialog med aftagere og andre relevante interessenter med henblik på fortsat at sikre uddannelsens relevans på arbejdsmarkedet.

* Kriterium I anvendes kun ved akkreditering af eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud.

II.

Videngrundlag

Uddannelsen er baseret på det videngrundlag, som følger af reglerne for uddannelsen.

Uddybning

•

uddannelsen er tilknyttet et relevant fagligt miljø, hvor underviserne samlet set lever op til de krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen,

•

uddannelsen er baseret på ny viden og tilrettelægges af undervisere, der deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forsknings- eller udviklingsmiljøer,

•

de studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil.

III.

Mål for læringsudbytte

Der er sammenhæng mellem uddannelsens indhold og målene for læringsudbytte.

Uddybning

•

uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser,

•

der er sammenhæng mellem uddannelsens struktur, læringsmål og adgangsgrundlag set i forhold til målene for læringsudbytte.

IV.

Tilrettelæggelse og gennemførelse

Tilrettelæggelsen og den praktiske gennemførelse af uddannelsen understøtter opnåelsen af målene for læringsudbytte.

Uddybning

•

uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan opnå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang i ECTS-point,

•

undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret,

•

uddannelsen er tilrettelagt, så det er muligt at gennemføre én eller flere dele af uddannelsen eller udbuddet i udlandet inden for uddannelsens normerede studietid,

•

dele af uddannelsen, der gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, indgår som integrerede dele af uddannelsen, således at de studerendes læring på institutionen og på dele, der gennemføres uden for institutionen, supplerer hinanden.

V.

Intern kvalitetssikring og -udvikling

Kvalitetssikringen af uddannelsen er i overensstemmelse med de europæiske standarder og retningslinjer for de videregående uddannelsesinstitutioners interne kvalitetssikring af uddannelser og er velfungerende i praksis.

Uddybning

Institutionen sikrer, at

•

der gennemføres løbende kvalitetssikring og -udvikling af uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information og de studerendes evaluering af undervisningen,

•

der gennemføres periodiske evalueringer af uddannelsen med inddragelse af aftagere og øvrige relevante interessenter,

•

at dele af uddannelsen, som gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, omfattes af det systematiske kvalitetssikringsarbejde,

•

uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbyttet.

Bilag 3

Beskrivelser af de ordinære videregående grader i Danmark (typebeskrivelser)

Erhvervsakademigrad

Professionsbachelorgrad

Bachelorgrad

Kandidatgrad

Ph.d.-grad

Viden og forståelse

Vidensfeltet

Skal have udviklingsbaseret viden om erhvervets og fag­områdets praksis og central anvendt teori og metode

Skal have udviklingsbaseret viden om professionens og fagområdets praksis og anvendt teori og metode

Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fag­områder

Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde

Skal have viden på højeste internationale niveau inden for forskningsområdet

Forståelses- og refleksions­niveauet

Skal kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode samt kunne forstå erhverv­ets anvendelse af teori og metode

Skal kunne forstå praksis, anvendt teori og metode samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode

Skal kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis

Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fag­områdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger

Skal have ydet et væsentligt bidrag til udvikling af ny viden og forståelse inden for forskningsområdet på baggrund af videnskabelige undersøgelser

Færdigheder

Typen af færdigheder

Skal kunne anvende fagområdets centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet

Skal kunne anvende fagområdets metoder og redskaber og skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen

Skal kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne

Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne

Skal mestre de videnskabelige metoder og redskaber samt mestre øvrige færdigheder, der knytter sig til forsknings- og udviklingsopgaver inden for området

Vurdering og

beslutning

Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder

Skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller

Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller

Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller

Skal kunne analysere, evaluere og udvikle nye ideer, herunder designe og udvikle nye teknikker og færdigheder inden for fagområdet

Formidling

Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere

Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere

Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister

Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister

Skal kunne tage del i fag­områdets internationale diskussioner og formidle videnskabelige resultater og fremskridt til et bredt publikum

Kompetencer

Handlings­rummet

Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer

Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge

Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejds­sammenhænge

Skal kunne styre arbejds- og udvik­lings­situationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller

Skal kunne tilrettelægge og gennemføre forsknings- og udviklingsopgaver i komplekse og uforudsigelige sammenhænge

Samarbejde og ansvar

Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang

Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik

Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang

Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar

Skal på egen hånd kunne igangsætte og indgå i nationalt og internationalt samarbejde om forskning og udvikling med videnskabelig integritet

Læring

Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet

Skal kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen

Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer

Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering

Skal selvstændigt kunne igangsætte forsknings- og udviklingsprojekter og herigennem frembringe ny viden og nye færdigheder som udvikler forskningsområdet

‍

Beskrivelser af de videregående grader under videreuddannelsessystemet for voksne i Danmark (typebeskrivelser)

VVU-grad

Diplomgraden

Mastergraden

Viden og forståelse

Vidensfeltet

Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på

fagområdet have udviklingsbaseret viden om erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode

Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på fagområdet have udviklingsbaseret viden om professionens og fagområdets praksis og anvendt teori og metode

Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt/flerfagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning

Forståelses- og

refleksions­niveauet

Skal kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode samt kunne forstå erhvervets anvendelse af teori og metode

Skal kunne forstå praksis, anvendt teori og metode samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode

Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fag­områdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger

Færdigheder

Typen af

færdigheder

Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område

Skal kunne anvende metoder og redskaber og skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område

Skal kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område

Vurdering og

beslutning

Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder

Skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller

Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller

Formidling

Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere

Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere

Skal kunne formidle og dis­kutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister

Kompetencer

Handlingsrummet

Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer inden for den valgte specialisering

Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds-sammenhænge

Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller

Samarbejde og

ansvar

Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang

Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik

Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar

Læring

Skal i en struktureret sammenhæng kunne udvikle egen praksis

Skal kunne udvikle egen praksis

Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling

‍

Beskrivelser af bachelor-, kandidat- og mastergrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i rammen for videregående grader i Danmark (typebeskrivelser)

Bachelorgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

(Bachelor of Arts/Fine Arts)

Kandidatgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

(Master of Arts/Fine Arts)

Mastergraden fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Viden og forståelse

Vidensfeltet

Skal have kunstnerisk baseret viden om praksis og metoder samt forskningsbaseret viden om teori inden for relevante dele af fagområdet

Skal inden for fagområdet have viden, som på udvalgte områder er baseret på internationalt anerkendt kunstnerisk praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og førende forskning inden for relevante fagområder

Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på internationalt anerkendt kunstnerisk praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og førende forskning inden for relevante fag­områder

Forståelses- og refleksionsniveauet

Skal kunne forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og metoder samt relevant videnskabelig teori

Skal kunne forstå og reflektere over fagområdets viden samt kunne identificere kunstneriske udfordringer og videnskabelige problemstillinger

Skal kunne forstå og reflektere over fagområdets viden samt kunne identificere kunstneriske udfordringer og relevante videnskabelige problemstillinger

Færdigheder

Typen af færdigheder

Skal kunne anvende kunstneriske og relevante videnskabelige metoder, redskaber og udtryksformer samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fag­området

Skal mestre fagområdets kunstneriske metoder, redskaber og udtryksformer og kunne anvende relevante videnskabelige metoder og redskaber, samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet

Skal kunne anvende fagområdets metoder, redskaber og udtryksformer, samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område.

Vurdering og beslutning

Skal kunne vurdere kunstneriske udfordringer, praktiske og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante udtryk og løsningsmodeller

Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdets kunstneriske metoder og redskaber og videnskabelige teorier, samt på et kunstnerisk eller videnskabeligt grundlag opstille nye udtryk og løsningsmodeller

Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger, samt på et kunstnerisk eller videnskabeligt grundlag opstille nye udtryk og løsningsmodeller

Formidling

Skal kunne formidle kunstneriske udtryk og faglige problemstillinger til både fagfæller og ikke-specialister

Skal kunne varetage kunstnerisk formidlingsvirksomhed og diskutere professionelle og relevante videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister

Skal kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister

Kompetencer

Handlingsrummet

Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge

Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller eller udtryk.

Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller eller udtryk

Samarbejde og ansvar

Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang

Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar

Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar

Læring

Skal kunne identificere egne læringsbehov og

strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer

Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering

Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling

Bilag 4

Kriterier for prækvalifikation

Kriterium 1.

Behov og relevans

Der er et behov for uddannelsen i det danske samfund, som ikke i tilstrækkeligt omfang kan opfyldes af eksisterende uddannelser.

Ansøgningen skal

•

dokumentere et aktuelt behov på arbejdsmarkedet eller sandsynliggøre et kommende arbejdsmarkedsbehov,

•

dokumentere at centrale eksterne interessenter, herunder aftagersiden og eventuelle autorisationsgivende myndigheder mv., har været inddraget i vurdering af behovet for dimittender fra det konkrete uddannelsesforslag.

Kriterium 2.

Sammenhæng i uddannelsessystemet

Uddannelsesudbuddet bidrager til øget sammenhæng mellem uddannelsesniveauerne nationalt og/eller regionalt og kan gennemføres uden væsentlige forringelser af vilkårene for eksisterende uddannelser og udbud.

Uddybning

•

Ved ansøgning om nyt udbud af eksisterende uddannelse skal det tillige påvises, hvordan det nye udbud bidrager til opfyldelse af behovet for uddannelsen, nationalt og regionalt.