Legislator Case Law & Legislation
B20130072505 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BEK Æ#LOKDOK05 2013 725 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)

BEK Æ#LOKDOK05 2013 725 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 807 af 19. juli 2012 om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), som ændret ved bekendtgørelse nr. 525 af 28. maj 2013, foretages følgende ændringer

1.

I indledningen indsættes efter »§ 24, stk. 2,«: »§ 24 a, stk. 6,«.

2.

I § 7 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke

Stk. 7.

Skolen skal anmelde navneændringer til ministeriet.

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

3.

Efter § 37 indsættes før overskriften før § 38

Tilskud til efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler til inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning

§ 37 a.

Tilskud i henhold til lovens § 24 a, stk. 1, til efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler til inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning ydes med en takst pr. årselev til inklusion efter lovens § 24 a, stk. 4.

Det er en betingelse for at yde tilskud til inklusion til en skole, at antallet af skolens årselever til inklusion er mindst 5.

Skolens årselever til inklusion opgøres som summen af elever, der har deltaget i skolens inklusionstilbud, og som opfylder betingelserne i lovens § 24, a, stk. 4, i hver kursusuge i et år divideret med 40.En kursusuge er 7 kursusdøgn, jf. lovens § 14, stk. 1.

Stk. 2.

Skolens inklusionstilbud skal beskrives i skolens indholdsplan og fremgå af skolens hjemmeside på internettet.

Det skal af indholdsplanen tydeligt fremgå, hvilket tilbud der stilles til rådighed for eleverne, herunder hvordan undervisning og samvær for disse elever er organiseret i forhold til skolens øvrige virksomhed.

Stk. 3.

Skolen skal for hver enkelt inklusionselev udarbejde en skriftlig plan med beskrivelse af skolens individuelle tilbud til eleven.

Planen skal indeholde konkrete mål for elevens undervisning og øvrige pædagogiske aktiviteter.

Planen skal være underskrevet af skolen samt for elever under 18 år af forældre eller værge og for elever, der er fyldt 18 år, af eleven selv.

Stk. 4.

Skolen skal for hver enkelt elev foretage en systematisk og løbende evaluering af inklusionsindsatsen med henblik på optimering af de pædagogiske tiltag.

Stk. 5.

Skolen skal udarbejde en redegørelse for inklusionsmidlernes anvendelse, der særskilt skal fremgå af skolens årsregnskab.

Af redegørelsen skal fremgå

1)

Hvilke inklusionsforanstaltninger, skolen har iværksat.

2)

Hvor mange elever, der har deltaget heri.

3)

Hvorledes inklusionsaktiviteterne har været organiseret i forhold til skolens øvrige aktiviteter.

4)

Generel redegørelse om skolens evaluering af sine inklusionsforanstaltninger.

4.

I Bilag 1, § 4, stk. 2, ændres »§ 12« til: »§ 11«, og »§ 13« ændres til: »§ 12«, og i § 4, stk. 6, ændres »§ 13, stk. 1« til: »§ 12, stk. 1«.

BEK Æ#LOKDOK05 2013 725 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2013.

Stk. 2.

Tilskud til inklusion i henhold til lovens § 24 a, stk. 1, til efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. bekendtgørelsens § 37 a, stk. 1, beregnes for perioden 1. august 2013 til den 31. december 2014 efter bestemmelserne i § 3, stk. 3, i lov nr. 1350 af 21. december 2012.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →