Legislator Case Law & Legislation
B20130040305 DK

Bekendtgørelse om forsikringspligtens gennemførelse

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Statutory Text (13 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2013 403 Historic

Bekendtgørelse om forsikringspligtens gennemførelse

BEK H#LOKDOK04 2013 403 Historic

§ 1.

Bekendtgørelsen finder anvendelse på forsikringer, der tegnes af private sygehuse, klinikker og speciallægepraksis til dækning af krav i medfør af § 29, stk. 1, nr. 7, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

BEK H#LOKDOK04 2013 403 Historic

§ 2.

Ved forsikringspligtig forstås i denne bekendtgørelse det enkelte behandlingssted eller behandlingssteder samlet under en juridisk enhed.

Stk. 2.

Ved lægelig patientbehandling forstås i denne bekendtgørelse behandling, der er forbeholdt læger eller som i øvrigt udføres af læger, herunder ved brug af medhjælp.

Stk. 3.

Ved speciallægepraksis, jf. § 1, forstås i denne bekendtgørelse behandlingssteder, hvor én eller flere læger overvejende udfører lægelig behandling i henhold til overenskomst mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, eller som udfører behandling svarende til ydelser, som er anført i nævnte overenskomst.

Stk. 4.

Ved privat sygehus eller klinik, jf. § 1, forstås i denne bekendtgørelse behandlingssteder, som udfører lægelig behandling, og som ikke omfattes af stk. 3.

BEK H#LOKDOK04 2013 403 Historic

I medfør af § 30, stk. 3, 5 og 6, og § 31, stk. 4, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011, som ændret ved lov nr. 1257 af 18. december 2012, fastsættes

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

Kapitel 2

Hæftelse

Kapitel 3

Dækningssummer

Kapitel 4

Forsikringstid

Kapitel 5

Registrering og tilsyn

Kapitel 6

Ikrafttræden

BEK H#LOKDOK04 2013 403 Historic

§ 3.

Et forsikringsselskab kan vælge at tilbyde at tegne eller overtage forsikring efter loven til alle behandlingssteder omfattet af § 2, stk. 3 og 4, til alle behandlingssteder omfattet af § 2, stk. 3, eller til alle behandlingssteder omfattet af § 2, stk. 4.

Stk. 2.

Forsikringsselskabet er dog forpligtet til at tegne eller overtage forsikring for enhver forsikringspligtig, som accepterer selskabets almindelige acceptpolitik, vedtægter eller koncession, inden for den valgte kategori, jf. stk. 1.

BEK H#LOKDOK04 2013 403 Historic

§ 4.

Forsikringsselskabet skal tegne forsikringen, således at alle krav efter loven er dækket af forsikringen, jf. lovens §§ 20-22.

Stk. 2.

Forsikringsselskabet hæfter direkte over for skadelidte eller efterladte til skadelidte for alle krav efter loven.

BEK H#LOKDOK04 2013 403 Historic

§ 5.

Den region, hvor den forsikringspligtige, jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 7, har bopæl eller hjemsted, udbetaler erstatning i tilfælde, hvor den forsikringspligtige ikke har tegnet forsikring efter lovens § 30, stk. 1.

Stk. 2.

Der er regres over for den forsikringspligtige for beløb, som regionen har betalt i medfør af stk. 1, jf. lovens § 30, stk. 5, nr. 1.

BEK H#LOKDOK04 2013 403 Historic

§ 6.

Forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringer efter lovens § 30, stk. 1, hæfter for de lovpligtige forsikringer efter loven pro rata subsidiært solidarisk efter den i stk. 3, fastsatte fordelingsnøgle for et samlet beløb på indtil 10 mio. kr. i tilfælde, hvor den enkelte forsikringspligtiges samlede erstatningspligt overstiger den tegnede forsikrings dækningssum, jf. lovens § 30, stk. 5, nr. 2.

Dog kan forsikringsselskabernes samlede hæftelse højst udgøre 20 mio. kr. pr. år.

Stk. 2.

Der er regres over for den enkelte forsikringspligtige for beløb, som forsikringsselskaberne har betalt i medfør af stk. 1.

Stk. 3.

Forsikringsselskaberne hæfter for de i stk. 1, nævnte udgifter i forhold til de enkelte forsikringsselskabers årlige erstatningsudbetalinger eksklusiv renter ved udløbet af året, hvor kravet blev rejst.

Stk. 4.

Patientforsikringsforeningen beregner fordelingsnøglen efter stk. 3.

Stk. 5.

Forsikringsselskaberne hæfter for de i stk. 1, nævnte udgifter i forhold til de kategorier af forsikringspligtige, som forsikringsselskaberne har indtegnet, jf. § 3, stk. 1.

BEK H#LOKDOK04 2013 403 Historic

§ 7.

Forsikringsselskaber, der har tegnet forsikring efter loven, samt regionerne bidrager i fællesskab med halvdelen hver til en pulje på samlet 3 mio. kr. til udlæg for betaling af patientskadeerstatninger i situationer, hvor der er tvist om efter hvilket retsgrundlag, den behandling som har forvoldt skaden, er blevet udført, jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 6 og 7.

Stk. 2.

Forsikringsselskabernes andel fordeles efter den i § 6, stk. 3, nævnte fordelingsnøgle.

Stk. 3.

Når det er afgjort, efter hvilket retsgrundlag den behandling, som har forårsaget skaden, er blevet udført, skal det udlagte beløb og tilskrevne renter tilbageføres til puljen af den erstatningspligtige.

Stk. 4.

Puljen administreres af Patientforsikringsforeningen.

BEK H#LOKDOK04 2013 403 Historic

§ 8.

For den enkelte forsikringspligtige er dækningssummen som minimum 20 mio. kr. pr. år for skader forårsaget i forsikringstiden.

Stk. 2.

For den enkelte forsikringspligtige, som har en omsætning for den forsikringspligtige virksomhed på mere end 100 mio. kr., er dækningssummen dog minimum 40 mio. kr. pr. år for skader forårsaget i forsikringstiden.

Stk. 3.

For afløbsforsikringer efter § 9, stk. 3, gælder halvdelen af dækningssummerne nævnt i stk. 1 og 2,

BEK H#LOKDOK04 2013 403 Historic

§ 9.

Forsikringen dækker skader, som er forårsaget i forsikringstiden og anmeldt til Patientforsikringsforeningen senest 3 år efter forsikringens ophør.

Stk. 2.

Ved forsikringsskift dækker den overtagende forsikring skader, som er forårsaget, før denne forsikring trådte i kraft, hvis anmeldelse til Patientforsikringsforeningen sker mere end 3 år efter, at denne forsikring trådte i kraft.

Den overtagende forsikring dækker dog ikke skader, der er anmeldt til Patientforsikringsforeningen, mere end 3 år efter dens ophør jf. stk.1.

Stk. 3.

Den forsikringspligtige skal før ophør af forsikringspligtige aktiviteter tegne en afløbsdækning for skader, der anmeldes til Patientforsikringsforeningen efter ophør af de pågældende forsikringspligtige aktiviteter, og inden forældelse indtræder, jf. lovens § 59.

Forsikringsselskabet, hvor forsikringen er i kraft ved ophør, er forpligtet til at tilbyde forsikring for afløbsdækning.

BEK H#LOKDOK04 2013 403 Historic

§ 10.

Den forsikringspligtige efter lovens § 29, stk. 1, nr. 7, skal registrere sin forsikringsdækning efter lovens § 30, stk. 1, hos Sundhedsstyrelsen.

Stk. 2.

Ved Sundhedsstyrelsens tilsyn, jf. §§ 7 og 8 i bekendtgørelse nr. 977 af 30. september 2011 om registrering af og tilsyn med visse private sygehuse, klinikker og praksis, er den forsikringspligtige efter lovens § 29, stk. 1, nr. 7, forpligtet til at forevise dokumentation på, at der er tegnet en gyldig forsikring efter lovens § 30, stk. 1.

Dokumentation kan bestå i en gældende forsikringspolice.

Stk. 3.

Forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringer efter loven § 30, stk. 1, skal underrette Sundhedsstyrelsen, Patientforsikringsforeningen og den region, hvor den forsikringspligtige, jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 7, har bopæl eller hjemsted om ophør af forsikringsdækningen.

Stk. 4.

Overtrædelse af lovens § 30, stk. 1, straffes med bøde.

BEK H#LOKDOK04 2013 403 Historic

§ 11.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2013 og gælder for skader forårsaget efter den 1. juli 2013.

Stk. 2.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 315 af 4. maj 1992 om forsikringspligtens gennemførelse efter lov om patientforsikring.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →