Bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad

Bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad

§ 1.

Formålet med uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad er at kvalificere den studerende til at virke som styrmand i fiskeskibe i nærfart og efter fornøden fartstid kunne opnå sønæringsrettigheder som fiskeskipper af 3. grad.

Stk. 2.

Uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad skal opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse, om sønæring og om vagthold for søfarende i fiskeskibe, 1995, (STCW-F-konventionen) således, at der kan udstedes certifikat efter konventionens kapitel II/3 og II/4 for skippere og styrmænd i fiskeskibe.

§ 2.

Uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad er indplaceret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.

Stk. 2.

Uddannelsen skal udvikle den studerende med fokus på ledelse, sikkerhed og driftsoptimering.

I medfør af § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 4. marts 2011, som ændret ved lov nr. 478 af 30. maj 2012, fastsættes

Kapitel 1

Uddannelsens formål

Kapitel 2

Uddannelsens mål

Kapitel 3

Uddannelsens tilrettelæggelse

Kapitel 4

Uddannelsens varighed

Kapitel 5

Adgang

Kapitel 6

Studieordning

Kapitel 7

Eksamen og eksamensbeviser

Kapitel 8

Underviseres kvalifikationer

Kapitel 9

Andre regler

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 3.

Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og de kompetencer, som en fiskeskipper af 3. grad skal opnå i uddannelsen.

Stk. 2.

Læringsmål for viden er, at fiskeskipperen af 3. grad har

1)

viden om den almindelige opbygning og udrustning af fiskeskibe,

2)

grundlæggende kendskab til maskinteknisk drift i skibe med fremdrivningseffekt under 750 kW i nærfart,

3)

forståelse for navigation, vagthold og meteorologi i forhold til drift af skibe i nærfart,

4)

forståelse for de faktorer, der påvirker et skibs stabilitet, og hvordan et skibs stabilitet bedømmes,

5)

kendskab til relevante internationale konventioner og dansk lovgivning på området,

6)

kendskab til entreprenørskab i form af grundlæggende begreber om start og drift af selvstændig virksomhed og inspiration til udvikling af nye arbejdsgange,

7)

kendskab til livet i havet og konsekvenserne af fiskeri og

8)

kendskab til fiskerierhvervets forhold og politiske tiltag.

Stk. 3.

Læringsmål for færdigheder er, at fiskeskipperen af 3. grad kan

1)

udføre praktiske arbejdsopgaver på skibe i nærfart,

2)

på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis varetage driften af et skibs maskineri (op til 750 kW),

3)

varetage bro- og vagttjeneste på skibe i nærfart,

4)

beherske engelske fagudtryk i mundtlig og skriftlig kommunikation inden for skibs- og vagttjeneste og andre maritime discipliner,

5)

søge og vurdere information i forbindelse med en praktisk arbejdsopgave på et skib i nærfart,

6)

udarbejde og anvende procedurer, der gavner den personlige sikkerhed samt skibets almene sikkerhed,

7)

anvende skibets sikkerhedsruller på såvel dansk som engelsk,

8)

varetage funktionen som brandleder,

9)

anvende fiskeriets metoder og

10)

sikre fiskens rette behandling og opbevaring.

Stk. 4.

Læringsmål for kompetencer er, at fiskeskipperen af 3. grad kan

1)

håndtere de ledelsesmæssige opgaver, der er knyttet til funktionen som styrmand og fører på skibe i nærfart,

2)

selvstændigt varetage funktionen som vagthavende styrmand og som fører af skibe i nærfart,

3)

tage ansvar for miljørigtig skibsdrift, herunder energirigtig drift og reduktion af emissioner,

4)

varetage funktionen som sikkerheds- og miljøansvarlig i fiskeskibe i nærfart,

5)

varetage ansvar for skibets brandsikkerhed og

6)

formidle vigtigheden af bæredygtig og optimalt fiskeri.

Stk. 5.

Den studerende skal efter endt uddannelse opfylde kravene i STCW-konventionen i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, vedrørende

1)

vagthold på broen, hvor der indgår Full Mission træning, jf. STCW-kodens tabel A-II/1,

2)

Automatic Radar Plotting Aids (ARPA), jf. STCW-kodens tabel A-II/1,

3)

Electronic Chart Display and Information System (ECDIS), jf. STCW-kodens tabel A-II/3,

4)

Restricted Operator’s Certificate (ROC) i henhold til Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS), jf. STCW-konventionens reglement IV/2,

5)

brandbekæmpelse i skibe, jf. STCW-konventionens reglement VI/3,

6)

sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, jf. STCW-konventionens reglement VI/6, paragraf 4,

7)

maritim sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori B og

8)

duelighedsprøve i motorpasning.

§ 4.

Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet.

Stk. 2.

Ny national og international viden og nye metoder, der er relevante for fiskeskippere af 3. grad, integreres i undervisningen.

Stk. 3.

Uddannelsen tilrettelægges, så der etableres sammenhæng mellem uddannelsens teori og de praktiske erfaringer fra den studerendes fartstid.

Stk. 4.

Varierende studieformer skal understøtte den studerendes udvikling af selvstændighed og samarbejdsevner samt evne til at tænke nyt.

Stk. 5.

Uddannelsen tilrettelægges med tværfaglige elementer, der simulerer situationer og aktiviteter, som fiskeskipperen kan møde i sit arbejdsliv.

§ 5.

Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for gennemførelsen af uddannelsen i sin helhed, herunder for eventuel udlagt undervisning.

§ 6.

Uddannelsen til fiskekipper af 3. grad er normeret til 0,5 studenterårsværk, svarende til 30 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

§ 7.

Uddannelsen skal være afsluttet inden for halvandet år.

Stk. 2.

Uddannelsesinstitutionen kan, når det findes begrundet i særlige forhold, meddele dispensation fra den i stk. 1 anførte frist.

§ 8.

Ansøgt orlov accepteres, hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom, militærtjeneste, FN-tjeneste eller lignende forhold.

§ 9.

Uddannelsesinstitutionen optager de studerende på uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad og sikrer, at de opfylder adgangskravene.

Stk. 2.

Adgang til uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad forudsætter, at ansøgeren

1)

har gennemført erhvervsfiskeriets grundkursus og herunder erhvervet 12 måneders fartstid i fiskeskibe eller har erhvervet 24 måneders fartstid i fiskeskibe,

2)

er i besiddelse af et gyldigt sundhedsbevis for søfarende og fiskere uden begrænsninger og

3)

er skikket til udkig.

Stk. 3.

En person, som optages på uddannelsen til kystskipper, kan samtidig deltage i uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad.

§ 10.

Uddannelsesinstitutionen fastsætter i en studieordning regler og vejledning for planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb.

Studieordningen skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes uddannelsesinstitutionen i tilrettelæggelsen af uddannelsen opfylder kapitel 3 i denne bekendtgørelse, det i bilag 1 angivne indhold og kravene fra STCW-F-konventionen således, at der kan udstedes certifikat efter konventionens kapitel II/3 og II/4.

Stk. 2.

I studieordningen fastsættes endvidere nærmere regler for

1)

uddannelsens mål,

2)

uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS-point,

3)

undervisnings- og samarbejdsformer,

4)

samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner,

5)

studieplaner,

6)

eksaminer og anvendte bedømmelsesformer,

7)

studieaktivitet,

8)

merit,

9)

orlov og

10)

dispensation.

Stk. 3.

Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen selv.

Stk. 4.

Studieordningen og væsentlige ændringer heraf forudsættes udarbejdet med indhentning af inspiration fra erhvervets parter.

§ 11.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et semesters begyndelse.

Stk. 2.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde overgangsregler.

Stk. 3.

Gældende studieordninger skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside og dokumenteret i uddannelsesinstitutionens kvalitetsstyringssystem.

§ 12.

Eksaminer og bedømmelser behandles efter gældende bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

Stk. 2.

Uddannelsesinstitutionen udsteder eksamensbevis, når

1)

den studerende har gennemført hele uddannelsen,

2)

bestået de afsluttende eksaminer og

3)

erhvervet den fartstid, der er nødvendig for at opnå et sønæringsbevis, hvor eksamensbeviset er krævet.

Stk. 3.

En person, som i medfør af § 9, stk. 3, har gennemført uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad, uanset at fornøden fartstid ikke er erhvervet, kan få udstedt attest for bestået eksamen.

Stk. 4.

Attesten kan, efter erhvervelse af tilstrækkelig fartstid i fiskeskibe, konverteres til eksamensbevis og danne grundlag for udstedelse af sønæringsbevis til brug i fiskeskibe.

§ 13.

Underviserne skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen.

Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig og professionsmæssig kompetence.

Stk. 2.

Nye undervisere skal inden for de første 3 ansættelsesår gennemføre relevant pædagogisk voksenunderviseruddannelse svarende til 30 ECTS-point, der kan opnås ved en kombination af teoretisk undervisning og opfølgning på egen uddannelsesinstitution.

§ 14.

Uddannelsesinstitutionernes afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte af den, som afgørelsen angår, jf. gældende bekendtgørelse om klager inden for lov om maritime uddannelser.

Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, som videresender klagen til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte ledsaget af en udtalelse.

Uddannelsesinstitutionen skal give klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen.

Den eventuelle kommentar fra klageren skal medsendes til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte.

Stk. 2.

Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Stk. 3.

De af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte trufne afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 15.

Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg.

Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2.

Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold.

§ 16.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013.

Stk. 2.

Studerende, som har påbegyndt uddannelse før den 31. december 2012, kan færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler.

Stk. 3.

Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger de nødvendige overgangsordninger for studerende som nævnt i stk. 2, der ønsker at afslutte uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Bilag 1

Beskrivelse af indholdet af uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad

NAVIGATION OG VAGTHOLD (10 ECTS-POINT)

Den studerende skal gennem undervisningen i navigation, vagthold og meteorologi kvalificeres til at virke som styrmand og fører i nærfart samt kunne varetage funktionen som vagthavende maskinofficer i skibe, hvor der ikke findes maskinbesætning.

Fagemne

Navigation

Prøvekrav

Eksamen

Centrale temaer

1.

Stedbestemmelse – bestemmelse af skibets position ved anvendelse af kendemærker til søs og på land, bestik samt navigationsudstyr i skibe i nærfart.

2.

Navigationsudstyr – anvendelse af magnet- og gyrokompas, herunder bestemmelse af fejlvisning på disse, radar og ECDIS, herunder ARPA-træning, anvendelse af almindeligt forekommende navigationsudstyr for skibe i nærfart.

3.

Søkort og håndbøger – vedligeholdelse af beholdning af søkort og håndbøger, herunder elektronisk opdatering (ECDIS), planlægning og gennemførelse af skibets sikre sejlads, orientering om anvendelse af skibsdagbøger, farvandsafmærkning efter IALA A samt IAMSAR, tidevandsforhold.

4.

Manøvrering – skibets manøvrekarakteristika og manøvreegenskaber, fortøjning og ankring under forskellige forhold, herunder mand-over-bord-situationen.

Fagemne

Vagttjeneste

Prøvekrav

Eksamen

Centrale temaer

1.

Søvejsregler – de internationale søvejsregler, nationale særregler herunder sikker sejlads i danske farvande.

2.

Kollisionsforebyggelse – radar og ARPA under fuld hensyntagen til de internationale søvejsregler og vagtholdsbekendtgørelsen, situationsvurdering og afvikling af manøvrer til forebyggelse af kollision.

3.

Vagtholdsprocedurer – vagtholdsbekendtgørelsen, tjeklister, procedurer og instrukser, Full Mission bro-træning, jf. gældende kvalifikationskrav.

4.

Kommunikation – nød- og redningssignaler, skibsmeldesystemer og VTS.

Fagemne

Meteorologi

Prøvekrav

Intern prøve

Centrale temaer

1.

Vejrsystemer – karakteristika for relevante vejrsystemer i nærfartsområdet.

2.

Informationsindsamling – almindeligt forekommende meteorologiske instrumenter og relevante meteorologiske informationer, indsamling af meteorologiske oplysninger.

3.

Ruteplanlægning - særlige meteorologiske forhold for specifikke områder i nærfart, som er nødvendige for planlægning og gennemførelse af skibets sikre sejlads.

ADMINISTRATION OG KOMMUNIKATION (6 ECTS-POINT)

Fagemne

Søret og administration

Den studerende skal ved undervisningen inden for sømandslovens og sølovens bestemmelser kvalificere sig til at virke som styrmand og fører i skibe i nærfart.

Dette indebærer, at den studerende skal kunne forstå almindeligt forekommende brugsanvisninger og udfylde fortrykte formularer i henhold til skriftlig vejledning samt udfærdigelse af rapporter og skrivelser, som førere af sådanne skibe skal kunne udfylde.

Prøvekrav

Intern prøve

Centrale temaer

1.

Ansættelsesret – s ømandslovens bestemmelser om tjenesteaftaler, skibstjenesten, tvist om tjenesteforhold og straffebestemmelser samt forhold vedr. arbejdsskader.

2.

Søret og skibsførerens pligter - ud- og indklarering i kyst- og nærfartsområdet, ladningsdokumenter samt søforklaring.

3.

Teknisk drift og administration – syn, skibes måling og certificering i henhold til internationale konventioner.

4.

Generel administration – udfyldelse af blanketter og skriftlige rapporter samt formidling af skriftlige vejledninger.

5.

Entreprenørskab – iværksætteri, innovation og udvikling af nye metoder til fagets udøvelse.

6.

IT – anvendelse af administrative IT-programmer om bord på skibet samt til informationssøgning og kommunikation mellem skib og land.

Fagemne

Administration i fiskeskibe

Den studerende skal opnå de nødvendige kvalifikationer til at varetage de administrative forhold, herunder følge fiskerilovgivningen, som har betydning for skibets drift, specielt med hensyn til regulerings- og bevaringsforanstaltninger.

Prøvekrav

Intern prøve

Centrale temaer

1.

Fiskeripolitikker og fiskerilovgivning – regler for beskyttelse og bevarelse af havets ressourcer, herunder FAO's adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri.

2.

Anvendelse af Fiskeri-årbogen til løsning af problemer vedrørende fiskerilovgivning - mindstemål, fredning, ordensregler, fiskeriterritorium, registrering af fiskefartøjer og fangstudstyr samt begrænsninger i brugen af redskaber.

3.

Kvalitetskontrol – tilrettelæggelse af arbejdet, således at kvalitetskontrolloven overholdes, behandling af fangsten for at opnå den bedst mulige kvalitet, logbog (fangstjournal).

4.

Opfiskning af militære efterladenskaber - korrekt håndtering, herunder sikkerhedsrisici og rapportering.

5.

Regnskab - rentabilitetsberegning såvel på indkøb af fartøj som for den enkelte rejse.

Fagemne

Engelsk

Den studerende skal gennem undervisningen i maritimt engelsk kvalificere sig til at kunne forstå almindeligt forekommende skriftlige vejledninger og anvisninger samt kommunikere mundtligt vedrørende den daglige skibstjeneste, herunder vagttjeneste, sikkerhed og arbejdsmiljø.

Prøvekrav

Eksamen

Centrale temaer

1.

Maritimt engelsk – IMO’s maritime standardudtryk, maritimt engelsk til brug for opnåelse af et Restricted Operator’s Certificate (ROC).

2.

Sikkerhedskommunikation – sikkerhedsruller, sikkerhedsinformationer og afmærkninger, flugtveje og alarmsignaler.

Fagemne

Kommunikation

Den studerende skal gennem undervisningen i kommunikation kvalificere sig til at opnå de teoretiske og praktiske færdigheder, der er nødvendige, for at vedkommende kan forestå afviklingen af den radiokommunikation, som forekommer i forbindelse med en brovagt.

Prøvekrav

Eksamen samt gennemført kursus i Restricted Operator’s Certificate (ROC), jf. gældende kvalifikationskrav

SIKKERHED, SUNDHED SAMT MARITIM SIKRING (7 ECTS-POINT)

Fagemne

Sikkerhed og miljøbeskyttelse

Den studerende skal gennem undervisningen inden for sikkerhed og miljøbeskyttelse kvalificere sig til at varetage funktionen som sikkerheds- og miljøansvarlig i et skib i nærfart.

Prøvekrav

Intern prøve

Centrale temaer

1.

Miljørigtig skibsdrift og forureningsforebyggelse – forebyggelse af forurening, herunder relevante procedurer, varetage ansvar for beskyttelse af det omgivende miljø.

2.

Maritim sikkerhedsledelse – tilrettelæggelse og gennemførelse af instruktion af personer om bord, herunder brug af nød- og sikkerhedsudstyr samt personlige værnemidler samt vedligeholdelse af dette udstyr, planlægning og afholdelse af sikkerhedsøvelser om bord.

3.

ISM-koden, arbejdsmiljø og forureningsforebyggelse – ISM (International Safety Management); arbejdsmiljø om bord, elementær praktisk viden om sikker skibsdrift og forebyggelse af forurening fra skibe.

4.

Maritim sikring – sikringsplan og sikringsberedskab, risici og forholdsregler, jf. gældende kvalifikationskrav, kendskab til forhold under tilfangetagelse og eftervirkninger heraf.

Fagemne

Brandbekæmpelse og brandledelse

Den studerende skal gennem undervisningen i brandbekæmpelse kvalificere sig til at kunne betjene og vedligeholde skibets brandsluknings- og røgdykningsudstyr i overensstemmelse med de givne vejledende manualer.

Den studerende skal endvidere kunne varetage funktionen som brandleder om bord på et skib.

Prøvekrav

Gennemført kursus i brandbekæmpelse i skibe, jf. gældende kvalifikationskrav.

Centrale temaer

1.

Organisering af brandforebyggelse – vurdering af brandsikring i forhold til arbejdssituationerne, sikring af forsvarlig omgang med brandfarlige stoffer og åben ild.

2.

Instruktion vedr. brandberedskab – udarbejdelse, vedligeholdelse og formidling af instruktion til besætningen.

3.

Brandbekæmpelse og evaluering af brandberedskabet – planlægning, organisering og ledelse af brandbekæmpelsen samt efterfølgende evaluering og forbedring af brandberedskabet.

Fagemne

Sygdomsbehandleruddannelse

Den studerende skal gennem sygdomsbehandleruddannelsen kvalificere sig til at kunne varetage funktionen som sygdomsbehandler om bord i skibe, der skal være forsynet med medicinkiste kategori B.

Prøvekrav

Gennemført sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori B, jf. gældende kvalifikationskrav.

SKIBSTEKNIK (7 ECTS-POINT)

Fagemne

Skibsteknik og lastbehandling

Den studerende skal gennem undervisningen i skibsteknik og lastbehandling og stuvning kvalificere sig til at virke og have ansvaret som styrmand og fører i skibe, herunder gennem undervisning i internationale maritime konventioner, specielt SOLAS, MARPOL og den internationale lastelinjekonvention samt kunne anvende disse regler i praktiske problemstillinger.

Prøvekrav

Eksamen

Centrale temaer

1.

Skibstyper - opbygning, indretning, udrustning og karakteristika.

2.

Stabilitet - tyngdepunkt, opdriftscenter, dybgang og trim samt beregning af skibets stilling på vandet, faktorer, der har indflydelse på et skibs stabilitet, herunder indvirkning fra vind, sø og frie væskeoverflader, stabilitet på fiskeskibe samt IT-programmer til stabilitetsberegning.

3.

Kraftpåvirkninger på skibet og dets udrustning – vurdering af, om skibet eller dele af dets udrustning bliver overbelastet ved lokale kraftpåvirkninger.

4.

Korrosion på skibet og dets udstyr - korrosions indflydelse på skibets sødygtighed, vurdering af korrosion samt planlægning af korrosionsbeskyttelse om bord.

5.

Lastbehandling generelt, og hvor lasten udgør en sikkerheds- eller miljømæssig risiko - lastning, losning, stuvning, sikring og opbevaring af ladningen i henhold til procedurer samt gennemførelse af nødvendig instruktion af personer om bord, herunder om brug af sikkerheds- og beskyttelsesudstyr.

6.

International regulering af farligt gods – IMDG-koden, IMSBC-koden og deres praktiske anvendelse.

Fagemne

Maskinlære

Den studerende skal gennem undervisningen i maskinlære kvalificere sig til at varetage driften af et skibsmaskineri op til 750 kW i skibe, hvor der ikke er krav om maskinbesætning.

Prøvekrav

Intern prøve samt duelighedsprøve i motorpasning, jf. gældende kvalifikationskrav.