Legislator Case Law & Legislation
B20120128405 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BEK Æ#LOKDOK05 2012 1284 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v.

BEK Æ#LOKDOK05 2012 1284 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 873 af 1. september 2008 om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser mv., som ændret ved bekendtgørelse nr. 751 af 28. juni 2012, foretages følgende ændringer

1.

Indledningen affattes således

I medfør af § 42, stk. 4, § 44, stk. 2, § 44 a og § 57, stk. 3 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011, som ændret ved lov nr. 514 af 4. juni 2012, og § 18a, stk. 2 og stk. 4-7, § 26, stk. 4 og § 38a, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 8. august 2011, som ændret ved lov nr. 514 af 4. juni 2012, fastsættes

2.

I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

Stk. 2.

Institutioner kan tildeles hjælpemidler som beredskab til udlån for elever, hvis støttebehov først afdækkes kort før eller efter uddannelsesstart.

Beredskabet finder anvendelse, mens ansøgning behandles i styrelsen.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

3.

I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

Stk. 4.

Institutionens ansøgning skal sendes til styrelsen senest 14 dage efter, at elevens eller kursistens behov for bistand er godtgjort over for institutionen.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

4.

§ 9, stk. 2 , ophæves.

5.

§ 10 indsættes som stk. 2 og 3

Stk. 2.

Hjælpemidler tildelt i medfør af denne bekendtgørelses § 5, stk. 1, nr. 1, følger eleven til anden uddannelse, såfremt uddannelsen er omfattet af uddannelseslovene som nævnt i denne lovs § 1, stk. 1, lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) eller videregående uddannelser omfattet af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelse.

Stk. 3.

Når institutionen indskriver en elev, der medbringer et hjælpemiddel bevilget under et tidligere uddannelsesforløb, skal institutionen ansøge om overførsel af bevillingen inden for den angivne frist, jf. § 6, stk. 4.

Institutionen oplyser om tidligere støtteforløb i sin ansøgning og vurderer i sin redegørelse, om der er behov for ændringer af støtten.

Hvis der ikke indstilles ændringer af støtten, kan der ses bort fra dokumentationskravet, jf. § 6, stk. 1, nr. 3.

6.

I § 16, stk. 4 , ændres »§ 6, stk. 2« til: »§ 6, stk. 5«.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →