Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg\n(Status for anvendelse af drikkevandsboringer)
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg
(Status for anvendelse af drikkevandsboringer)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1340 af 21. december 2011, foretages følgende ændringer
1.
I indledningen indsættes efter »§ 60, stk. 2«: », § 69 a«.
2.
I § 26, stk. 1, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
Stk. 2.
Ejeren af et alment vandforsyningsanlæg skal indberette status pr. 31. december for vandforsyningsanlæggets tilknyttede drikkevandsboringer.
Indberetningen foretages hvert år inden den 1. februar til den fælles offentlige database for grund- og drikkevand samt boringer (Jupiter).
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3.
I § 27, stk. 3, indsættes efter stk. 3 som nyt stykke
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal hvert år inden den 1. april frigive indberetningerne, jf. § 26, stk. 2, i den fælles offentlige database for grund- og drikkevand samt boringer (Jupiter), hvorefter de er offentligt tilgængelige.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
4.
§ 30, stk. 1, nr. 6, affattes således
6)
undlader at indsende resultater i overensstemmelse med § 26, stk. 1, 2, eller 3, eller
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 2012.