Legislator Case Law & Legislation
B20120104405 DK

Bekendtgørelse om visse ligningslovsregler m.v.

15 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (15)

Statutory Text (15 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2012 1044 Historic

Bekendtgørelse om visse ligningslovsregler m.v.

BEK H#LOKDOK04 2012 1044 Historic

§ 1.

Ved betaling via et pengeinstitut eller betalingsinstitut efter ligningslovens § 8 Y, stk. 1, forstås betaling fra konto til konto eller betaling på anden måde til modtagerens konto, herunder ved anvendelse af betalingskort, hvorved der sikres en entydig elektronisk identifikation af betaler og betalingsmodtager.

Betaling af indbetalingskort på posthuset eller i et pengeinstitut sidestilles med digital betaling.

Stk. 2.

Betaling, der sker ved byttehandel, modregning eller via mellemregningskonti, sidestilles med digital betaling.

Dog skal betaling af byttesum, betaling af restbeløb efter modregning eller betaling ved udligning af mellemregningskonti sidestilles med kontant betaling i forhold til beløbsgrænsen efter ligningslovens § 8 Y, stk. 1.

Indberetning af disse betalinger efter ligningslovens § 8 Y, stk. 3, skal ske senest 14 dage efter betalingen, hvis der ikke betales digitalt.

BEK H#LOKDOK04 2012 1044 Historic

§ 2.

Fradrag efter ligningslovens § 9 C er betinget af, at den skattepligtige over for SKAT oplyser antallet af arbejdsdage og antallet af befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads (transportvejen).

Uanset den skattepligtiges valg af transportmiddel beregnes transportvejen på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel.

Stk. 2.

Ved normal transportvej ved bilkørsel forstås den strækning, der skal tilbagelægges med bil, under hensyntagen til

1)

de givne geografiske forhold,

2)

tidsforbrug og

3)

økonomisk rimelighed.

BEK H#LOKDOK04 2012 1044 Historic

I medfør af § 8 Y, stk. 4, § 9 C, stk. 5, § 14 G, stk. 6 og 7, og § 32 D, i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, som ændret ved lov nr. 590 af 18. juni 2012, fastsættes

Kapitel 1

Digital betaling m.v.

Kapitel 2

Befordringsfradrag

Kapitel 3

Kontoføring efter ligningslovens § 14 G, stk. 6, og Grundejernes Investeringsfonds oplysningspligt

Kapitel 4

Afsluttende ansættelse ved ophør af skattepligt m.v.

Kapitel 5

Ikrafttrædelse

BEK H#LOKDOK04 2012 1044 Historic

§ 3.

Hvis den skattepligtige på grund af de forhold, der er nævnt i § 2, stk. 2, på en del af eller på hele strækningen mellem hjem og arbejdsplads må anvende færgetransport, ruteflytransport eller lignende, beregnes befordringsfradraget for denne befordring efter § 4.

BEK H#LOKDOK04 2012 1044 Historic

§ 4.

Den skattepligtige kan mod dokumentation fratrække faktiske udgifter til færgetransport, ruteflytransport eller lignende.

Stk. 2.

Hvis den skattepligtige til brug for yderligere befordring medbringer eget transportmiddel med færgen m.v., kan de faktiske udgifter hertil ligeledes fradrages mod dokumentation.

Stk. 3.

Fradrag efter stk. 1 og 2 kan kun foretages i det omfang, den daglige udgift overstiger et beløb, der svarer til udgiften til 24 km daglig befordring, beregnet efter ligningslovens § 9 C.

Hvis befordringsfradraget også omfatter fradrag efter § 2, sker begrænsningen i befordringsfradraget dog i første række i denne del af fradraget.

BEK H#LOKDOK04 2012 1044 Historic

§ 5.

Ejere af ejendomme, der er omfattet af ligningslovens § 14 G, skal føre en særskilt konto, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2.

På debetsiden skal angives

1)

de beløb, der anvendes til ejendommens lejeretlige vedligeholdelse,

2)

de beløb, der anvendes til ejendommens lejeretlige forbedring, og

3)

de beløb fra tidligere års lejeretlige forbedringsudgifter, som i indkomståret anvendes til nedsættelse af overskydende beløb, jf. ligningslovens § 14 G, stk. 5, 3. pkt., og de beløb, der kommer til efterbeskatning efter ligningslovens § 14 G, stk. 5.

Stk. 3.

På kreditsiden skal angives

1)

de udgifter til lejeretlig vedligeholdelse og/eller lejeretlig forbedring af ejendommen, som modregnes i den årlige indbetaling til ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter boligreguleringslovens § 22 a, og de udgifter, der afholdes af beløb, der udbetales fra kontoen efter boligreguleringslovens § 22 b eller lejelovens § 63 e,

2)

de lejeretlige forbedringsudgifter, der ikke kan dækkes af beløb, som modregnes i den årlige indbetaling til ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter boligreguleringslovens § 22 a, eller af beløb, der udbetales fra kontoen efter boligreguleringslovens § 22 b eller lejelovens § 63 e, og

3)

de beløb, der kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

BEK H#LOKDOK04 2012 1044 Historic

§ 6.

Ejere af ejendomme, der er omfattet af ligningslovens § 14 G, skal efter SKATs anmodning sende SKAT en udskrift af den konto, der er nævnt i § 5, med bevægelserne på kontoen inden for indkomståret.

BEK H#LOKDOK04 2012 1044 Historic

§ 7.

Ejere af ejendomme, der er omfattet af ligningslovens § 14 G, skal til Grundejernes Investeringsfond oplyse CPR-nr. samt ejerandele, hvis ejendommen har flere ejere.

Hvis virksomheden (udlejningsejendommen) har et selvstændigt SE-nr. eller CVR-nr., skal dette oplyses.

Stk. 2.

Selskaber m.v., der er ejere af ejendomme, som er omfattet af ligningslovens § 14 G, skal til Grundejernes Investeringsfond oplyse SE-nr. eller CVR-nr.

Stk. 3.

For selskaber m.v. og andre ejere, der hverken har SE-nr., CVR-nr. eller CPR-nr., skal ejendommens administrators SE-nr. eller CVR-nr. oplyses, dog administrators CPR-nr., hvis administrator ikke har SE-nr. eller CVR-nr.

BEK H#LOKDOK04 2012 1044 Historic

§ 8.

Grundejernes Investeringsfond skal for hvert indkomstår oplyse SKAT om

1)

de faktiske indbetalte beløb efter boligreguleringslovens § 18 b eller lejelovens § 63 a samt godtgørelser efter lov om kommunal anvisningsret § 4, der er indsat på ejendommens konto efter boligreguleringslovens § 18 b, vedrørende indkomståret,

2)

udbetalte beløb efter boligreguleringslovens § 22 b eller § 22 e eller lejelovens § 63 e eller § 63 f vedrørende indkomståret,

3)

vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, der i indkomståret er fratrukket i ejendommens indbetalinger til Grundejernes Investeringsfond, jf. boligreguleringslovens § 22 a, og

4)

den lovbestemte hensættelse for ejendommen til Grundejernes Investeringsfond, jf. boligreguleringslovens § 18 b og lejelovens § 63 a.

Stk. 2.

Grundejernes Investeringsfond skal endvidere oplyse SKAT om indestående på en konto efter boligreguleringslovens § 18 b eller lejelovens § 63 a ved kontoens ophør.

BEK H#LOKDOK04 2012 1044 Historic

§ 9.

Indberetningerne efter § 8 skal forsynes med ejendommens nummer i Bygnings- og Boligregistret (BBR-nr.) samt oplysning om ejendommens matrikelnummer eller -numre og adresse.

Stk. 2.

Indberetningerne efter § 8 skal ledsages af oplysninger om ejers eller administrators SE-nr., CVR-nr. eller CPR-nr., jf. § 7.

BEK H#LOKDOK04 2012 1044 Historic

§ 10.

Grundejernes Investeringsfond skal til SKAT sende de indberetninger for et indkomstår, som er omtalt i § 8, senest den 31. august det efterfølgende år.

Stk. 2.

SKAT fastsætter indhold og form, herunder kodemarkering, for indberetninger efter ligningslovens § 14 G, stk. 7.

BEK H#LOKDOK04 2012 1044 Historic

§ 11.

Når en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører af anden grund end ved død, skal personen indgive selvangivelse senest den 1. maj i året efter det år, hvor skattepligten ophører, hvis personen er omfattet af reglerne i skattekontrollovens § 4, stk. 1, 2. pkt., og ellers senest den 1. juli i året efter det år, hvor skattepligten ophører.

Selvangivelsen skal omfatte skattepligtige indkomster for det indkomstår, der løber fra udgangen af det seneste indkomstår og indtil ophøret af skattepligten.

Stk. 2.

Hvis en person, der er omfattet af stk. 1, vælger, at der ikke skal ske helårsomregning efter personskattelovens § 14, stk. 1, skal selvangivelsen dog ud over de skattepligtige indkomster, der er nævnt i stk. 1, også omfatte skattepligtige indkomster for perioden fra ophør af skattepligten indtil udløbet af det pågældende indkomstår, som om personen fortsat var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1.

Stk. 3.

Stk. 1 gælder også, når

1)

en persons begrænsede skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, ophører, medmindre denne skattepligt afløses af skattepligt efter kildeskattelovens § 1, eller

2)

en person efter reglerne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

BEK H#LOKDOK04 2012 1044 Historic

§ 12.

Selvangivelse skal indgives til SKAT.

Stk. 2.

Skattekontrollovens § 5 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

SKAT foretager ansættelsen, når selvangivelse er indgivet, eller efter at fristen i § 11 er udløbet.

Ansættelsen foretages både for det indkomstår, der er nævnt i § 11, og for eventuelle tidligere indkomstår, hvor ansættelse endnu ikke er foretaget.

BEK H#LOKDOK04 2012 1044 Historic

§ 13.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 578 af 23. juni 2009 om visse ligningslovsregler m.v.

Stk. 2.

§ 1 træder i kraft den 15. november 2012 og har virkning for betalinger efter ligningslovens § 8 Y, stk. 1, der foretages fra og med den 15. november 2012.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →