Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om foder og foderstofvirksomheder
Statutory Text (5 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om foder og foderstofvirksomheder
§ 1
I bekendtgørelse nr. 775 af 28. juni 2011 om foder og foderstofvirksomheder, som ændret ved bekendtgørelse nr. 908 af 5. september 2012, foretages følgende ændring
1.
Bilag 6 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. november 2012.
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 767/2009 af 13. juli 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 229, s.
1, som senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) Nr. 939/2010 af 20. oktober 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 277, s.
4.
Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.
Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.
Bilag 1
» Bilag 6
Kategoribetegnelser for fodermidler i foderblandinger til dyr, der ikke bruges i fødevareproduktion, undtagen pelsdyr
(Til § 12, stk. 2)
Ved mærkning med indholdet af fodermidler i foderblandinger til dyr, der ikke bruges i fødevareproduktion, undtagen pelsdyr, kan fodermidlernes navn erstattes af navnet på den kategori, som fodermidlerne tilhører.
Betingelserne herfor er, at der ikke benyttes andre kategorier end anført nedenfor.
Betegnelse
Beskrivelse
1.
Kød og animalske biprodukter
Alle køddele af slagtede, varmblodede landdyr, friske eller konserverede ved en passende behandling samt alle produkter og biprodukter fra bearbejdning af dyrekroppe eller dele af dyrekroppe af varmblodede landdyr
2.
Mælk og mejeriprodukter
Alle mejeriprodukter, friske eller konserverede ved en passende behandling, samt biprodukter fra deres forarbejdning
3.
Æg og ægprodukter
Alle ægprodukter, friske eller konserverede ved en passende behandling, samt biprodukter fra deres forarbejdning
4.
Olie og fedtstoffer
Alle animalske og vegetabilske olier og fedtstoffer
5.
Gær
Al gær, hvor gærcellerne er dræbt og tørret
6.
Fisk og fiskeprodukter
Fisk og dele af fisk, friske eller konserverede ved en passende behandling, samt biprodukter fra deres forarbejdning
7.
Korn
Alle kornarter og kornprodukter uanset deres præsentationsform samt produkter fremkommet ved forarbejdning af kornarternes stivelsesholdige kerner
8.
Grønsager
Alle grønsager og bælgfrugter, friske eller konserverede ved en passende behandling
9.
Vegetabilske biprodukter
Biprodukter fremkommet ved behandling af vegetabilske produkter, navnlig korn, grønsager, bælgfrugter og olieholdige frø
10.
Vegetabilsk proteinekstrakt
Alle vegetabilske produkter, hvori proteinet er blevet koncentreret ved en passende behandling og eventuelt er blevet struktureret, således at råproteinindholdet udgør mindst 50 % i tørstoffet
11.
Mineralstoffer
Alle uorganiske stoffer, der kan indgå i foderstoffer
12.
Sukker
Alle former for sukker
13.
Frugt
Al slags frugt, frisk eller konserveret ved en passende behandling
14.
Nødder
Alle kerner af stenfrugter og nødder
15.
Frø
Alle slags frø, hele eller groft formalede
16.
Alger
Alle alger, friske eller konserverede ved en passende behandling
17.
Bløddyr og skaldyr
Alle bløddyr, muslinger, skaldyr og krebs, friske eller konserverede ved en passende behandling, samt biprodukter fra deres forarbejdning
18.
Insekter
Alle slags insekter på alle udviklingstrin
19.
Bagværk
Alle former for bagværk, brød og kager samt dejvarer
«