Legislator Case Law & Legislation
B20120101005 DK

Bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR)

29 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (29)

Statutory Text (29 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2012 1010 Valid

Bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR)

BEK H#LOKDOK04 2012 1010 Valid

§ 1.

Formålet med ajourføringen af Bygnings- og Boligregistret (BBR) er, at tidstro, kor­rekte og fyldestgørende oplysninger om eksisterende og påbegyndte bygninger, boliger, tekniske anlæg m.v. bliver registreret ensartet.

BEK H#LOKDOK04 2012 1010 Valid

§ 2.

Ejere af landets faste ejendomme har efter reglerne i denne bekendtgørelse pligt til at påse, at den pågældende ejendom er registreret korrekt i BBR.

BEK H#LOKDOK04 2012 1010 Valid

I medfør af § 1, stk. 1, § 2, stk. 4, § 3 f, stk. 1 og 2, § 4, stk. 1 og 2, § 8, stk. 2, og § 9, stk. 4, i lov om bygnings- og boligregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 160 af 8. februar 2010, fastsættes

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Kapitel 2

Omfanget af registreringen i BBR

Grund

Bygning

Teknisk anlæg

Bolig- eller erhvervsenhed

Brugsenhed

Opgang/indgang

Etage

Rum

Kapitel 3

Ejers oplysningspligt til BBR

Kapitel 4

Kommunal ajourføring af BBR

Kapitel 5

Sanktioner / Bødestraf

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

BEK H#LOKDOK04 2012 1010 Valid

§ 3.

Kommunalbestyrelsen ajourfører BBR for alle faste ejendomme indenfor kommunens eget geografiske område.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen er ikke ansvarlig for, at ejeren har afgivet korrekte oplysninger.

Kommunalbestyrelsen er dog forpligtet til at revidere ejerens oplysninger ud fra en sandsynlighedsbetragtning og skal reagere aktivt ved mistanke om uoverensstemmelse mellem de i BBR registrerede forhold og de faktiske forhold.

BEK H#LOKDOK04 2012 1010 Valid

§ 4.

Ministeren for by, bolig og landdistrikter kan udstede vejledninger med uddybende retningslinjer for registrets ajourføring.

Sådanne vejledninger optages ikke i Ministe­rial­tidende, men vil være offentligt tilgængelige på www.bbr.dk.

BEK H#LOKDOK04 2012 1010 Valid

§ 5.

Registreringen i BBR sker på niveauerne grund, bygning, teknisk anlæg, bolig- eller erhvervsenhed, brugsenhed, opgang/indgang, etage samt rum.

Hver fast ejendom i landet, jf. § 2, stk. 2, registreres med oplysninger om hver enkelt forekomst af de niveauer, ejendommen er sammensat af.

Stk. 2.

Nærmere information om, hvilke oplysninger, der skal registreres på de enkelte niveauer, fremgår af bilag 1.

BEK H#LOKDOK04 2012 1010 Valid

§ 6.

En grund består af et eller flere jordstykker (dvs. matrikelnumre) som er fysisk sammenhængende (fælles skellinje) og indgår i den samme samlede faste ejendom, jf. § 2 i lov om udstykning og anden registre­ring i matriklen.

Stk. 2.

Samtlige grunde, hvorpå der forekommer en bygning, et teknisk anlæg, en adresse, eller hvorpå der verserer en byggesag, optages i BBR.

Stk. 3.

Grunden identificeres ved matrikelbetegnelsen for det eller de pågældende jordstykker.

BEK H#LOKDOK04 2012 1010 Valid

§ 7.

En bygning består af en eller flere konstruktioner, der udgør en rumlig helhed, og som skær­mer mod vejrliget.

En bygning består som minimum af en overdækning (et tag).

Stk. 2.

Alle bygninger skal optages i BBR, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen afgør, hvorvidt bygninger, der ikke er omfattet af byggeloven og samtidig dækker et areal på mindre end 10 m 2 , skal optages i BBR.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen afgør, hvorvidt kolonihavehuse af forholdsvis ringe værdi skal optages i BBR.

BEK H#LOKDOK04 2012 1010 Valid

§ 8.

Et teknisk anlæg er en stedfast, klart afgrænset konstruktion, der er opført til et bestemt for­mål, og som ikke karakteriseres som en bygning.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen afgør, hvilke typer tekniske anlæg, der skal optages i BBR, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Olietanke omfattet af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines skal optages i BBR.

Stk. 4.

Elproducerende vindmøller, tilsluttet elnettet med en effekt på mere end 6 kW skal efter ministeren for by, bolig og landdistrikters nærmere regler optages i BBR.

BEK H#LOKDOK04 2012 1010 Valid

§ 9.

Ved en bolig- eller erhvervsenhed forstås et sammenhængende areal i en bygning med selv­stændig adgang fra en opgang/indgang.

Bolig- eller erhvervsenheden skal være afgrænset og fysisk adskilt fra andre bolig- eller erhvervsenheder.

Stk. 2.

Alle boligenheder skal optages i BBR.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt det pågældende areal er at betragte som bolig, lægges kommunalbestyrelsens eventuelle afgørelse i henhold til byggeloven til grund for registreringen.

Stk. 3.

For bygninger, der anvendes til både beboelse og erhverv, foretages en fuldstændig opdeling på særskilte boligenheder og erhvervsenheder.

Hvis det samlede areal af boligenhederne i bygningen udgør mindre end 5 % af det samlede bygnings­areal, foretages som minimum en registrering af de enheder, som anvendes til beboelse.

Stk. 4.

Erhvervsenheder, der samtidig er ejerlejligheder skal optages i BBR.

Stk. 5.

Kommunal­bestyrelsen afgør, hvorvidt øvrigt erhvervsareal skal optages i BBR.

BEK H#LOKDOK04 2012 1010 Valid

§ 10.

Ved en brugsenhed forstås en sammenhængende del af en eller flere bygninger, som benyttes samlet til en bestemt funktion og ikke kan defineres som en bolig- eller erhvervsenhed.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen afgør, hvilke brugsenheder der skal optages i BBR.

BEK H#LOKDOK04 2012 1010 Valid

§ 11.

Ved en opgang/indgang forstås det primære adgangsgivende areal eller en indgangsdør, som giver adgang til hele eller væsentlige dele af en bygning.

Stk. 2.

Til samtlige bolig- og erhvervsenheder samt brugsenheder skal der være knyttet mindst én opgang/indgang, der markerer det sted, som udgør den udefra kommende hovedadgangsvej til en eller flere enheder.

BEK H#LOKDOK04 2012 1010 Valid

§ 12.

Ved en etage forstås et sammenhængende vandret bærende etageplan i en bygning.

Etager, der opdeles af et niveauspring på mere end en halv etagehøjde, regnes ikke som en samlet etage.

Stk. 2.

Kælderetager samt udnyttede og udnyttelige tagetager skal optages som etager i BBR.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen afgør, hvorvidt bygningens øvrige etager skal optages i BBR.

BEK H#LOKDOK04 2012 1010 Valid

§ 13.

Et rum er det mindste volumen i en bygning, som er fysisk afgrænset af loft, vægge og gulv, og som ikke yderligere fysisk er opdelt i rum.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen afgør, hvilke rum der skal optages i BBR.

BEK H#LOKDOK04 2012 1010 Valid

§ 14.

For byggeri, der kræver byggetilladelse eller som skal anmeldes, skal ejeren meddele alle oplysninger af relevans for registreringen i BBR, jf. kapitel 2, til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2.

Oplysningerne meddeles når byggeansøgning eller byggeanmeldelse indgives, når byggeriet påbegyndes samt når byggeriet fuldføres eller faktisk tages i brug.

BEK H#LOKDOK04 2012 1010 Valid

§ 15.

Når de i BBR optagne grunde, bygninger, tekniske anlæg, opgange, etager, rum, bolig-, brugs- eller erhvervsenheder i øvrigt opføres, nedlægges, ændres, adskilles eller sammenlægges, skal ejeren meddele alle oplysninger af relevans for registreringen i BBR, jf. kapitel 2, til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2.

Oplysningerne meddeles når forandringen er fuldført eller faktisk taget i brug, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

For ejerlejligheder meddeles oplysningerne når anmeldelse om opdeling eller ændring af opdeling af en bygning i ejerlejligheder indleveres til tinglysning.

BEK H#LOKDOK04 2012 1010 Valid

§ 16.

Når ejeren på grundlag af en fremsendt BBR-meddelelse eller på anden måde konstaterer fejl ved registreringen af de i BBR optagne grunde, bygninger, tekniske anlæg, opgange, etager, rum, bolig-, brugs- eller erhvervsenheder, skal ejeren meddele alle oplysninger af relevans for registreringen i BBR, jf. kapitel 2, til kommunalbestyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2012 1010 Valid

§ 17.

Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at ejeren afgiver de i §§ 14-16 nævnte oplysninger på særlige skemaer.

Kommunalbestyrelsen kan herunder kræve, at ejeren identificerer de berørte bygninger på en situationsplan.

Stk. 2.

Ejeren skal i det omfang, kommunalbestyrelsen kræver det og i det omfang det i øvrigt er muligt, dokumentere rigtigheden af de oplysninger, som meddeles kommunalbestyrelsen efter §§ 14-16.

BEK H#LOKDOK04 2012 1010 Valid

§ 18.

Ejeren er ikke forpligtet til at afgive oplysninger om niveauer optaget i BBR efter kommunal afgørelse, jf. § 7, stk. 3 og 4, § 8, stk. 2, § 9, stk. 5, § 10, stk. 2, § 12, stk. 3, § 13, stk. 2, medmindre kommunalbestyrelsen på forhånd har fremsendt en specifik anmodning herom.

Stk. 2.

Undtaget fra ejers oplysningspligt er endvidere

1)

ejendomme på Christiansø,

2)

ejendomme, der ikke kan knyttes til en af kommunalbestyrelsen fastsat adresse og som i øvrigt hverken indeholder bygninger, boliger eller de i BBR optagne tekniske anlæg,

3)

bygninger og bolig-, brugs- eller erhvervsenheder samt tekniske anlæg, som anvendes af Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet, når hensyn til offentlige beskyttelsesinteresser gør dette nødvendigt og

4)

tekniske anlæg på søterritoriet.

BEK H#LOKDOK04 2012 1010 Valid

§ 19.

Kommunalbestyrelsen skal ajourføre BBR i takt med, at data fra byggesagsbehandling, miljøsagsbehandling m.v. etableres eller oplysninger modtages fra ejendomsejere.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal ajourføre BBR i følgende tilfælde

1)

når der modtages fyldestgørende ansøgning om byggetilladelse eller anmeldelse af byggeri, jf. § 20,

2)

når der udstedes byggetilladelse eller gives kvittering for anmeldelse,

3)

når der påbegyndes byggeri, som kræver byggetilladelse,

4)

når byggeri fuldføres eller faktisk bliver taget i brug,

5)

når der modtages oplysning om ændring i anvendelsen af bygninger, bolig- eller erhvervsenheder,

6)

når der modtages oplysninger om, at installationsforhold m.v. ændres uden byggesags­behand­ling,

7)

når der modtages oplysninger om, hvorvidt der er tegnet en byggeskadeforsikring,

8)

når anmeldelse om opdeling eller ændring af opdeling af en bygning i ejerlejligheder er tinglyst,

9)

når eksisterende bolig-, brugs- eller erhvervsareal tillades ned- eller sammenlagt,

10)

når der modtages oplysning om, at byggeri nedrives,

11)

når ejeren meddeler ændringer vedrørende fejl og mangler i oplysningerne til kommunen og

12)

når kommunalbestyrelsen i øvrigt konstaterer eller bliver bekendt med, at de i BBR registrerede oplysninger ikke er kor­rekte.

BEK H#LOKDOK04 2012 1010 Valid

§ 20.

Alle ansøgninger om byggetilladelse m.v., der vil ændre registrets dataindhold, skal registreres i BBR.

Stk. 2.

Sager om lovliggørelse m.v. af eksisterende byggeri, jf. § 23, skal registreres i BBR, uanset om sagen vil medføre ændringer i registrets dataindhold.

Registreringen skal som minimum omfatte modtagelsesdato og tilladelsesdato.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan vælge at registrere øvrige byggesager i BBR.

BEK H#LOKDOK04 2012 1010 Valid

§ 21.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at BBR-registreringerne, jf. § 19 og 20, er korrekte, fyldestgørende og tidstro.

Med tidstro forstås, at ajourføring af registret skal ske senest 10 hverdage efter kommunens modtagelse af nye oplysninger.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan vælge at afvente ajourføringen af de bygningskarakteristiske BBR-oplysninger i en byggesag eller en miljøsag til tilladelsen er givet.

Datoer for modtagelse af ansøgning og udstedelse af tilladelse skal dog ajourføres efter reglerne i stk. 1 i takt med, at sagen behandles.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan vælge at afvente ajourføringen af en oplysning, hvis der vurderes at være en nærliggende risiko for at oplysningen falder ind under § 23.

BEK H#LOKDOK04 2012 1010 Valid

§ 22.

Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge en aktiv indsats for systematisk kontrol af oplysninger i BBR, således, at BBR-registreringerne er tidstro, korrekte og fyldestgørende for såvel eksisterende som påbegyndte bygninger, boliger, tekniske anlæg m.v.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan samkøre BBR-registreringerne med oplysninger fra andre datakilder med henblik på kvalitetssikring af data i registret.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at ejeren dokumenterer afgivne oplysninger til BBR, jf. § 17.

Såfremt ejeren ikke herefter dokumenterer oplysningen, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om registreringen.

Afgørelsen er endelig og kan ikke påklages administrativt.

BEK H#LOKDOK04 2012 1010 Valid

§ 23.

Hvis kommunalbestyrelsen konstaterer en uoverensstemmelse mellem de faktiske forhold og de lovlige forhold, kan kommunalbestyrelsen vælge at kræve forholdene bragt i orden umiddelbart forud for registrering i BBR, eller at registrere de ulovlige forhold med henblik på senere lovliggørelse suppleret med en notering af forholdet i registret.

Registrering i BBR er således ikke nødvendigvis et udtryk for om forholdet i øvrigt er lovligt.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal afvise en åbenlyst mangelfuld eller forkert oplysning fra ejeren.

BEK H#LOKDOK04 2012 1010 Valid

§ 24.

Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med eksterne parter, der igennem deres virksomhed frembringer relevante oplysninger, om at disse oplysnin­ger kan indgå i ajourføringen af registret.

Stk. 2.

Før der leveres data til BBR efter stk. 1, skal der være indgået en kontrakt mellem den pågælden­de virksomhed eller offentlige myndighed og kommunalbestyrelsen om de nærmere vilkår for leverancen af data til BBR.

Ministeren for by, bolig og landdistrikter kan forlange kontrakten forelagt som led i ministerens generelle tilsyn med kommunernes ajourføring af BBR.

Stk. 3.

Eksterne parters medvirken ved registrets ajourføring friholder ikke kommunalbestyrelsen for ansvar efter denne bekendtgørelse.

BEK H#LOKDOK04 2012 1010 Valid

§ 25.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

1)

undlader rettidigt at meddele oplysninger, der afkræves efter § 14-17 eller

2)

afgiver urigtige oplysninger til BBR.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 3.

Provenuet fra vedtagne bødeforlæg, jf. § 9 i lov om bygnings- og boligregistrering, tilfalder den kommune, der har udstedt forlægget.

BEK H#LOKDOK04 2012 1010 Valid

§ 26.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. oktober 2012.

Stk. 2.

Følgende regler ophæves

1)

cirkulære nr. 6 af 6. januar 1977 om etablering af bygnings- og boligregistrering,

2)

cirkulære nr. 195 af 23. oktober 1978 om bygnings- og boligregistrets drift og anvendelse 1,

3)

cirkulære nr. 214 af 4. december 1979 om benyttelse af private virksomheder m.v. til behandlingsopgaver o. lign. i forbindelse med oplysninger fra bygnings- og boligregistret samt om overdragelse af bygnings- og boligregisteroplysninger til koncessionerede selskaber,

4)

cirkulære nr. 214 af 15. december 1980 om privates adgang til oplysninger i bygnings- og boligregistret,

5)

cirkulære nr. 14 af 11. februar 1986 om bygnings- og boligregistrets ajourføring og drift,

6)

cirkulære nr. 51 af 14. april 1989 om effektivisering af anvendelsen af ejendomsdataregistrene og mulighederne for tilknytning af et digitalt kortgrundlag ved etablering af et krydsreferenceregister,

7)

cirkulæreskrivelse af 25. marts 1991 om indsamling af oplysninger om leje til brug for 19. alm. ejendomsvurdering,

8)

cirkulære nr. 106 af 2. juli 1992 om videreudvikling af Krydsreferenceregistret samt adgang til registreringen,

9)

cirkulæreskrivelse af 6. august 1992 om effektivisering af forvaltningsopgaver ved målrettet anvendelse af digitale kort og registre,

10)

cirkulæreskrivelse nr. 165 af 22. august 1995 om 20. alm. ejendomsvurdering pr. 1. januar 1996.

11)

cirkulæreskrivelse nr. 140 af 8. september 1996 om datakvaliteten i Bygnings- og Boligregistret (BBR),

12)

cirkulæreskrivelse nr. 89 af 27. maj 1998 om ajourføring af huslejeoplysninger i bygnings- og boligregistret (BBR) til brug ved den almindelige ejendomsvurdering pr. 1. januar 2000 og

13)

bekendtgørelse nr. 1028 af 12. december 2002 om ejeres pligt til at give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR).

BEK H#LOKDOK04 2012 1010 Valid

Bilag 1

Oplysninger, der skal registreres på de enkelte niveauer i BBR

Om den enkelte grund

Afløbsforhold

Grundens afløbsforhold registreres medmindre afløbsforholdene for de bygninger, der har afløb er indbyrdes forskellige. I givet fald oplyses afløbsforholdene for hver enkelt bygning på grunden.

Vandforsyning

Grundens vandforsyningsforhold registreres medmindre vandforsyningsforholdene for de bygninger, der har vandforsyning er indbyrdes forskellige. I givet fald oplyses vandforsyningsforholdene for hver enkelt bygning på grunden.

Om den enkelte bygning

Bygningens anvendelse

Bygningens hovedanvendelse beskrives ved

Bygninger til helårsbeboelse.

110

Stuehus til landbrugsejendom.

120

Fritliggende enfamilieshus (parcelhus).

130

Række-, kæde-, eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne).

140

Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamilieshus (vandret adskillelse mellem enhederne)).

150

Kollegium.

160

Døgninstitution (plejehjem, plejecentre, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem), kendetegnet ved beboere, der normalt ikke kan forventes at vende tilbage til hidtidig adresse.

190

Anden bygning til helårsbeboelse.

Produktions- og lagerbygninger i forbindelse med landbrug, industri, håndværk, offentlige værker o. lign.

210

Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, gartneri, råstofudvinding o. lign.

220

Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk m.v. (fabrik, værksted o. lign.).

230

El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstalt m.v.

290

Anden bygning til landbrug, industri etc.

Bygninger til handel, transport, kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed o. lign.

310

Transport- og garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning, banegårdsbygning, parkeringshus). Garage med plads til et eller to køretøjer registreres med anvendelseskode 910.

320

Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration.

330

Bygning til hotel, restaurant, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed.

390

Anden bygning til transport, handel etc.

Bygninger til kulturelle formål samt institutioner.

410

Bygning til biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, kirke o. lign.

420

Bygning til undervisning og forskning (skole, gymnasium, forskningslaboratorium o. lign.).

430

Bygning til hospital, sygehjem, fødeklinik o. lign.

440

Bygning til daginstitution.

490

Bygning til anden institution, herunder kaserne, fængsel o. lign.

Bygninger til fritidsformål.

510

Sommerhus.

520

Bygning til ferieformål m.v., bortset fra sommerhus (feriekoloni, vandrehjem o. lign.).

530

Bygning i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.).

540

Kolonihavehus.

590

Anden bygning til fritidsformål.

Mindre bygninger til garageformål, opbevaring m.v.

910

Garage med plads til et eller to køretøjer.

920

Carport.

930

Udhus.

Opførelsesår

1.

Ved bygninger opført før 1961 eller ved bygninger, hvor oplysninger om byggesagsbehandling mangler, accepteres en angivelse af bygningens omtrentlige alder.

2.

Ved bygninger opført efter 1961, herunder nybyggeri, er opførelsesåret det årstal, hvor byggeriet er meddelt fuldført/ibrugtaget eller datoen for første delvise ibrugtagningstilladelse (alt efter hvilket år, der er det tidligste).

Om- og tilbygningsår

Årstal for seneste væsentlige om- og/eller tilbygning, som må antages at have påvirket ejendomsvurderingen (årstal for ibrugtagningstilladelse eller fuldførelse).

Ydervæggenes materiale

Bygningens ydervægsmateriale beskrives ved

-

Mursten (tegl, kalksandsten, cementsten).

-

Letbeton (lette bloksten, gasbeton).

-

Plader af fibercement, herunder asbest (eternit el. lign.).

-

Bindingsværk (med udvendig synligt træværk).

-

Træbeklædning.

-

Betonelementer (etagehøje betonelementer).

-

Metalplader.

-

Plader af fibercement (asbestfri).

-

PVC.

-

Glas.

-

Ingen.

-

Andet materiale.

Består ydervæggene af flere forskellige slags materiale, angives den type, der er mest anvendt (dækker størst vægareal).

Supplerende ydervægs materiale

Registreres hvis en større del af ydervægsmaterialet afviger fra det hovedsagelige materiale. Der anvendes samme koder, som for den overvejende del af ydervægsmaterialet.

Tagdækningsmateriale

Bygningens tagdækningsmateriale beskrives ved

-

Built-up (fladt tag).

-

Tagpap (med taghældning).

-

Fibercement, herunder asbest (bølge- eller skifereternit).

-

Cementsten.

-

Tegl.

-

Metalplader (bølgeblik, aluminium o. lign.).

-

Stråtag.

-

Fibercement (asbestfri).

-

PVC.

-

Glas.

-

Grønt levende tag.

-

Ingen.

-

Andet materiale.

Er der anvendt flere forskellige slags tagdækningsmateriale, angives den type, der er mest anvendt (dækker størst tagareal).

Supplerende tagdæknings- materiale

Registreres hvis en større del af tagdækningsmaterialet afviger fra det hovedsagelige materiale. Der anvendes samme koder, som for den overvejende del af tagdækningsmaterialet.

Arealer

Alle arealer opgøres som bruttoetagearealer, dvs. målt til yderside af ydermur.

Bebygget areal

Det bebyggede areal omfatter sædvanligvis stueetagens areal. I bygninger med forskudte etager sker opmålingen af det bebyggede areal i plan med stueetagens gulv, dvs. ved bygningens projektion på grundarealet.

Antal etager

Det samlede antal etager i bygningen - bortset fra kælder- og tagetage. Stueetage, mansardetage og eventuelle åbne etager indgår således i »antal etager«.

Samlet bygningsareal

Det samlede bygningsareal indeholder summen af etagernes arealer. Arealet af kælder- og tagetage indgår ikke.

Areal af indbygget garage

Areal, der anvendes til garage og som ligger inden for den samlede bygnings ydervægge og under fælles tagkonstruktion.

Arealet indgår i bygningens bebyggede areal.

Areal af indbygget carport

Areal, der anvendes som carport og som ligger inden for den samlede bygnings ydervægge og under fælles tagkonstruktion.

Arealet indgår i bygningens bebyggede areal.

Areal af indbygget udhus

Areal, der anvendes som udhus og som ligger inden for den samlede bygnings ydervægge og under fælles tagkonstruktion.

Arealet indgår i bygningens bebyggede areal.

Areal af indbygget udestue eller lign.

Areal af lukket overdækning i bebygget areal.

Overdækket areal

Areal af åben overdækning i tilknytning til bygningen. F.eks. indgan gsparti, halvtag, overdækket terrasse osv.

Areal af affaldsrum i terrænniveau

Areal af bygningen, der anvendes som affaldsrum og som ligger i samme niveau som det omgivende terræn.

Areal af udvendig efterisolering

Areal af efterisolering tilført på bygningens yderside, fremkommet som led i en renovering af bygningen.

Andet areal

Areal, der hverken er erhverv eller beboelse. F.eks. kælderareal eller loftrum, der er tinglyst på ejerlejlighed.

Afvigende etager

Det oplyses, om bygningens etager afviger arealmæssigt fra hinanden, eller om der er forskelligt antal etager i bygningens opgange.

Varmeinstallation

Bygningens primære varmeinstallation beskrives ved

-

Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg).

-

Centralvarme fra eget anlæg, et-kammer fyr (radiatorsystemer eller varmluftanlæg).

-

Ovne (kakkelovn, kamin, brændeovn og lignende).

-

Varmepumpe.

-

Centralvarme med to fyringsenheder (fast brændsel og olie eller gas).

-

Gasradiatorer.

-

Ingen varmeinstallationer.

-

Blandet (kræver specifikation på enhedsniveau).

Hvis der forefindes flere forskellige varmeinstallationer, registreres den installation, der opvarmer den største del af bygningen. Supplerende flytbare ovne registreres ikke.

Opvarmningsmiddel

Arten af det opvarmningsmiddel, der anvendes af bygningens primære varmeinstallation

-

Elektricitet.

-

Gasværksgas.

-

Flydende brændsel (olie, petroleum, flaskegas).

-

Fast brændsel (kul, koks, brænde m.m.).

-

Halm.

-

Naturgas.

-

Andet.

Hvis der benyttes flere opvarmningsmidler, registreres det opvarmningsmiddel, der bidrager med mest energi.

Supplerende varme

Registreres når bygningen udover den primære varmeinstallation tillige opvarmes af en supplerende varmekilde. Supplerende flytbare ovne skal ikke registreres.

-

Varmepumpeanlæg.

-

Ovne til fast brændsel (brændeovn o.lign.).

-

Ovne til flydende brændsel.

-

Solpaneler.

-

Pejs.

-

Gasradiatorer.

-

Elovne, elpaneler.

-

Biogasanlæg.

-

Andet.

-

Bygningen har ingen supplerende varme.

Afløbsforhold og vandforsyning

Afløbsforhold og vandforsyning registreres for de enkelte bygninger, hvis der ikke er samme forhold for alle bygninger på grunden. Der anvendes samme værdier som for grunden.

Boliger med køkken

Antal boliger med køkken.

Boliger uden køkken

Antal boliger uden køkken.

Sikringsrumspladser

Antal sikringsrumspladser i bygningen.

Byggeskadeforsikring

Forsikringsselskabets navn og dato for forsikringens ikrafttræden.

Om den enkelte opgang

Elevator

Det oplyses om der findes person- eller vareelevator i forbindelse med opgangen.

Om den enkelte etage

Samlet areal af etage

Til etagens samlede areal medregnes både det areal, som udnyttes, og det areal, der kan udnyttes til beboelse eller erhverv. Areal der, f.eks. på grund af blokering med spær i tagetagen eller for lav loftshøjde i kælderetagen (krybekælder og lignende), ikke kan udnyttes til disse formål, medregnes således ikke. I tagetagen og andre etager med skråvægge måles arealet til ydersiden af tagbeklædningen i et vandret plan 1,5 meter over færdigt gulv.

Areal af udnyttet del af tagetage

Det udnyttede areal i tagetagen angiver den del af tagetagens areal, som er indrettet med henblik på udnyttelse til beboelse eller erhverv.

Kælderareal med loft mindre end 1,25 m over terræn

Den del af kælderen hvor loftet ligger mindre end 1,25 m over terræn.

Areal af lovlig beboelse i delvis frilagt kælder

Den del af kælderen, der er lovligt indrettet til beboelse ifølge byggelovgivningens regler.

Etagetype

Det oplyses hvorvidt den pågældende etage er en tagetage eller en kælderetage.

Om den enkelte bolig- eller erhvervsenhed

Bolig- og erhvervsenhedens anvendelse

Anvendelseskoden angiver bolig- eller erhvervsenhedens hovedsagelige anvendelse.

Enheder der anvendes til helårsbeboelse.

110

Stuehus til landbrugsejendom.

120

Fritliggende enfamilieshus (parcelhus).

130

Række-, kæde- eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne).

140

Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)).

150

Kollegium.

160

Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem), kendetegnet ved beboere, der normalt ikke kan forventes at vende tilbage til hidtidig adresse.

190

Anden enhed til helårsbeboelse.

Enheder der anvendes til produktion eller lager i forbindelse med landbrug, industri, håndværk, offentlige værker o. lign.

210

Erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, skovbrug, gartneri, råstofudvinding og lign.

220

Erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk m.v. (fabrik, værksted o. lign.)

230

El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstalt o. lign.

290

Anden enhed til produktion og lager i forbindelse med landbrug, industri o. lign.

Enheder der anvendes til handel, transport, kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed o. lign.

310

Transport- og garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning, banegårdsbygning o. lign.)

320

Engroshandel og lager.

330

Detailhandel m.v.

340

Pengeinstitut, forsikringsvirksomhed m.v.

350

Kontor og liberale erhverv bortset fra offentlig administration (kontorer for advokater, rådgivende ingeniører, klinikker o. lign.)

360

Offentlig administration.

370

Hotel, restauration, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed.

390

Anden enhed til handel, transport etc.

Enheder der anvendes til kulturelle formål samt institutioner.

410

Biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling m.v.

420

Bibliotek, museum, kirke o. lign.

430

Undervisning og forskning (skole, gymnasium, forskningslaboratorium).

440

Hospital, fødeklinik o. lign.

450

Daginstitution.

490

Anden institution, herunder kaserne, fængsel m.v.

Enheder der anvendes til fritidsformål.

510

Sommerhus.

520

Enhed til ferieformål m.v. bortset fra sommerhus (feriekoloni, vandrehjem o. lign.)

530

Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.)

540

Kolonihavehus.

590

Anden enhed til fritidsformål.

Ikke vurderede erhvervsenheder i nybyggeri.

610

Ikke tidligere vurderet erhvervsenhed i nybyggeri.

Boligtype

-

Egentlig beboelseslejlighed (boligenhed med eget køkken).

-

Blandet erhverv og bolig med eget køkken.

-

Enkeltværelse (boligenhed med fast kogeinstallation, fælles køkken eller intet køkken).

-

Fællesbolig eller fælleshusholdning.

-

Sommer-/fritidsbolig.

-

Andet (bl.a. institutioner og erhverv).

Arealer

Arealet af de enkelte bolig- eller erhvervsenheder opgøres som bruttoetagearealer, dvs. målt på yderside af mur og afgrænses mod omgivende enheder ved halvdelen af skillevægge til disse. Adgangsarealer til boligenheder og erhvervsenheder, herunder trapper, korridorer, altangange, elevatorer mv., fordeles for en opgang med lige store andele på de tilliggende boligenheder og erhvervsenheder (dvs. uanset disses størrelse).

Samlet enhedsareal

Samlet areal der anvendes til beboelse eller erhverv (antal m2).

Arealet måles til ydersiden af ydervægge (bruttoetageareal) og angives inkl. andel i adgangsarealer, herunder trapper, men ekskl. kælderareal, der anvendes til bolig eller erhverv og er beliggende adskilt fra enheden.

Adgangsarealerne (trapper, elevatorer m.m.) i rene beboelsesbygninger og bygninger, hvor der er fælles indgang til bolig- og erhvervsenheder, fordeles med lige store andele på de enheder, der har adgang hertil, uanset disses størrelse. For bygninger med altangang fordeles arealet på alle bolig- og erhvervsenheder, dvs. også på enheder i stueetagen.

Areal af samtlige beboelses- og erhvervsrum medregnes, herunder areal af rum indenfor enheden i kælder, som lovligt må anvendes til beboelse eller erhverv. Endvidere medregnes areal der er indrettet til beboelse og erhverv i udnyttet tagetage.

Enhedsareal til beboelse

Areal af samtlige beboelsesrum inkl. køkken, bad, wc-rum, herunder boligareal i udnyttet tagetage.

I kælderetage medtages arealet af de rum, der må anvendes til beboelse i henhold til byggelovgivningen samt arealet af køkken, baderum og wc-rum.

Arealet måles til ydersiden af ydervægge (bruttoetageareal).

Arealet inkluderer andel af adgangsarealer.

Enhedsareal til erhverv

Omfatter arealet af samtlige rum, der udelukkende anvendes til erhverv (ikke-boligformål), herunder også udnyttet areal af tagetage og kælderetage, der hænger sammen via intern trappe.

Arealet måles til ydersiden af ydervægge (bruttoetageareal).

Arealet er inkl. andel af adgangsarealer og erhvervsmæssigt anvendt garageareal.

Antal værelser i bolig- eller erhvervsenheden

Kamre regnes som hele værelser.

a. Enheder der udelukkende benyttes til beboelse

Værelser omfatter alle rum, der opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesrum, selv om de rent faktisk har anden anvendelse.

Rum, som konstruktionsmæssigt er tiltænkt en speciel anvendelse (køkken, badeværelse, entré og gang, bryggers osv.), medregnes ikke.

b. Enheder der helt eller delvis benyttes til erhverv

Alle rum, der anvendes til erhverv, medregnes. Øvrige rum medregnes, hvis betingelserne i a. er opfyldt.

Antal værelser til erhverv i enheden

Antal værelser, der udelukkende benyttes til erhverv.

Toiletforhold

-

Antal vandskyllede toiletter i bolig- eller erhvervsenheden.

-

Vandskyllet toilet uden for enheden.

-

Anden type toilet eller intet toilet i forbindelse med enheden.

Badeforhold

-

Antal badeværelser i enheden.

-

Adgang til badeværelse.

-

Hverken badeværelse eller adgang til badeværelse.

Køkkenforhold

-

Eget køkken (med afløb og kogeinstallation).

-

Adgang til fælles køkken.

-

Fast kogeinstallation i værelse eller på gang.

-

Ingen fast kogeinstallation.

Varmeinstallation

Skal kun registreres, hvis enhedens varmeinstallation afviger fra bygningens.

Hvis der forefindes flere forskellige varmeinstallationer, anføres den installation, der opvarmer den største del af enheden. Supplerende flytbare ovne registreres ikke.

Opvarmningsmiddel

Skal kun registreres, hvis enhedens opvarmningsmiddel afviger fra bygningens.

Hvis der benyttes flere opvarmningsmidler, indberettes det opvarmningsmiddel, der benyttes mest.

Supplerende varme

Skal kun registreres, hvis enhedens supplerende varme afviger fra bygningens.

Hvis der forekommer flere forskellige supplerende varmeinstallationer, indberettes den supplerende varme, der anvendes mest.

Om det enkelte tekniske anlæg

Olietanke

Forekomsten af aktive og sløjfede olietanke skal registreres.

For nærmere regler om, hvilke oplysninger, der skal afgives, henvises til bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.

Vindmøller

Vindmøllen angives som minimum ved sin placering, f.eks. et matrikelnummer eller vindmøllens koordinat.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →