Legislator Case Law & Legislation
B20120069105 DK

Bekendtgørelse om certificering af modtagere af krigsmateriel, der indføres fra andre EU- eller EØS-lande

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2012 691 Valid

Bekendtgørelse om certificering af modtagere af krigsmateriel, der indføres fra andre EU- eller EØS-lande

BEK H#LOKDOK04 2012 691 Valid

§ 1.

Justitsministeren kan i medfør af § 9 a i lov om krigsmateriel m.v. certificere en virksomhed til at modtage genstande omfattet af en generel tilladelse til udførsel af krigsmateriel udstedt af myndighederne i et andet EU- eller EØS-land, jf. artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet.

Stk. 2.

En certificeret virksomhed får udstedt et certifikat som bevis herfor.

Certifikatet udfærdiges på baggrund af standardskabelonen i bilag 1 til denne bekendtgørelse.

BEK H#LOKDOK04 2012 691 Valid

§ 2.

En ansøgning om certificering efter § 1 indgives til Justitsministeriet af den virksomhed, der ønsker at blive certificeret.

Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger

1)

Dokumenteret erfaring inden for forsvarsaktiviteter, under særlig hensyntagen til virksomhedens hidtidige overholdelse af eksportbegrænsninger, eventuelle retsafgørelser herom, tilladelse til produktion eller markedsføring af forsvarsrelaterede produkter og beskæftigelse af kvalificeret overordnet personale,

2)

relevant industriel aktivitet vedrørende forsvarsrelaterede produkter i EU eller EØS, herunder særligt kapacitet til system /subsystemintegration,

3)

angivelse af den medarbejder, der er udnævnt til at være ansvarlig for udførsel af krigsmateriel.

Medarbejderen skal være medlem af virksomhedens ledelsesorgan,

4)

en skriftlig erklæring, der er underskrevet af personen, der er angivet i nr. 3, hvorved virksomheden forpligter sig til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at overholde og håndhæve alle specifikke betingelser for slutbrug og udførsel af krigsmateriel til lande uden for EU eller EØS,

5)

en skriftlig erklæring, der er underskrevet af personen i nr. 3, hvorved virksomheden forpligter sig til efter anmodning at give Justitsministeriet enhver oplysning vedrørende slutbrugere eller slutbrugen af krigsmateriel, som virksomheden enten udfører eller indfører i henhold til en udførselstilladelse fra en anden medlemsstat, og

6)

en beskrivelse, der er bekræftet af personen i nr. 3, af virksomhedens interne program til sikring af overholdelse af de gældende regler om udførsel af forsvarsmateriel.

Beskrivelsen skal indeholde detaljerede oplysninger om de organisatoriske, personalemæssige og tekniske ressourcer, der er afsat til forvaltningen af udførsler, ansvarskæden i virksomheden, interne kontrolprocedurer, oplysnings- og uddannelsesaktiviteter, fysiske og tekniske sikkerhedsforanstaltninger samt registrering og sporbarhed af udførsler.

BEK H#LOKDOK04 2012 691 Valid

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet, EU-tidende 2009, nr. L 146, side 1, som ændret ved Kommissionens direktiv 2010/80/EU af 22. november 2010 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF, for så vidt angår listen over forsvarsrelaterede produkter, EU-tidende 2010, nr. L 308, side 11-45, og Kommissionens direktiv 2012/10/EU af 22. marts 2012 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF, for så vidt angår listen over forsvarsrelaterede produkter, EU-tidende 2012, nr. L 85, side 3-34.

BEK H#LOKDOK04 2012 691 Valid

§ 3.

En certificeret virksomhed kan på baggrund af certifikatet kun modtage krigsmateriel til brug for virksomhedens egen produktion, vedligeholdelse eller til reparation.

BEK H#LOKDOK04 2012 691 Valid

I medfør af § 9 a, stk. 4, og § 15, stk. 3, i lov om krigsmateriel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af 7. juli 2009, som ændret ved lov nr. 564 af 18. juni 2012, fastsættes

BEK H#LOKDOK04 2012 691 Valid

§ 4.

En certificeret virksomhed har pligt til skriftligt at oplyse Justitsministeriet om enhver ændring i virksomhedens forhold, som indtræffer efter, at certifikatet er udstedt, og som kan have betydning for certificeringens fortsatte gyldighed.

BEK H#LOKDOK04 2012 691 Valid

§ 5.

En certificering efter § 1 er gyldig i 5 år fra udstedelsen.

BEK H#LOKDOK04 2012 691 Valid

§ 6.

Med bøde straffes den, der overtræder §§ 3 og 4.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

BEK H#LOKDOK04 2012 691 Valid

§ 7.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. juni 2012.

BEK H#LOKDOK04 2012 691 Valid

Bilag 1

Standardskabelon for certifikater efter § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om certificering af modtagere af krigsmateriel, der indføres fra andre EU- eller EØS-lande

CERTIFIKAT

udstedt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet

Certifikat nr. ………….

.

Modtagervirksomheden

Navn: …………………………………………………………………….

.

.

CVR-nr.: ………………………………………………………………….

.

Adresse: ………………………………………………………………….

.

.

opfylder betingelserne i artikel 9, stk. 2, i direktiv 2009/43/EF som gennemført ved lov nr. 413 af 9. maj 2011 om ændring af våbenloven og lov om krigsmateriel m.v. og lov nr. 564 af 18. juni 2012 om ændring af våbenloven og lov om krigsmateriel m.v. samt bekendtgørelse nr. 690 af 27. juni 2012 om ændring af bekendtgørelse om våben og ammunition mv. og bekendtgørelse nr. 691 af 27. juni 2012 om certificering af modtagere af krigsmateriel, der indføres fra andre EU- eller EØS-lande.

Den certificerede modtagervirksomhed og dens nedennævnte produktionsenheder har ret til at modtage forsvarsrelaterede produkter til brug i deres egen produktion og til vedligeholdelse og reparation i medfør af generelle udførselstilladelser offentliggjort af andre medlemsstater.

Produktionsenhedernes adresser: ……………………………………….

.

.

.

Dette certifikat giver tilladelse til at modtage forsvarsrelaterede produkter, der fremgår af bilag 1 til bekendtgørelse nr. 690 af 27. juni 2012 om ændring af bekendtgørelse om våben og ammunition mv., jf. dog § 3 i bekendtgørelse nr. 691 af 27. juni 2012 om certificering af modtagere af krigsmateriel, der indføres fra andre EU- eller EØS-lande

Vilkårene for dette certifikat findes i § 9 a i lov om krigsmateriel m.v. og bekendtgørelse om certificering af modtagere af krigsmateriel, der indføres fra andre EU- eller EØS-lande.

Dette certifikat er gældende fra ………… (ikrafttrædelsesdato) til ………… (udløbsdato)

Udstedt i Justitsministeriet, Slotsholmsgade 10, 1216 København K

Den …………….

(udstedelsesdato)

……………………………………………………………….

(Underskrift af den kompetente myndighed,

der har ansvaret for certificeringen)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →