Legislator Case Law & Legislation
B20120033505 DK

Bekendtgørelse for Færøerne om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Statutory Text (13 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2012 335 Valid

Bekendtgørelse for Færøerne om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder

BEK H#LOKDOK04 2012 335 Valid

§ 1.

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på følgende virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet

1)

Finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.

2)

Sparevirksomheder, jf. § 334, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.

3)

Operatører af regulerede markeder, clearingscentraler og værdipapircentraler, jf. § 7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.

Stk. 2.

Definitionerne i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning § 5, stk. 1, nr. 22-25, og lov om værdipapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning § 2 c, finder anvendelse på denne bekendtgørelse.

Stk. 3.

Ved videreoutsourcing gælder reglerne om outsourcing i denne bekendtgørelse.

BEK H#LOKDOK04 2012 335 Valid

§ 2.

Outsourcing af væsentlige aktivitetsområder skal besluttes af bestyrelsen.

Stk. 2.

Der skal ske løbende rapportering til bestyrelsen, så det kan sikres, at bekendtgørelsen overholdes, herunder at retningslinjerne i § 4 følges, ligesom bestyrelsen løbende skal vurdere, om opgaveløsningerne er tilfredsstillende.

Bestyrelsens ansvar for opgavernes løsning kan ikke outsources.

BEK H#LOKDOK04 2012 335 Valid

I medfør af § 72 a, stk. 1, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 245 af 16. marts 2012, og § 15 a, stk. 1, og § 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 986 af 11. august 2010, fastsættes

Anvendelsesområde og definitioner

Outsourcingvirksomhedens ansvar og kontrol med en leverandør

Outsourcingvirksomhedens interne retningslinjer

Krav til kontrakten

Videreoutsourcing

Underretning

Dispensation

Straffebestemmelser

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

BEK H#LOKDOK04 2012 335 Valid

§ 3.

Outsourcingvirksomheden skal ved kontraktens indgåelse sikre, at leverandøren har den evne og kapacitet, der er nødvendig for at kunne varetage de outsourcede opgaver på en tilfredsstillende måde, og herunder har de tilladelser, der efter den relevante lovgivning for det konkrete outsourcingområde er foreskrevet.

Stk. 2.

Outsourcingvirksomheden skal føre løbende kontrol med, at leverandøren lever op til forpligtelserne i kontrakten.

Outsourcingvirksomheden skal overvåge om leverandøren, ved udøvelse af de outsourcede aktiviteter, lever op til gældende regler på området.

Stk. 3.

Opfylder leverandøren ikke kravene i kontrakten og de gældende bestemmelser på det konkrete outsourcingområde, skal outsourcingvirksomheden træffe passende foranstaltninger med henblik på leverandørens opfyldelse heraf og om nødvendigt selv eller ved kontrahering med en ny leverandør sikre, at kravene i kontrakten og de gældende bestemmelser på det konkrete outsourcingområde opfyldes inden for en efter forholdene passende frist.

Stk. 4.

Outsourcingvirksomheden skal have tilstrækkelig indsigt til at kontrollere, at leverandøren og ydelsen lever op til kravene i kontrakten og de gældende bestemmelser på det konkrete outsourcingområde.

BEK H#LOKDOK04 2012 335 Valid

§ 4.

Outsourcingvirksomheden skal udarbejde interne retningslinjer, som skal sikre, at opgavevaretagelsen ved outsourcing foregår betryggende.

Stk. 2.

Retningslinjer nævnt i stk. 1 skal mindst indeholde følgende

1)

Procedurer for, hvorledes outsourcingvirksomheden sikrer sig, at leverandøren lever op til forpligtelserne i kontrakten.

2)

Procedurer om rapportering til bestyrelsen, således at bestyrelsen har indsigt i, om aktiviteterne udføres tilfredsstillende.

3)

Procedurer om at outsourcingvirksomheden ved outsourcing af it-funktioner via kontrakten skal sikre sig, at leverandøren overholder de relevante dele af outsourcingvirksomhedens it-sikkerhedspolitik og sikkerhedsregler.

Der skal endvidere aftales procedurer med leverandøren, hvorefter outsourcingvirksomheden regelmæssigt kan kontrollere dette.

4)

Procedurer, der skal sikre, at outsourcing ikke er til hinder for gennemførelse af outsourcingvirksomhedens beredskabsplaner.

BEK H#LOKDOK04 2012 335 Valid

§ 5.

De rettigheder og forpligtelser, som outsourcingvirksomheden og leverandøren hver især har, skal klart fastlægges i en kontrakt, som mindst skal indeholde følgende

1)

En klar afgrænsning af de outsourcede opgaver.

2)

En klar beskrivelse af de krav, som leverandøren skal opfylde, og hvorfra ydelsen bliver leveret.

3)

Krav om at leverandøren skal udføre de outsourcede opgaver rettidigt og i overensstemmelse med de aftalte krav.

4)

Krav om at outsourcingvirksomheden skal underrettes straks om enhver udvikling, som i væsentlig grad kan forringe leverandørens nuværende eller fremtidige evne til eller muligheder for at udføre de outsourcede opgaver.

5)

Krav om at leverandøren skal rapportere om opgavens udførelse til outsourcingvirksomheden.

Kravene skal definere rapporteringens indhold, kvalitet og hyppighed.

6)

Krav om at leverandøren skal beskytte personoplysninger samt andre oplysninger, der ved lov er gjort fortrolige.

Denne beskyttelse skal også gælde efter outsourcingkontraktens ophør.

7)

Krav om at leverandøren forpligtes til at give Finanstilsynet, outsourcingvirksomheden og dennes revisorer alle nødvendige oplysninger angående de outsourcede opgaver.

8)

Krav om at Finanstilsynet kan få oplysninger om den outsourcede aktivitet ved enten, at Finanstilsynet eller en repræsentant, der optræder på Finanstilsynets vegne, mod behørig legitimation får adgang til leverandøren.

9)

Krav om at leverandøren ved outsourcingaftalens ophør, uanset ophørsgrund, loyalt og hurtigst muligt skal medvirke til, at opgaven enten overgår til en anden leverandør eller tilbageføres til outsourcingvirksomheden.

Leverandøren skal forpligtes til at levere de outsourcede ydelser, indtil der er sket endelig overdragelse.

10)

Krav om at outsourcingvirksomheden skal godkende leverandørens eller underleverandørens eventuelle videreoutsourcing af de outsourcede opgaver.

11)

Krav om at leverandøren ved ophør af en aftale om videreoutsourcing skal give outsourcingvirksomheden meddelelse herom.

BEK H#LOKDOK04 2012 335 Valid

§ 6.

Outsourcingvirksomheden skal ved godkendelsen, jf. § 5, nr. 10, sikre, at leverandøren sikrer, at den virksomhed, til hvem der sker videreoutsourcing, for så vidt angår den del af opgaven, der videreoutsources, opfylder samme krav, som der i henhold til denne bekendtgørelse stilles til leverandøren.

BEK H#LOKDOK04 2012 335 Valid

§ 7.

Outsourcingvirksomheden skal senest 8 hverdage efter indgåelsen af en outsourcingkontrakt eller efter godkendelse af en kontrakt om videreoutsourcing jf. § 5, nr. 10, underrette Finanstilsynet herom.

Stk. 2.

Underretningen efter stk. 1 skal indeholde parternes navne, adresser, aftalens art, omfang og varighed samt aftalens ikrafttræden.

Stk. 3.

Stk. 1 gælder ikke for virksomheder omfattet af § 7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.

BEK H#LOKDOK04 2012 335 Valid

§ 8.

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i bekendtgørelsen.

BEK H#LOKDOK04 2012 335 Valid

§ 9.

Overtrædelse af §§ 2-6 og § 7, stk. 1 og 2, straffes med bøde.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i den for Færøerne gældende straffelovs kapitel 5.

BEK H#LOKDOK04 2012 335 Valid

§ 10.

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. maj 2012.

BEK H#LOKDOK04 2012 335 Valid

§ 11.

Allerede indgåede outsourcingkontrakter omfattes af §§ 5-7 ved førstkommende genforhandling efter bekendtgørelsens ikrafttræden og senest den 1. juni 2013, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Kontrakter, der genforhandles inden den 1. juni 2015, og hvor genforhandlingen alene vedrører kontraktens pris, omfattes af §§ 5-7 fra den 1. juni 2015.

Kontrakter, der ikke indeholder mulighed for genforhandling, og som først udløber efter 2015, omfattes af §§ 5-7 fra den 1. april 2017.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →