Legislator Case Law & Legislation
B20120021205 DK

Bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen)

42 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (42)

Statutory Text (42 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

Bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen)

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 1.

Bekendtgørelsen vedrører adgangskrav, optagelse, indskrivning og orlov ved bacheloruddannelser.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 2.

Adgang til en bacheloruddannelse forudsætter en gymnasial eksamen, opfyldelse af specifikke adgangskrav, samt opfyldelse af eventuelle karakterkrav.

Stk. 2.

Adgang kan endvidere forudsætte, at ansøgeren består en adgangsprøve efter regler fastsat af universitetet.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

I medfør af § 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering ved videregående uddannelser og § 8, stk. 1, § 9, stk. 3, og § 34, stk. 1, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011, fastsættes

Kapitel 1

Anvendelsesområde

Kapitel 2

Adgangskrav

Karakterkrav

Betinget optagelse

Optagelse på andet grundlag

Krav til sprogkundskaber

Flere gymnasiale eksamener

Kapitel 3

Optagelseskapacitet

Kvoter

Kapitel 4

Ansøgningsprocedure

Kapitel 5

Behandling af ansøgning

Kvote 1

Bonus for tidlig studiestart

Kvote 2

Kvote 3

Venteliste (standby-pladser)

Koordinering af optagelse

Meddelelse af afgørelse

Ledige studiepladser

Kapitel 6

Indskrivning

Studieskift og overflytning

Kapitel 7

Udskrivning

Kapitel 8

Orlov

Kapitel 9

Andre bestemmelser

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 3.

Ved en gymnasial eksamen forstås i denne bekendtgørelse

1)

Studentereksamen (stx).

2)

Højere forberedelseseksamen (hf).

3)

Højere handelseksamen (hhx).

4)

Højere teknisk eksamen (htx).

5)

Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux).

6)

Færøsk studentereksamen, Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU-eksamen), færøsk højere forberedelseseksamen, færøsk højere handelseksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen fra Grønland, færøsk højere teknisk eksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen fra Grønland og eksamen fra Duborg-Skolen og A.

P.

Møller Skolen.

7)

Gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF).

8)

Dansk/Fransk Baccalauréat (DFB), Europæisk Baccalauréat (EB), International Baccalaureate (IB), Option Internationale du Baccalauréat (OIB) og dansk-tysk studentereksamen (DIAP).

9)

Udenlandsk eksamen m.v., som kan sidestilles med en dansk gymnasial eksamen, eller som Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har vurderet som sammenlignelig med en dansk gymnasial eksamen.

Stk. 2.

Adgangsgivende eksamen til bacheloruddannelserne i teknisk videnskab (civilingeniør), fødevarevidenskab og landinspektørvidenskab kan tillige opfyldes ved adgangseksamen til ingeniøruddannelserne.

Stk. 3.

Vurdering af udenlandske eksaminer, jf. stk. 1, nr. 9, foretages i henhold til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 4.

Ved specifikke adgangskrav forstås i denne bekendtgørelse bestemte gymnasiale fag på henholdsvis A-, B- eller C-niveau, jf. reglerne for gymnasial uddannelse eller for erhvervsuddannelse.

Stk. 2.

De specifikke adgangskrav er fastsat af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser efter indstilling fra universiteterne og fremgår af denne bekendtgørelses bilag 1.

Stk. 3.

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering offentliggør ændringer af de specifikke adgangskrav på optagelsesportalen, www.optagelse.dk.

Skærpelser varsles med mindst 2 år, før de får virkning.

Stk. 4.

Når et fag forudsættes på et bestemt niveau, jf. stk. 1, skal ansøgeren have opfyldt bestågrænsen på dette eller et højere niveau i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning i den pågældende gymnasiale uddannelse.

Indgår der i faget flere karakterer, er kravet opfyldt, hvis det vægtede gennemsnit er mindst 2,0.

Kravet kan ikke opfyldes ved oprunding.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 5.

Universitetet kan kræve, at den adgangsgivende eksamen er gennemført med et bestemt eksamensgennemsnit som minimum, eller at enkelte fag er bestået med en bestemt minimumskarakter, der er højere end karakteren 02, i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning i den pågældende uddannelse.

Stk. 2.

Universitetets beslutning om fastsættelse af karakterkrav og ændringer heraf skal meddeles Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, der offentliggør kravet på optagelsesportalen www.optagelse.dk.

Fastsættelse af karakterkrav og skærpelser heraf skal varsles med mindst 2 år, før de får virkning.

Stk. 3.

Universitetet kan dispensere fra egne, fastsatte karakterkrav, jf. stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 6.

Universitetet kan optage ansøgere, selv om de forudsatte adgangskrav ikke er opfyldt ved ansøgningsfristen.

Optagelsen er betinget af, at ansøgeren efter universitetets nærmere bestemmelse, inden studiestart eller umiddelbart derefter, opfylder adgangskravene eller supplerer til et niveau, der efter universitetets vurdering kan sidestilles med adgangskravene.

Stk. 2.

Ved forventet væsentlig adgangsbegrænsning på en bacheloruddannelse kan universitetet bestemme, at betinget optagelse ikke kan finde sted.

Universitetets beslutning herom skal være offentliggjort på universitetets hjemmeside mindst 1 år, før beslutningen får virkning.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 7.

Universitetet kan tillade ansøgere at søge optagelse på et andet grundlag end de forudsatte adgangskrav, hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og universitetet skønner, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen.

Stk. 2.

Universitetet kan gøre tilladelse efter stk. 1 betinget af, at ansøgeren senest inden studiestart består supplerende prøver for at dokumentere de nødvendige kvalifikationer.

Stk. 3.

Tilladelse efter stk. 1 og 2 omfatter kun den pågældende uddannelse ved det pågældende universitet.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 8.

Universitetet kan på baggrund af en konkret, faglig vurdering kræve, at udenlandske ansøgere eller ansøgere med et udenlandsk adgangsgrundlag, der er omfattet af §§ 2 og 2 a i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., senest inden studiestarten, skal have bestået Studieprøven i dansk eller have dokumenteret tilsvarende kundskaber i dansk.

For ansøgere med et udenlandsk adgangsgrundlag, der efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. ikke kan indstilles til Studieprøven i dansk, kan universitetet alene kræve, at ansøgeren senest inden studiestarten, skal have dokumenteret tilsvarende kundskaber i dansk.

Stk. 2.

Universitetet kan kræve, at Studieprøven i dansk er bestået med et bestemt eksamensgennemsnit som minimum, eller at enkelte eller alle delprøver er bestået med en bestemt minimumskarakter, der er højere end karakteren 02.

Stk. 3.

Universitetet kan for ansøgere omfattet af stk. 1, 1. pkt., beslutte, at kravet om dansk A ved adgang til bache­lor­uddannelserne, jf. bilag 1, kan erstattes af Studieprøven i dansk.

Stk. 4.

Krav til danskkundskaber, herunder hvornår Studieprøven i dansk m.v. skal være aflagt, skal fremgå af universitetets hjemmeside.

Fastsættelse og skærpelse af krav til danskkundskaber skal varsles med 2 år, før de får virkning.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 9.

Hvis en uddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden studiestarten dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst B-niveau.

Universitetet kan fastsætte, at ansøgere tillige skal bestå en særligt tilrettelagt prøve.

Stk. 2.

Universitetet kan beslutte, at en ansøger, der ikke har engelsk på B-niveau, i stedet kan bestå en prøve, der er særligt tilrettelagt af universitetet.

Stk. 3.

Krav til engelskkundskaber, herunder hvornår disse skal være dokumenteret, og hvilke krav der stilles til udenlandske prøver, skal fremgå af universitetets hjemmeside.

Fastsættelse og skærpelse af krav til engelskkundskaber skal varsles med 2 år, før de får virkning.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 10.

Har ansøgeren bestået flere adgangsgivende gymnasiale eksaminer, benyttes kun den først beståede eksamen som grundlag, når eksamensgennemsnittet udgør en del af adgangskravet eller anvendes som udvælgelseskriterium, herunder ved justering (bonus for tidlig studiestart).

Stk. 2.

Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 11.

Universitetet bestemmer selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende det vil optage på den enkelte bacheloruddannelse, medmindre Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser fastsætter et årligt maksimumstal for optagelseskapaciteten, jf. § 4 i universitetsloven.

Stk. 2.

På uddannelser med frit optag fastsætter universitetet optagelseskapaciteten under hensyntagen til muligheden for at give en forsvarlig forskningsbaseret undervisning med kvalificerede undervisere og tilstrækkelig bygningskapacitet.

Universitetet skal i tilknytning hertil tage højde for, at optagelsestallet er i overensstemmelse med samfundets behov for uddannelse inden for det pågældende fagområde.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 12.

Ansøgere, der har afsluttet en kandidatuddannelse, eller som to gange tidligere har været indskrevet på en videregående uddannelse uden at have erhvervet afsluttende eksamen, kan kun optages på en bacheloruddannelse, hvis der er ledige pladser.

Stk. 2.

Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 13.

Er der flere kvalificerede ansøgere end studiepladser på den enkelte bacheloruddannelse, opdeles pladserne i kvote 1 og kvote 2 og eventuelt kvote 3.

Overskydende pladser fra kvote 2 og 3 overføres til kvote 1.

Kvote 3 kan kun oprettes til bacheloruddannelser, der udbydes på engelsk.

Stk. 2.

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering fastsætter hvert år kvoternes størrelse, herunder eventuel opdeling i kvote 3, efter indstilling fra universitetet.

Stk. 3.

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering kan godkende, at universitetet på visse bacheloruddannelser anvender et andet optagelsessystem end kvotesystemet.

Stk. 4.

Universitetet offentliggør den fastsatte fordeling af studiepladserne efter stk. 1 og 2 og et eventuelt andet optagelsessystem efter stk. 3 på sin hjemmeside.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 14.

Ansøgning om optagelse gennem kvote 1 og 2 sker digitalt via optagelsesportalen www.optagelse.dk eller manuelt ved brug af skemaer på papir.

Stk. 2.

Der kan søges om optagelse ved indtil otte af de optagelsesområder, der fremgår af ansøgningsskemaet.

Stk. 3.

Ansøgeren sender ansøgningsskema og dokumentation for adgangsgrundlaget til den eller de søgte uddannelsesinstitutioner, samt prioriteringsskema til den højst prioriterede institution.

Dokumentation for adgangsgrundlag skal eftersendes, hvis ansøgeren ikke har modtaget eksamensbevis el.lign.

før udløbet af ansøgningsfristen, jf. § 15, og senest inden en af universitetet fastsat frist.

Stk. 4.

Ansøgning om optagelse gennem kvote 3 sker efter regler, som universitetet fastsætter og offentliggør på sin hjemmeside.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 15.

Ansøgningsfristen ved optagelse på bacheloruddannelser er

1)

Den 15. marts kl.

12.00 for ansøgere, der søger optagelse gennem kvote 2.

2)

Den 15. marts kl.

12.00 for alle ansøgere med udenlandske adgangsgivende eksaminer, jf. § 3, stk. 1, nr. 8 og 9, medmindre de pågældende skal søge optagelse gennem kvote 3, jf. stk. 2.

3)

Den 15. marts kl.

12.00 for ansøgere til uddannelser, hvor der som led i adgangskravene indgår en adgangs- eller optagelsesprøve.

Universitetet kan beslutte, at der tillige er ansøgningsfrist den 5. juli kl.

12.00.

4)

Den 5. juli kl.

12.00 for ansøgere, der søger optagelse gennem kvote 1.

Stk. 2.

For ansøgere, der søger optagelse gennem kvote 3, fastsætter universitetet ansøgningsfristen, jf. § 24, stk. 3.

Ansøgningsfristen offentliggøres på universitetets hjemmeside.

Stk. 3.

Ansøgere, der søger optagelse til ansøgningsfrister omfattet af stk. 1, nr. 1-3, vil blive bedømt efter optagelseskriterierne i både kvote 1 og kvote 2.

Optagelse gennem kvote 1 forudsætter dog, at ansøgeren har en adgangsgivende eksamen, der kan omregnes til en optagelseskvotient, jf. § 17, stk. 2.

Ansøgere, der søger optagelse til ansøgningsfristen den 5. juli kl.

12.00, vil alene blive bedømt efter optagelseskriterierne i kvote 1.

Stk. 4.

Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 16.

Universitetet træffer afgørelse om optagelse af den enkelte ansøger efter regler fastsat i denne bekendtgørelse.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 17.

Studiepladserne i kvote 1 tildeles efter faldende optagelseskvotient ansøgere med adgangsgivende eksaminer, jf. § 3, stk. 1.

Stk. 2.

Optagelseskvotienten er

1)

eksamensgennemsnittet ifølge beviset for den adgangsgivende eksamen justeret i henhold til § 18 eller

2)

eksamensgennemsnittet af en omregnet udenlandsk eksamen efter 7-trins-skalaen, jf. § 36, justeret i henhold til § 18.

Stk. 3.

Ansøgere med udenlandske adgangsgivende eksaminer, der ikke kan omregnes til en optagelseskvotient, kan kun søge optagelse gennem kvote 2, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Stk. 4.

Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 18.

En ansøger med en adgangsgivende eksamen, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-5, der er afsluttet op til 2 år før ansøgningsåret, jf. dog stk. 3, får justeret sit eksamensgennemsnit, jf. stk. 2, hvis det skal anvendes som udvælgelseskriterium, jf. § 17.

Tidspunktet for afslutning af den adgangsgivende eksamen er datoen for udstedelsen af eksamensbeviset.

Stk. 2.

Justeringen af eksamensgennemsnittet foretages ved at multiplicere det opnåede eksamensgennemsnit, jf. § 36, med 1,08.

Gennemsnittet beregnes med én decimal.

Stk. 3.

Universitetet forlænger 2-års-fristen efter stk. 1, jf. § 39, stk. 2, hvis ansøgeren har været forhindret i at påbegynde en uddannelse på grund af følgende forhold

1)

Værnepligtstjeneste, herunder tjeneste på værne­pligts­lignende vilkår.

2)

Uddannelse med henblik på samt udsendelse som led i forsvarets internationale operationer.

3)

Adoption eller barsel.

4)

Længerevarende sygdom.

5)

Pasning af nærtstående, som er handicappede, alvorligt syge eller døende.

6)

Træning til og deltagelse i Olympiske Lege eller Paralympiske Lege som en Elite- eller Verdensklasseatlet udpeget af Team Danmark.

Stk. 4.

Fristforlængelse efter stk. 3 gives med hele ansøgningsår.

En ansøger kan dog højst få sammenlagt 4 års fristforlængelse.

Stk. 5.

En ansøger med en adgangsgivende eksamen, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, 8 og 9, får, når resultatet kan omregnes til en optagelseskvotient, justeret kvotienten, hvis den skal anvendes som udvælgelseskriterium, efter reglerne i stk. 1-4.

En ansøger, der selv kan bestemme tidspunktet for afslutningen af den adgangsgivende eksamen, får kun justeret sit eksamensgennemsnit, hvis den gennemførte undervisning og de dertil knyttede prøver er afsluttet inden for en periode, der svarer til den normerede eller normale uddannelsestid for uddannelsen.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 19.

Hvis det ikke er muligt at optage alle ansøgere med samme optagelseskvotient, jf. § 17, sker udvælgelsen ved lodtrækning, der foretages af Den Koordinerede Tilmelding, jf. § 23, medmindre universitetet på forhånd har garanteret optagelse med en bestemt kvotient eller givet tilsagn om senere optagelse med en bestemt kvotient.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 20.

Studiepladserne i kvote 2 tildeles efter regler fastsat af universitetet

1)

Ansøgere, der opfylder adgangskravene til uddannelsen, jf. §§ 2-5, men som ikke har en tilstrækkelig kvotient til at kunne optages i kvote 1.

2)

Ansøgere, der ikke har en adgangsgivende eksamen, jf. § 3, stk. 1, men som opfylder alternative adgangskrav til den pågældende uddannelse.

3)

Ansøgere, der ikke har en adgangsgivende eksamen, men som har kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, jf. § 7.

4)

Ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen, der ikke kan omregnes til en optagelseskvotient i kvote 1, jf. § 3, stk. 3, medmindre de pågældende skal søge optagelse gennem kvote 3, jf. § 21.

Stk. 2.

Studiepladserne i kvote 2 tildeles efter en konkret vurdering af ansøgerne.

Universitetet offentliggør på sin hjemmeside, hvilke objektive, faglige kriterier der kan indgå i vurderingen af den enkelte ansøger.

Universitetet må ikke anvende alder eller lodtrækning som udvælgelseskriterier.

I kriterierne kan erhvervsarbejde og andre aktiviteter højst vægtes med en periode på sammenlagt 12 måneder.

Væsentlige ændringer af kriterierne skal varsles med mindst 2 år, før de får virkning.

Stk. 3.

Indgår erhvervsarbejde i vurderingen, jf. stk. 2, er værnepligtstjeneste og udstationering som led i kontrakt med forsvaret sidestillet hermed og medregnes med hele kontraktperioden, jf. dog stk. 2, 4. pkt., uanset at kontraktperioden først udløber efter ansøgningsfristen, dog senest indtil studiestart.

Stk. 4.

I universitetets vurdering af ansøgerne efter stk. 2 kan der indgå optagelsesprøver, samtaler m.v.

Stk. 5.

Universitetet kan dispensere fra egne optagelsesregler fastsat efter stk. 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 21.

Studiepladserne i kvote 3 tildeles efter regler, der er fastsat af universitetet, ansøgere, der har en udenlandsk adgangsgivende eksamen, jf. § 3, stk. 3, og hvor ansøgeren har behov for opholdstilladelse med henblik på at deltage i en uddannelse.

Stk. 2.

Studiepladserne tildeles efter en konkret vurdering af ansøgerne.

Universitetet offentliggør på sin hjemmeside, hvilke objektive, faglige kriterier der kan indgå i vurderingen af den enkelte ansøger.

Væsentlige ændringer af kriterierne skal varsles med mindst 1 år, før de får virkning.

Stk. 3.

Antallet af studiepladser, der tildeles ansøgere efter stk. 1, jf. § 11, stk. 1, fastsættes således, at der sikres studiepladser til de ansøgere, der ikke har behov for opholdstilladelse, og som er bedre kvalificeret til at blive optaget på uddannelsen end ansøgere efter stk. 1.

Stk. 4.

Ansøgere, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan kun søge om optagelse i kvote 3.

Stk. 5.

Universitetet kan dispensere fra egne optagelsesregler fastsat efter stk. 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 22.

Universitetet kan samtidig med den ordinære optagelse fastsætte et antal ventelistepladser (standby-pladser), som søges samtidig med ansøgning om optagelse til kvote 1 og 2.

Ansøgere til disse pladser opføres på en prioriteret venteliste efter samme kriterier som ved optagelse.

Universitetet kan bestemme, at der kun optages til ventelister i kvote 1.

Stk. 2.

Retten til en studieplads bortfalder, hvis ansøgeren på ventelisten ikke har taget imod tilbud om studieplads inden for en frist fastsat af universitetet.

Stk. 3.

Har ansøgeren ikke fået tilbud om optagelse ved fristens udløb, ændres ventelistepladsen til et tilsagn om optagelse senest det følgende år.

Det er dog en betingelse for optagelse det følgende år, at ansøgeren opfylder de specifikke adgangskrav og krav til bestemte minimumskarakterer i enkelte fag, der gælder for uddannelsen det pågældende år, jf. §§ 4 og 5.

Stk. 4.

Uanset at der er opnået tilsagn om optagelse, skal der indsendes ny ansøgning året efter.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 23.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser bemyndiger et sekretariat (Den Koordinerede Tilmelding) til at foretage en koordinering af ansøgernes optagelse på de uddannelser, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Andre videregående uddannelser kan omfattes af koordineringen efter aftale med Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Stk. 2.

Universiteterne skal på begæring meddele Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser de oplysninger, der er nødvendige for koordinering af ansøgning og tilmelding, herunder oplysninger om udbud af uddannelser, ansøgere til og optagne ved uddannelserne.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 24.

Universitetet skal senest den 30. juli give meddelelse til de ansøgere, der kan optages ved universitetet, med tilbud om en studieplads, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Den Koordinerede Tilmelding giver senest den 30. juli på vegne af universiteterne meddelelse til de ansøgere, der ikke kan optages ved nogen af de søgte bacheloruddannelser, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Universitetet kan løbende give meddelelse til de ansøgere, der kan optages ved universitetet gennem kvote 3, med tilbud om en studieplads, dog senest den 1. juni.

Universitetet giver senest den 1. juni ansøgere, der ikke kan optages ved universitetet gennem kvote 3, meddelelse om afslag.

Universitetet meddeler Den Koordinerede Tilmelding senest den 15. juni, hvem der er blevet optaget gennem kvote 3.

Stk. 4.

Retten til en studieplads efter stk. 1 og 3 bortfalder, hvis ansøgeren ikke har bekræftet tilbuddet om studiepladsen inden for en frist fastsat af universitetet.

Universitetet kan dispensere herfra, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 25.

Ansøgere, der ikke er optaget ved nogen af de søgte bacheloruddannelser, får samtidig med meddelelsen om afslag fra Den Koordinerede Tilmelding en liste over uddannelser, hvor der er ledige pladser.

Stk. 2.

For optagelse til ledige pladser fastsætter universitetet selv ansøgnings- og optagelsesprocedure, herunder frister.

Stk. 3.

Hvis der er flere ansøgere til en bacheloruddannelse, end der er ledige pladser, optages ansøgere efter objektive kriterier fastsat af universitetet.

Universitetet må ikke anvende alder og lodtrækning som udvælgelseskriterier.

Kriterierne for udvælgelse skal offentliggøres på universitetets hjemmeside samtidig med offentliggørelsen af de ledige pladser.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 26.

Universitetet indskriver den studerende på det relevante studietrin på uddannelsen i en af følgende kategorier

1)

Bacheloruddannelse.

2)

Modul eller dele heraf med henblik på merit i anden uddannelse.

3)

Gæstestuderende i øvrigt.

Stk. 2.

Hvis de optagne fordeles på flere studiestarts­tids­punkter, indskrives ældre optagne før yngre, medmindre en ældre ansøger har ansøgt om udskudt studiestart.

Stk. 3.

Er der flere studiestartstidspunkter på uddannelsen, skal universitetet informere ansøgerne herom samt oplyse om kriteriet for fordeling fra det tidspunkt, hvor der kan søges om optagelse på uddannelsen.

Stk. 4.

Universitetet kan fastsætte nærmere regler om indskrivningen.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 27.

Den studerende kan ikke være indskrevet ved mere end én heltidsuddannelse ad gangen, jf. dog § 26, stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 2.

Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 28.

En studerende, der anmoder om at skifte til en ny bacheloruddannelse på samme universitet eller på andet universitet, eller som anmoder om overflytning til samme bacheloruddannelse ved et andet universitet, skal ansøge om optagelse efter reglerne i denne bekendtgørelse bortset fra de tilfælde, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 2.

Hvis ansøgeren har bestået studieelementer, der svarer til første år af den uddannelse, som ansøgeren ønsker at skifte eller overflyttes til, skal ansøgeren søge om indskrivning på det pågældende studietrin på uddannelsen.

Indskrivning forudsætter, at der er ledige pladser på uddannelsen.

Indskrivning sker i øvrigt, inden for rammerne af denne bekendtgørelse, efter det modtagende universitets regler.

Universitetet kan anvende lodtrækning, hvis der er flere ansøgere, end der er ledige studiepladser.

Stk. 3.

Universitetet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, tillade, at overflytning på samme bacheloruddannelse sker ved indskrivning, selvom ansøgeren ikke har bestået studieelementer, der svarer til første år.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 29.

Universitetet bringer indskrivningen til ophør for studerende, der

1)

har gennemført uddannelsen,

2)

er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende har opbrugt sine eksamensforsøg,

3)

er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har opfyldt reglerne om deltagelse i eller beståelse af førsteårsprøven på uddannelsen, jf. bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen),

4)

er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af uddannelsens regler,

5)

melder sig ud af uddannelsen, eller

6)

er varigt bortvist fra universitetet efter regler udstedt i medfør af universitetslovens § 14, stk. 9.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 30.

Er indskrivningen bragt til ophør, jf. § 29, nr. 1, kan den pågældende ikke på ny søge optagelse eller indskrivning på samme uddannelse.

Stk. 2.

Er indskrivningen bragt til ophør, jf. § 29, nr. 2, 3 eller 4, kan universitetet tillade den pågældende at søge optagelse og indskrivning på ny, jf. dog § 12.

Tilladelse gives,

1)

hvor universitetet på grundlag af en konkret, faglig vurdering skønner, at den pågældendes muligheder for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedrede, eller

2)

hvor uddannelsens indhold er væsentligt ændret.

Stk. 3.

Er indskrivningen bragt til ophør, jf. § 29, nr. 5, kan den pågældende søge optagelse og indskrivning på ny, jf. dog § 29, nr. 1-4, og § 12.

Optagelse og indskrivning kan dog tidligst finde sted 5 måneder efter, at indskrivningen er bragt til ophør.

Stk. 4.

Hvor den pågældende optages og indskrives på ny, jf. stk. 2-3, kan beståede prøver ikke tages om, medmindre de er forældede som følge af uddannelsens regler.

Det samme gælder ved overflytning til samme uddannelse ved et andet universitet.

Hvor eksamensforsøg er opbrugt, kan universitetet give den studerende tilladelse til nye eksamensforsøg efter reglerne for den pågældende uddannelse.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 31.

Universitetet kan fastsætte regler om, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på mindst 1 år.

Det skal af reglerne fremgå, hvad der forstås ved studieaktivitet for uddannelsen.

Stk. 2.

Regler om de prøver, som den studerende i henhold til bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) skal have bestået inden udgangen af andet studieår, gælder uafhængig af regler fastsat i medfør af stk. 1.

Stk. 3.

Universitetet kan dispensere fra egne studieaktivitetskrav, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 32.

Studerende, der har været udmeldt i et semester, eller hvor indskrivningen er bragt til ophør, dele af et semester eller tilsvarende, jf. § 30, stk. 3, kan ikke i samme semester eller tilsvarende deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 33.

Studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler, der fastsættes af universitetet, jf. dog § 34.

Stk. 2.

Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende uddannelse.

Den studerende kan ikke deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 34.

Et universitet kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har gennemført første studieår på bacheloruddannelsen og har bestået de prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på første studieår, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Ansøgt orlov skal meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, jf. lov om forsvarets personel.

Stk. 3.

Studerende, der tegner kontrakt med forsvaret om at stille sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet, eller der tegner kontrakt med forsvaret om udsendelse til udlandet, følger reglerne i § 13 b i lov om forsvarets personel.

Stk. 4.

Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 35.

Ved adgang til bacheloruddannelser, der udbydes efter reglerne om deltidsuddannelse, gælder denne bekendtgørelses kapitel 2, medmindre andet følger af andre regler.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 36.

Karakterer og karaktergennemsnit efter § 4, stk. 4, § 5, stk. 1, og § 8, stk. 2, er angivet efter 7-trins-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Stk. 2.

Når eksamensgennemsnittet fra den adgangsgivende eksamen, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-5 og 7, anvendes som udvælgelseskriterium eller udgør en del af adgangskravet, anvendes 7-trins-skalaen.

Stk. 3.

Omregning af gennemsnit fra 13-skalaen til 7-trins-skalaen sker efter omregningstabeller, som offentliggøres på optagelsesportalen www.optagelse.dk.

Stk. 4.

Omregning efter stk. 1 og 2 for ansøgere med adgangsgivende eksaminer, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, 8 og 9, sker, når resultatet kan omregnes til 7-trins-skalaen, efter omregningstabeller, som offentliggøres på Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings hjemmeside.

Stk. 5.

Eventuel justering af eksamensgennemsnittet, jf. § 18, foretages efter omregningen til 7-trins-skalaen.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 37.

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering kan tillade universitetet at fravige bekendtgørelsen som led i forsøg.

Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Stk. 2.

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering kan dispensere fra bekendtgørelsen, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 38.

Universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Universiteter og Internationalisering af den afgørelsen vedrører (klageren), når klagen vedrører retlige spørgsmål.

Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Stk. 2.

Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse.

Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge.

Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

§ 39.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. marts 2012, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 18 finder anvendelse for ansøgere, der har afsluttet deres gymnasiale eksamen i 2007 og senere.

Stk. 3.

Bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne ophæves.

BEK H#LOKDOK04 2012 212 Historic

Bilag 1

Specifikke adgangskrav ved de enkelte bacheloruddannelser fra 2012

Uddannelserne er placeret inden for et af områderne: humaniora, teologi, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab eller teknisk videnskab.

1.

Humaniora

Uddannelserne underopdeles i 1.1.

Humanistiske bacheloruddannelser og 1.2.

Erhvervssproglige bache­lor­uddannelser.

1.1.

Humanistiske bacheloruddannelser

Alle humanistiske bacheloruddannelser

Områdespecifikke adgangskrav

Der kræves

– Dansk A

– Engelsk B

– Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie

B

– Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B), medmindre det opfyldes via de uddannelsesspecifikke adgangskrav

‍

Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser

De enkelte humanistiske bacheloruddannelser

Uddannelsesspecifikke adgangskrav

Ved de enkelte humanistiske bacheloruddannelser,

herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag,

kræves

Amerikanske studier

Engelsk

Engelsk sprog og internationale studier

Engelsk A

Fransk

Fransk sprog, litteratur og kultur

Fransk begyndersprog A/fortsættersprog B

Tysk

Tysk sprog, litteratur og kultur

Tysk begyndersprog A/fortsættersprog B

Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og

kultur

Spanske og spanskamerikanske studier

Spansk sprog og internationale studier

Spansk sprog og kultur

Spansk A

Indianske sprog og kulturer

Spansk B

Historie

Historie A eller

Samfundsfag B og Historie B eller

Samfundsfag B og Idehistorie B eller

Samfundsfag B og Samtidshistorie B eller

Historie B, Samfundsfag C og Religion C

Kommunikation og it

Art and Technology (engelsksproget)

Matematik B

Anvendt filosofi

Asienstudier (indologi)

Asienstudier (indonesisk/sydøstasienstudier)

Asienstudier (koreastudier)

Asienstudier (thai/sydøstasienstudier)

Asienstudier (tibetologi)

Audiologopædi

Bibliotekskundskab og videnskommunikation

Bosnisk-kroatisk-serbisk/Østeuropastudier

Brasilianske studier

Dansk, Dansk/nordisk, Nordisk sprog og litteratur

Designkultur og økonomi

Digital design it, æstetik og interaktion

Dramaturgi

Eskimologi

Europæisk etnologi

Film- og medievidenskab

Filosofi, Filosofi og videnskabsteori

Finsk

Forhistorisk arkæologi

Humanistisk informatik

Humanistisk bacheloruddannelse (Roskilde Universitet)

Humanistisk international bacheloruddannelse

(Roskilde Universitet) (engelsksproget)

Idéhistorie

Indoeuropæisk

Informations- og kommunikationsvidenskab

Informationsvidenskab

Interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog

Journalistik (Roskilde Universitet)

Kultur- og sprogmødestudier

Kunsthistorie

Lingvistik

Litteraturvidenskab, Litteraturhistorie

Logopædi

Kommunikation

Medievidenskab

Mellemøstens sprog og samfund (assyriologi)

Mellemøstens sprog og samfund (hebraisk)

Mellemøstens sprog og samfund (nærorientalsk arkæologi)

Mellemøstens sprog og samfund (persisk)

Mellemøstens sprog og samfund (tyrkisk)

Mellemøstens sprog og samfund (ægyptologi)

Middelalder- og renæssancearkæologi

Moderne Indien og Sydasienstudier

Nederlandsk

Performance-design

Portugisisk

Pædagogik

Pædagogik og uddannelsesstudier

Pædagogisk audiologi

Religion, Religionsvidenskab

Retorik

Sydasienstudier

Teatervidenskab

Tjekkisk/Østeuropastudier

Ungarsk/Østeuropastudier

Æstetik og kultur

Øst- og sydøsteuropastudier (balkanstudier)

Øst- og sydøsteuropastudier (grækenlandsstudier)

Øst- og sydøsteuropastudier (polsk)

‍

‍

‍

‍

‍

‍

‍

‍

‍

‍

‍

‍

‍

‍

‍

‍

Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for humanistiske bacheloruddannelser

Arabisk- og islamstudier

Interkulturel pædagogik og arabisk

Mellemøstens sprog og samfund (arabisk)

Arabisk A 1)

Græsk klassisk

Græsk-romersk sprog og kultur

Klassisk arkæologi

Klassisk filologi

Latin

Græsk A 1) og Latin A 1)

Italiensk

Italiensk sprog, litteratur og kultur

Italiensk A 1)

Asienstudier (japanstudier)

Japanstudier

Japansk A 1)

Asienstudier (kinastudier)

Kinastudier

Kinesisk A 1)

Oldtidskundskab

Græsk A 1)

Russisk/Østeuropastudier

Øst- og sydøsteuropastudier (russisk)

Russisk A 1)

Journalistik (Syddansk Universitet)

Bestået adgangsprøve, der afholdes af universitetet

Musik, Musikvidenskab

Musikterapi

Bestået adgangsprøve, der afholdes af universitetet

1) Niveauet kan også opnås ved propædeutisk undervisning i tilknytning til bacheloruddannelsen, og det områdespecifikke adgangskrav om yderligere et fremmedsprog kan erstattes af denne undervisning.

1.2.

Erhvervssproglige bacheloruddannelser

Alle erhvervssproglige bacheloruddannelser

Områdespecifikke adgangskrav

Der kræves

– Dansk A

– Engelsk B

– Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag

B eller Samtidshistorie B

– Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B), medmindre det opfyldes

via de uddannelsesspecifikke adgangskrav

‍

Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser

De enkelte erhvervssproglige bacheloruddannelser

Uddannelsesspecifikke adgangskrav

Ved de enkelte erhvervssproglige bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves

Erhvervssprog engelsk

Information Management (engelsksproget)

Marketing and Management Communication

(engelsksproget)

Engelsk A

Erhvervssprog fransk

Fransk begyndersprog A/fortsættersprog B

Erhvervssprog tysk

Tysk begyndersprog A/fortsættersprog B

Erhvervssprog spansk

Spansk A

Erhvervssprog arabisk

Arabisk A 1)

Erhvervssprog dansk

Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for erhvervssproglige bacheloruddannelser

1) Niveauet kan også opnås ved propædeutisk undervisning i tilknytning til bacheloruddannelsen, og det områdespecifikke adgangskrav om yderligere et fremmedsprog kan erstattes af denne undervisning.

2.

Teologi

Bacheloruddannelse

Uddannelsesspecifikke adgangskrav

Teologi

Dansk A, Engelsk B, Græsk A og Latin A.

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt, så studerende

uden Græsk A og/eller Latin A opnår dette niveau

undervejs i uddannelsen (propædeutik).

3.

Samfundsvidenskab

Uddannelserne underopdeles i 3.1.

Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser og 3.2.

Erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser.

3.1.

Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser

Alle samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser

Områdespecifikke adgangskrav

Der kræves

– Dansk A

– Engelsk B

– Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag

B eller Samtidshistorie B

‍

Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser

De enkelte samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser

Uddannelsesspecifikke adgangskrav

Ved de enkelte samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves

Økonomi

Matematik A

Administration/Samfundsfag

Erhvervsøkonomi

European Studies (engelsksproget)

Forvaltning

Internationale udviklingsstudier

Market and Management Anthropology (engelsksproget)

Miljø og ressource management

Politik og administration

Psykologi

Samfundsfag

Socialvidenskab

Sociologi

Sociologi og kulturanalyse

Statskundskab

Statskundskab/Samfundsfag

Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse

(Roskilde Universitet)

Samfundsvidenskabelig international

bacheloruddannelse (Roskilde Universitet) (engelsksproget)

Sundhedsfremme og sundhedsstrategier

Virksomhedsstudier

Matematik B

Antropologi

Arbejdslivsstudier

Globale Studier (engelsksproget)

Jura

Uddannelsesvidenskab

Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser

3.2.

Erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser

Alle erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser

Områdespecifikke adgangskrav

Der kræves

– Dansk A

– Engelsk B

– Historie B eller Idehistorie B eller International

økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B

– Matematik B

Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser

De enkelte erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser

Uddannelsesspecifikke adgangskrav

Ved de enkelte erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves

Business Administration and Service

Management (engelsksproget)

Business Administration and Sociology (engelsksproget)

International Business (engelsksproget)

International Business and Politics (engelsksproget)

Engelsk A

Erhvervsøkonomi-matematik

Matematik A

Business Language and Culture

(SPRØK) (engelsksproget)

Engelsk A, og afhængig af det valgte 2. fremmedsprog: fransk begyndersprog A/fortsættersprog B, tysk begyndersprog A/fortsættersprog B eller spansk A

Erhvervsøkonomi-erhvervssprog

(SPRØK)

Afhængig af det valgte 2. fremmedsprog: fransk

begyndersprog A/fortsættersprog B, tysk begyndersprog A/fortsættersprog B eller spansk A

Asian Studies Programme (engelsksproget)

Engelsk A, og afhængig af det valgte sprog: japansk A 2) eller kinesisk A 2)

Erhvervsøkonomi med erhvervssprog

(HA-1 fremmedsprog)

Afhængig af det valgte fremmedsprog: fransk begyndersprog A/fortsættersprog B, tysk begyndersprog A/fortsættersprog B eller spansk A

Erhvervsøkonomi-erhvervssprog (NEGOT)

Afhængig af de(t) valgte fremmedsprog: arabisk A 2) , fransk begyndersprog A/fortsættersprog B, tysk begyndersprog A/fortsættersprog B eller spansk A

Erhvervsøkonomi-erhvervssprog (NEGOT) i kinesisk (engelsksproget)

Kinesisk A 2)

Business Administration (engelsksproget)

Economics and Business Administration (engelsksproget)

Erhvervsøkonomi

Erhvervsøkonomi-erhvervsret

Erhvervsøkonomi-erhvervsret i skat

Erhvervsøkonomi-filosofi

Erhvervsøkonomi-informationsteknologi

Erhvervsøkonomi-psykologi

Erhvervsøkonomi-virksomhedskommunikation

Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser

2) Niveauet kan også opnås ved propædeutisk undervisning i tilknytning til bacheloruddannelsen.

‍

4.

Naturvidenskab

Naturvidenskabelige bacheloruddannelser

Alle naturvidenskabelige bacheloruddannelser

Områdespecifikke adgangskrav

Der kræves

– Dansk A

– Engelsk B

– Matematik A

‍

Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser

De enkelte naturvidenskabelige bacheloruddannelser

Uddannelsesspecifikke adgangskrav

Ved de enkelte naturvidenskabelige bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves

Fysik

Fysik (Roskilde Universitet)

Fysiske fag (Astronomi, Biofysik, Fysik, Geofysik, Meteorologi)

Kemi

Kemi (Roskilde Universitet)

Kemiske fag (Kemi, Miljøkemi)

Medicinalkemi

Fysik A og Kemi B eller

Fysik A og Bioteknologi A eller

Fysik B og Kemi A

Almen biologi (Roskilde Universitet)

Bioinformatik

Biokemi

Biologi-bioteknologi

Biologi

Biomedicin

Farmaceutisk kemi

Fødevarevidenskab

Geologi

Geologi-geoscience

Husdyrvidenskab

It og sundhed

Jordbrug, fødevarer og miljø

Lægemiddelvidenskab

Medicinalbiologi (Roskilde Universitet)

Miljøbiologi (Roskilde Universitet)

Molekylærbiologi

Molekylærbiologi (Roskilde Universitet)

Molekylær biomedicin

Molekylær medicin

Nanoscience

Naturressourcer

Naturvidenskab (Syddansk Universitet)

Naturvidenskab og it

Naturvidenskabelig bacheloruddannelse (Roskilde Universitet)

Naturvidenskabelig international bacheloruddannelse (Roskilde Universitet) (engelsksproget)

Veterinærmedicin

Fysik B og Kemi B eller

Fysik B og Bioteknologi A

Landskabsarkitektur

Fysik B og Kemi C eller

Fysik B og Bioteknologi A

Idræt

Idræt og sundhed

Audiologi

Matematik B i stedet for Matematik A.

Fysik B

Ved Idræt (Aarhus Universitet og Aalborg Universitet) tillige bestået adgangsprøve, der afholdes af

universitetet

Digitale medier og design

Global Business Informatics (engelsksproget)

Informatik

Informationsteknologi

Medialogy (engelsksproget)

Matematik B i stedet for Matematik A.

Datalogi

Forsikringsmatematik (forsikringsvidenskab/aktuar)

Geografi

Geografi & geoinformatik

IT

It og datamanagement

Jordbrugsøkonomi

Matematik

Matematik (Roskilde Universitet)

Matematik og Statistik

Matematik-økonomi

Softwareudvikling

Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for naturvidenskabelige uddannelser

5.

Sundhedsvidenskab

Sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser

Alle sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser

Områdespecifikke adgangskrav

Der kræves

– Dansk A

– Engelsk B

– Matematik A

De enkelte sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser

Uddannelsesspecifikke adgangskrav

Ved de enkelte sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves

Farmaci

Klinisk biomekanik

Medicin

Medicin med industriel specialisering

Odontologi

Fysik B og Kemi B eller

Fysik B og Bioteknologi A

Folkesundhedsvidenskab

Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser

6.

Teknisk videnskab

Teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser

Alle teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser

Områdespecifikke adgangskrav

Der kræves

– Dansk A

– Engelsk B

– Matematik A

‍

Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser

De enkelte teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser

Uddannelsesspecifikke adgangskrav

Ved de enkelte teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves

Fysik og nanoteknologi

Geofysik og rumteknologi

Fysik A og Kemi B eller

Fysik A og Bioteknologi A

Bioteknologi

Fysik og teknologi

Geoteknologi

Kemiteknologi

Kemi og bioteknologi

Kemi og teknologi

Miljøteknologi

Nanoteknologi

Sustainable Biotechnology (engelsksproget)

Teknisk biomedicin

Fysik B og Kemi B eller

Fysik B og Bioteknologi A

Arkitektur og design

By-, energi- og miljøplanlægning

Bygge- og anlægskonstruktion

Byggeri og anlæg

Byggeteknologi

Bygningsdesign

Design og innovation

Electronic and Computer Engineering (engelsksproget)

Elektronik og it

Elektroteknologi

Energi

Energiteknologi

Internetteknologier og computersystemer

IT og kommunikationsteknologi

IT, Communication and New Media (engelsksproget)

Maskin og produktion

Maskinkonstruktion

Matematik og teknologi

Medicin og teknologi

Mechatronics (engelsksproget)

Mekatronik

Product Development and Innovation

(engelsksproget)

Produkt- og designpsykologi

Produktion og konstruktion

Robotteknologi

Softwareteknologi

Sundhedsteknologi

Teknisk videnskab i øvrigt

Fysik B og Kemi C eller

Fysik B og Bioteknologi A

Innovation and Business (engelsksproget)

Lærings- og oplevelsesteknologi

Software engineering (dansksproget)

Velfærdsteknologi

Fysik B

Humanistisk-teknologisk bacheloruddannelse

(Roskilde Universitet)

Plan, by og proces

Teknoantropologi

Matematik B i stedet for Matematik A

Teknisk-samfundsvidenskabelig planlægning

Matematik B i stedet for Matematik A.

Fysik B og Kemi C eller

Fysik B og Bioteknologi A

Globale forretningssystemer

Landinspektør

Software

Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →