Legislator Case Law & Legislation
B20110130205 DK

Bekendtgørelse om gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer

22 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (22)

Statutory Text (22 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2011 1302 Historic

Bekendtgørelse om gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer

BEK H#LOKDOK04 2011 1302 Historic

§ 1.

En spilleautomat skal udgøre en selvstændig og identificerbar enhed.

Spilleautomater må ikke være tilkoblet eller være sammenbygget med andre automater, herunder andre spilleautomater eller vekselsystemer, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

En eller flere spilleautomater kan være tilkoblet et eksternt topspil.

Ved en sådan tilkobling skal spilleautomaten og topspillet tilsammen opfylde kravene, der stilles til en spilleautomat.

Synsfri sammenkobling af spilleautomater og topspil kan finde sted, når det pågældende topspil er godkendt til den type spilleautomat, der tilkobles.

Stk. 3.

Elektroniske aflæsningssystemer, som benyttes til tæller- og kontrollæsninger, kan godkendes.

BEK H#LOKDOK04 2011 1302 Historic

§ 2.

Spilleautomater skal være forsynet med et tællerværk, der registrerer 1 kr. step og indeholder mindst 8 cifre.

Tællerværket skal registrere værdien af de samlede indkast og de udbetalte gevinster.

BEK H#LOKDOK04 2011 1302 Historic

1)

Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter, som ændret ved direktiv 98/48/EF.

BEK H#LOKDOK04 2011 1302 Historic

§ 3.

Spilleautomater skal tilsluttes et centralt overvågningssystem hos Spillemyndigheden.

Stk. 2.

Spilleautomater, der er forbundet elektronisk til det centrale overvågningssystem, skal være indrettet således, at de ikke er funktionsdygtige, hvis de frakobles overvågningssystemet.

Stk. 3.

Den tekniske installation, der anvendes til at forbinde spilleautomaterne med overvågningssystemet, skal mindst en gang i døgnet sende fornøden information om de afviklede spil på spilleautomaten til overvågningssystemet hos Spillemyndigheden.

BEK H#LOKDOK04 2011 1302 Historic

I medfør af § 41, stk. 1, § 42, stk. 6, og § 60 i lov nr. 848 af 1. juli 2010 om spil fastsættes

Kapitel 1

Gevinstgivende spilleautomater

Kapitel 2

Centralt overvågningssystem

Kapitel 3

Spillene

Kapitel 4

Betaling for spil og udbetaling af gevinster

Kapitel 5

De akkrediterede testvirksomheder, erklæringer m.v.

Kapitel 6

Gebyr

Kapitel 7

Straf

Kapitel 8

Ikrafttræden

BEK H#LOKDOK04 2011 1302 Historic

§ 4.

Spillets udfald skal i hvert spil bero på tilfældighed.

BEK H#LOKDOK04 2011 1302 Historic

§ 5.

En spilleautomat kan være indrettet således, at den udover grundspillet kan indeholde featurespil og featurepoints, herunder hold- og nudgefunktion, hvorved gevinstchancer og gevinststørrelser i det enkelte spil forøges.

Retten til featurespil eller opnåede featurepoints, der ikke er opbrugt på det tidspunkt, hvor et spil afsluttes, må ikke slettes.

BEK H#LOKDOK04 2011 1302 Historic

§ 6.

Spillets afvikling må kun finde sted ved manuel påvirkning af selve spilleautomaten.

Dog tillades påvirkninger fra spilleren som hold, nudge og lignende, som ikke indebærer færdighed, men som beror på tilfældighed.

BEK H#LOKDOK04 2011 1302 Historic

§ 7.

Et spil skal have en varighed af mindst 2 sekunder.

BEK H#LOKDOK04 2011 1302 Historic

§ 8.

Spilleautomater skal være indrettet således, at der ved betaling af spillet alene kan anvendes mønter eller værdibeviser, der kan kræves omvekslet til penge.

Spillemyndigheden kan godkende andre betalingsformer.

BEK H#LOKDOK04 2011 1302 Historic

§ 9.

Indsatsen pr. spil må ikke overstige 0,50 kr. Forudbetalinger tilføres spilleautomaten som kreditter, der skal kunne aflæses på spilleautomaten.

Stk. 2.

Såfremt der i en spilleautomat er indkastet mere end indsatserne, skal indkastet med fradrag af betalingen for gennemførte spil til enhver tid kunne tilbagebetales.

Det er dog tilladt at tilbageholde indkast på under 20 kr. på betingelse af, at beløbet kan benyttes til fortsat spil.

Det skal ved skiltning på spillestedet tydeligt fremgå, at spilleautomaterne er indrettet på denne måde.

BEK H#LOKDOK04 2011 1302 Historic

§ 10.

Gevinsten i ét spil må ikke overstige 300 kr.

Stk. 2.

Gevinster skal udbetales straks eller tilføres spilleautomaten som kreditter.

Det er dog tilladt at tilbageholde gevinster under 20 kr. på betingelse af, at beløbet kan benyttes til fortsat spil.

Det skal ved skiltning på spillestedet tydeligt fremgå, at spilleautomaterne er indrettet på denne måde.

BEK H#LOKDOK04 2011 1302 Historic

§ 11.

Spilleautomater må kun betjenes ved direkte indkast, og udbetaling af gevinster må kun ske direkte fra spilleautomaterne.

Spillemyndigheden kan godkende andre betalingsmåder.

BEK H#LOKDOK04 2011 1302 Historic

§ 12.

Spilleautomatens deklarerede tilbagebetalingsprocent, der skal kunne aflæses på maskinen, må ikke være under 74 procent.

Stk. 2.

Gevinstudbetalingerne skal svare til en gevinsttabel, som skal fremgå af spilleautomaten.

BEK H#LOKDOK04 2011 1302 Historic

§ 13.

Spilleautomater må ikke med faste eller skiftende tal vise gevinstbanker større end gevinstmaksimum eller registrere skjulte banker, som kan give udbetalinger større end gevinstmaksimum.

BEK H#LOKDOK04 2011 1302 Historic

§ 14.

En akkrediteret testvirksomhed, som er godkendt af Spillemyndigheden, skal syne og plombere de dele af spilleautomaten og topspillet, som har betydning for spillenes afvikling, til sikring af, at der ikke foretages konstruktive ændringer eller fjernes dele.

Testvirksomheden skal endvidere syne og plombere den tekniske installation, der anvendes til at forbinde spilleautomaterne med overvågningssystemet, jf. § 3.

Stk. 2.

Som plomber kan anvendes mærkater.

Mærkaterne må ikke kunne fjernes uden at de ødelægges.

Stk. 3.

Spillemyndigheden kan tillade, at plombering helt eller delvist kan undlades, i det omfang Spillemyndigheden via det centrale overvågningssystem eller på anden måde kan foretage kontrol af de pågældende dele.

BEK H#LOKDOK04 2011 1302 Historic

§ 15.

En spilleautomat, et topspil eller en teknisk installation, hvor plomberingen er brudt, må ikke benyttes, før der er foretaget et nyt syn.

BEK H#LOKDOK04 2011 1302 Historic

§ 16.

For hver gevinstgivende spilleautomat og hvert topspil, der opstilles, skal der fra en akkrediteret testvirksomhed foreligge en erklæring, der udstedes med en gyldighed på 5 år.

Det skal ved erklæringen attesteres,

1)

at de i § 1, stk. 1 og 2, § 2, § 3, stk. 2, § 4, § 5, 2. pkt., § 7, § 8, 1. pkt., § 9, § 12 og § 13, nævnte betingelser er opfyldt, og

2)

at spilleautomaten er forsynet med et skilt fra den akkrediterede testvirksomhed med spilleautomatens navn og unikke nummer og afprøvningens måned og år.

Stk. 2.

Spillemyndigheden kan tillade, at erklæring helt eller delvist kan undlades, i det omfang Spillemyndigheden via overvågningssystemet eller på anden måde kan foretage kontrol af spilleautomaten og topspillet.

Stk. 3.

For hver teknisk installation, der på opstillingsstedet forbinder spilleautomaten med overvågningssystemet, jf. § 3, skal der fra en akkrediteret testvirksomhed foreligge en erklæring, hvori det attesteres, at installationen er synet og plomberet.

Installationen skal forsynes med et skilt fra den akkrediterede testvirksomhed med afprøvningens måned og år.

BEK H#LOKDOK04 2011 1302 Historic

§ 17.

Spillemyndigheden opkræver et gebyr på 600 kr. pr. spilleautomat for et kalenderår.

Skal en spilleautomat synes som følge af foretagne ændringer af spilleautomaten, anses automaten for nyopstillet.

Stk. 2.

Gebyret skal angives og betales senest ved udgangen af januar måned.

Stk. 3.

For en spilleautomat, der opstilles og tages i drift i løbet af kalenderåret, skal tilladelsesindehaveren, jf. lov om spil § 19, stk. 1, angive og betale gebyret, jf. stk. 1, senest ved udgangen af den følgende måned.

BEK H#LOKDOK04 2011 1302 Historic

§ 18.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 2, § 3, § 5, 2. pkt., § 6, §§ 8-13, § 14, stk. 1, § 15 og § 16, stk. 1 og 3.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

BEK H#LOKDOK04 2011 1302 Historic

§ 19.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2012.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →