Legislator Case Law & Legislation
B20110128005 DK

Bekendtgørelse om FerieKonto

17 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (17)

Statutory Text (17 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2011 1280 Historic

Bekendtgørelse om FerieKonto

BEK H#LOKDOK04 2011 1280 Historic

§ 1.

En arbejdsgiver skal indbetale feriegodtgørelse efter lovens § 23, stk. 5, og lovens § 24 samt sygeferiegodtgørelse efter lovens § 25 til FerieKonto efter fradrag af beregnet A-skat m.v. for hvert kvartal.

Beløbet forfalder til betaling henholdsvis den 1. maj, den 1. august, den 1. november og den 1. februar med sidste rettidige betalingsdag den 7. i forfaldsmåneden.

Stk. 2.

Hvis sidste rettidige betalingsdag falder på en lørdag eller på en søn- og helligdag, forlænges fristen til førstkommende hverdag.

BEK H#LOKDOK04 2011 1280 Historic

§ 2.

Arbejdsgiveren kan indbetale feriegodtgørelse efter § 1 via eget lønsystem eller et lønservice- bureau.

Ved begge muligheder skal der anvendes Nets eller Dataløn.

Stk. 2.

Arbejdsgivere, som ikke indbetaler via de i stk. 1 nævnte muligheder, bliver opkrævet via Nets Betalingsservice, hvorefter beløbet opkræves ved automatisk træk, elektronisk indbetalingskort eller fysisk indbetalingskort.

Stk. 3.

Arbejdsgivere, der indberetter via blanket, jf. § 3, stk. 2, bliver opkrævet af FerieKonto, og beløbet skal indbetales til den af FerieKonto oplyste konto.

Stk. 4.

Arbejdsgiveren har ansvaret for rettidig indbetaling.

BEK H#LOKDOK04 2011 1280 Historic

I medfør af § 33, stk. 1-3, § 34 c, § 43, stk. 3, og § 47, stk. 4, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 27. juni 2011 og efter forhandling med skatteministeren fastsættes

Kapitel 1

Løbende indbetaling og indberetning til FerieKonto

Kapitel 2

En lønmodtager, der får løn under ferie, og som fratræder

Kapitel 3

Udsendelse af feriebreve m.v.

Kapitel 4

Anmodning om udbetaling fra FerieKonto

Kapitel 5

Indhentning og videregivelse af oplysninger

Kapitel 6

Straffebestemmelser

Kapitel 7

Ikrafttræden m.v.

BEK H#LOKDOK04 2011 1280 Historic

§ 3.

Arbejdsgiveren skal en gang om måneden indberette oplysninger om antal optjente feriedage og optjent feriegodtgørelse efter fradrag af beregnet A-skat m.v.

Arbejdsgiveren skal indberette oplysningerne til indkomstregisteret efter § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om et indkomstregister.

Stk. 2.

Arbejdsgivere, der ikke kan indberette via indkomstregisteret, skal indberette oplysningerne på en blanket til FerieKonto.

Blanketten fås ved henvendelse til FerieKonto.

Indberetningen skal være FerieKonto i hænde senest den 10. i måneden efter kvartalets afslutning.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal før indberetning til indkomstregisteret eller til FerieKonto omregne de optjente feriedage til en 5-dages uge, når en lønmodtager arbejder i en 6-dages uge.

Stk. 4.

Arbejdsgiveren har ansvaret for rettidig indberetning.

BEK H#LOKDOK04 2011 1280 Historic

§ 4.

En arbejdsgiver skal indbetale feriegodtgørelse efter lovens § 23, stk. 6, til FerieKonto efter fradrag af beregnet A-skat m.v., jf. dog § 6.

Beløbet forfalder til betaling den 1. i den 2. måned efter fratrædelsestidspunktet med sidste rettidige betalingsdag den 7. i forfaldsmåneden.

Stk. 2.

Hvis sidste rettidige betalingsdag falder på en lørdag eller på en søn- og helligdag, forlænges fristen til førstkommende hverdag.

BEK H#LOKDOK04 2011 1280 Historic

§ 5

.

Arbejdsgiveren kan indbetale feriegodtgørelse efter § 4 via eget lønsystem eller et lønservicebureau.

Ved begge muligheder skal der anvendes Nets eller Dataløn.

Stk. 2.

Arbejdsgivere, som ikke indbetaler via de i stk. 1 nævnte muligheder, bliver opkrævet via Nets Betalingsservice, hvorefter beløbet opkræves ved automatisk træk, elektronisk indbetalingskort eller fysisk indbetalingskort.

Stk. 3.

Arbejdsgivere, som indberetter via blanket, jf. § 7, stk. 2, bliver opkrævet af FerieKonto, og beløbet skal indbetales til den af FerieKonto anviste konto.

Stk. 4.

Arbejdsgiveren har ansvaret for rettidig indbetaling.

BEK H#LOKDOK04 2011 1280 Historic

§ 6.

Arbejdsgiveren skal efter anmodning fra lønmodtageren udbetale feriegodtgørelse til lønmodtageren for ferie, som er påbegyndt ved ansættelsesforholdets ophør, eller som påbegyndes i forlængelse af ansættelsesforholdets ophør.

Anmodningen skal ske i umiddelbar tilknytning til opsigelsen eller senest på et tidspunkt, hvor arbejdsgiveren uden væsentlig ulempe kan opfylde lønmodtagerens krav.

Stk. 2.

Betalingen skal ske senest samtidig med, at ferien begynder.

BEK H#LOKDOK04 2011 1280 Historic

§ 7.

Arbejdsgiveren skal indberette oplysninger om fratrædelsesdato, optjeningsår, feriegodtgørelsens størrelse og antal optjente feriedage.

Arbejdsgiveren skal indberette oplysningerne senest den 10. i måneden efter fratrædelsesdatoen til indkomstregisteret efter § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om et indkomstregister.

Stk. 2.

Arbejdsgivere, der ikke kan indberette via indkomstregisteret, skal indberette oplysningerne via en blanket til FerieKonto.

Blanketten fås ved henvendelse til FerieKonto.

Indberetningen skal være FerieKonto i hænde senest den 10. i måneden efter fratrædelsesdatoen.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal før indberetning til indkomstregisteret omregne de optjente feriedage til en 5-dages uge, når en lønmodtager arbejder i en 6-dages uge.

Stk. 4.

Arbejdsgiveren har ansvaret for rettidig indberetning.

BEK H#LOKDOK04 2011 1280 Historic

§ 8.

FerieKonto sender et feriebrev til lønmodtageren efter udløbet af et optjeningsår og inden ferieårets begyndelse, jf. dog lovens § 30, stk. 3.

Feriebrevet skal indeholde oplysninger om, hvor mange feriedage lønmodtageren har optjent og en opgørelse af den feriegodtgørelse, der er indbetalt for optjeningsåret.

Stk. 2.

FerieKonto sender et feriebrev til en lønmodtager, som får feriegodtgørelse efter lovens § 23, stk. 6, efter dennes fratræden.

Feriebrevet skal indeholde en opgørelse af feriegodtgørelse for den del af tidligere optjeningsår, som lønmodtageren ved sin fratræden ikke har holdt ferie for endnu.

Stk. 3.

FerieKonto sender ikke et feriebrev til en lønmodtager, hvis feriegodtgørelsen er 50 kr. eller derunder.

BEK H#LOKDOK04 2011 1280 Historic

§ 9.

FerieKonto skal oplyse lønmodtageren om, at der er mulighed for udbetaling af feriepenge efter lovens kapitel 5 a efter ferieårets udløb, og at anmodning om udbetaling efter § 34 b skal ske senest den 30. september efter ferieårets udløb.

BEK H#LOKDOK04 2011 1280 Historic

§ 10.

Anmodning om feriegodtgørelse sker via FerieKontos hjemmeside eller TastSelv-telefon.

Stk. 2.

Ved anmodning om udbetaling af feriegodtgørelse skal lønmodtageren oplyse antallet af feriedage og datoen for feriens begyndelse.

Oplysningerne skal godkendes digitalt ved brug af NemId på FerieKontos hjemmeside eller ved brug af TastSelv-kode til FerieKontos TastSelv-telefon.

BEK H#LOKDOK04 2011 1280 Historic

§ 11.

FerieKonto overfører feriegodtgørelsen til lønmodtagerens NemKonto, når FerieKonto har registreret anmodningen om udbetaling af feriegodtgørelse fra hjemmesiden eller TastSelv-telefonen.

Stk. 2.

Overførsel af feriegodtgørelsen kan tidligst ske en måned før feriens begyndelse.

Stk. 3.

FerieKonto overfører feriegodtgørelse efter lovens § 30, stk. 4, når lønmodtageren eller arbejdsgiveren anmoder FerieKonto om det.

BEK H#LOKDOK04 2011 1280 Historic

§ 12.

Anmodning om udbetaling af feriegodtgørelse efter lovens § 34 b, stk. 1 og 2, sker via FerieKontos hjemmeside.

Lønmodtageren erklærer digitalt ved brug af NemId på FerieKontos hjemmeside, at de afgivne oplysninger er korrekte.

Stk. 2.

Har lønmodtageren modtaget offentlige ydelser som nævnt i lovens § 34 b, stk. 3, skal anmodning om udbetaling af feriepenge efter lovens § 34 b, stk. 1 og 2, ske via en blanket, der sendes til Beskæftigelsesministeriets Feriekontor, jf. § 22 i bekendtgørelse om ferie.

BEK H#LOKDOK04 2011 1280 Historic

§ 13.

FerieKonto kan indhente oplysninger efter lovens § 43, stk. 1.

Stk. 2.

Afgivelse af oplysninger efter stk. 1 skal ske inden 10 hverdage.

Stk. 3.

FerieKonto har til brug for administrationen terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret.

BEK H#LOKDOK04 2011 1280 Historic

§ 14.

En arbejdsgiver, der overtræder §§ 1-5 og § 7 om anvendelse af FerieKonto, straffes med bøde.

Stk. 2.

Lønmodtagere, arbejdsgivere og disses organisationer, og den der administrerer beløb omfattet af lovens § 36, stk. 2, straffes med bøde for manglende afgivelse af oplysninger, jf. § 13.

Stk. 3.

Det er en betingelse for straf efter stk. 2, at FerieKonto har fremsat anmodningen om disse oplysninger, og at fristen for svar er udløbet.

Stk. 4.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

BEK H#LOKDOK04 2011 1280 Historic

§ 15.

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2012.

Stk. 2.

Indbetaling og indberetning af feriegodtgørelse optjent før 1. januar 2012 skal dog ske efter kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 1285 af 14. december 2004 om ferie.

Indberetning af feriegodtgørelse optjent før 1. januar 2012, der indberettes efter 29. februar 2012, sker efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →